Afleveringen
-
I 1719 blev mystikeren, lægen og alkymisten Johann Konrad Dippel idømt livsvarigt fængsel og ført til Hammershus på Bornholm. Her satte Frederik 4. ham til at lave guld i fængslet – og øens beboere var lykkelige over, at der endelig var kommet en ordentlig læge til Bornholm. Så pludselig var der både guldværksted og lægekonsultation på Hammershus.
Dippel bliver også interesseret i det berømte Guldhorn fundet i 1639, og i de små guldgubber, der bliver fundet på Bornholm. Han er overbevist om, at begge dele må komme fra Ægypten som del af en hemmelig undergrunds-religion.
An Alchemist in Chains hedder den internationale udgave af Frederik Stjernfelts bog, som lige er udkommet på forlaget De Gruyter i Berlin. Alkymist i lænker hedder den danske udgave, som kom sidste år på Gyldendal.Det er en historie om modernitetens fødsel og ytringsfrihedens grænser. Om alkymi, guld og de vises sten.
Her er det sidste afsnit af to om den flittige, kantede og kværulantiske Dippel – en kompromisløs intellektuel, der betalte en høj pris for sine tanker.
Medvirkende: professor, dr.phil. Frederik Stjernfelt. -
Bogbrænding på torvet i Altona. I 1719 blev mystikeren og alkymisten Johann Konrad Dippel dømt i en opsigtsvækkende sag i det danske riges næststørste by.
Hans bøger og skrifter blev brændt på bålet, og selv blev han dømt til livsvarigt fængsel og ført til Hammershus på Bornholm.
An Alchemist in Chains hedder den internationale udgave af Frederik Stjernfelts bog, som lige er udkommet på forlaget De Gruyter i Berlin. Alkymist i lænker hedder den danske udgave, som kom sidste år på Gyldendal.Det er en historie om en stor europæisk intellektuel, der røg uklar med den danske stat og kom i dansk fængsel.
En sag om ærekrænkelse, der blev til en sag om blasfemi.
En historie om modernitetens fødsel og ytringsfrihedens grænser. Om alkymi, guld og de vises sten.
Her er det første afsnit af to om den flittige, kantede og kværulantiske Dippel – en kompromisløs intellektuel, der betalte en høj pris for sine tanker.
Medvirkende: professor, dr.phil. Frederik Stjernfelt. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
"Vi er alle sammen født nøgne. Resten er drag."
Sådan siger - og synger - den amerikanske tv-kendis, skuespiller og sanger RuPaul.
”Jeg civiliserer mig om morgenen”, skriver Kirsten Hammann tilsvarende i et digt. Vi rejser os op. Går på to ben. Tager tøj på. Vi er jo ikke aber.
Vi civiliserer os selv hver eneste morgen. Og iscenesætter os selv.
Vi sætter vores hår, vælger vores tøj med omhu. Tager kostume på – forklæder os som civiliserede mennesker. Viser, hvem vi er – hvem vi gerne vil være – hvordan vi gerne vil ses.
På samme måde er portrættet iscenesættelse. Den ultimative iscenesættelse.
Det er også en meget konfronterende kunstform, hvor vi står ansigt til ansigt med et andet menneske.
En ny, gigantisk bog om DANSK PORTRÆTKUNST er lige udkommet. Den er på 650 sider og vejer 3½ kilo. Den er skrevet af kunsthistorikeren Thyge Christian Fønss-Lundberg, som har kastet kræfter og kærlighed i arbejdet i årevis.
Der er ikke mange, der elsker portrættet højere end han. Det skulle da lige være Frederiksborg, hjemsted for det nationale portrætgalleri.
I denne episode går vi på opdagelse i nogle af Frederiksborgs allerbedste og smukkeste portrætter. -
I næste uge vil hele verdens øjne være rettet mod Stockholm (og mod Oslo, næste fredag). Det er den store NOBEL-UGE, hvor årets Nobelpriser offentliggøres.
