Afleveringen
-
Hvem har egentlig valgt, at vores børn skal være i institution så længe, som det er tilfældet for de fleste børn i dagens Danmark. Er det forældrene, eller forsøge de blot at leve op til nogle krav fra samfundet, som de måske hellere skulle kæmpe imod.
Det spørgsmål stiller antropolog Sarah Blicher-Koch, der i denne uge er gæst i Pædagogisk kvarter.
I en ny bog opfordrer hun til at forældre taget et opgør med de samfundsstrukturer, hvor det forventes, at forældre skal gå på arbejde fra 8 til 16, og hvor deres børn skal være i daginstitution lige så længe.
Lyt med når hun taler med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen om pædagogerne i bedste mening ind i mellem kommer til at beskytte forældrene fra at vide, at børnene måske ikke altid trives, når de er mange timer i dagtilbud. Og om dagtilbuddene overhovedet har fået tid og ressoucer til at løfte den opgave, som arbejdsmarkedet pålægger dem, når børn skal være så meget i institution. Var det overhovedet meningen? Hvad gør vi for at ændre det? Kan forældre og pædagoger stå i fælles front?
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev. -
”Fremtidens skole er en skole, der opleves af børnene som et sted, man har lyst tilat være meget mere. Et sted, man måske ikke har lyst til at tage hjem fra, og hvor man virkelig har den her oplevelse af at have værdi på grund af den, man er”.
Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i ugens Pædagogisk kvarter taler med pædagog og skoleleder på Spjellerup Friskole Brian Skau Juhl om fremtidens skole.
Begge er de enige om, at vi har viden og værktøjer til at skabe en bedre skole, men det kræver, at vi reviderer tankerne om, hvilket sted skolen skal være.
”Det handler om, at vi tør at lave en ”time-out”, se hinanden i øjnene og sige: ”Hvad er det egentlig, vi drømmer om for vores børn og unge mennesker? Hvad er det for en fremtid, de i virkeligheden skal repræsentere?” siger Brian Skau Juhl og fortsætter:
”Vi skal ikke tro, at morgendagens skole er skabt med snuptag, hvor vi kan lave nogle regler for noget så simpelt som mobiltelefon, og så trives alle. Jeg tror, det handler om at have åbne øjne og måske i virkeligheden turde tænke meget mere ud af boksen”.
Hør hvordan han arbejder med at skabe fremtidens skole allerede i dag, og hør hvorfor han og Anja Kristine Hvidberg Olsen ligefrem opfordrer til civil ulydighed i kampen for en bedre skole. Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
”Hvis du som leder tror på, at mennesker gør det godt, hvis de kan, så vil det være gennemsyret i dit dagtilbud eller på din skole. Hvis du derimod repræsenterer et synspunkt, hvor mennesker gør det godt, hvis de vil, så vil du også være den leder, der mistænkeliggør medarbejderne, mener, at børnene skal stramme sig an, eller at deres forældre skal sætte flere grænser, i stedet for at ændre de pædagogiske rammer eller tilgange. Lederen skal være et fyrtårn, der giver klare signaler.”
Det fortæller fast ekspert og vært i ”Pædagogisk kvarter” Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i denne uge taler om ledelse og forandring i både dagtilbud og skole.
Med som gæst er igen Brian Skau Juhl, der er uddannet pædagog og skoleleder på Spjellerup Friskole.
Han fortæller, hvordan han som leder forsøger at gå foran i udviklingen af en skole, der gerne vil forandre skolen og ændre på mange års forståelse af, hvordan en skole skal være.
Og sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen giver han gode råd til lederen, der vil gå forrest i arbejdet med forandring.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev. -
"Skolen skal rekonstrueres. Det er menneskeskabte strukturer, der gør at der er mange børn, der kommer i mistrivsel og der har vi så mange muligheder for at ændre."
Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i Pædagogisk kvarter. Ugens program, sætter spørgsmålstegn ved skolens mange logikker.
Hvorfor skal skolen være på en bestemt måde? Hvem siger, at der skal være en klokke? At timerne skal være lige lange? At der skal være et spisefrikvarer? Eller at fagene skal være opdelt på en bestemt måde? Er trivsel den bedste vej til faglig udvikling?
