Afleveringen
-
Nu skifter folk til BlueSky, fordi Musk tillader hvad som helst på X. Måske ser vi med denne "x-odus" begyndelsen på et nyt, diversificeret socialt mediemarked, hvor man vælger, hvor man vil være, og hvor de forskellige medier har klare og adskilte profiler. Allerede nu er Instagram for dem, der ikke interesserer sig for politik, de unge er på TikTok, de ældre er på Facebook, mens de højreorienterede og venstreorienterede holder til henholdsvis X og BlueSky. Men uanset hvilke medier vi vælger, undgår vi ikke deres effekter. De sociale medier påvirker os og vores samfund på måder, som er svære at gennemskue, men som vi alligevel er nødt til at analysere og forsøge at forstå. I Udsyn spørger vi i dag David Nicolas Hopmann, professor ved Institut for Statskundskab på SDU og en del af forskningsledelsen for Magtudredningen 2.0, hvordan vi kan øge sandsynligheden for, at verden med sociale medier bliver mere frisættende end kaotisk og hadefuld. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Regeringen er netop kommet med et udspil, der skal imødegå de unges stigende forbrug af opioider i Danmark. Misbruget af opioider er steget markant herhjemme de seneste år. Sidste år var der 116 dødsfald som følge af opioidforgiftning, og blandt de unge i stofbehandling er antallet med opioidmisbrug fordoblet på bare tre år, så det nu er hver femte. Indtil videre i år har toldmyndighederne konfiskeret næsten 300.000 piller, mens tallet for hele 2023 var 113.000.De fleste har nok hørt om opioidkrisen i USA, som tilsyneladende bare bliver værre og værre. Officielle tal fra den amerikanske regering viser, at over 700.000 mennesker er døde af en overdosis i USA siden 1999. I 2022 alene døde over 100.000, svarende til 296 om dagen. Det er krigslignende tabstal. Nu er krisen så kommet til Danmark. I Udsyn i dag spørger vi Birgitte Thylstrup, lektor på Psykologisk Institut - Center for Rusmiddelforskning, hvorfor opioider breder sig blandt unge, og hvad vi kan gøre for at begrænse det. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Putin var for nylig vært for det årlige Valdai-møde, hvor forskere, politikere og diplomater fra hele verden mødes for at diskutere verdens tilstand. Putin holdt i den forbindelse en timelang tale for de delegerede, hvor han beskrev den nye verdensorden, som ifølge ham i stigende grad er kendetegnet ved, at flere og flere lande ikke længere vil lade sig diktere og holdes nede af Washington og Bruxelles, der på imperialistisk og endda, ifølge Putin, racistisk vis i århundreder har forsøgt at påtvinge andre sine værdier. Kritikken af Vesten er måske til dels berettiget, men det var alligevel bizart at høre Putin påstå, at han arbejder for alle landes ukrænkelige suverænitet, mens hans hær fører en brutal angrebskrig i Ukraine. Mødet i Valdai kommer få uger efter, at Rusland var vært for BRICS-landenes seneste møde. Udsyn ser i dag, sammen med seniorforsker på DIIS, Flemming Splidsboel, på, hvilken rolle Putin håber, at Rusland vil komme til at spille i den nye multipolære verdensorden, som måske kommer til at se lidt anderledes ud end mange forestiller sig. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Regeringen har varslet, at en ny strafreform er på vej med hårdere straffe, især for voldelige forbrydelser. I spidsen står justitsminister Peter Hummelgaard, men også Troels Lund Poulsen, Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye har slået på tromme for at skærpe straffene for personfarlig kriminalitet. Reformen er den seneste i en lang række af skærpelser, men hvad er det egentlig, regeringen håber at opnå med hårdere straffe? Handler det om at reducere antallet af forbrydelser eller kun om befolkningens retsfølelse? I Udsyn taler vi med lektor i kriminologi ved Lunds Universitet, David Sausdal, om, hvad formålet med den nye strafreform er, og hvilke principper der egentlig ligger til grund for vores måde at straffe kriminelle på i Danmark. