Afleveringen
-
Har du forsøgt? Har du fejlet? Lige meget! Prøv igen, fejl igen, men begå bedre fejl.
Tidligere i år udgav Mark O'Sullivan, Associate Professor hos NIH, sammen med Martin Vlk, Head of Methodology and Coach Development i Slavia Prag og Coordinator of Higher Education hos det tjekkiske fodboldforbund, en artikel om repetition og læring. Pointen er, at læring ikke alene handler om at gentage en løsning, men om at gentage processen med at finde en løsning.
Dén pointe uddyber Mark O’Sullivan her i podcasten. Mark O’Sullivan stiller sine træneraspiranter spørgsmålet: Hvad er ’kunnen’? Og han besvarer selv spørgsmålet med sætningen: ’Kunnen’ er at beherske en teknik i en kontekst’. Uddybende forklarer han, at kunnen er en fortløbende udvikling i samspil med det omkringliggende miljø under indflydelse af utrolig mange faktorer.
Mark O’Sullivan præsenterer modellen Foundation for Task Design, og fremhæver, at det er vigtigt, at vi tillader børn at være nysgerrige og udforske spillet og give dem muligheder for at udforske. Så i stedet for at drible mellem kegler igen og igen, giver du børnene en information, der repræsenterer spillet – for eksempel en modstander. Konklusionen er, at løsningerne ændrer sig konstant, fordi modstanden og informationerne hele tiden ændrer sig.
Key-takeaways:
Det er myterne om ’de gyldne’ indlæringsår og de 10.000 træningstimer, som driver udviklingen mod tidligere udvikling og specialiseringBiologisk alder bliver forvekslet med talent, derfor giver det ingen mening med tidlig udvælgelseMennesker skal ikke behandles som en computer, for ’kunnen’ er at beherske en teknik i en kontekst, og det er en fortløbende udvikling i samspil med det omkringliggende miljøGammeldags udenadslære er problematisk, fordi der ikke indgår nogen form for informationGentagelser uden relevant information er problematiske, for de kan ikke overføres til selve spilletMark O’Sullivan arbejder efter tre pædagogiske principper: Repræsentativ information, gentagelser uden gentagelser og manipulation af begrænsningerPrincipperne anvendes for at give spillerne muligheder for at lære spillet med informationer, der repræsenterer spillet – for eksempel en modstanderModellen Foundations for Task Design er et redskab for trænere med følgende indhold: Bold, modstandere, holdkammerater, retning, konsekvens samt repræsentativ information.
Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen -
Relativ væksteffekt er et begreb, som er tæt knyttet med talentudvikling.
Rasmus Porse er Projektleder hos DBU, og I efteråret var han på studietur i England. Her besøgte han tre toprangerede akademier for at diskutere, hvordan vækst og modning påvirker talentudvikling. Nærmere bestemt besøgte han Manchester City, Manchester United og Everton F.C., og her oplevede Rasmus Porse tre meget forskellige tilgange til spørgsmålet:
Hvordan kan akademier implementere viden om spillernes vækstkurver, så spillerne får de bedste muligheder for at opnå det højeste niveau?
På baggrund af studieturen har Rasmus Porse skrevet et indlæg, hvor han besvarer tre spørgsmål.
Dette er en indtalt version af indlægget, som du kan læse på GameChanger her.
Key-takeaways:
Blandt lighederne hos de tre akademier er, at de månedligt anvender Khamis-Roche og PHV til at monitorere spillernes biologiske udvikling som grundlag for beslutninger i den fysiske afdelingEverton har udarbejdet et system, hvor spillerne trackes i farvekoder med henblik på at minimere vækstrelaterede skaderManchester United udmærker sig ved at have en historik med at forløse biologisk sent udviklede spillere til klubbens førstehold (eksempelvis Marcus Rashford og Jesse Ligard)Manchester City har fokus på ekspertviden og at invitere den fysiske stab med ind til trænernes bord. Akademiet har bevidst valgt ikke at arbejde med bio-bandingSelvom klubberne vil matche spillerne efter, hvor langt de er i deres udvikling, er det en udfordring, at kampe stadig spilles efter fødselsår (kronologisk)Dansk fodbolds styrke er det tætte samarbejde mellem klubber og forbund om at tilbyde fleksibel kampmatchning og at tage hensyn til både tidligt og sent udviklede spillereRasmus Porse argumenterer for 25-50-25-matchningsprincippet, ligesom i DBU og Divisionsforeningen bør fortsætte udviklingen af Future-aktiviteter.
Indtalt af: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Hvordan udvikler du dig som fodboldtræner, når kalenderen er pakket, og der sjældent er tid til lange kurser eller dybe refleksioner?
Løsningen kan ligge lige for; nemlig at coache eller sparre med dine kolleger.
