Afleveringen
-
Midt på Planet Kurs begynder noget helt mystisk pludselig at vokse op af jorden. Ingen ved, hvad det er. Er det et træ? En plante? En raket? Eller noget helt fjerde?
Hver gang den lille dør på siden åbner sig, skimter Anders et glimtende lys, men døren smækker hurtigt i igen. Sammen med Bimse, Måne Maja, Mina Måneskin og Bjarne Bager går han på opdagelse for at løse mysteriet – og de får brug for hjælp fra dig, der lytter med.
Bag den lille dør gemmer sig en sød hemmelighed. En ny ven ved navn Luma er landet på Planet Kurs, men Luma er meget genert og drømmer bare om én ting: at finde en ven.
Måske er det dig?
-
I denne episode af Planet Kurs har Bjarne Bager fået brev fra Jorden om nogle helt særlige småkager: Yggenyk Kager!
Sammen med Måne Maja, Mina Måneskin, Anders og børnene der lytter med går han i gang med at bage de sprøde, chokoladefyldte kager til den store fest på Planet Kurs.
Men først skal Mina vaske hænder, Anders må holde styr på karrygryde-snakken, og Bjarne Bager skal lære historien om de små grønne, trebenede væsner, der engang fik en bager til at råbe: “Ygg… ygge… nyk?!”
Da kagerne endelig er færdige og står til afkøling, sker katastrofen: Alle Yggenyk Kagerne forsvinder! Hvem har nuppet dem? Er det de grønne væsner, en sulten måneven – eller måske en magisk kat med hang til kager?
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
I denne episode af Planet Kurs er der solskin, skoleferie og sommerstemning på hele planeten! Anders finder sin mikrofon igen og går en tur i det gode vejr, men hurtigt får han en besked fra Fantasirummet: Moms, Pjevs og Sovs ønsker sig en katte-swimmingpool.
Med hjælp fra barnet der lytter med bliver fantasien sendt direkte op til Planet Kurs, og pludselig har kattene deres helt egen pool. Men det giver Anders en endnu større idé: Hvad nu hvis hele Planet Kurs skulle have en hemmelig surprise-sommerfest?
Sammen bygger vi bolsjestribede festtelte med borde, stole, mad, drikke, musikscene, diskolys og et helt særligt børnetelt, hvor børnene selv bestemmer, hvad der skal være. Skal det være hoppeborg, cirkusfest, superhelte-tema eller noget helt fjerde?
En sjov, varm og fantasifuld sommerepisode med Moms, Mina Måneskin og masser af magi.
-
I denne episode af Planet Kurs er Anders hjemme igen og klar til et nyt fantasifuldt eventyr! Denne gang skal vi besøge de magiske stjernehuse, hvor alle børn, der drømmer sig til Planet Kurs, har deres helt eget hus i deres yndlingsfarve.
Sammen med Månebot Niels bygger Anders en kæmpe kælder under dit stjerneformede hus – og du bestemmer selv, hvad der skal være derinde. Skal det være en legejungle, et lavarum, en vild pool med vandrutsjebaner eller en indendørs legeplads?
Men eventyret stopper ikke der. Ved fodboldstadionet finder Anders et brev fra Ishaq, som har en genial idé: Planet Kurs skal have en basketballbane og et træningscenter! Og heldigvis kan alt lade sig gøre i fantasien.
-
Velkommen til en ny episode, hvor vi i dag skal hjælpe Bjarne Bager, ordne historiepladsen og vi skal høre historien fra fortæller Anders om hans rejse til jorden - en rejse han vil gentage, og måske endda ned til DIN by!
Du kan kommenterer episoden her eller skrive til os på instagram.com/planetkurs, hvis VI skal besøge DIN by i Planet Kurs
-
I denne episode går Anders på opdagelse i Ribes små brostensgader, hvor de gamle huse, Domkirken, torvet og Ribe Å fortæller historier fra en helt anden tid. Han forestiller sig vikinger, handelsfolk, vægtere med lygter og skibe fyldt med varer, mens han lærer, hvorfor Ribe er en helt særlig by i Danmark.
Men hjemme på Planet Kurs savner Måne Maja, Mina Måneskin og Alfi ham mere end nogensinde. Da Alfi får en genial idé, må børnene derude hjælpe med at bruge fantasien og sende Anders hjem gennem Fantasirummet.
En hyggelig og fantasifuld godnathistorie om Ribe, vikinger, historie, fantasi – og om endelig at finde vejen hjem.
-
Anders er stadig på Jorden – og denne gang er han i Kolding!
I denne episode prøver Bjarne Bager stadig at finde ud af, hvordan Anders kan komme hjem til planeten igen. Imens er Anders sammen med Stjerneglimmer i Kolding, hvor de tager på en magisk tur gennem byen for at finde Koldings forsvundne krone.
På eventyret møder de bl.a. en talende ridderhjelm på Koldinghus, Sammen opdager de, at Koldings største skat ikke kun handler om guld og kroner – men om historie, vandet, fantasien og alle de mennesker, der bor, leger, lærer og arbejder der.
Også slutter det hele af med en magisk sang til børnene - for vi skal gøre hvad vi kan, så de tror på sig selv.
-
Måne Maja leder efter Anders – og sporene fører til Kolding!