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Trump vandt, og Harris tabte, og det var ikke engang tæt, som alle havde forventet. Nu diskuterer alle, hvis skyld det var. Var Demokraternes kampagne for ekskluderende i forhold til folk uden for de store byer? Skulle man have fastholdt primærvalgene, selvom Biden trak sig sent? Sidder der for mange gamle, magtfulde folk i ledelsen af Det Demokratiske Parti, som blokerer for nye talenter? Var det naivt at vælge en sort, kvindelig kandidat i et historisk kulturelt splittet USA? Snakkede Demokraterne for lidt om økonomi og immigration? osv. osv. I denne udgave af Udsyn vil vi ikke diskutere valgstrategi, men i stedet undersøge, om nederlaget skyldes mere grundlæggende problemer hos Demokraterne. For det første er Demokraterne blevet et elitært parti for højtuddannede i de store byer, mens Det Republikanske Parti er blevet det store arbejderparti. Hvornår og hvordan gik Demokraterne fra at være et parti, der værnede om de svageste i det amerikanske samfund, til at blive et globalistisk og elitært projekt styret af special interests og Big Corporate America? For det andet: I en tid, hvor globaliseringen tilbagerulles på grund af sikkerhedspolitiske overvejelser og de sociale slagsider, den skaber i de industrialiserede lande, synes nationalisme og protektionisme at være det logiske svar. I Udsyn diskuterer vi i dag med professor og leder af Center for Amerikanske Studier på SDU, Jørn Brøndal, om Demokraternes virkelige og dybe problem: At de forbindes med globaliseringen, som har øget uligheden og splittet landet, og at de derfor hverken har eller er i en position, hvor de kan formulere et troværdigt politisk modsvar. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Selvom man ikke er fan af Trump, kan man i det mindste glæde sig over, at der nok ikke opstår folkelig opstand, nu hvor han har vundet, for helt ufatteligt befinder godt halvdelen af alle verdens private skydevåben sig i USA. Amerikanerne ejer faktisk i gennemsnit over 120 skydevåben pr. hundrede indbyggere, hvilket er langt over dobbelt så mange som i Yemen, der er nummer to på listen. Mere end 100.000 amerikanere bliver skudt hvert år, og der er 25 gange større risiko for at blive skudt i USA end i andre industrialiserede lande. USA er objektivt set et land, hvor vold spiller en stor rolle. De mest sete amerikanske film og tv-serier er spækket med vold i alle mulige afskygninger: i krige, på landet, i byerne. Spektakulært koreograferet vold, eksplicit vold, hvor folk bliver skudt i hovedet i udpenslede nærbilleder. I dag ser Udsyn - sammen med Thomas Ærvold Bjerre, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU - på, hvad det er med USA og vold. Hvorfor fylder vold så meget, både i landets fortællinger og virkeligheden? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Over 40 millioner har set den tre timer lange maratonsamtale mellem podcastværten Joe Rogan og præsidentkandidaten Donald Trump. Mange af afsnittets millioner af seere er yngre amerikanske mænd, som er blevet godt trætte af "woke" politikere og cancel culture, og derfor føler de sig godt tilpas, når de ser The Joe Rogan Experience, verdens største podcast. Podcastens tusindvis af afsnit består af timelange samtaler om UFO'er, konspirationer, sundhed og kampsport, men under den joviale overflade udspiller der sig en kulturkamp på platformen. Det er en politisk kamp, der ikke er opdelt efter partiernes logik. Sammen med sine stærkt indflydelsesrige mediekolleger er Joe Rogan en del af den anti-woke, anti-politiske korrekthedsfløj, som hylder nye politikere, der gør oprør mod det, de opfatter som et tankepoliti. I Udsyn i dag fortæller Mikkel Bækby Johansen, der forsker på Københavns Universitet i den mandsdominerede kulturkamp, om, hvordan samtalen mellem Donald Trump og Joe Rogan kan ende med at få afgørende betydning for præsidentvalget. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Sikkerhedspolitik fylder mere og mere. Den tidligere amerikanske viceforsvarsminister under Biden, Mara E. Karlin, har netop skrevet en længere artikel i mediet Foreign Affairs, hvor hun argumenterer for, at verden har bevæget sig ind i en tilstand af total krig. Hendes vigtigste pointer er, for det første, at beredskab nu ikke blot handler om nationalstaters militære forsvar, men også borgeres ansvar for deres egen sikkerhed. For det andet, at sikkerhedspolitik og oprustning på rekordtid er blevet en hovedprioritet for regeringer verden over, og at de militære konflikter i verden er mere direkte relateret til hinanden end længe. For det tredje, at selv erhvervspolitik er blevet et spørgsmål om sikkerhed. Kort sagt er Karlins diagnose, at sikkerhedspolitiske overvejelser, oprustning og beredskab ikke blot er blevet helt centrale for regeringer verden over, men nu omfatter stort set alle dele og niveauer af vores moderne samfund. Udsyn spørger i dag Peter Viggo Jakobsen, lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, hvordan vi undgår, at denne eskalerende situation ender i det totale ragnarok. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
EU befinder sig i en ubehagelig klemme - midt i handelskrigen mellem Kina og USA forsøger man at gyde olie på vandene ved at plædere for "fair konkurrence". Men den samhandel, som vi under globaliseringen har troet kunne lede til fred og fordragelighed i hele verden, er udfordret og har udviklet sig til en global magtkamp på helt andre præmisser. For mens det globale økonomiske system i princippet kunne udvide sig til glæde for stadig flere, er magt et andet slags spil - et nulsumsspil. Hvis nogle får magt, betyder det, at andre mister den. Som Nietzsche sagde, består magt i at have retten til at definere, hvad der er godt og ondt, og hvad der er rigtigt og forkert. Det samfundssystem, der formår at producere mest vækst, er andre tvunget til at imitere for ikke at afgå ved døden. Senest har vi set, hvordan den massive kinesiske statsstøtte til deres EV-sektor har medført, at man nu i EU ikke blot diskuterer toldsatser, men også hvordan EU selv kan støtte visse industrier for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Kina laver reglerne, som vi andre i hvert fald delvist følger. Sammen med Ole Kværnø, tidl. dekan på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché til Kina, ser Udsyn i dag på, hvordan den globale magtkamp ser ud fra et kinesisk perspektiv. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Faktatjek er efterhånden overalt i den politiske debat. Den mest opsigtsvækkende løgn indtil videre i den amerikanske valgkamp var, da Trump sagde, at migranter spiste hunde og katte i byen Springfield. Efter at det blev afsløret som usandt, forsvarede vicepræsidentkandidat J.D. Vance alligevel løgnen ved at argumentere for, at pressen tvang dem til at finde på den slags løgne for at få opmærksomhed omkring den ulovlige migration. Men hvis løgnen ikke længere er en anomali i en verden af sandhed, fordi verden allerede er fordrejet af politisk spin og journalistisk skarpvinkling, kommer faktatjek så ikke til kort? Udsyn undersøger sammen med lektor i retorik på Københavns Universitet, Mette Bengtsson, hvordan vi kan kritisere faktatjek uden at synke ned i en tilstand af total relativisme, hvor det ene udsagn kan være lige så godt som det andet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
I 2023 søgte 1,1 millioner mennesker asyl i EU. Det er næsten lige så mange som i 2015. Vi læser da også dagligt om emnet: De overfyldte både, de druknede, de uhumske midlertidige flygtningelejre, hvor folk venter i måneder på at få deres sag behandlet. Vi læser om menneskesmuglere og afviste ansøgere, som nægter at vende tilbage, eller hvis hjemlande ikke vil tage dem tilbage. Vi læser om optøjer i Europa mod indvandring, og valgresultaterne taler deres tydelige sprog: Europa bevæger sig mod højre. Ursula von der Leyen kalder nu migration for en af de tre vigtigste udfordringer, som EU skal løse. Medlemslandene vil imidlertid ikke vente på EU og opfinder selv den ene såkaldt innovative løsning efter den anden. Løsninger, som typisk viser sig svære eller umulige at implementere i den virkelige verden. I Udsyn i dag er vores gæst Anne Ingemann Johansen, adjunkt på Institut for Statskundskab ved SDU, hvor hun forsker i europæisk sikkerhedspolitik. Vi spørger hende, hvorfor migrationsudfordringen er så svær at løse. Hvilke juridiske, værdimæssige og moralske udfordringer gør, at ingen magthavere tilsyneladende kan finde effektive og permanente løsninger? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