I denne episode af GameChanger dykker vi ned i kunsten og værdien af kollegacoaching og kollegasparring, som er metoder til at få forløst potentiale blandt kolleger og kan bidrage til faglig udvikling og trivsel på arbejdspladsen.
Vi har besøg af Line Ullmann, ekspert i læringskultur og professionel sparring, som udfolder metoderne og deler sine erfaringer med, hvordan kollegaer kan hjælpe hinanden til at styrke både det faglige fællesskab og den enkelte medarbejders praksis.
For at sætte begreberne og metoderne ind i en fodboldkontekst deltager akademidirektør, Kenneth Rasmussen, FC Helsingør, i podcasten. Og selv om metoderne ikke er fremmede for ham, mener han, at der i fodbolden er stor plads til forbedring på det område for endnu bedre at få udnyttet de menneskelige og faglige ressourcer, der er i klubben eller akademiet.
Key-takeaways
Kollegasparring og -coaching går ud på at hjælpe hinanden med at løse faglige problemstillingerI modsætning til traditionel rådgivning, hvor én instruerer anden, er positionen her ligeværdigCoaching og sparring handler også om at udfordre og give modstand for at hjælpe andre med at tænke nytSænk paraderne og opsøg viden, selvom du er i et konkurrencepræget ”machomiljø”Sparring kan gå på tværs af faggrupper, og i selve samtalen skal vi trække os væk fra egen ekspertrolle og give plads til den andenResultatet af god coaching og sparring er højere grad af motivation, ejerskab og forløsning af potentialeDe tre trin, problemrammen, målrammen og ressourcerammen, udgør et værktøj til sparringen.Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen -
Andrée Jeglertz løfter sløret for samarbejdet med danske klubber om talenter og om samarbejdet med udenlandsprofessionelle. Det gælder særligt klubbernes feedback, som er et område, hvor danske og skandinaviske klubber har en fordel i forhold til udenlandske klubber. Derfor feedback også et område, som Jeglertz peger på, skal dyrkes og udvikles endnu mere i pige- og kvindefodbold.
Desuden bliver landstræneren bedt om at forholde sig til at inkludere talenter og/eller erfarne mentorer på de yderste pladser. Kort efter André Jeglertz trådte til som dansk landstræner, stoppede en del erfarne landsholdsspillere, og den skånske træner konstaterede, at han ’langt fra havde 45 spillere’ at udtage blandt. En problemstilling, han også har kommenteret hos Berlingske i januar 2025.
Resultatet af et udviklingsprojekt i samarbejde med de danske klubber har bevirket, at Jeglertz har fået flere spillere at vælge imellem. Men ligeså vigtigt har en del af projektet indebæret hans rolle som landstræner i forhold til at være tydelig overfor de unge spillere, at de er blevet udvalgt på grund af evner og spidskompetencer, ligesom hans stab har arbejdet intenst på at udvikle de spillere, der allerede er en fast del af landsholdet.
Og så brænder André Jeglertz for spillerinvolvering. Filofien er, hvis spillerne kommer med input til kampens strategiske oplæg og ’game planen’, så tager de automatisk større ejerskab. For ét er trænerens tanker. Noget andet er, hvordan du får bedst effekt på banen.
Key-takeaways
Dansk fodbold er i en proces, som dels fører til øget professionalisme, og dels at flere unge kan blive landsholdsaktuelleSom landstræner skal Andrée Jeglertz bidrage til spillerudvikling ved støtte klubmiljøer og assistere med video- og feedbackmaterialeSelvom danske og skandinaviske klubber har tradition for at give feedback til spillere, har feedback et stort udviklingspotentiale i kvindefodboldUdviklingsplaner skal laves på en måde, hvor spilleren tager ejerskab, mens trænerne yder supportIntegration på landsholdet handler om tydelig om forventninger til spilleren, ligesom landstræneren skal være tydelig om, hvorfor spilleren er udtagetBalancen mellem ’udtagelser til fremtiden’, generationsskifte og intern konkurrenceLederskab som landstræner indebærer at inddrage spillerne i strategiske oplæg og ’game planer’, for så bliver de bedre til at tage beslutninger på banen.
Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen -
Siden november 2023 har en arbejdsgruppe under Dansk Boldspil-Union (DBU) og Divisionsforeningen haft til opgave at gøre status på spilformer og banestørrelser i ungdomsfodbolden fra U13-U14 for at sikre at transitionen fra 8 mod 8 til 11 mod 11 er optimal.
Gruppens formål er at komme med anbefalinger herfor, og de anbefalinger er snart klar, så de kan blive sendt i høring i de danske fodboldinstanser.
I arbejdsgruppens kommissorium pålægges gruppen at komme med et forslag til et kamplæringsmiljø, som skal sikre, at den enkelte spiller ’er mest muligt involveret i spillet, har flest mulige aktioner’, og at det sker i et miljø med højst mulig effektiv spilletid, og hvor intensiteten i spillet ’som minimum fastholdes i transitionen fra spilform til spilform’.
