Afleveringen
-
Vi skal endnu engang på jagt I vores støvede arkiver, denne gang efter en ganske særlig episode. Af ikke helt tydelige årsager endte netop denne filmaften med at blive en institution i Moviebox's historie. Måske fordi den bare er så ikonisk og skarpt skåret og let at forstå. Det er dyr! De dræber! Basta. Her kan du høre vores første udflugt med dræberdyrdøden, der byder på insekter, en hund og nogle aber.
Niels lægger solidt ud med den ækle 'Ticks' (1993), der er et bud på en fuldstændig klassisk dræberdyr-film. Sonny følger op med klassikeren 'Link' (1986) med Terrence Stamp og Elizabeth Shue og en vred orangutan. Og så slutter Ask af med 'White Dog' (1982), men kun for en kort stund, for lynhurtigt verfer han den nazitrænede hund af vejen for at gøre plads til... 'SHAKMAAAAAA'!
Rigtig god fornøjelse med den og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper -
Engang imellem går både værter og lytteres ønsker op i en højere enhed, og der var ingen tvivl om, at denne episode skulle i kassen. Når man tænker "agent", ryger tankerne hurtigt hen på god smag, mange penge, høj production value - alt det en rigtig Moviebox-film IKKE har. Men stil dig på tæer og se, hvem der står lige bag ved James Bond, og du vil se, at perlerækken af Movieboxede hemmelige agenter er meget, meget lang.
Sonny har ofret to timer af sit liv på den ultra-stinkende 'Leonard Part 6' fra 1987. Hvordan kan Bill Cosby på højden af sin karriere lave sådan en bundskraber?!? Ask sørger for en regulær anbefaling af en lille overset agent-stjerne i form af 'Unmasking the Idol' fra 1986. Og så slutter Niels af ved endelig at inkludere en af de helt store Moviebox-producere og -instruktører i vores Moviebox Hall of Fame, for det er på alle måder på tide, at vi får set på Andy Sidaris og hans komplet afsindige agent-actionfilm 'Hard Ticket to Hawaii' fra 1987.
Rigtig god fornøjelse og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Okay. Vi ved godt, episoden hedder 'Vi elsker 1976'. Det kan man godt blive i tvivl om, når man hører episoden. Og hvis IKKE du elsker 1976, når du har hørt episoden, så forstår vi også godt det. Der blev lavet mange gode film i 1976. Vi snakker om én af dem i denne episode. Undskyld. Bare undskyld.
Sonny er den eneste, der kan se sin mor i øjnene i denne episode, takket være den udødeligt charmerende 'Bugsy Malone'. Børn, der spiller voksne gangstere og duller og ind i mellem i meget voksne situationer. Den kunne desværre nok ikke laves i dag. Det kan vi heldigvis også sige, om de næste to film. For Ask følger op med 'The Shaggy D.A.' om en statsadvokat, der bliver til en hund. Yes. Og Niels sutter... undskyld, slutter af med at trække os helt ned i rendestenen på Istedgade anno 1976 med det "festlige danske lystspil" med titlen 'I løvens tegn'. Ja, Moviebox har nået sengekanten.
Som redakøten nogenlunde formulerer det i slutningen af episoden, så er dette den mest f*cked up, skizo-bipolare episode, vi nogensinde har optaget og den får lov at stå som en evig skamstøtte til spot og spe for eftertidens filmaftner. Dermed er det naturligvis også en af sæsonens sjoveste episoder. Rigtig gode fornøjelse og HUSK: Bol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper -
Moviebox har skruet ja-hatten godt ned om ørerne, når vi her prøver at finde "gode" film, hvor et handikap ikke begrænser, men giver muligheder. Vi mennesker har en tendens til at gøre handikappede til ofre, men i mange tilfælde kan et handikap skærpe sanser eller evner.
Aftenen begynder med en film, der er så Sonny, at den næsten er mere Sonny end Sonny: 'See No Evil, Hear No Evil' (1989). At være sammen med Sonny er omtrent som at se denne film på repeat. Ask følger trop med gyseren 'See No Evil' (1971), der har et stramt koncept, hvor Mia Farrow spiller en blind kvinde, som langsomt finder ud af hvor store problemer hun er i. Og Niels runder af med den bedste filippiner-sploitation-komedie om en dværgspion, han nogensinde har set: 'For Y'Ur Height Only' (1981).Husk at støtte os på Patreon (https://www.patreon.com/moviebox), hvor jeres bidrag hjælper os med at fortsætte med at udforske filmhistoriens mest særegne hjørner. Vi sætter pris på hver en krone, der går ubeskåret til podcastens ve og vel... altså, snolder og Jolly Cola.
Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper -
Stram sikkerhedsselen og hold på dip og bølgechips, for i ugens episode får du mere virkelighed, end du kommer til at bryde dig om. Vi taler om dokumentarfilm, men glem alt om at se pingviner marchere eller triste statister i et overfinansieret dokudrama. Nej, i dag går vi dybt – og vi mener dybt – ind i det virkeligt bizarre, det virkeligt skøre og det virkeligt vanvittige.
Sonny introducerer dig for 'Crumb' (1994), om den kontroversielle tegner Robert Crumb, der tegner som en drøm, men drømmer som en mand i en spændetrøje. Han passer altså fint ind i Moviebox. Det gør Asks gode ven G. G. Allin og hans film 'Hated: GG Allin and the Murder Junkies' (1993) også, netop fordi han fuldstændigt normaliserer lysten til at skide sig selv i munden. Niels virker altså denne gang helt underspillet, når han lukker op for Russ Meyers' pose med dansende babs og nutte i filmen 'Mondo Topless' (1966).
Så gør dig klar til en forholdsvis grænseoverskridende tur i videobutikken, og husk at planlægge med et hurtigt bad, når du har set alle tre film i streg. Og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & CasperP.s. Denne vanilje-version af Episode #94 er 8 minutter og 48 sekunder kortere end den eksklusive version, du finder på https://www.patreon.com/moviebox)
-
Ask har støvsuget tidsmaskinen og Sonny har samlet tomme slikposer og glemt legetøj sammen fra bagsædet. Vi er med andre ord 100% klar til at rejse tilbage til det herrens år 2018 (Det var en anden tid!). Her finder vi fire dugfriske VHS-nørder i Grand Teatret i København lige inden de skal søsætte deres første liveoptræden sammen nogensinde i form af Filmnørdens Hjørne-episoden 'Den om VHS (LIVE)'.Aftenens progam bød på seks forskellige filmaftner, men i dag skal vi ha' fat i den første af dem: Vildfaren videnskab. En genre der lægger op til masser af utilsigtede videnskabelige resultater, og drengene leverer på alle fronter. Sonny lægger ud med klassikeren 'Frankenhooker' (1990), Niels lægger sig i smørhullet med 'Evilspeak' (1981) og Ask runder aftenen perfekt af med en af hans all-time favoritter, 'Mutations' (1974).
En gloriøs filmaften, der måske har stået lidt i skyggen af liveshowets andre historiske temaer, men som nu får sin helt egen udgivelse på Moviebox. Rigtig god fornøjelse med den og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & CasperP.s. Denne episode er 7 minutter og 34 sekunder kortere end den Patreon-eksklusive version, som du finder i Klub Moviebox: https://www.patreon.com/moviebox
-
I denne særligt syndige og sakrale episode af Moviebox, "Slip nonnerne løs!", tager vi dig med på en 44 minutter og 3 sekunder lang rejse gennem nonnernes skjulte og forbudte verden... hvilket åbenbart betyder, at vi skal rigtigt meget til Italien.
Sonny springer ud med 'Killer Nun' (1979), en skandaløs fortælling, der vil få dig til at genoverveje dine forestillinger om kyskhed og klosterliv. Niels bringer 'Sister Emanuelle' (1977) ind i Guds hus, hvor grænserne mellem hengivenhed og begær udfordres. Og Ask afslører de mørkeste af klosterets hemmeligheder med 'The Other Hell' (1981), hvor skræk og fromhed blander sig i en skæbnesvanger dans.
Så fold dine hænder, forbered dig på en rutsjetur af himmelske og djævelske proportioner, og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Broder Skrald, Broder Onkelhumor, Broder Solskin & Broder Video(P.s. Denne episode inderholder 7 minutter og 46 sekunders mindre udenomssnak, end den du finder i Klub Moviebox på Patreon. Dette er sjovt nok et salgsargument: https://www.patreon.com/moviebox)
-
Turen går til "New York, New York" i dagens 40 minutter lange episode af Moviebox VHS-podcast, hvor vi præsenterer tre forskellige fortolkninger af New Yorks betagende og brutale storbylandskab på VHS.
