Afleveringen
-
Jeg har givet min søn og datter de samme dukker og biler, men alligevel leger de helt forskelligt. For kønshormonerne gør, at piger og drenges hjerners modner forskelligt. Drenge spiller fodbold, hvor alle, der vil, er med, mens pigerne vælger, hvem de vil lege med, og så først skal finde ud af, hvad de vil lege. Og de bruger så lang tid på at organisere legen, at det som voksen kan se ud som om, den aldrig rigtig kommer i gang. Det gør pigerne gode til sprog, mens drengene bliver fysiske. Den forskel kunne vi kunne sagtens udligne over tid, men i stedet gør vores kultur og legetøj forskellene større, fortæller hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen i dette provokerende afsnit. Men heldigvis giver hun dig også sine bedste tips til, hvordan du alligevel sætter dine børn fri fra kønsstereotyper.
-
Danmark har givet to ting til verdenspædagogikken: Højskolerne og skrammellegepladserne. Men skrammellegepladserne er næsten forsvundne. Det har jeg sat mig for at gøre noget ved. For der sker noget magisk, når børn (og voksne!) leger med brædder, reb, hjul og stof. Det kan give os dybe oplevelser sammen og få os til at se hinanden og os selv på en ny måde. Vi ved ikke, hvor det fører hen, og vi er måske heller ikke særligt gode til det. Så må vi give noget af os selv og stole på hinanden. Det lærer os noget vigtigt om at være menneske, som Mathias Poulsen så fint siger det. I dette afsnit får du nogle af de fineste oplevelser fra den ph.d., han lige har afleveret på Kolding Designskole. Børn skal ikke være ret gamle, før de selv kan finde ud af at bruge hammer og sav.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Kan du huske, hvilke forventninger du blev mødt med som barn? Blev det sådan? Det er ikke så mærkeligt. Børn har det med at leve op til det billede, vi har af dem. De er derfor helt afhængige af, at vi vil dem og tror på dem. Det ved de i Tingbjerg, hvor alle plejede at tænke ret dårligt om de unge. Lærerne, ledelsen forældrene og faktisk også de unge selv. Også selvom det var helt forkert. Da de voksne ændrede deres forventninger, begyndte de unge at klare sig virkeligt godt. Det er så vildt, at jeg i denne podcast gerne vil tage dig med på rejsen. Du møder skoleleder Marco Damgaard, der selv blev mødt af ret lave forventninger i matematik, men til gengæld virkeligt fik lov til at stå på tæer i den årlige musical.
-
Man kan godt blive lidt svedt over at være på et fint museum med børn. Men det er en skam. For kunsten kan noget særligt med at røre noget dybt i os, åbne for fordybelse og forestillingsevne og give os et sprog for det, vi ikke har ord for. Faktisk rummer museerne en kæmpe kraft til at skabe fællesskab og modgå stress og depression, som vi kunne bruge meget mere. I dette afsnit kan du komme med til Trapholt, hvor museumsdirektør og mor til seks (!!) Karen Grøn fortæller om hendes kamp mod at blive sendt i børnerummet af hysse vagter. Og giver sine bedste tricks til ting, man kan tage med i tasken for at gøre næste museumsbesøg til en leg.
-
Som barn hadede Mads Brix Baulund, når velmenende voksne gav ham et ekstra slag eller fjernede konkurrencen. Det var meget federe at finde ud af, han var var god til at stå på mål eller løbe hurtigt tilbage. De fleste børn med handikap tager ikke mere skade af et blåt mærke end alle andre. Til gengæld kan de gå glip af at prøve en masse ting og dermed blive klogere på sig selv og livet. I podcasten fortæller Mads om de mange måder, man kan tilpasse lege, så de bliver sjovere - for alle!! Luk øjnene og løb baglæns!
-
Mennesket er skabt til at udvikle sig og lære, så vi burde give børn meget mere tid i skolen til at lege og fordybe sig i det, de brænder for, siger skoleforsker Louise Klinge i dagens afsnit, som er særligt dedikeret til forældre med krøllede børn. For når børn ikke får dækket deres grundlæggende behov for at bruge kroppen og føle sig trygge, selvstændige, kompetente, samhørige eller få lov til at bidrage på en god måde, så søger de det på en uhensigtsmæssig måde. Det er altså ikke de mange børn med udadreagerende adfærd, der er problemet. Tværtimod afslører de, at vi har brug for at lave en langt mere børnevenlig skole med leg og tryghed.
-
Når børn laver musik eller tegner en tegning, bliver det en del af dem selv. Så når vi tager deres musik alvorligt, tager vi dem alvorligt. Da jeg var barn, fyldte kreative aktiviteter næsten halvdelen af pædagoguddannelsen. I dag er der næsten ingenting tilbage. Det vil jeg gøre noget ved, og derfor skal du i dette afsnit møde vidunderlige Mikkel Snorre Wilms Boysen, der leder den kreative forskning på pædagoguddannelsen i Roskilde. Han har nogle ret fede ideer til, hvordan vi forældre skruer op for musikken derhjemme.
-
Det er i legen, børn spørger: Hvem kan lide mig? Hvem har lyst til at være sammen med mig? Der er magtkampe og afvisninger. Det er her, de finder ud af, hvem de er. Men det er også en forvandlingskugle, hvor den lille dreng med de tyndeste ben på legepladsen kan blive en stor og mægtig ninjakriger. Og når først man har leget sammen, ser man den anden på en ny måde, fortæller pH.d-studerende Nils Falk Hansen i dette afsnit fuld af vidunderlige fortællinger om store og små dramaer i børnehøjde.