Udover at bygge videre på en DBU-undersøgelse fra 2013, har arbejdsgruppen blandt andet indsamlet viden fra spanske studier vedrørende effekterne af eksempelvis antal spillere på banen og banens størrelse (se her og her). Derudover et studie fra English FA om spilformationer i U12-U13, hvor undersøgelser viser, at antallet af afleveringer, driblinger og defensive aktioner øges i spilformater med mindre baner.
For at diskture formålet med og vidensgrundlaget bag anbefalingerne, er talentchef hos DBU, Kenneth Brogaard, og Head of Lower Academy hos FC Nordsjælland, Jacob Bøtker, der begge er medlemmer af arbejdsgruppen, i studiet sammen med Michael Dahl Mathiesen, klubrådgiver hos DBU Jylland.
Key-takeaways
Problematikker i overgangen fra 8v8 til 11v11 – både i bredde- og elitefodboldDe fysiske, mentale, tekniske og taktiske elementer i overgangen fra 8v8 til 11v11 Forskellen på at arbejde med kampmiljø og kamplæringsmiljøInnovativ tankegang, fleksibilitet og variationer er vigtige for udvikling af spillereUdvikling af spillet uden bold med fokus på de relationelle elementer og at ”løse spillet sammen”Børn og unge skal føle sig vigtige og en del af fællesskabet, ligesom trivsel, involvering og læring skal være i centrumReduceret banestørrelse, flere spilminutter, flere involverede, hurtigere igangsætning og ”inddribling” er blandt forslageneMere fokus på dialog mellem klubber og mellem klubber og forbund.
Podcastvært: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen -
Bo Svensson stoppede som spiller i Mainz 05 for godt ti år siden, og da bestod trænerstaben af en målmandstræner, en assistenttræner, en analytiker og en cheftræner.
Da han kom til klubben som cheftræner syv år senere, var trænerteamet mere end fordoblet. Dét siger i sig selv noget om en voksende ledelsesmæssig opgave for en moderne cheftræner, og dertil kommer krav om indsigt i databehandling, sportspsykologi, kommunikation og håndtering af pres fra spillere, fans, agenter, medier og ledelse.
Netop de ledelsesmæssige opgaver og stigende krav er omdrejningspunktet i den tyske rapport Trænerkompetencer i Topfodbold, som kommer frem til nøglekompetencer hos den nye generation af cheftrænere.
Med eksempler fra sin egen tid som cheftræner i Mainz 05 og senest Union Berlin beskriver Bo Svensson de situationer og problemstillinger, han er blevet kastet ud i, når det gælder Aktivitets- og handlekompetence.
Lektor og Ph.d. i ledelse ved CBS, Frans Bevort, giver sit perspektiv på rapporten og konstaterer, at trænerjobbet bliver mere komplekst i en grad, så det minder om den kompleksitet, du ser hos erhvervsledere. Og så ser han modsætningsforhold blandt nogle af de kompetencer, som trænerne skal navigere i.
Key-takeaways:
Kompleksiteten i cheftrænerjobbet minder om den, du ser hos erhvervsledereDer bliver lagt vægt på kandidatens ledelsesevner, når klubberne ansætter trænereSom cheftræner er det vigtigt at være tydelig om sine værdier og prioriteter – og være konsekvent i eksekveringenDet stiller krav til cheftrænere på seniorniveau, at nutidens unge spillere kommer fra miljøer med megen tid med træneren og er uddannet med en stor videnRobusthed og følelsesmæssig stabilitet handler om at kunne håndtere paradokser og modstand fra omgivelserne’At begejstre’ spillerne kan ikke opstå uden accept af dit projektFor at gøre en gruppe stærk skal du give dem følelsen af, at I skaber noget specielt sammen. Du kan ikke ’fake’ en begejstring.Podcastvært: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen -
Læring og ledelse er nøgleord i trænerarbejdet i dansk fodbold, og det er af gørende for såvel bredde- som topklubber og akademier at gøre sig nogle tanker og tage nogle strategiske beslutninger om, hvilke overordnede normer og værdier der skal være grundlaget for de læringssyn, klub og trænere vil arbejde efter.
Og der skal være plads til både det funktionelle, databaserede læringssyn, der bliver beskrevet som et snævert perspektiv, og det bredere, mere dannelsesorienterede læringssyn, hvor der er plads til fordybelse uden blik for målbarheden.
Med i studiet er Andreas Rasch-Christensen, som både har et ben i fodbolden og pædagogikken.
Som PhD og forskningschef ved VIA University College i Aarhus er han Danmarks førende ekspert, når det gælder læring, pædagogik og folkeskolen. Samtidig er han dybt passioneret og involveret i fodbolden med sin bestyrelsespost i Brabrand IF, hvor han er sportslig ansvarlig. Og endelig er han for DBU Jylland samfundsansvarlig for læring, dannelse og trivsel.