Niels lægger ud med høj, klaustrofobisk kvalitet i 'The Taking of Pelham 123' (1974) af Joseph Sargent. En klassisk thriller, der viser, hvordan byen New York reagerer, da en terroraktion udspiller sig 30 meter under jorden. Derefter flytter Ask fokus over på byens grønne lunger med 'The Park Is Mine' (1986), en intens og overset lille strimmel, hvor Tommy Lee Jones tager Central Park som gidsel. Og Sonny lukker og slukker med Abel Ferraras kultklassiker 'King of New York' (1990). En hårdkogt fortælling om magt og moralsk forfald i toppen af New Yorks kriminelle bander med Christopher Walken i fuld effekt.
Tre film, der hver giver deres indblik i New Yorks mange facetter, fra de mørke tunnelsystemer til de grønne oaser og den benhårde gangsterverden. Og husk, som altid: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper(P.s. Denne gratis episode mangler de 13 minutter og 59 sekunders pre- og post-sniksnak, som kun er en del af den version, du finder i Klub Moviebox på Patreon: https://www.patreon.com/moviebox)
-
Cabin crew ready for take-off! Så letter denne nye sæson af Moviebox VHS-podcast endelig med episoden "Højt at flyve", der strækker sig næsten en time - hele 30 minutter længere end vores sædvanlige flyvetid. Vi er tilbage med friske vinger efter en lille pause, og denne gang tager vi dig med til himmelske højder og ned i dybe rædsler.
Sonny indleder med "The Horror at 37.000 Feet" (1973), en flyvende gyser, der garanteret vil få din puls i vejret... eller... du falder måske ikke i søvn i hvert fald. Ask fortsætter med "The Night Flyer" (1997), hvor vi følger Miguel Ferrer på en mørk, mystisk og blodig rejse gennem natten. Afslutningsvis lander Niels os sikkert med "Flight of the Black Angel" (1991), en spændingsmættet flyvetur, der vil holde dig klistret til sædet.
Så, kære lyttere, spænd sikkerhedsbæltet, og gør dig klar til en tur gennem turbulens og terror. Og husk, som altid: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & CasperP.s. Denne Klub Moviebox-episode er 7 minutter og 14 sekunder kortere end den, man finder i Klub Moviebox på Patreon.
-
D. 19. august 2023 afholdt vi vores fire års fødselsdag i Grand Teatret i København. Det blev en fantastisk aften, hvor flere af Movieboxværterne virkelig viste nye sider af sig selv (Dirty Sonny?!?). Med to fuldfede episoder, quiz, VHS Grand Prix og alt muligt andet på programmet, blev det som sædvanlig en sjov aften.
Ja, der stod TO episoder! I denne ene special gemmer sig to vaskeægte Moviebox-episoder. Først "Av. min arm!", hvor Niels lagde ud med 'Severed Ties' (1992), Ask fulgte op med 'Demonoid' (1981) og Sonny sluttede flot af med 'Body Parts' (1991). Den anden episode var ret speciel, for her var det lytterne, der fik lov at bestemme, hvilke film værterne skulle se (som de ikke havde set før). Det var fantastisk! Sonny fik lov at opleve ultra non-budget skrald med 'The Skid Kid' (1991), Ask vil for evigt fortryde at skulle se 'The Dark Backward' (1991), og Niels havde en f*cking fest med 'Challenge of the Tiger' (1980).
I følge planen skulle de ha' været udgivet enkeltvist i Sæson 9, men uforudsete omstændigheder gav os en spontan pause på et halvt år. Tiden gik og nu vil vi gerne starte Sæson 9 på en hel frisk, så derfor får de to live episoder lov til at forblive en del af denne særlige udgivelse. For det ér en særlig udgivelse. Det var tredje gang vi fejrede vores fødselsdag live i Grand, og intet får os til at føle VHS-kærligheden, som at se jeres glade ansigter i publikum. Gør vi det igen til sommer? You bet! Sæt kryds i kalenderen d. 24. august.
