Afleveringen
-
Der er fuld fart på forretningen og på egoet i 1998, hvor Asger Bjørnskovs virksomhed tæller en landejendom på 1000 hektar, tre udlejningsejendomme, fjorten lastbiler, fire mejetærskere og en jaguar. Men året efter siger banken stop, og det gør ondt på den stolte landmand. I dag klipper han hæk for ældre damer og har de seneste 10 år rejst jorden rundt 19 gange.
Tilrettelæggelse og klip: Morten Narvedsen
Redaktør: Mikkel Clausen
-
Peter Forchhammers telefon er rødglødende i sommeren 2008, da han og familien er på Mallorca. Aktiedealere, direktører og revisorer kimer ham ned, fordi hans mange investeringer styrtdykker i værdi. Der er fart på nedturen, markedet er i frit fald, og Forchhammers formue på 1, 6 milliarder kroner bliver på ganske kort tid ædt op af finanskrisen.
Tilrettelæggelse og klip: Morten Narvedsen
Redaktør: Mikkel Clausen -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Modedesigner Susanne Rützou driver en af nullernes førende danske modebrands, men da finanskrisen bider sig fast, kan det ellers så stabile tøjfirma ikke længere holde skruen i vandet, og går konkurs i oktober 2013. Samtidig med firmaet mister Susanne Rützou sit ægteskab og en stor gruppe venner, men finder i tiden efter ind til en mere harmonisk version af sig selv.
Tilrettelæggelse og klip: Mikkel Clausen
Redaktør: Mikkel Clausen -
Finn Helmer er med til at sælge it-virksomheden, GIGA i år 2000 til en rekordpris på næsten 10 milliarder kroner. Salget indbringer Finn Helmer 350 millioner, men 13 år senere har han mistet det hele igen. I dag er han erklæret konkurs og bor på et nedlagt landsted, hvor han lever af sine bier, køkkenhave og folkepension.
Tilrettelæggelse og klip: Morten Narvedsen
Redaktør: Mikkel Clausen -
Olaf Haahr starter i 1965 med at importere olie fra Sovjetunionen og nogle år senere er Haahr Benzin en milliardforretning med 100 benzinstationer landet over. I dag er Olaf Haahr 81 år og erklæret personlig konkurs, nøjagtig ligesom hans virksomhed. Nedturen er et overstået kapitel, siger han selv. Alligevel vækker det tydeligt stærke følelser, når han tænker tilbage.
Tilrettelæggelse og klip: Morten Narvedsen
Redaktør: Mikkel Clausen