Key-takeaways
*Debat om læringssyn er vigtig for at udnytte alle potentialer i dansk fodbold
*Pædagogikken skal ikke belære fodbolden
*Det er legitimt at ville udvikle topspillere
*Variation mellem det funktionelle og det dannelsesorienterede læringssyn er afgørende
*Både det resultatorienterede og det holistiske perspektiv er vigtige for at udvikle topspillere
*En overordnet strategi er vigtig, men der skal være grad af autonomi til trænerne.
Podcastvært: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen -
Rollen som anfører er langt mere end at bære et bind på armen. Anførerrollen er kompleks, og lederskabet har ofte stor betydning for holdets præstationer på banen og truppens sammenhold uden for banen. Derfor er det relevant at perspektivere anførerrollen til lederroller, som du kender fra organisationer, ligesom anførergruppen kan perspektiveres til ledergrupper.
Det rejser imidlertid spørgsmål om anførerens lederskab på flere niveauer, som både handler om at lede opad til cheftræneren og sidevers til medspillere.
Med i studiet er Rand Blak Barawy, som er psykolog og partner hos Implement Consulting Group, hvor han blandt andet rådgiver i teamudvikling og teamdynamikker. Han har også en fortid i elitefodbold og som mentaltræner.
På den baggrund får du her indblik i og redskaber til at vælge den rette anfører og sammensætte en anførergruppe til dit hold.
Key-takeaways:
Anførerrollen rummer opgaver både før, under og efter kampAnførere skal have relationelle kompetencer og forstå forskellige kontekster”Den gode anfører” har høj emotionel og social intelligens – og kan håndtere egne og andres følelserDer er tydelige paralleller mellem organisationers ledere og fodboldens anførereDu kan overordnet gennemgå to trin, når du skal udvælge anførerEn anføregruppe kan i højere grad repræsentere truppens diversitetForskellen på henholdsvis en sund og usund friktionskultur. -
I takt med at straffesparkskonkurrencer spiller en mere og mere fremtrædende rolle i både internationale og nationale turneringer er det nødvendigt også at uddanne skytter og keepere i at stå i den afgørende situation.
For at imødekomme dette behov igangsatte Dansk Boldspil-Union (DBU) i sommeren 2020 et pilotprojekt, som indebar indføringen af en ny regel i U17 Ligaen og U17 Divisionen for drenge Reglen bestod i, at alle uafgjorte kampe skulle afgøres med en straffesparkskonkurrence. Vinderen af straffesparkskonkurrencen fik to point for kampen, mens taberen fik ét point. Måske kender du lignende afgørelse af uafgjorte kampe fra ishockey?
Efter første sæson blev regelændringen udvidet til U15 Ligaen. Efter anden sæson blev den udvidet til at gælde alle landsdækkende ungdomsrækker for både drenge og piger i årgangene U15 til U19. DBU har fulgt de deltagende klubber, som igennem projektforløbet har registreret hvert enkelt straffespark. Fra projektstart i 2020 til projektafslutning i 2024 er det i alt blevet til 4.299 straffespark fordelt på 487 straffesparkskonkurrencer. Den viden, som er indsamlet, og den sportslige værdi, som projektet har vist, betyder, at uafgjorte kampe i de bedste ungdomsrækker for drenge og piger gælder yderligere to sæsoner.
Men hvad har projektet betydet for klubbernes praksis, og hvordan har de grebet træningen an? Og lige så vigtigt: Hvordan har reglen påvirket udviklingen af spillerne?
De spørgsmål kommer du med omkring i denne podcast, når Anders Juul, sports- og talentchef hos IF Lyseng, og Jack Jeppesen, assistenttræner hos HB Køges U19 Liga-piger, fortæller om deres erfaringer fra projektet.
Key-takeways:
*I stedet for at træne straffespark isoleret er det effektivt at inkorporere disciplinen i andre træningsøvelse
*Spillere med målmands-uafhængig strategi har større sandsynlighed for at score
*Samarbejde på tværs af staben (cheftræner, keepertræner, mentaltræner) giver spillerne de bedst mulige forudsætninger for at dygtiggøre sig i disciplinen
*Eksempelvis er mentaltrænerens opgave at observere, hvordan spilleren, træneren og omgivelserne reagerer, hvis og når en spiller brænder
*At en spiller (for nu) ikke har lyst til at skyde, kan træneren se som en mulighed for at arbejde med spilleren
*Straffesparkskonkurrencer handler om at lære spillerne at træffe en beslutning – og stole på egne beslutninger
*Straffesparksprojektet har medført, at nye spillere træder frem, viser sig frem og tør tage ansvar for sig selv og hinanden. -
Skader i fodbold er forbundet med både fysiske og mentale omkostninger, og derfor skal skadesforebyggende træning have opmærksomhed.