Mandag den 7. oktober får vi at vide, hvem der får Nobelprisen i fysiologi eller medicin, tirsdag den 8. oktober offentliggøres fysik, onsdag 9. oktober kemi, torsdag 10. oktober litteratur, fredag 11. oktober fredsprisen. Mandag den 14. oktober desuden den svenske nationalbanks mindepris for Nobel i økonomisk videnskab.Med hele ti videnskabelige Nobelpriser ligger Danmark højt på den internationale rangliste, og fra lægen Niels Finsen i 1903 til kemikeren Morten Meldal i 2022 går der en lige linje, hvad angår excellent videnskab og samfundsengagement.
De danske prismodtagere har alle markeret sig som formidable forskere med ønsket om at skabe en bedre verden med ny og nyttig viden. Samtidig har de brugt prisen til at sende et klart budskab fra forskningens frontlinje til magthaverne om vigtigheden af offentlig investering i forskning af den højeste kvalitet.
Og ja, så er de alle sammen mænd. Ikke én dansk kvinde har modtaget Nobelprisen på noget som helst felt, heller ikke litteratur. Og da Fredrik Bajer fik fredsprisen i 1908, var det uden sin hustru Matilde, som nok havde fortjent den sammen med ham.Kristian Hvidtfelt Nielsen er lektor på Aarhus Universitet i videnskabshistorie og fortæller i denne episode om de danske videnskabelige Nobelpriser med afsæt i Niels Finsen, Niels Bohr og de andre, som vi kan se afspejlet i Frederiksborgs store samling på 3. sal.
-
Hør om Europas fineste heste, om indavl og dødfødte føl, om rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads, lidt om Struensee og Caroline Mathilde – og om hesteavlen som en kæmpestor arbejdsplads, der kom til at præge hele Nordsjælland.
Frederiksborg er unikt blandt danske slotte af rigtig mange grunde - bl.a. har vi lagt navn til vores helt egen hesterace, Frederiksborghesten.
Frederik 2. blev konge i 1559 og etablerede omgående kongeligt stutteri ved Esrum Kloster. Det rykkede senere 15 km sydpå til Frederiksborg, og i 1700-tallet blev Frederiksborghesten en af Europas fineste hesteracer.
Frederiksborgeren er Danmarks ældste nationale hesterace og blev fremavlet med forbillede i de ædle og elegante spanske heste. Ud over at være kongernes jagthest blev den også senere udviklet til køre- og trækhest i landbruget. Så sent som 1950 var der stadig 400.000 heste i dansk landbrug!
I denne episode fortæller Anders Kring Mortensen fra Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Olene Bergman fra De Kongelige Stalde på Christiansborg om vores helt egen hest: FREDERIKSBORGHESTEN.Søndag den 29. september afholdes desuden “Kongernes Jagt” på Esrum Kloster. Der er bl.a. jagtridning, hvor næsten 100 ryttere i røde jakker rider gennem Gribskov med 35 spring og forhindringer.
-
Vi besøger maleren Jonas Barlyng i hans atelier den dag, hvor han skal lægge de allersidste strøg på Pia Kjærsgaards portræt – nemlig halssmykket, den lille marguerit, som har manglet indtil nu. Maler og model fortæller om arbejdet og den gensidige tillid, og Pia Kjærsgaard om, hvordan hun gerne vil huskes.
Pia Kjærsgaard har været medlem af Folketinget i 40 år. Hun er partistifter og var i mange år partiformand. Hun var den første kvinde, der blev formand for Folketinget, og er uden konkurrence det nuværende medlem, der har siddet i tinget længst.
Få har præget dansk politik så gennemgribende i de sidste to årtier, som hun har.
Pia Kjærsgaard indgår nu i portrætsamlingen på Frederiksborg.
Maleren Jonas Barlyng har portrætteret hende i olie på lærred, og maleriet hænger nu på museets 3. sal, der fortæller om landets historie og udvikling fra år 1900 til i dag. -
Denne uges episode handler om komponisten C.E.F. Weyse. Et menneske i Danmark på tærsklen mellem 1700- og 1800-tallet. En kunstner, der skulle navigere under enevælden. En holstener, der kom til København fra Altona og blev del af et kosmopolitisk musikmiljø. Det danske svar på wienerklassikken – en ”københavnerklassik”.