I avisspalter, tv-programmer og podcasts træder flere og flere prominente kvinder frem og taler om deres oplevelser med overgangsalderen, men hvad med mænd? Sker der noget tilsvarende med mænd, når de bliver ældre? Den sure, gamle mand er nærmest en kliché, men måske skyldes det dårlige humør hormonelle forandringer? Mænds hormonniveauer ændrer sig nemlig også dramatisk over tid - så meget, at nogle mener, vi skal vænne os til at tale om en overgangsalder for mænd. I dag ser Udsyn på mænds overgangsalder sammen med Svend Lindenberg, leder af Copenhagen Fertility Center og tidligere professor i human reproduktion. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Det er ingen hemmelighed, at regeringen ønsker at gennemføre store og gennemgribende reformer, som ifølge dem skal sikre vores velstand og velfærd i fremtiden. Måske er det ligefrem dette reformønske, der er den egentlige grund til, at vi har en bred regering henover midten af dansk politik. Nu er tiden kommet til uddannelsesområdet, og som forventet er det ikke småændringer, der lægges op til. Christina Egelund, vores Uddannelses- og Forskningsminister, udtaler ligefrem, at det er: "...sjældent og ikke uden en vis ærefrygt, at man som politiker er med til at lave reformer af den her størrelse, der rækker så langt ud i fremtiden og dybt ind i samfundets fundament." Men hvordan vil regeringen konkret forandre vores uddannelsessystem, og hvad håber de på at opnå? Er det overhovedet muligt at gennemføre gennemgribende forandringer af noget så komplekst som vores uddannelsessystem uden at risikere, at det hele ender med at blive meget værre? Alt dette vil vi forsøge at blive klogere på i Udsyn i dag. Vores gæst er Lise Degn, som er Ph.D. og lektor på Dansk Center for Forskningsanalyse på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Den politiske aktivisme er tilbage. Hver dag kan man læse om happenings, civil ulydighed og det, der er voldsommere, fra hele verden. Unge sultestrejker for klimaet foran Christiansborg. I England lukker klimaaktivister den mest befærdede indfaldsvej til London, mens andre smider suppe på Van Goghs solsikker. Dertil kommer de store politiske mobiliseringer på de sociale medier som #MeToo, BLM osv., der ønsker omfattende kulturelle og strukturelle forandringer. Som i 1970'erne er alt igen politisk. Udsyn taler i dag med lektor i samfundsvidenskab på RUC, Silas Harrebye, om, hvad der ligger til grund for den aktivistiske opblomstring, og om de problemer, aktivisterne adresserer, overhovedet kan løses inden for rammerne af vores liberale demokratier. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
De seneste uger har været de vildeste i mange år i Mellemøsten. Først sprænger IDF stort set hele ledelsen af Hizbollah i luften med sprængstoffer i pagere og walkie-talkies, derefter bomber de det sydlige Libanon, hvorefter de dræber Hassan Nasrallah, lederen af Hizbollah, få øjeblikke efter, at Netanyahu har stået på talerstolen i FN i New York. Så går Israel i gang med en reel invasion af Libanon, stort set uden at nogen reagerer. Iran sender ganske vist missiler af sted mod Israel som modsvar, men slet ikke med den styrke, mange havde forventet. I det hele taget er fraværet af modstand måske det mest spektakulære ved den seneste israelske offensiv. I dag taler vi i Udsyn med professor i Mellemøststudier på Roskilde Universitet, Sune Haugbølle, om hvordan de voldsomme, aktuelle begivenheder er ved at forskyde magtbalancerne i regionen så meget, at et helt anderledes Mellemøsten er ved at forme sig. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