Imidlertid bygger megen forskning i effekten af skadesforebyggende træning på drenge- og herrefodbold.
I og med at pige- og kvindekroppen biologisk og fysiologisk adskiller sig væsentligt fra drenge- og herrekroppen kan samme træningsprogram ikke bruges én til én på tværs af køn.
Her kommer en ny, dansk undersøgelse ind i billedet, som har titlen ”Injury Prevention Training in Girls and Womens Football” (Bandak et al., 2024).
Undersøgelsen tager afsæt i brugen af skadesforebyggende træningsprogrammer i pige- og kvindefodbold på eliteniveau og kommer blandt andet frem til, at den generelle brug af programmer er god, men der er behov for øget fokus på implementeringen.
Så hvordan implementerer du skadesforebyggende træning i din klub? Hvem er de ansvarlige for implementeringen? Og hvad skal du tage højde for, når det gælder pigers og kvinders anatomi og biologi?
Det får du svar på i denne podcast, hvor den ene forsker bag undersøgelsen, Elisabeth Ann Bandak, er med i studiet. Til dagligt er hun postdoc ved Københavns Universitet og Parker Instituttet (Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital).
Peter Kvorning Sand er også med i studiet. I dag er han blandt tilknyttet som konsulent hos DBU med fokus på udviklingen af fysisk træning blandt unge elitefodboldspillere, som er piger.
Key-takeaways
*Dansk pige- og kvindefodbold er generelt godt med, når det gælder skadesforebyggende træning
*Imidlertid er der behov for mere viden om implementering af evidensbaserede programmer såsom FIFA 11
*Manglende skadesforebyggende træning kan medføre store omkostninger for den individuelle spiller. Det gælder både mentale og fysiske eftervirkninger
*Variation er kodeordet – både i forhold til den individuelle spiller og placering af skadesforebyggende træning
*Pigers og kvinders anatomi og biologi har betydning for skadesrisici – og forebyggelse
*Forskningen viser et ”peak” i korsbåndsskader, når piger overgår fra et bredde- til elitesetup (typisk i 16 års-alderen)
*Tid er en faktor, men skadesforebyggende træning er en vigtig investering
*Samarbejd i klubben om en strategi, som sikrer prioritering af skadesforebyggelse. -
Uanset hvilken type organisation, du arbejder i, vil du møde komplekse problemstillinger.
For at løse problemstillingerne og sikre udvikling, skal du bruge forskellige former for viden. Det gælder lige fra den forskningsbaserede viden og den erfaringsbaserede viden, som du kender fra din egen hverdag. Fodboldverdenen er en særegen branche, hvor det er vigtigt at forstå, at fodboldklubber er små- og mellemstore virksomheder.
Tid er oftest den mest knappe ressource, og hvis klubben formår at få mest muligt ud af sine ressourcer og bringe den mest relevante viden i spil, er der store konkurrencemæssige fordele at hente. Så Hvordan får du forskellige former for viden til at spille sammen? Hvordan bygger du bro mellem viden og praksis? Og hvad vil det egentlig sige ”at implementere” viden?
Det hører du om i denne podcast, hvor gæsterne er Thomas Skovgaard, professor og forskningsleder ved Active Living på Syddansk Universitet, og Rune Lind, Chef for forskning og udvikling hos Divisionsforeningen.
Key-takeaways
*Hvordan du får klubbens (eksisterende) viden sat i spil
*Hvordan du bygger bro mellem viden/forskning og hverdagen i klubben
*Hvilke spørgsmål du kan stille, når du skal finde den relevante viden i dit arbejde
*Hvad det vil sige ”at implementere”
*Hvilken rolle en vidensmægler eller faglig leder kan udfylde
*Hvordan du kan teste nye løsninger – uden at sprænge klubbens ressourceforbrug
*Tre ting, du skal sætte kryds ved, når det gælder implementering og udnyttelse af viden. -
Frivillighed er en hjørnesten!Med de ord indledes DBU’s Frivillighedsrapport (2022), der estimerer, at cirka 120.000 frivillige engagerer sig i de danske fodboldklubber.
Samtidigt konkluderer DBU’s samfundsregnskab (2018), at de frivillige arbejder lige så meget som 9.000 fuldtidsansatte.
Det svarer til det samtlige antal ansatte på Aarhus Universitetshospital.
De frivillige er altså en vigtig ressource, i forhold til at skabe rammerne for at børn, unge og voksne kan dyrke den aktivitet, de elsker, og samtidigt skabe rum til samvær udenfor kridtstregerne.
Dette er indtalt artikel fra GameChanger, og du kan læse artiklen og se dens figurer og tabeller her.
