Afleveringen
-
Tag med Niels Lisborg i felten med svuppende gummistøvler i vådområdet Vejlerne i Nordjylland. Naturreservatets driftsleder brænder for at vise, hvordan græssende køer plejer de vidtstrakte enge. Episoden frister med fascinerende viden om fugle. Har du eksempelvis nogensinde hørt om flokfænomenet hvid sol?
-
Sammen med sin far dyrkede Ditte Tranberg de første danske linser til danske butikker. Siden har linser og bælgfrugter været en styrende faktor i hendes liv, der de seneste år har været en rejse i en bælgfrugtverden. En rejse, der tog fart efter en tur hjem til hendes far på Samsø.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Karl Henning Mikkelsen brænder for sit alsidige landbrug, hvor køerne spiller hovedrollen. Ligesom han åbner sig mod naturen, åbner han gerne sin gård op for nysgerrige - for eksempel som vært til Økologisk Høstmarked. Hør, hvordan han som ildsjæl bliver dybt berørt over, hvor få dyr, der er tilbage udendørs i dansk landbrug.
-
Ole Vestergaard Roed knokler for, at der møder gæsterne kvalitetsmåltider af gode råvarer, når de rammer jorden efter svimlende rutsjebaneture i Faarup Sommerland. I den proces spiller de økologiske råvarer en stadig større rolle. Hør, hvordan økologien vinder ind i en branche, der ellers forbindes med candyflos og fast food uden holdning.
-
Vil du spise dit oksekød med lidt bedre samvittighed? Så hør historien om samarbejdet mellem tre ildsjæle, der nu får sendt slagtedyrene ud i butikkerne på en etisk forsvarlig måde – efter at dyrene har lavet naturpleje og ovenikøbet er de mindst klimabelastende økologiske kvæg, man kan forestille sig. Historien gør dig samtidig klogere på en avanceret teknologisk udvikling, der har gjort det muligt at redde økologiske småkalve fra aflivning.
-
I dag leverer motorcykelparret Pia og Flemming hjemmedyrkede økologiske varer til nogle af Jyllands fineste spisesteder, og også deres selvbetjente gårdbutik er en succes. Men historien om Naturbruget Tranum startede da Pia Hjorth kørte sin Harley-Davidson ind i hjertet på landmanden Flemming og ind i en verden af frugt, grøntsager og bælgfrugter.
-
Anette Straadt stod nat efter nat med en lille søn i armene, der skreg og skreg. Da hun fandt årsagen, fandt hun også sin indre ildsjæl: At rådgive andre forældre om, hvor vigtig kosten - og især fravær af pesticidrester - er under graviditeten, og når børnene er født og skal spise de første måltider.
-
I den lille populære Cafe Utopia i Holstebro gennemsyrer bælgfrugter menuen og hverdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Ildsjæl og kok Mette Nygaard Nielsen balancerer her med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Her kan bælgfrugterne faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.
-
Jellemien Blaauw laver kokrammerture på gården Gyvelborg i Midtjylland. Her guider hun gæster til at knytte et kortvarigt, klappende venskab med en ko. Hendes erfaring er, at det giver mental ro at komme tæt på en ko eller en kalv. Særligt for sårbare børn.
-
Peter Mejnertsen har fået Økoprisen 2023 for at for at være i tæt dialog med landets madprofessionelle om at bruge melet fra den vestsjællandske familievirksomhed. Få innovativt melstøv i øregangen, når vi besøger ham i mølle, kursuskøkken og på marken.
-
I 1971 fik Danmark verdens første miljøminister eller ”minister til Forureningsbekæmpelse”, som det hed dengang.
Jens Kampmann har siden fulgt miljødebatten tæt på inderkredsen – blandt andet som direktør for Miljøstyrelsen.
I dag er han kritisk over for landbrugets miljøindsats - og mener, at den eneste rigtige vej er økologisk. -
Kedelig smag. Trælse at tilberede. Sådan er Stine Stavnskær Kirks indstilling til kartofler. I podcasten undersøger vi, om hun - og andre unge - kan skubbes mod mere kartoffelglæde. Og vi fodrer hende med viden om, hvorfor hun bør bruge øko-knolde.
-
Stine Stavnskær Kirk rejser til øko-gården Skiftekær. Besøget bliver et skifte i hendes indstilling til kartofler. Økologen Peter Bay banker til hendes barrierer mod at bruge kartofler - og fortæller, hvorfor kartoffelmarken selvfølgelig skal dyrkes økologisk.
-
Marie Ejlersen på Skiftekær skubber mere til Stines kartoffelglæde. Den 27-årige kartoffelrejsende får også flere kilo øko-råvarer med hjem. I sidste episode kan du høre, om vi kommer i mål: Kan Stine omvendes til at bruge flere kartofler?
-
Forfatter og kok, Liselotte Andersen fra Compass Group møder udviklingskok hos Unilever, Frank Jakobsen til en samtale om, hvordan økologi er det stadfæstede brand, der kan bane vejen for at foodservice-branchen bliver mere bæredygtig.
-
I dette afsnit forklarer food- and beveragechef og modtager af Økoprisen Foodservice 2022, Peter Skoven, om NorthSide Festivals mangeårige arbejde hen mod først at blive 100 pct. økologisk og dernæst at tage næste skridt mod at blive plantebaseret. I det arbejde har økologi været drivmidlet.
-
Mød Jonas Finnich Pedersen, som står i spidsen for restauranten og undervisningstilbuddet Gastronomi under FGU Hovedstaden. I dette afsnit fortæller han om, hvordan økologi er det grundlæggende værdisæt for skoles arbejde med det gastronomiske håndværk og social bæredygtighed.
-
Vi er alle glade for synet af viber eller måske endda en havørn. Men de skal have noget at leve af - og fødekæden starter ofte med kokasser. I de store lorte lever nemlig over 450 insektarter - og de er vigtig føde for mange fugle. Tag med biolog Bo Levesen i felten, mens han roder i, hvordan kokasser og kogræsserlaug rækker fuglelivet en hånd.
-
Kokasser er et vigtigt pensionat for mere end 450 insektarter. For dem er det helt afgørende, at køer og andet kvæg kommer ud og græsser - og smider lort i landskabet. Hør med, mens biolog Bo Levesen tjekker, om der er liv i lorten på en iskold vinterdag. Det gør han sammen med den økologiske landmand på Engmark i Østjylland.
-
Hvordan reformerer vi en slikkultur, der er domineret af farvestoffer? Det konstruktive spørgsmål er den skrigrøde tråd i sidste episode af vores slikpodcast.
Vi hænger ud i hyggens højborg - Jeppe Trolle Linnets kolonihave. Som antropolog har han forsket i hyggekulturen, og han kommer med bud på, hvorfor farvestoffer og fredagsslik klistrer til hinanden.
I løbet af besøget i have B8 får du en blandet pose af refleksioner om og konkrete forslag til, hvordan du og jeg kan skabe en farvestoffri og mere balanceret slikkultur med økologimærket som kompas.
Serien i tre episoder vil gerne have dig til at reflektere over mængderne og kvaliteten af det slik, du og dine børn spiser. Med 6,6 kilo om året har danskerne verdensrekorden i at spise vingummier, syrlinger og andet slik. Over 98 procent af slikket er konventionelt, som må indeholde farvestoffer. Stoffer, der måske, måske ikke kan skade vores helbred.Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
- Laat meer zien