I sidste uge var Zelenskyj på besøg i USA, hvor han bl.a. mødtes med Trump, som udtalte, at det var på tide at afslutte krigen. Hvad der præcist ligger i det, ved ingen, men det var næppe, hvad Zelenskyj håbede på at høre. Det Europæiske Råd var til gengæld klare, da de i juni gav sit "urokkelige tilsagn" om fortsat støtte til Ukraine "så længe det er nødvendigt, og så intenst som muligt". Men på trods af officielle erklæringer er det alligevel, som om der begynder at vise sig sprækker i det europæiske sammenhold. Senest har den tjekkiske præsident sagt, at en mulig fred vil kræve indrømmelser fra begge sider. Scholz har udtrykt behov for hurtigere at komme ud af den "krigssituation", Europa befinder sig i. Selv Macron, der for få måneder siden ikke ville afvise europæiske tropper i Ukraine, lyder nu anderledes pragmatisk. I Udsyn i dag diskuterer vi krigen i Ukraine med direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, Charlotte Flindt Pedersen, og vi spørger: Er vi ved at blive krigstrætte i Europa, og hvis en fred overhovedet er mulig, hvordan vil den så se ud? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Verdens ledere har netop været samlet til FN's generalforsamling i New York. Men det er ikke kun præsidenter og premierministre, der mødes for at diskutere verdens tilstand og mulige løsninger - flere og flere rigmænd og filantropiske fonde har også plads ved bordet. I det hele taget spiller private filantropiske fonde en stadig større rolle i hele verden, selv når det kommer til finansiering af politiske organisationer og institutioner. Bill og Melinda Gates Foundation donerer f.eks. 546 millioner dollars til WHO hvert år. Til sammenligning giver Europa-Kommissionen 330 millioner dollars. Faktisk kommer 80 % af WHO's finansiering fra private donorer, mens kun 20 % kommer fra medlemslandene. Verdens største fond er Novo Nordisk Fonden, der sidste år udbetalte 12,5 mia. kroner til velgørende formål, herunder forskning. Faktisk finansierer Novo Nordisk Fonden 14 % af alle forskningsprojekter på danske universiteter. Udsyn spørger i dag seniorforsker i bæredygtig udvikling på DIIS, Adam Moe Fejerskov, hvad det egentlig betyder, at private fonde fylder stadig mere i vores samfund. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Efter tv-debatten mellem Donald Trump og Kamala Harris blev deres udsagn faktatjekket. Det viste sig, at Trump kom med 33 "false claims" eller usande påstande, mens Harris kun lavede en enkelt. At Trump bruger usande påstande, er ikke nyt, ligesom det heller ikke er usædvanligt, at han nedgør ikke blot sine politiske modstandere, men også hele vælgergrupper. Ingen andre præsidentkandidater i USAs historie ville have overlevet bare halvdelen af de skandaler, som Trump har overlevet. I denne udgave af Udsyn vil vi forsøge at forstå Donald J. Trump som et politisk fænomen. Vi taler med Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, om hvordan det kan være, at Trump kan gøre alt det, man normalt ikke må som politiker, og stadig bevare sin popularitet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
En ny DR-dokumentarserie, "Velkommen til frontlinjen", ser nærmere på de missioner, Danmark har været involveret i gennem de sidste 30 år, og det er ikke et glansbillede, der tegnes. Der findes mere end 40.000 veteraner i Danmark, og omkring hver tiende udvikler efter udsendelsen psykiske lidelser. Men det er kun 60 %, der kan drage nytte af den behandling, de bliver tilbudt. Udsyn taler i dag med Lars Williams, postdoc i forskningsprojektet Wars, Pandemics and The Human Mind på DIIS, om krigens eftervirkninger, om PTSD og om et nyt begreb, man inden for veteranforskningen kalder "Moral Injuries". Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
For bare få år siden, havde ingen troet det muligt, men Alternative für Deutschland er nu Tysklands næststørste parti. Ifølge de seneste meningsmålinger ville hver femte tysker stemme på AfD, hvis der var valg i dag, og ved de netop afholdte valg i delstaterne Sachsen og Thüringen fik partiet over 1/3 af stemmerne. I Brandenburg, som afholder valg på søndag, står AfD også til at vinde stort. AfD's fremgang er en reaktion på Tysklands liberale flygtninge- og indvandrerpolitik, som er og altid har været funderet i landets nationale skyldkompleks over holocaust. Et skyldkompleks, der har forhindret Tyskland i at træffe de svære, men nødvendige beslutninger på området. Sådan nogenlunde lyder mange af de danske analytikeres forklaringer på AfD's fremgang. Udsyn taler i dag med Moritz Schramm, lektor ved tyske studier på Syddansk Universitet, om det nu også er så simpelt, eller om der er helt andre ting, vi bliver nødt til at forstå, for at forstå fænomenet AfD? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Laat meer zien