Brian Skau Juhl er uddannet pædagog og skoleleder for Spjellerup Friskole. Og i Pædagogisk kvarter taler han med Anja Kristine Hvidberg Olsen om de mange logikker, der er knyttet til en skole og skolens struktur. Kan vi vende rundt på nogle af logikkerne ? Og kan pædagogikken spille en mere aktiv rolle i udviklingen af skolen?
Brian Skau Juhl er uddannet pædagog og skoleleder for Spejllerup Friskole
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg -
Sissel Holten er lektor i specialpædagogik og Marte Meo licensed supervisor. Hun har skrevet bøgerne ”Trygg klasseledelse” om Marte Meo i skolen og ”Fra dialog til relasjon – i arbeid med mennesker”.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Links til tidligere afsnit om Marte Meo:
Hvordan får du et bedre samspil med børnene (1/3)
Vent nu på børnene (2/3)
Brug sproget som pædagogisk redskab (3/3) -
Hvad betyder et håndtryk og et smil for relationen til barnet i skolen eller dagtilbuddet? Det er emnet for ugens ”Pædagogisk kvarter”, hvor lektor i specialpædagogik Sissel Holten er med som gæst.
Sissel Holten har tidligere talt højt for, at håndtrykket burde være langt mere udbredt – også i en pædagogisk sammenhæng. Og i Norge er det i mange skoler helt almindeligt at give læreren hånden hver morgen, fortæller Sissel Holten. For gennem håndtrykket etableres kontakten og relationen til barnet.
Hvad håndtrykket og smilet betyder, taler Sissel Holten om med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen. De taler også om, hvad ’det gode håndtryk’ kræver, og hvordan man gør smilet til et aktivt redskab.
Sissel Holten er lektor i specialpædagogik og Marte Meo licensed supervisor. Hun har skrevet bøgerne ”Trygg klasseledelse” om Marte Meo i skolen og ”Fra dialog til relasjon – i arbeid med mennesker”.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne og partner i Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg -
”Vi ser, er at når lærere og pædagoger er færdiguddannet, så er de så fyldt af deres teori og forståelse for fagets teori, at de må have det ud på en måde, så de viser, at de virkelig mestrer teorien. Og så glemmer vi let relationen til børnene”.
Det fortæller den norske lektor i specialpædagogik, Sissel Holten, der er forfatter til flere bøger om arbejdet med relationen i skole og dagtilbud.
”Der er store krav til lærerne i den norske skole. Jeg har også mærket det her i Danmark. Jeg har uddannet folk i Danmark, og jeg ser jo også hvor mange krav, der er til lærerne her. Der er så meget, de skal gennemføre. Og så tænker de, nej, vi har ikke tid til at tænke på relation,” siger Sissel Holten.
Hun ser relationen som en helt afgørende brik i arbejdet med børn og unge, men ofte har netop relationsarbejdet trange kår i skole og dagtilbud. Og programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen ser præcis samme tendens, fortæller hun.
”Den enkelte pædagog har fokus på opgaven, frem for lige at sikre kontakten. Hvor er børnene, hvad er de rettet mod, og hvordan kan jeg følge deres initiativ?” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Lyt med når Sissel Holten og Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller, hvad relationen betyder og ikke mindst hvordan man kan få mere fokus på relationen i det daglige arbejde og samvær med børnene.
Sissel Holten er lektor i specialpædagogik og Marte Meo lisenced supervisor. Hun har skrevet bøgerne ”Tryg klasseledelse - om Marte Meo i skolen” og Fra dialog til relation – i arbejdet med mennesker”.
Anja Kristine Hvidberg Olsen indehaver af Relationsformidlerne og partner i Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg -
Hvordan er du, når du er i en konflikt og måske skal forhandle? Vil du helst undvige, er kompromissøgende eller vil du konkurrere om at få ret?
Ekspert i forhandling Mikkel Gudsøe fortæller om de fem typer af adfærd vi alle rummer, men sjældent bruger rigtigt, når vi forhandler om konfliktløser.
Det har Mikkel Gudsøe sat for at lære børn. For når vi er bevidste vores egen adfærd er vi også i stand til at ændre den i en given situation.
Kender vi ikke vores egen adfærd og typerne af adfærd, så vil vi nogle gange ende med at give os, hvor vi ikke skal gøre det. Og omvendt så holder vi måske på vores ret, når vi burde søge kompromisset.