Key-takeways
Antallet af besatte frivillige positioner i danske idrætsforeninger er faldet med 16 procentpoint siden 2015Den gruppe, der i lavest grad er frivillige, er de 13-19-årige medlemmer af foreningen62 procent af de ‘ikke-frivillige’ angiver, at de har ”lav interesse” i at blive frivillige. 31 procent har ”middel interesse”, mens syv procent har ”høj interesse”Interessen for at engagere sig i frivilligt arbejde er nogenlunde ens på tværs af kønStørstedelen af de ikke-frivillige angiver, at de ikke har tid til at varetage frivillige opgaverDen gruppe af ikke-frivillige, som har interesse i at bidrage, bør opleve, at klubben efterspørger flere frivillige, og at klubben har brug for frivillige med mange forskellige kompetencerDet skal være tydeligt for de ikke-frivillige, hvor de kan henvende sig, hvis de ønsker at hjælpe. -
Forestil dig, at du skal implementere en spillestil på tværs af årgange og køn.
Hvordan vil du sikre, at spillestilen kommer ud på banen?
Det er en opgave, som landstrænerne på de i alt 12 danske landshold samarbejder for at sikre udviklingen af fremtidens landshold.
Den fælles spillestil har navnet Den Røde Tråd 2.0, og i marts 2024 udgav vi her på GameChanger en podcast, som fortæller om processen bag den opdaterede version af Den Røde Tråd fra 2008.
Nu er det lidt over et halvt år siden, at Den Røde Tråd 2.0 blev offentliggjort, og derfor vil vi forsøge at tage en temperaturmåling på implementeringen på tværs af alle landshold.
For at give et indblik i, hvordan én spillestil ser ud på 12 landshold, er Anja Heiner-Møller og Morten Eskesen med i studiet. Anja er U19-kvindelandstræner, og efter at have været med U19-herrelandsholdet til EM i Nordirland i sommer, står Morten nu i spidsen for U18-herrelandsholdet.
Den Røde Tråd 2.0 består af to sider: ”Når vi har bolden” og ”Når de har bolden.”
I denne podcast hører du om, ”når vi har bolden”. Mere specifikt gælder det opbygningsspil og afslutningsspil.
Key-takeaways:
Hvad Den Røde Tråd 2.0 betyder for samarbejdet på tværs af 12 landsholdHvilke principper i afslutnings- og opbygningsspillet du kan holde øje med under landskampeHvordan landsholdene bruger keeperen i opbygningsspilletHvordan landstrænerne implementerer en spillestil, når siden sammen er knapHvordan de skaber et trygt miljø for spillerne med henblik på (hurtig) læringHvordan pige- og kvindelandsholdene arbejder med specifikke strategierHvordan spillerne bliver forberedt til at kunne rykke en årgang opHvordan taktisk fleksibilitet hænger sammen med individuelle styrker – med Clement Bischoff og Emil Højlund som eksempler. -
Hvad er forskellen på 'talent' og 'styrke'?
Talent og Talentudvikling støder du typisk på, når det gælder spillere.
I denne podcast kan du høre om, hvilken rolle talent-begrebet har, når det gælder fremtidens trænere og uddannelse af trænere.
Eller:
Faktisk handler podcasten nærmere om problematisering af talentbegrebet for i stedet at rette blikket mod begrebet arbejdsidentitet.
Med i studiet er Billy Adamsen, som er forskningsleder på Sjællands Erhvervsakademi (Zealand) og en del af Talent Lab.
I sin forskning beskæftiger han sig netop med sammenhængen mellem arbejdsidentitet, styrker, præstation og talent - og hvad skal du og din organisation have fokus på, når I arbejder med ”talenter”?
For at perspektivere Billys forskning i arbejdsidentitet og talent til hverdagen i en fodboldklub er Danek Olsen med i studiet. Han er klub- og sportschef i Jægersborg Boldklub, hvor han blandt andet arbejder med udviklingen af næste generations trænere.
Key-takeaways:
Sammenhængen mellem arbejdsidentitet, styrker, præstation og talentTalent og potentiale er ”tomme udtryk”, mens du kan konkretisere dine styrkerDem, der arbejder med styrker, har større succes, end dem, der har arbejder med talent og potentialeArbejdsidentitet er centralt for at finde dig selv i klubben og trænerjobbetArbejdsidentitet fokuserer på færdigheder – det gør talentbegrebet ikkeDine ”akkumulerede erfaringer” skaber din arbejdsidentitetMatchet mellem klubbens værdier og kultur samt trænerens arbejdsidentitetForskellige grader af selvledelse har betydning for din arbejdsidentitet. -
Trænerens rolle bliver i højere grad knyttet sammen med rollen som leder af mennesker på flere niveauer.
Det får os til at stille spørgsmålet: Hvordan er du leder, når du også er træner? Hvordan er du træner, når du også er leder?