I øvrigt, er du medlem af Klub Moviebox på Patreon, får du lidt ekstra. Vi havde ikke kameraer på os og vi optog ikke video af os selv, men alt, hvad vi viste på lærredet er med i en video-version eksklusivt udgivet på Patreon. Vil du ha' fingre i den og støtte Moviebox, så er det bare om at besøge Klub Moviebox lige her: https://www.patreon.com/moviebox
Vi håber I nyder denne fest-episode og er klar til, at vi tager jer tilbage til videobutikken i Sæson 9 😉
Med venlig hilsen,
Casper, Niels, Ask & Sonny -
Mine damer og herrer, hold på jeres skulderpuder! Vi slutter sæson 8 af med en ret VHS-perfekt tidsrejse tilbage til 1987 – et år, hvor frisurerne nåede astronomiske højder, synthesizere dominerede musikscenen, og danske Movieboxe kogte over med nogle af de mest ikoniske film nogensinde. Så skru op for din walkman, hop i dit mest outrerede 80'er-skrud, og lad os tage dig med på en hæsblæsende tur i videobutikken.
Niels sparker døren ind til butikken og styrer direkte mod ‘The Monster Squad’ - en film der unægteligt rammer en unik 80’er-tone med sin blanding af eventyr, horror og kærlighed til det overnaturlige.
Så skifter vi gear med Ask og hans valg af Dario Argentos 'Opera' – en film, der oser af stil og skræk. En ægte italienske horror-ekstravaganza, der byder på intens atmosfære og et fantastisk soundtrack. Argento tager os med på en rejse til 80'ernes mørkeste og mest stilfulde hjørner.
Og som om det ikke var nok, tager Sonny os med på et intergalaktisk eventyr med 'Masters of the Universe'. Dette er en film, der er med til at definerer 80'erne med sin blanding af sci-fi, action og camp. Vi taler Dolph Lundgren i sit es, universets skæbne på spil, og et ægte 80'er-festfyrværkeri!
Tak for en gloriøs sæson, og for at hænge på trods unaturligt lang pause midt i det hele. Til gengæld vender vi tilbage lige om lidt, for sæson 9 banker allerede på. Vi ses altså lige om lidt igen, og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
P.s. Denne episode er 10 minutter kortere end Klub Moviebox-versionen, der er tilgængelig på Patroen her: https://patreon.com/moviebox
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper -
Det ville jo ha' været umanérligt passende, hvis vi i dag udgav en episode om zombier, for med denne udgivelse vender vi jo stort set tilbage fra de døde. Vores frygtløse leder Kaptajn Video blev ganske enkelt slået ud af stress tilbage i august og måtte slippe alt, hvad han havde i hænderne. Og det var ærgerlig timing, for vi manglede kun at udgive to episode af sæson 8, men de kommer NU! Og ikke nok med det, så har vi allerede planlagt og fundet film til sæson 9, som vi optager inden måneden er omme. Så tak for at holde butikken varm, mens vi var væk. Vi glæder os til at vende tilbage til verdens vildeste VHS-film endnu engang.
Første punkt på dagsordenen er som sagt, at få afviklet de sidste to episoder af sæson 8, hvoraf dagens afsnit er det første. 'Robotter i rampelyst' virker måske ikke som verdens mest geniale tema, men vi fandt pludselig ud af, at vi havde været rigtigt dårlige til at gi' plads til vores mekaniske venner, så det måtte vi lynhurtigt fixe. Hermed gjort.
Ask lægger ud med at gå så langt tilbage i filmhistorien, at han nærmest sprænger skalaen med filmen 'The Colossus of New York' fra 1958. Niels byder på en af de værste film, han nogensinde har set, når han inviterer til halvfemser-fims med 'Robot in the Family' fra 1993. Og Sonny får lov at trykke på OFF-knappen med den overraskende 'Deadly Friend' fra 1986.
Det er dejligt at være tilbage bag disken i videobutikken, men HUSK DET NU: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper -
Moviebox-episoder tager som regel udgangspunkt i filmenes indhold. Værterne går på rov og finder en film, som de mener passer bedst ind under aftenens tema. Denne gang er det bare anderledes, for her handler det ikke om filmens indhold - det handler om filmens bagmand. Idéen har rumsteret længe, men nu gør vi det og hylder en enkelt person, ved at bygge en filmaften op kun bestående af film, som denne person har været med til at lave. Og af årsager, der i skrivende fortaber sig i vores svindende hukommelses tåger, er valget altså faldet på den farverige herre Dino De Laurentiis. En producer, hvis navn pryder nogle af VHS-historiens største klassikere: Army of Darkness, Leviathan, Maximum Overdrive, Blue Velvet, Manhunter, Raw Deal og mange flere. Han var ofte ikke krediteret i rulleteksterne og vi ved ærlig talt ikke hvorfor, men sikkert er det, at han var manden, der samlede krafterne bag Moviebox-hit efter Moviebox-hit.