-
Danske børn stopper tidligere og tidligere med at lege. De seneste måneders mange historier har ramt mange forældre til børn på mellemtrinet, der ikke rigtigt leger mere. Men der er heldigvis masser af små ting, man kan gøre, siger manden bag den store legeundersøgelse, Frank Lambert. Luk øjnene og tænk på de bedste øjeblikke fra din egen barndom.
-
Måske sank du også en ekstra gang, da Børns Vilkår anbefalede INGEN skærm til børn under 2 år. Og kun skærm til børn under 5 år, når vi selv ser med. Det lyder jo rigtigt godt, men hvordan skal forældre få det til at hænge sammen i en hverdag med trætte børn og madlavning? Det taler jeg med kvinden bag skærmguiden, børnepsykolog Malene Angelo, om i dette afsnit. Og der er godt nyt. For det handler egentlig ikke så meget om skærm. Hvis vi forældre lægger vores egen telefon væk, ser vores børn og svarer dem, leger med dem og hjælper dem med at være i svære følelser, går det nok med lidt Gurli Gris, mens kartoflerne koger.
-
Mange tænker på opdragelse som regler, men faktisk er tryghed lige så vigtigt. Man er ikke en tydelig forældre, fordi man siger den samme ting syv gange. Tværtimod stresser man sit barn op, når man selv begynder at stresse. Det er en af de ting, jeg synes er sværest ved at være forælder, og derfor er det ekstra befriende, at børnepsykolog Susan Hart i dette afsnit starter et oprør mod vores indre løftede pegefinger. Væk med alt det, vi burde. Det er, når vi finder smilet og humoren inde i os selv, vi kan være en autoritet.
-
Hvornår har du sidst siddet til et møde og tænkt på alt muligt? Det sker hele tiden, fordi vores hjerne begynder at minimere fremtidige farer, når den har energi i overskud. Derfor lytter du bedre, hvis du strikker imens. Og dine børn bliver mere afslappede og glade af perleplader og hækling end skærm. Faktisk beroliger de rytmiske bevægelser vores nervesystem på samme måde som at vugge en baby! Der er bare lige et problem: jeg har ikke lavet håndværk, siden jeg havde det i skolen, så hvor begynder man? Mød Anne Kirketerp, kvinden bag craft psykologi.
-
Han hepper indeni, når børnene ikke vil med deres forældre hjem. I dette afsnit af Legeministeriet snakker jeg med vinder af Politikens Pædagogpris, Michael Madsen om, hvad fritidspædagogikken kan, hvem Michaeldinho er, og hvad det betyder at pøle.
-
Der findes ikke dårlig leg, fordi den holder op. Men voksne har det med at bedømme vild leg som dårlig, fordi det larmer, børn ødelægger det, de lige har bygget eller der kommer vand på badeværelset, siger Danmarks første professor i leg Helle Marie Skovbjerg. Leg er altid en bevægelse mellem det opbyggelige og det overskridende. Ødelæggelsen er en vigtig del af legen, fordi den fører legen et nyt sted hen, så den kan blive ved. Og i øvrigt koster den så meget energi, at den ret hurtigt går over af sig selv, hvis man som voksen kan lade være med at kæmpe mod den.
-
Når børn koncentrerer sig om, hvor de skal sætte fødderne for at undgå at falde, lærer de at tage vare på sig selv. Men hvis afstanden mellem ribberne i et klatrestativ og trinene i en stige er nøjagtig den samme, behøver de ikke koncentrere sig. Jo mere legepladsen er pakket ind i faldunderlag, jo farligere bliver den, siger landskabsarkitekt Helle Nebelong i dette afsnit af Legeministeriet.
-
Ergoterapeut Connie Nissen kan noget med børn, som er svære at forstå. Hun er et forbillede for at få alle børn med i legen og fællesskabet. I afsnittet kan du blive klogere på vigtigheden af berøring, ase-mase og stopdans, og Connie fortæller om hendes egne yndlingslege, der kan forvandle ulvetime til legetime.
-
Det er ikke nødvendigvis skidt, når børn skændes. Tværtimod giver det vigtige erfaringer. I dette afsnit taler jeg med Jan Kampmann fra Center for Dagsinstitutionsforskning om, hvordan vi voksne undgår at blive færdselsbetjente, der forsøger at styre trafikken uden rigtigt at forstå reglerne.
-
Hvis menneskets udvikling var en urskive med 24 timer, ville vi leve som jæger-samlere hele natten, morgenen, formiddagen, eftermiddagen og aftenen. Først omkring klokken 23:54 opstod landbruget og gjorde tiden til noget, man kunne spilde. Hos jæger-samlere fylder arbejde kun et par timer om dagen. Resten af tiden gør de ting for sjov. I dette afsnit er jeg taget på besøg hos Rane Willerslev på Nationalmuseet for at snakke om leg og frihed.
-
Som barn havde jeg altid nogen at lege med på vejen. I dag er der ikke nogen at sende mine børn ud til. I dette afsnit taler jeg med forsker og fodboldtræner Søren Østergaard om betydningen af, at børn har ældre legemestre, der viser, hvordan man rækker ud og får venner. Og hvad vi kan gøre som voksne.
-
Hvor meget leger du selv? I dette afsnit har jeg besøg af Daniel Osmann, som underviser voksne i leg. Vi taler om voksnes leg i gamle dage, og hvordan vi i dag kan få mere leg i vores liv sammen med vores venner og ved at gøre de ting, vi alligevel skal, til en leg.
- Laat meer zien