For at få nogle svar på, hvad det vil sige at være leder og træner samtidigt er Nicklas Pyrdol og Danek Olsen med i studiet.
Nicklas er i dag selvstændig ledelsesrådgiver og har tidligere været tilknyttet som sportspsykologisk konsulent hos blandt andet Team Danmark.
Danek er klub- og sportschef hos Jægersborg Boldklub, og han er tovholder på projektet ”Træner til fremtiden”. Det er et forløb målrettet unge trænere, som går deres ”deres første lederjob” i møde. Det vil sige dét at være fodboldtræner.
Key-takeaways
Forskellen på at lede et fællesskab og individerSpændet mellem leadership (empati og medmenneskelighed) og management (strategi og strukturer)Fem kategorier, som kan være fundamentet for at være leder med succesDen gode leder har en god ledelse at se op tilSom træner er du formidler af både klubbens og spillets værdierBliv bevidst om din målgruppe, og hvordan du er den bedste leder for denFå hjælp af dem omkring dig til at udfylde dine ledelsesmæssige ”huller”Brug de uformelle rum til at skabe relationer – og undervurdér ikke vandpauserne. -
Hvordan giver du spillere feedback, som de kan handle på?
Overordnet er feedback en kommunikationsform, hvor du giver en tilbagemelding på en spillers adfærd og handlinger. Uden feedback ved spilleren ikke, om han/hun lever op til forventninger, ligesom han/hun uden feedback heller ikke har mulighed for at ændre og styrke sin adfærd.
Gennem udveksling af perspektiver og informationer er feedback på mange måder en forudsætning for, at dine spillere bliver dygtigere og udvikler kompetencer. For at give at kunne give dine spillere den nødvendige feedback, kan du tage flere metoder i brug, og som træner kan du sætte rammerne for, at spillerne opsøger feedback hos hinanden.
Det handler om at skabe en god og tryg feedbackkultur.
Og hvordan du gør det, får du inputs til i denne podcast med Hjalte Nørregaard og Jonas Bro.
Hjalte Nørregaard er assistenttræner hos F.C. København, og Jonas Bro er partner hos Feedwork, hvor han rådgiver organisationer i vidensdeling og læring – og herunder særligt kunsten i at bruge feedback. Jonas har samtidigt en baggrund i Hæren og som elitesportsatlet i militær femkamp.
Key-takeaways:
Feedback handler om udvikling og dannelseVideo og observationer er fordelagtige værktøjer til feedbackDen gode feedback hjælper spillerne med at forstå og udføreSystem 1 og System 2 har en funktion i forhold til feedbackHusk at balancere i mængden af informationer, som spilleren kan modtage og omsætteFeedback ikke er top-down, men to-vejs-kommunikationSammenhængen mellem psykologisk tryghed og feedbackkulturEksempel: Udviklingsplaner på F.C. Københavns U19-holdEksempel: Feedback i omskolingen af Elias Jelert. -
Hvordan designer du en træning, der får spillerne ud af komfortzonen?
Det får du svar på i denne podcast, hvor du kommer tæt på metoden Deliberate Practice.
Groft skitseret udspringer Deliberate Practice af forskning i, hvad der gør eksperter til eksperter og adskiller dem fra andre. Heri ligger også et spænd mellem tillært ’kompetence’ og ’naturtalent’.
I en sportslig sammenhæng peger forskningen på, at Deliberate Practice er den træningsform, som giver det bedste udbytte, når målet er et højt færdighedsniveau.
I holdsport bruges færre timer på Deliberate Practice sammenlignet med for eksempel individuelle sportsgrene eller musikere, og det har du kunnet høre om i tidligere GameChanger-episoder.
Imidlertid er det individuelle perspektiv ikke direkte overførbart til holdsport og de relationelle elementer, som kendetegner fodboldspillet.
For at sætte principperne i Deliberate Practice ind i et holdsportsperspektiv, og for at give dig indblik i, hvordan du kan implementere principperne i dit træningsdesign, er Frank Hjortebjerg med i studiet. Han har indtil foråret 2024 være assistenttræner hos OB’s førstehold, og inden da har han både været i FC Nordsjælland og Brøndby IF.
Key-takeaways:
Forskellene på og samspillet mellem Purposeful Practice og Deliberate PracticeDeliberate Practice er ikke en umiddelbart belønnende træningsform, men giver det bedste udbytte på sigtPlanlægning og placering af Deliberate Practice i dit træningsdesignBrug spørgsmålene: Hvad er formålet med øvelsen? Den er god til hvad?Variation får spillerne ud af komfortzonen, men husk formålet med øvelsenSpillere er forskellige, og ikke alle kommer ud af komfortzonen på samme måde’Priming’ af spillerne fysisk og kognitivt forud for en Deliberate Practice-træningsblokHav en plan, hvis træningsøvelsen ikke går som planlagt (for let eller for svær). -
For første gang nogensinde er det danske U19-herrelandshold repræsenteret til et Europamesterskab.