Således skal vi i aften til middag hos Dino, hvor han ene og alene serverer Dino-film, og vores tre værter skuffer naturligvis ikke. Ask lægger ud med en appetitvækkende forret i form af efterfølgeren til en af hans yndlingsfilm, 'King Kong Lives' fra 1986. Niels graver dybt i posen og finder aftenens hovedret i 'Danger Diabolik' fra 1968. Og så lukker Sonny festen med en kæmpe, campy dessert-klassiker - 'Flash Gordon' fra 1980.
Og lad os en sidste gang minde dig om, at vi d. 19. august 2023 afholder vores 4 års fødselsdag i Grand Teatret i København. Find billetter her: https://grandteatret.dk/film/moviebox-4-aars-foedselsdag/ Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper -
Grib dit kundekort til Playtime og forbered dig på en vild tur i tidsmaskinen, for denne rewind-episode slipper dig ikke uden et par kradsemærker i ansigtet. Vi spoler tilbage til Filmnørdens Hjørne - Podcast 158 (Den om VHS III…) og finder endnu en af arkivets ikoniske filmaftner: Femi-action! Kaptajn Video styrer jer håndfast gennem en fejring af tre meget forskellige slagfærdige femi-actionbaskere fra 70’erne, 80’erne og 90’erne, men gør det naturligvis ikke alene. Sonny, Ask og Niels har som altid plukket hver deres pulserende perle fra VHS’ens guldalder, og vi lægger ud med en kvinde, som vi sidenhen er faldet hårdt for: Cynthia Rothrock.
Sonny lægger nemlig hårdt ud med 'China O'Brien' (1990) – flyvesparkende, hårrejsende action, hvor Cynthia serverer en dødelig dosis røvspark og stift skuespil krydret med sassy one-liners. Dernæst slæber Niels os med ud på de regnvåde storbygader i 'Savage Streets' (1984), hvor vi vælter os i hævn og skulderpuder, mens Linda Blair skyder efter voldtægtsmænd med sin armbrøst. Og er du til både sleaze og slap-stick, så runder Ask af med en fængslende forfølgelsesleg i ‘Fugitive Girls’ aka. ‘Five Loose Women’ (1974), hvor drabelige damer er på toppen i mere end en forstand. Pisk Holiday-dippen klar og åben bølgechips-posen allerede nu, så de kan nå at ilte, for denne videoaften er og bliver episk.
Og lad os endnu engang minde dig om, at vi d. 19. august 2023 afholder vores 4 års fødselsdag i Grand Teatret i København. Find billetter her: https://grandteatret.dk/film/moviebox-4-aars-foedselsdag/ Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper -
Okay... Hvordan får vi sat ord på denne episode. Den er sæsonens sværest tilgængelige, for sjældent har vores snak været mere ukontrolleret. Den er sæsonens mest kontroversielle, takket være Ask. Og den er uden sammenligning den episode, hvor vi har grinet mest - især, før og efter optagelsen, i den Klub Moviebox-eksklusive del. Er alt dette en god ting? Ikke nødvendigvis, men det er alt sammen med til at gøre dette til sæsonens mest bemærkelsesværdige episode. Hold på hat og briller... det bliver en vild tur.
Alle dagens film tager jo udgangspunkt i "cirkus" som tema, men hvad forventer du egentlig at se af film til sådan et tema? Værternes udvalg er endt med at være helt ekstremt eklektisk, og faktisk enormt karakteristiske. Sonny lægger ud med en Disney-film (So far, so Sonny), men ikke din gængse familievenlige hyggevarmer. Til det er 'Something Wicked This Way Comes' fra 1983 alt for uhyggelig. Niels går i den HELT anden grøft og byder Jodorowski velkommen i Moviebox-butikken med filmen 'Santa Sangre' fra 1989. Forbered dig på... nej, du kan ikke forberede dig. Bare se den. Og så er der Ask. Ask har taget 'Clown House' fra 1989 med, og fred være med selve filmen. Den lyder fed nok. Problemet er... noget andet, men det må du høre episoden for at blive klogere på, men sjældent har vi fået mere dårlig smag i munden af en Moviebox-film.