Og komponisten bag Ingemanns elskede morgen- og aftensange.
Christoph Ernst Friedrich Weyse blev født i 1774; han fylder altså 250 i år og bliver fejret med koncerter og en ny biografi. Han døde i 1842, syv år før Danmark fik sin frie grundlov.
”Musiker under enevælden” er undertitlen på Jens Hesselagers helt nye biografi om Weyse.
Jens Hesselager er lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet og er ugens gæst i vores podcast PORTRÆT. Vært er portrætsamlingens redaktør Tore Leifer. -
Golden Days-festivalen, som åbner i dag, handler i år om ARBEJDE.
Vi arbejder for at leve – men nogen lever også for at arbejde. Arbejde er en del af vores identitet, vores selvfortælling og selvforståelse.
Sådan var det også i Guldalderen, hvor borgerskabets mænd og kvinder arbejdede sig fremad og opad – og lod sig male af portrætmesteren C.A. Jensen.
Udstillingen på Frederiksborg varer et par uger endnu – og vi er del af Golden Days-festivalen med en talk her på slottet på søndag og en såkaldt ”udforsk” – en særlig omvisning – søndagen efter.
I dagens episode går portrætsamlingens redaktør Tore Leifer på arbejde i C.A. Jensen-udstillingen sammen med Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen. -
Så er vi nået til podcast-episode nr. 75!
Den handler om vores samling fra år 1900 til i dag.
Vi har nemlig kastet nye øjne på vores samling af den nyere kunst og justeret vores ophængning af værker på 3. sal. Med justeringen giver vi på 3. sal et mere dynamisk og nuanceret indblik i de nyere Danmarkshistorier.
71 værker, hvoraf størstedelen aldrig har været udstillet, er hentet på museets magasiner. Seks værker er helt nye i samlingen. Dem har vi erhvervet frem mod justeringen.
Redaktør Tore Leifer har været med til at forme den nye 3. sal og dykker i denne episode ned i nogle af de nye værker og tanker sammen med museets samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung.
Justeringen rummer blandt andet en øget repræsentation af kvindelige kunstnere og kvindelige portrætterede, og som det allernyeste Niels Pugholms ’Coronakrukker’ (omtalt i episode 66), som er med til at fortælle om den allernyeste Danmarks- og verdenshistorie.
Men der hænger stadig de kendte og elskede mesterværker af bl.a. P.S. Krøyer, Michael Ancher og Anna Ancher. -
“About people, for people” lyder det nye motto for National Portrait Gallery. Et museum om mennesker for mennesker.
National Portrait Gallery i London åbnede i 1856 som det første museum i verden, der var helliget portrætter. Det er stadig verdens vel nok fineste portrætgalleri, alle portrætgalleriers moder – og på den måde søstermuseum til os på Frederiksborg.
National Portrait Gallery (eller bare NPG) genåbnede sidste sommer efter tre års ombygning og omhængning, hvor museet var helt lukket. Det kostede 41 millioner pund – mere end 360 millioner kroner.
Det var også anledning til at tænke over spørgsmål som: Hvad er et (godt) portræt? Hvem er det, der hænger på vores vægge? Hvad er det for nogle historier, vi fortæller om vores land og de mennesker, der har skabt det? Hvem er det, vi viser det hele for – hvordan kan publikum bruge det, vi gør?
Det er spørgsmål, ethvert nationalhistorisk museum og portrætgalleri må stille sig – også Frederiksborg.
Frederiksborgs portrætredaktør Tore Leifer besøgte tidligere på året to af vores kolleger på National Portrait Gallery, nemlig Dr Sarah Moulden, Senior Curator of 19th-Century Collections og Dr Charlotte Bolland, Senior Curator of Research and 16th-Century Collections. -
“Født af hverdagen” kalder Glyptoteket og Faaborg Museum deres fælles store Kai Nielsen-udstilling, som kan ses til begyndelsen af januar 2025.