Mikkel Gudsøe har skrevet en bog om forhandling i børnehøjde, og i ugens pædagogiske kvarter taler han med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen om de fem typer af adfærd og hvordan vi – og børn – kan blive mere opmærksomme på deres egen adfærd i en konflikt eller forhandlingssituation.
Mikkel Gudsøe er uddannet advokat, ekspert i forhandling og forfatter til bogen Kom til Halloween.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg -
”En stor del af forhandling handler om at have evnen til at mentalisere og forstå, hvad der sker på indersiden af den anden part, så man i forhandlingen kan se det fra forskellige perspektiver.”
Det fortæller vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen i vores ugentlige podcast ”Pædagogisk kvarter”, der i denne uges afsnit handler om, hvordan børn kan lære at forhandle, og hvordan de kan bruge evnen til at forhandle.
For Mikkel Gudsøe, der er uddannet advokat og ekspert i forhandling, handler forhandling ikke om at få ret eller manipulere den anden til at give én ret. Det handler først og fremmest om at forstå sig selv og ikke at vige uden om konflikter. Derfor skal børn også vide noget om forhandling, mener han.
”Fra naturens side er vi egoistiske af helt evolutionære årsager, for at vi kan sørge for os selv og overleve. Men samtidig er vi et flokdyr, så vi er også kompromissøgende. Så der er også nogle sider af os, som er eftergivende eller undvigende. Det er nogle adfærdsstrategier, som vi alle sammen rummer, men som ikke nødvendigvis titter frem på de rigtige tidspunkter,” siger Mikkel Gudsøe og fortsætter:
”Problemet er, at hvis børnene af forskellige årsager undertrykker eller overforbruger nogle af de her adfærdsmønstre, så kan det sætte sig i deres selvværd og måske også i deres selvrespekt. Og det kan give et meget uhensigtsmæssigt børneliv, teenageliv og sågar også voksenliv. Så derfor handler det om at lære de her adfærdsmønstre, så man kan være bevidst om, hvordan man egentlig gerne vil være, i stedet for bare at være.”
I programmet fortæller Mikkel Gudsøe, hvad god forhandling er, og hvordan man kan sætte forhandlingens kunst ind i et børneperspektiv. Og måske kan de voksne også lære noget.
Mikkel Gudsøe er uddannet advokat, ekspert i forhandling og forfatter til bogen Kom til Halloween.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg -
Hvorfor skal børn vide noget om forhandling og konflikter? Og kan vi forebygge konflikter og ufred ved at lære børn at forstå, hvad en konflikt er og hvordan man forhandler?
De spørgsmål tager vi fat på i det første af tre programmer i et tema om forhandling og konflikter.
Mikkel Gudsø er international ekspert i forhandling, og han har i bogen Kom til Haloween sat sig for at forklare viden om forhandling og konflikter for børn. Og det ser fast ekspert i programmet Anja Kristine Hvidberg Olsen et vigtigt perspektiv i.
”Når der opstår konflikter mellem børn, så bliver man som pædagog let overdommer. Så der er nogle nuancer der, der kunne være interessante at kunne tale med børnene om. Hvordan kan vi faktisk lære børnene at se bag om adfærd og forstå hinandens forskellige perspektiver bedre?” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Mikkel Gudsø fortæller at netop det at tage ansvar for konflikten og se den andens perspektiv er noget af det, vi oftest fejler i, når vi både som børn og voksne står i en forhandlingssituation. Så hør hvorfor og hvordan børn kan lære om forhandling og konflikter?
Mikkel Gudsø er uddannet advokat, ekspert i forhandling og forfatter til bogen Kom til Haloween
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg -
Er du bevidst om, hvordan du bruger kroppen, når du som lærer eller pædagog står foran børnene?
Det mener ekspert i kropssprog Pernille Slot og ekspert og vært i ”Pædagogisk kvarter” Anja Kristine Hvidberg Olsen, at vi bør have langt mere fokus på.
Og i det sidste af tre temaprogrammer om ansigts- og kropssprog fortæller Pernille Slot om, hvordan vi går fra en lukket tilstand til en åben tilstand, hvor vi inviterer modtagerne af vores kommunikation til at lytte og være med os.
Hvilke greb kan man arbejde med, så det ikke sætter sig i kropssproget og ansigtet, når man kommer lidt lukket og energiforladt på arbejde?