Lige nu er landsholdet i fuld gang med gruppespillet, og for at du kan lære landstræneren bedre at kende, genudgiver vi her GameChangers podcast med Morten Eskesen i serien TrænerDNA.
I podcasten fordeler Morten 100 point på fem byggesten, for på den måde at fremhæve sine styrker og svagheder som træner i topfodbold.
Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 02:00)Lederskab og menneskelige relationer (tid: 16:00)Beslutningstagning og hurtige reaktioner (tid: 30:35)Følgeskab på nye idéer og trends (tid: 36:04)Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 38:26).
Reglerne er, at han ikke må give det samme antal point til to eller flere karakteristika. I podcasten får du alle karakteristika med og dermed hele Mortens TrænerDNA, mens du i videoen på GameChanger kan se Morten beskrive taktisk håndværk og fodboldforståelse med hjælp af et taktikbræt. -
For femte sæson i træk udgiver Divisionsforeningen Performance Rapport, som bygger på et omfattende datamateriale indsamlet via Opta og Second Spectrum.
Tilsammen muliggør indsamlingen af data at give et objektivt billede af tendenser og holds præstationer i den forgangne sæson i 3F Superliga.
Nogle af tendenserne og præstationerne, som dette års udgave af Performance Rapport har analyseret, er 1) indskifternes indflydelse på kampens resultater, 2) topscorer og serviceringen af angriber og 3) mål efter standardsituationer (også kendt som dødbolde).
Når det gælder indskifternes indflydelse på kampens resultat, viste Thomas Thomasberg og FC Midtjylland sig at være effektive. Det kan du læse mere om her, hvor du også finder link til en podcast med Thomasberg om at bruge fem indskiftere til taktisk fordel.
For at diskutere og komme tættere på de to andre tendenser – topscorer og dødbolde – er David Nielsen og Lasse Stensgaard med i denne podcast.
Mens David Nielsen nuancerer tendenserne ud fra sin cheftrænererfaring med i landets bedste liga, har Lasse Stensgaard sin ungdomslandstrænerbrille på.
Key-takeways
Bare 15 scoringer var nok til at gøre German Onughka til sæsonens topscorerKonsekvenserne ved, at der er større udbredelse i, hvem der scorer målenexG og xGOT på spillerniveau og holdniveauServiceringen af angriberen (9’eren) er et svaghedspunkt i 3F Superliga3F Superliga er stærk, fordi den er jævn, men det fører til fastlåst spilFærre angribere har over 75 afslutningerDanske superligaspillere er stærke i og har stor forståelse for dødboldsituationerTendenser, du skal holde øje med i 3F Superliga 2024/2025. -
I 2017 blev Video Assistant Referee – i daglig tale VAR – introduceret. I løbet af 2017/2018-sæsonen blev teknologien testet og tilpasset i den Serie A og Bundesligaen.
Efter testperiodens lovende erfaringer blev VAR således implementeret i 2018/2019-sæsonen i både nationale og internationale fodboldturneringer, og dommerteknologien blev samtidigt indskrevet i det officielle regelsæt.
Siden marts 2023 har VAR været en fast del af spillet i 61 lande og herunder i mere end 100 fodboldturneringer. Inklusive 3F Superliga.
Formålet med implementeringen har været (og er) at øge præcisionen i dommernes aktioner ved at give dem mulighed for at gense forseelser – eksempelvis offside ved scoringer og hånd på bolden.
VAR-reglerne er et nybrud inden for fodboldspillet, hvilket også har ført til en forandringsproces, når det gælder spillet, fodboldens aktører og fodboldens kultur.
Nu er det seks sæsoner siden, at VAR blev implementeret. For at kortlægge og belyse ovennævnte forandringsproces har DBU Projekt & Analyse set nærmere på forskningen i VAR og samlet data og konklusioner i et litteratur-review.
Til at diskutere og sætte flere nuancer på litteratur-reviewet er Michael Johansen, formand for DBU Dommerudvalg, og Jonathan Hartmann, assistenttræner i KV Kortrijk, med i denne podcast.
Key-takeaways:
Hvilken funktion VAR har (og skal have)Hvad VAR gør ved fodboldspillet og kampens forløbHvordan korrekthed, fairness og spilleradfærd har udviklet sigHvordan VAR påvirker regler – og måden at lave regler påHvilken betydning teknologien har på uddannelsen af dommerneHvordan en trænerstab træner sine spillere i at håndtere VAR-situationerHvilke næste skridt der er i udviklingen og implementeringen af VAR.
Læs et resumé af litteratur-reviewet på GameChanger.nu. Her kan du også klikke dig videre til den fulde rapport. - Laat meer zien