På den nyophængte 3. sal på Frederiksborg har vi et skønt portræt af den populære billedhugger, ung og nysgerrig og med en stor, gul påskelilje i knaphullet. Det er den norske maler Arne Lofthus, der har portrætteret ham i 1915 – i så usædvanlige materialer som fresko og gips. Det er, som om maleren møder billedhuggeren i et materiale fælles for dem, nemlig mineraler – i stedet for det normale olie på lærred.
Vi har besøgt vores søstermuseum Ny Carlsberg Glyptotek for at høre mere om Kai Nielsen, som blandt meget andet har udsmykket Blågårds Plads i København, skabt Aarhuspigen (1920) i Rådhusparken, Aarhus og Vandmoderen (1919-20) på Glyptoteket. En stor fornyer, som satte et betydeligt aftryk på dansk skulpturkunst. Hans værker karakteriseres typisk af store, nøgne menneskekroppe, der svinger og vrider om sig selv. I hans samtid vakte skulpturerne ofte stor opmærksomhed og forargelse, f.eks. Ymerbrønden (1912-13) på torvet i Faaborg.
Samtidig kom hans kunst ud i mange danske hjem, nemlig de små figurer og statuetter, han formgav for Bing & Grøndahl, Kähler og Dansk Kunsthandel.
Medvirkende i denne uge er de to museumsinspektører, som er kuratorer på den store, fælles udstilling: Sofie Olesdatter Bastiansen fra Faaborg Museum og Anna Manly fra Ny Carlsberg Glyptotek. -
Et af de største danske museumskøb nogensinde! I de første år af 1930'erne købte Frederiksborg en meget stor samling af malerier, møbler og sølvtøj fra hertugerne af Augustenborg. De var uønskede i Danmark efter krigene i 1848 og 1864, flyttede til Schlesien i det nuværende Polen, og da den sidste hertug døde i 1931, gik Frederiksborg på indkøb!
Ellers ville kunstskattene være gået op i flammer sammen med godset i de afgørende kampe mellem den sovjetiske og tyske hær i februar 1945.
Kom med på opdagelse på Frederiksborg i stue 36, 41, 42, 48 og 52 på anden sal efter pragtstykkerne fra Augustenborg - med silke, sølv, elfenben og skildpaddeskjold.
Medvirkende: Carsten Porskrog Rasmussen, enhedsleder for historie på Museum Sønderjylland. -
"Fru Jensen" eller "Kunstnerens hustru". Sådan er hun blevet kendt, Catharina Lorentzen, gift med portrætmaleren C.A. Jensen. Ingen forskere har endnu set hende i egen ret, som kvinde, som menneske, som aktør i tidens kunst- og åndsliv.
Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen har skrevet om hende i den bog, der er kommet i forbindelse med sommerens store udstilling. Kapitlet hedder Venus fra Haderslev og fortæller om Catharina ud fra mandens portrætter af hende. Både som ikonografisk figur, en "Venus" nærmest hentet ud af 1500- og 1600-tallets italienske malerkunst. Og som kvinde og menneske, et menneske af kød og blod, der stod last og brast med sin uheldige ægtemand.Udstillingen Elsket og udskældt - portrætmesteren C.A. Jensen kan ses på Frederiksborg til den 22. september.
-
Da Årets Historiske Bog blev kåret på Historiske Dage tidligere på året, blev det Søren Mentz’ biografi om Frederik 5., der vandt. Frederik 5. – den elskværdige europæer.
Den gængse historie om Frederik 5. er, at han var en alkoholiseret sexgalning, der ikke egnede sig til regeringsførelsen. Men den britiske diplomat Walter Titleys indberetninger viser os en anden konge. Et elskværdigt menneske, en charmerende konge, der var populær i den brede befolkning.
Denne episode er en redigeret reprise, der ser tilbage på årets bedste historiske bog.Frederik 5. var konge 1746-66 i en tid præget af store forandringer, både økonomisk, socialt og identitetsmæssigt, men hans regeringstid var faktisk den mest stabile periode i enevældens historie.