”Få en kop kaffe på vej ind, træk vejret helt ned omkring navlen, tal med en god kollega eller bevæg kroppen. Få skabt nogle af de her endorfiner, som åbner vores signalmodtagere, så vi kan se hele rummet. Så vi kan rumme alle dem, der er der. Det kan vi ikke, hvis vi kommer ind med et højt tempo, med en deadline eller med et pres hjemmefra. Så bliver vi ligesom en colaflaske, der har været rystet hele vejen ind, og når vi så vender os rundt og skruer låget af, så ryger alt vores pres ud i klasselokalet. Det duer ikke, venner. Det starter med, at vi har styr på vores egen bobler,” siger Pernille Slot.
Pernille Slot har taget en lang række forskellige uddannelser for at forstå kroppens og ansigtets sprog bedre, og i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” deler hun ud af sin store viden om, hvordan vi kan bruge kroppen i vores kommunikation.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg -
”Vi har 44 muskler og to knogler i vores ansigt. Så det er et ret elastisk lærred, vi har, til at vise vores følelser. Vores følelser viser sig på et splitsekund, inden signalet bliver sendt ud til en eller anden form for adfærd, der får os enten tæt på det, der er trygt, eller væk fra det, som er farligt,” siger Pernille Slot, der er ekspert i kropssprog og ansigtsudtryk
Har du selv nogle sinde tænkt på, hvad du viser med dit ansigt. Om du viser det, du egentlig selv tror du viser? Om du sender de rigtige signaler? Det kan du lære.
Pernille Slot har taget en lang række forskellige uddannelser for at forstå kroppens og ansigtets sprog bedre, og i dette afsnit af Pædagogisk kvarter fortæller hun, hvad vores ansigtsudtryk betyder, og hvordan vi får en større bevidst hed om dem.
Programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller, hvad en større bevidsthed om ansigtsudtrykket kan betyde i den pædagogiske verden.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Læs her mere om ansigtet som følelsernes lærred -
”Jeg ville elske, hvis der var meget mere fokus på kropssprog i pædagogikken. Særligt fordi det er så svært at se sig selv udefra. Mange af os ser ret ’slukkede’ ud i vores ansigter, når vi enten koncentrerer os eller lytter. Og det kan jo nemt blive tolket fra barnets side, som om barnet ikke værdifuldt. Er jeg ikke vigtig for dig? Har det, jeg siger, ikke betydning? Og det går jo ind og påvirker barnets selvfølelse. Derfor synes jeg, det vigtigt at sætte kropssproget på dagsordenen,” siger Anja Kristina Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”.
Temaet i denne og de næste to uger er kropssprog og ansigtsudtryk. Med som gæst er Pernille Slot, der er ekspert i netop kropssprog og ansigtsudtryk, og i dette afsnit skal du lære om et nyt alfabet. Nemlig kropssprogets. For ligesom vi kender bogstavernes alfabet, så har kroppen også et alfabet, fortæller Pernille Slot, der har taget en lang række forskellige uddannelser for at forstå kroppens og ansigtets sprog bedre.
”Den måde, du ser ud på, den måde, du lyder på, og den måde, du står på, farver dine ord.Det hedder jo et kropssprog, altså krop plus sprog. Vi har nogle signaler fra vores ansigtsudtryk, fra tonen og fra signalerne fra kroppen, som betyder det samme, uanset hvor vi er, og hvem vi er. Vi har bare ikke lært det i skolen. Så vi render sådan lidt rundt med bind for øjnene og opdigter vores eget sprog. Det er der, vi går galt af hinanden. Så jeg ønsker, at vi har kropssprog som et fag i skolen på linje med dansk og matematik,” siger Pernille Slot, der i podcasten fortæller, hvordan vi alle helt naturligt scanner kroppens sprog som noget af det første, når vi møder andre.
Pernille Slot mener, at vi kan lære at forstå børns reaktioner bedre, hvis vi forstår deres kropssprog, og at vi kan give dem nogle stærke kompetencer i livet, hvis børnene også bliver bedre til at forstå, hvad det er, kroppen og ansigtet fortæller.
Du skal i podcasten høre, hvordan vi får mere fokus på vores kropssprog, hvad det betyder i en pædagogisk sammenhæng, og hvad det vil sige, når kroppen er i en åben eller lukket tilstand.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg -
Selvom barnets biologiske alder siger fem år og snart skoleklar, så kan den følelsesmæssige alder svare til, at barnet kun er halvandet år lige nu, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i ”Pædagogisk kvarter”.