Anders er sporløst forsvundet, og Måne Maja er virkelig bekymret. Da hun finder mikrofonen med rødt lys, prøver hun at få kontakt – men i stedet dukker der mystiske optagelser op fra Anders, som er landet på Jorden i Hald Ege ved Viborg.
Måne Maja begiver sig ud for at finde ham, mens Anders fortsætter sin rejse videre mod Kolding efter en sød besked fra Vester. Undervejs besøger vi Hald Ege Miniregnskov, hører om den nye gymnastikhal, tager turen til Kolding og ender foran Det Blå Hus nummer 55 – men signalet begynder at drille, og det bliver tydeligt, at nogen eller noget forstyrrer forbindelsen.
Kan du hjælpe Måne Maja med at finde Anders? Lyt med, kommentér episoden, og fortæl hvor du tror, Anders er – måske er det netop dit svar, der hjælper ham hjem til Planet Kurs.
-
Moms gemmer vist på en kattehemmelighed… og måske er han slet ikke en helt almindelig kat?
I dette magiske afsnit tager vi igen afsted til Planet Kurs, hvor fortælleren pludselig står med et mystisk brev fyldt med glimmer, blomster og levende tegninger. Astrid og Sigrid har sendt en vild idé ind: en kæmpe indendørs gymnastiksal – eller måske nærmere en hel park
Men intet går helt som planlagt. En lille blå gummihaj vokser sig kæmpestor, indgangen viser sig at være gennem hajens mund, og udgangen? Ja, den involverer en kæmpe mariehøne, en flyvetur gennem luften og en uventet landing i en trampolin......
Pludselig er fortæller Anders havnet på Jorden – i Hald Ege – i en have med trampolin, hunden Fenris, far Kristians berømte “pølsefinger” og masser af mystik.
Men hvordan kommer han hjem til Planet Kurs igen?
Lyt med, og hjælp med at finde vejen hjem i et eventyr fyldt med fantasi, fjolleri, magi og hoppeborgskaos.
-
Der er ballade på Planet Kurs! Moms er sulten efter kattesnacks, Mina Måneskin har lavet sin berømte karrygryde, og et mystisk toiletproblem får hele planeten til at lugte af problemer.
I denne episode får Anders brev fra 8-årige Lora, som ønsker sig en helt ny tøjbutik på Planet Kurs: “Fashion i Rummet”.
Men lige som butikken står klar til kunder fra nær og fjern, dukker Mina Måneskin op i panik: Hendes toilet virker ikke, og naturen kalder! Hvem har pillet ved porcelænstronen? Og kan lytterne mon gennemskue, hvad der er sket?
-
I dag er der lidt stille på Planet Kurs, for næsten alle har fået skærmtid på samme tid. Derfor besøger Anders de nye beboere i kattehotellet hos Mina Måneskin: Pjevs, Sovs og Moms. Men da mikrofonen bliver lagt fra sig, sker der noget meget mærkeligt… for måske er én af kattene slet ikke så almindelig, som den ser ud.
-
ENDELIG spiller vi vores første fodboldkamp mod Galaksens bedste fodboldhold: Underlige Æbler!
Har du en idé til noget vi skal bygge, opdage eller undersøge sammen på Planet Kurs, så skriv til os på Planet Kurs' instagram.
-
- Måne Maja fortæller hvorfor hun var væk, og hvad hun lavede.
- Fodboldholdet "Underlige Æbler" er på vej til Planeten
- Fortæller Anders får travlt da Mina Måneskin serverer endnu en karrygryde.
- Der er en lille "gave" herfra Planet Kurs på Instagram/Facebook (nu kan man nemlig finde Planet Kurs på 'Roblox')
-
Efter en spændende rejse vender Måne Maja endelig hjem til Planet Kurs. Mina Måneskin, Fortæller Anders og Bimse står klar med åbne arme og store smil, da hendes lilla raket lander på den orange planet.
..også er der altså noget med et spil?? hvad handler det om?
-
Hej og velkommen til Planet Kurs
I dag skal vi bl.a.
- Høre Mina Måneskins vildt skøre sang
- Lave vores nye pizzeria
- Hører om Pizzaens historie og slutte af med at lave Zakarias pizza, som han har sendt herop til Planet Kurs.
DU kan også sende dit ønske til pizza eller en generel idé til planeten via instagram: instagram.com/planetkurs
-
Hej med dig!
Nu finder du ud af hvad der præcist skete da strømmen gik på Planet Kurs!
God fornøjelse
-
Strømmen er gået og det er bl.a. pga. noget karrygryde...Mina Måneskin og ja hendes "medhjælper"
Lyt med i næste uge, og find ud af hvad der er sket!
-
VI skal spille rollespil i dag, er du klar!?
Følg med på instagram.com/planetkurs
-
Jeg har fået et mega sejt bånd fra "Udkigsposten" i Gentofte!
VI skal bygge en børnehave, er du klar!?
Følg med på instagram.com/planetkurs
-
Mange har været søde og sende ideér op til Anders, og i dag tager vi fat i Mina. øh Liams ønske om en fodboldbane.
Men det betyder altså også at vi SKAL bruge dig :)
Følg med på instagram.com/planetkurs
- Laat meer zien