Frederik 5. var også europæer. Han så ud over Danmarks grænser og lod sig inspirere af en europæisk samtid præget af sanselighed, nydelse – og oplysning.
Medvirkende: Søren Mentz, historiker, ph.d., leder af Museum Amager og forfatter til biografien Frederik 5. – den elskværdige europæer. -
Et af de smukke portrætter i vores udstilling Elsket og udskældt – portrætmesteren C.A. Jensen viser Oline Cecilie Bruun, født Plum.
Hun var født i 1797 – det år, Frihedsstøtten stod færdig. Det år, Polen blev delt. Det år, Napoleon vandt ved Rívoli i Norditalien og erobrede Venedig.
Hun blev enke som 29-årig og stod tilbage med ansvaret for to små børn – endnu et barn var allerede død som spæd.
Hun var en kvinde i Guldalderens Danmark. Ikke bare en anonym skæbne – men en levende kvinde af kød og blod, med drømme, håb og tanker, som vi kan læse om i hendes breve. Og så var hun også begavet med økonomisk sans og forretningstalent.Oline Bruun levede 1797-1875. Hendes efterkommer er Gerd Sinding, cand.jur. og byretsdommer på Frederiksberg.
Oline bror er nemlig Gerd Sindings tipoldefar, Niels Munk Plum. Og det er Gerd Sinding, der har udlånt portrættet af Oline til vores store C.A. Jensen-udstilling. -
Frederiksborg er både slot, museum og park, portrætter, malerier og pragtrum.
Pragtrum som kirken og riddersalen.
Det smukkeste rum på slottet – og et af de smukkeste i hele Danmark – er efter min mening Audienssalen.
Christian 5.s univers af stuk og malerier, lys og harmoni – 1680’erne lyslevende for vores øjne.Når man går gennem løngangen over Slotssøen til Audienssalen, er det nærmest, som om man går ind i en anden tid. Takket være en lille brand i 1665 blev Christian 4.s oprindelige sal ødelagt. Derfor blev Audienssalen nyindrettet under Christian 5. i 1680’erne – og da den ikke blev ramt af den store brand i 1859, står Audienssalen nu fuldstændig, som da den blev skabt.
Det er et år siden, vi udgav en podcast om Audienssalen, og derfor er det også tid til en reprise.
En inspiration til at komme herop og se et af Danmarks smukkeste rum. -
”Kvindelig – i jeres betydning – vil vi ikke være. Vi vil være MENNESKER ligesom I”.
Det var Karen Aabyes salut til mændene.
Her i sommer venter en ny oplevelse af 3. sal på Frederiksborg. Tiden fra år 1900 til i dag. En del nye værker er kommet op fra magasinerne, andre er helt nyindkøbte – og blandt de allerede kendte værker på 3. sal er der nogle, der får ny opmærksomhed.
KAREN AABYE (1904-82) var en af Danmarks mest populære forfattere, korrespondent i London og Paris, rejsereporter fra hele verden med eget flyvercertifikat – i en tid, hvor hver anden kvinde var hjemmegående – men ikke Karen Aabye.
Gestapo sprængte hendes hus i luften – men det lod hun sig heller ikke stoppe af.
Selv sagde Karen Aabye: ”Jeg synes ikke, jeg selv JAGER efter begivenhederne – men jeg lukker mig aldrig til for dem – og det er måske det, det drejer sig om.”Karen Aabyes bestseller-romaner handlede også om at ”have ret til at leve sit liv, som man lyster” – også seksuelt. ”Hvad mennesker gør af kærlighed, det skal de ha lov til,” siger en klog far i en af romanerne til sin datter.
Men sit eget privatliv fortalte hun aldrig om offentligt.På 3. sal har vi Marie Hjulers buste af Karen Aabye fra 1963. Den ser vi på sammen med Sara Alfort, litteraturhistoriker og forfatter til bøgerne ”Damer der var for meget” og ”Damer der fik nok”.