I programmet giver Cand.pæd. Anja Kristine Hvidberg Olsen gode råd til, hvordan man kan spotte de børn med en følelsesmæssig alder, der ikke svarer til den biologiske.
”De måder, vi hver især er blevet mødt på tidligt i vores liv, har betydning for vores evne til at indgå i samspil med andre. Når det lille barn har oplevet, at dets behov er blevet misforstået, mistolket eller ikke mødt relevant, så får det betydning for barnets evne til at regulere sig selv,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der også fortæller, hvordan man som pædagog kan arbejde med at udvikle barnets følelsesmæssige alder.
Medvirkende: Anja Kristine Hvidberg Olsen, indehaver Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør, Socialt Indblik -
”Vi har et tilknytningssystem, som tænder, når vi bliver forældre, og det kan guide os uden at vi overhovedet har læst en eneste bog,” siger børnepsykolog Rikke Yde Tordrup, der i Pædagogisk kvarter fortæller, hvordan hun oplever, at forældreskabet er blevet gjort tiltagende kompliceret.
”Forældre vil jo rigtig gerne gøre det godt, og så søger de information om det. Der er jo et eksploderende marked for det, så forældre kan aldrig blive færdige med at læse om det. Derfor er det godt, hvis man bruger det som inspiration, men at man ikke tænker, at forældreskabet er afhængig af det,” siger Rikke Yde Tordrup. Hun opfordrer forældrene til at slappe af og sætte fokus på nærværet.
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i programmet, oplever, at forældre indimellem bliver vaklende i deres rolle, når man som pædagog møder dem i dagtilbuddet.
”Vi er alle mennesker på godt og ondt. Når vi begynder at tage en maske på, fordi vi som forældre har læst eller hørt eller andet, så bliver det svært for os som forældre at stå i vores integritet men også for vores børn at aflæse ’hvem er du, og hvem er jeg’,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der opfordrer til, at man i dagtilbuddet er med til at italesætte, hvilken rolle forældrene spiller i dagtilbuddet.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Se mere om Rikke Yde Tordrup her.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk -
Udviklende og nærværende øjeblikke med børn er et værn mod mistrivsel blandt børn og unge. Derfor skal vi have flere af dem, og i dette afsnit af Pædagogisk kvarter sætter vi spot på, hvordan vi kan få flere af de udviklende øjeblikke.
Med har vi børnepsykolog Rikke Yde Tordrup, der har skrevet flere bøger om tryg tilknytning, og cand.pæd i pædagogisk psykologi Anja Kristine Hvidberg Olsen er med som programmets faste ekspert.
Og hun ser det som helt afgørende, at vi blandt andet i dagtilbuddene får sat tempoet ned og fokuseret på nærværet. Ellers er prisen mistrivsel og særligt blandt de børn, der i forvejen har det svært.
”De børn, der i forvejen ikke er tanket følelsesmæssigt op, de bliver virkelig taberne i dette her, fordi hjernen er plastisk og formbar, så hvis barnet får en masse erfaringer med, at det ikke kan hente hjælp i omgivelserne, og at der ikke er de her udviklende øjeblikke, så ender barnet med at blive en lille ø, som tænker, ” jeg klarer mig selv”.
Hør mere om betydningen af de udviklende øjeblikke, og hvordan vi får flere af dem.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk -
”Han driller altid”. ”Hun er udadvendt”. “Hun opsøger konflikter”. Med sproget skaber vi forventninger til børn – både positive og negative forventninger. Derfor skal vi have meget mere bevidsthed om, hvilke ord og vendinger vi bruger om børn.
Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i denne uges udgave af ”Pædagogisk kvarter”, der handler om, hvordan sproget er med til at forme vores opfattelse af både andre og os selv. Og det kan påvirke hele livet igennem, hvis man får sat et bestemt mærkat på sin person allerede som barn, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.
”Ord er jo ikke bare neutrale beskrivelser af virkeligheden. Vi træffer hele tiden bevidste og ubevidste valg gennem de ord, vi bruger. Man kan sige, at ord putter mennesker i kasser. Hvis man fx hele tiden hører sit navn brugt i en eller anden negativ sammenhæng, så får barnet en bevidsthed om at være én, der ikke mestre noget. Jeg synes, vi skylder børnene at give dem plads til at spille på flere tangenter,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hvordan vi bliver mere opmærksomme på de ord, vi bruger, og hvilken magt vi har, kan du høre mere om i podcasten.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk -
”Hvis vi skal levere den bedst tænkelige pædagogik, så skal vi selvfølgelig turde blande os i hinandens praksis. Det er en måde at kvalificere vores pædagogiske arbejde på.” Sådan siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” slår et slag for, at ansatte i pædagogiske jobs tør blande sig i kollegaens arbejde.