Lad os endnu engang minde dig om, at vi d. 19. august 2023 afholder vores 4 års fødselsdag i Grand Teatret i København. Find billetter her: https://grandteatret.dk/film/moviebox-4-aars-foedselsdag/ Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper -
Næsten alle temaerne for vores filmaftner har været gennem en intern og ekstern afstmening. Værterne har givet deres mening og jer Klub Moviebox-medlemmer har givet jeres og sammen har i formet sæson efter sæson. Men engang i mellem dukker der en idé op i redaktørens hoved, der får "fast track"-behandling. Den ryger direkte fra Kaptajn Videos lystavle ind i planen. Sådan gik med "Ser jeg dobbelt?". Den er bare så stensikker en filmaften, at den måtte med, og gutterne svigter ikke.To af filmene skal vi finde nede på "Erotiske thrillere"-hylden, mens den sidste står klar i vores eksklusive JvC-reol. Niels lægger ud med 'Doppelganger' fra 1993, der efter sigende er ca. 80% steamy 90'er-fims og 20%... noget andet. Sonny tager en film med fra en af sine yndlings-instruktører, der har skabt en ægte tvillinge-film med 'Dead Ringers' fra 1988. Og så sørger Ask for et brag af en double-finale med en ægte Jean Claude-klassiker i form af 'Double Impact' fra 1991. Klasse aften!
Lad os endnu engang minde dig om, at vi d. 19. august 2023 afholder vores 4 års fødselsdag i Grand Teatret i København. Find billetter her: https://grandteatret.dk/film/moviebox-4-aars-foedselsdag/ Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper -
I en håndfuld år har Niels lobbyet for at få en episode med på Moviebox, der tog os til Rusland. Sidste sæson var "Jerntæppets rædsler" tæt på at komme med i sæsonen, men den klarede det akkurat ikke. Vi ved ikke om det er den stigende mængde geopolitiske gakkerier, som Putin (on the Ritz) belemrer verden med, men i hvert fald er Moviebox endelig klar til en smuttur til Rusland - eller Sovjetunionen, afhængigt af hvor gammel en film er.
Ask lægger ud med et stærkt bud: 'Mute Witness' fra 1996. Ikke decideret en russisk film, men den foregår i Moskva og byder på noget virkelig effektiv meta-horror. Niels kommer endelig af med sin helt særlige, russiske spøgelses-anbefaling af 'Вий' (aka. 'Viy') fra 1967. Og Sonny sørger for, at vi til sidst planter vores fødder tilbage på Amerikansk jord og ser en masse ruskies få et los i røven af Chuck Norris med 'Invasion USA' fra det herrens år 1985.
Lad os lige her til sidst minde dig om, at vi d. 19. august 2023 afholder vores 4 års fødselsdag i Grand Teatret i København. Find billetter her: https://grandteatret.dk/film/moviebox-4-aars-foedselsdag/ Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper -
Sidste gang brugte vi vores 'Dyr der dræber'-jubilæum til at vende konceptet på hovedet og lave en 'Dyr der redder'-episode i stedet for. Kæmpe succes! Frihedselskende danskere kastede konfetti fra tagtoppene i ekstase over den banebrydende nytænkning. Her sidder vi så og stirrer ind i 10'erne for den oldnordiske kategori og tør dårligt tage første skridt i den ørkenvandring det uværgerligt bliver, at få slæbt vores Pringles-tyngede korpusser hele vejen til 'Dyr der dræber XX'. Men frygten er ubegrundet, for sidste sæsons tematiske kolbøtte, må ha' gjort vores videohoveder godt. De dukker nemlig op med den mest varierede og underholdende 'Dyr der dræber'-episode længe, og vi holder os 100 % i 70'erne.
Niels lægger nemlig ud med 'The Killer Elephants' fra 1976. Thailandsk Jaws-rip-off med lokal fauna. Måske en af de mest obskure film, vi nogensinde har haft under lup på Moviebox, for det er første gang, vi på ingen måde kan finde beviser for, at en film overhovedet er udgivet på VHS. Sonny har en film med, der har brug for en god film før og efter, så han får midterpladsen i aften med 'Tentacles' fra 1977. Rollelisten bugner af stjerneudskud. Og så runder Ask af med en ret fed overraskelse. Filmen kender vi alle sådan set til, så det overraskende er, at den faktisk er god... og anderledes. I hvert fald ikke hvad man skulle forvente af en film, der hedder 'Pigs' fra 1973.