-
26. juni slår vi dørene op for en ny oplevelse af 3. sal med den moderne samling på Frederiksborg. En del værker er kommet ned og hvile i ro og mørke på magasinerne, en del værker er kommet op fra magasinerne – og seks værker er nyindkøbte til vores samling. Blandt dem Niels Pugholms Coronakrukker (2020-22).
Med sine Coronakrukker har Niels Pugholm skabt en slags moderne historiemaleri. På de fire krukker, Frederiksborg har erhvervet til samlingen, ser vi fire scener, som vi alle husker, fra da pandemien ramte.
De utallige pressemøder. Næsepodning. Vaccinen, da den endelig kom. Og en sengeliggende, syg pige – et motiv, der var populært i nordisk kunst omkring 1880-1900 hos bl.a. Edvard Munch og Michael Ancher.
Niels Pugholm har i mange forskellige medier og materialer undersøgt fortællingen som fænomen. Netop derfor er han i familie med de andre historiefortællere her på Frederiksborg: fra Peter Carlsen til Laurits Tuxen og Otto Bache. -
Birgitte Gøye (1511-1574) havde ejendomme i hele Danmark og et netværk i magteliten i hele Norden. I rollen som lensmand var hun som en stærk, kvindelig koncernchef.
Og så var hun et dybt religiøst menneske i en voldsom brydningstid, hvor det gamle samfund gik under i borgerkrig og et nyt skulle opbygges.
Det er 500 år siden, men det ligner måske de store brydninger i dag. Alle værdier var til forhandling. Og så måtte hun spørge sig selv: Hvordan er man et godt menneske? Hvordan udøver man magt på en ordentlig måde?
Hvem var hun? Hvad var det for et verdensbillede, hun havde? Og hvad var det for en verden, hun levede i?
Frederiksborg og Herlufsholm skyldes også Birgitte Gøye. Det var hende, der havde arvet godset Hillerødsholm, som Frederik 2. overtog i 1560. Og det var hende, der sammen med sin mand Herluf Trolle grundlagde eliteskolen Herlufsholm – som hun selv drev videre, da manden kort efter døde i krig.
Historikeren Grethe Jacobsen har i en menneskealder forsket i kvindernes historie i 1400- og 1500-tallet. Nu har hun - på opdrag fra Birgitte Gøye Selskabet - udgivet den første biografi nogensinde om Birgitte Gøye.
I stue 26 på Frederiksborg hænger det eneste samtidige portræt af Birgitte Gøye. Det er malet, da hun var 39 år gammel. Overdådigt klædt i sort fløjl, perler og guld, strudsefjer og en formue i guldkæder om halsen. -
Et dansk Bayeux-tapet. Sådan et må vi have!
Da Nationalhistorisk Museum blev oprettet på Frederiksborg i 1878, ville brygger Jacobsen have en frise, der kunne fortælle om danskernes erobring af England omkring år 1000.
Maleren Lorenz Frølich var en mester til at fortælle. Han havde illustreret H.C. Andersens eventyr, tegnet de nordiske guder og selv lavet en masse billedbøger. På Frederiksborg lavede han også det skønne loftsmaleri af Gefion, der pløjer Sjælland ud af Sverige.
Frølich var selv i Normandiet i 1868, hvor han så Bayeux-tapetet med egne øjne. Det skildrer normannernes erobring af England i 1066. Men vi danskere havde jo også været der! “Engang du herre var i hele Norden, bød over England…”
Museet indkøbte også en fin farvelagt kopi af Bayeux-tapetet, som blev hængt op i Prinsessefløjens stueetage sammen med Frølichs 37 meter lange frise, som var færdig i 1886. Lige siden har den hængt på samme sted. Mange besøgende går lige forbi den uden at ænse den – men faktisk er det et af museets absolutte hovedværker.
Her fortæller historikeren Anders Lundt Hansen – forfatter til Danmark – de første 1000 år – om frise og virkelighed. Om hvad der egentlig skete, og om nationalromantikkens billede af de stærke danske vikinger. - Laat meer zien