Hun mener, at skoler og dagtilbud skal udfordre det, hun kalder ’hensynsbetændelsen’, hvor kollegerne af frygt for kollegaens reaktion ikke tør blande sig. Og det er da også både følsomt og risikabelt at blande sig, når man mener, at kollegaen griber det pædagogiske arbejde forkert an.
I programmet fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, hvordan du og dine kolleger kan blive bedre til at blande jer i hinandens praksis ved at skabe et trygt rum, hvor det at blande sig ikke bare er i orden, men faktisk noget I beder hinanden om, fordi det er en hjælp. Og fordi det styrker pædagogikken.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik -
Bliver du provokeret af bestemte handlinger eller egenskaber hos andre, så lever de samme egenskaber hos dig selv. Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i Pædagogisk kvarter, der handler om skyggearbejde i pædagogikken.
”Skygger er de egenskaber, vi mere eller mindre ubevidst ikke kan lide ved os selv eller andre. De egenskaber, der ’trigger’ os og får os til at reagere, når vi møder dem hos andre. Det er jo derfor, jeg synes, det er oplagt at tale skyggearbejde og få det integreret ind i det pædagogiske arbejde,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i podcasten giver en minilektion i skyggeteorien og dens ophavsmand, den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung.
Anja Kristine Hvidberg Olsen mener, det er vigtigt, at pædagoger og lærere bliver bevidste om deres egne skyggesider, så de ikke lader dem styre deres pædagogiske arbejde.
”Det et vigtigt at få blik for, hvad det er, der trigger og let kaprer os i hverdagen, som pædagoger eller lærere. Ved at kende vores skygger får vi et mere nådigt blik på os selv og hinanden. Og det er afsættet for, at vi kan lave god pædagogik,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
I podcasten fortæller hun, hvordan man kan arbejde med sine egne skygger. Både hvordan man bliver bevidst om dem, og hvordan man arbejder med ikke at lade skyggerne styre i det pædagogiske arbejde. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
FÅ VORES NYHEDSBREV HVER UGE -
”Nu sidder jeg og tager mig det her privilegie at sidde i nær kontakt med fire børn, mens min kollega skal holde styr på de resterende 28 børn. Kan jeg tillade mig det?”
Det er sætninger som denne, Anja Kristine Hvidberg Olsen hører, når hun er rundt og arbejde med pædagogisk udvikling i dagtilbud rund om i landet. Hun oplever, at normeringerne presser personalet til det yderste.
”Det skriger til himlen, når man er derude. Man ser de her stressede pædagoger, som farer rundt og har svært ved at være i nærværende forpligtende kontakt, fordi de bliver hevet væk til sprogscreening eller andet. Der er rigtig mange børn på få kvadratmeter, og der er få voksne,” siger programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen og fortsætter:
”Det, vi hæfter os ved, når vi kommer ud, er de her beskrivelser af at være på bagkant, at slukke ildebrande, at føle sig afmægtig og at have en kæmpe sorg over ikke at kunne gøre udføre det arbejde, man er ansat til at udføre, som er netop at understøtte børns udvikling. Det bliver mange steder noget, der mest af alt minder om en pølsefabrik,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hendes budskab er et opråb til blandt andet politikerne. Men det er også et pædagogisk opråb om, at man ude i institutionerne har fokus på struktur og rollefordeling.
”Når betingelserne er, som de er, så bliver vi nødt til at skrue på vores struktur. Det er ret vigtigt, at vi har styr på, hvad hinanden går og laver. Og at der er klare roller mellem os, så vi ikke alle sammen fiser rundt til sprogscreening, renser bordene eller er ude i kopirummet og printer en masse tegninger. Men at der er sat tid af til, at vi kan lave det der er vores kerneopgave som pædagoger og være i denne her nærværende og understøttende kontakt med børnene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hvad det betyder, når der er får få pædagoger til for mange børn, og hvordan man kan arbejde med strukturen, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk - Laat meer zien