Lad os lige her til sidst minde dig om, at vi d. 19. august 2023 afholder vores 4 års fødselsdag i Grand Teatret i København. Find billetter her: https://grandteatret.dk/film/moviebox-4-aars-foedselsdag/ Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper -
Ja, to udgivelser på samme dag! Velbekomme og velkommen til en ganske særlig rewind-episode, for vi skal så langt tilbage i Moviebox-tidslinjen, at vi faktisk ikke kan komme længere tilbage. Dette er simpelthen første gang Ask Hasselbalch, Sonny Lahey, Niels Paridon og Casper Christensen sammensætter en filmaften. Det skete i 'Podcast 148 (Den om VHS II…)' fra Filmnørdens Hjørne - en episode, der bød på 10 andre filmaftner. Absurd stamina vi havde dengang, men vi var naturligvis også væsentlig mere unge og virile, end vi er i dag.
Aftenen hed ganske enkel 'Actionfilm', og gutterne løste opgaven 100%! Seks stjerner! UG med kryds og dræberslange! Guldmedalje! NINJA-LEVEL! Niels sørger for en perfekt start med Paul Verhoevens 'Total Recall' fra 1990. En film som vi jo i øvrigt har lavet et eksklusivt kommentarspor til, som du finder her: https://www.patreon.com/posts/klub-moviebox-1-57584955
Ask følger helt unikt op med en anbefaling af en japansk samuraifilm! Aldrig sket før eller siden, men den består til gengæld også af to film (de to første 'Lone Wolf and Cub'-film), der er klippet i smadder og garneret med genial 80'er-synth. 'Shogun Assassin' fra 1980 er et VHS-mesterværk, og du skal se den... NU! Eller du skal høre Casper og Niels se samtlige 'Lone Wolf and Cub'-film ud i en køre her: https://filmnoerden.dk/2021/04/podcast-205-den-om-lone-wolf-and-cub.html
Og sidst men ikke mindst runder Sonny af med en PERFEKT film: 'The Warriors' fra 1979. Du kender den, og hvis ikke du kender den, hvad laver du så her?!? Desværre er den originale version uhyre svær opdrive, fordi Walter Hill smadrede filmen med sin grimme Director's Cut, men vi håber stadig på at få fingre i en old school VHS-kopi en dag. God fornøjelse med episoden, og HUSK: : Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper -
På den ene side er aftenens tema såre simpelt og let at forstå. "Så' der serveret" er en sjovere titel end "Madfilm", men det er grundlæggende målet. Film, der på en eller anden måde handler om mad. Alligevel kommer vi ud på lidt af en rutschebanetur både i stil og kvalitet, når værterne hiver deres medbragte kassetter op af posen.
Ask har for en gangs skyld IKKE set sin film, før han skulle vælge til i aften. Han havde længe ønsket at krydse 'Ice Cream Man' fra 1995 af listen, og filmen virker da også fuldstændig oplagt til i aften. Han blev klogere. Sonny tager IKKE 'Babettes gæstebud' med, men det er så tæt på vi kan komme, uden at vi bliver nødt til at ekskludere ham. Hvad 'Big Night' fra 1996 ikke lige bringer i Movieboxet snask-værdi, gør den op for i ren seværdighed og kvalitet. Ja, vi ved det godt, men vi har til gengæld virkelig brug for en god film oven på Asks bud, så vi er glade for Sonnys ekstreme mainstream-tendenser. Ikke mindst fordi Niels til slut sørger for at hive os ud af de fimsede halvfemsere og smider 'Blood Diner' fra 1987 i maskinen. Ægte, uforfalsket VHS-splat-gys, der ikke kunne være serveret på et bedre tidspunkt. Velbekomme!
Og lad os lige her til sidst minde dig om, at vi d. 19. august 2023 afholder vores 4 års fødselsdag i Grand Teatret i København. Find billetter her: https://grandteatret.dk/film/moviebox-4-aars-foedselsdag/
Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!
Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper(OBS: Denne gratis version af Episode #82 er 8 minutter kortere end den version, der ligger i Klub Moviebox på patreon.com/moviebox 😊)
- Laat meer zien