Afleveringen
-
Hvis du skal forandre noget, skal du gøre det af kærlighed
Sådan sagde den tidligere amerikanske ambassadør til Danmark, Rufus Gifford forleden i et interview med Børsen. Og selvom citatet selvfølgelig er møntet på den politiske situation, så fik det mig til at tænke på de grunde, vi har til forandring.
For måske kalder tiden på et eftersyn af vores årsager til at skabe forandring. Det handler det om i denne episode af Psykologi og ledelse. -
Kriser og kriseledelse er næsten blevet et fast udtryk på ledelsesgangene i de danske virksomheder. Verden føles mere uforudsigelig end nogensinde, og det kan føles, som om i vi går fra krise til krise.
Men vi skal passe på med at lade os styre af frygten for det uforudsigelige, for den kommende krise. Hvis vi skal tackle kriser godt, ja, så skal vi forberede os så godt vi kan på det, der måtte komme.
Det kan vi bl.a. gøre ved at bruge tænkningen fra teorien om forudsigelige overraskelser, som er fremlagt af professor Max H. Bazerman og ledelseskonsulenten Michael D. Watkins. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Sparring er et ord vi har lånt fra sportens verden. Det betyder egentlig en form for træning der anvendes i kampsport.
Men når vi bruger ordet i arbejdslivet ja, så henviser det mere til det med- og modspil, vi kan få af hinanden - fagligt, socialt, professionelt.
Så hvad kendetegner god sparring? Hvordan kan kollegaer sparre med hinanden? Og hvad skal man være opmærksom på?
Det handler det om i denne episode af Psykolog og ledelse. -
Stadig flere mennesker rammes af demens. Sygdommen påvirker ikke kun dem, der får diagnosen, men også familier og pårørende - ja, hele samfundet, for hvordan skal vi sikre ressourcer til en værdig pleje også i fremtiden?
Fra politisk side er der ofte fokus på varme hænder. Men forudsætningen for god pleje er i høj grad også god ledelse. Og netop ledelse i demensomsorgen skal det handle om i denne episode af Psykologi og ledelse.
Gæst er Tina Risager. Tina er sygeplejerske, diplom i ledelse, cand. mag. i læring og forandringsprocesser. Hun er lektor og stifter og leder af Center for Refleksiv Praksis, hvor hun bl.a. driver landsdækkende ledernetværk på demensområdet. Og så er hun idékvinde og hovedforfatter til bogen 'Ledelse i demensomsorgen - refleksioner over ledelse af kerneopgaven', der udkom i 2023 på forlaget Samfundslitteratur. -
Det er svært at være leder. Vi ved en masse om medarbejderes arbejdsmiljø - men lederes arbejdsmiljø og trivsel har vi historisk set haft meget lidt fokus på.
Det ændrer sig gradvist i disse år, hvor der kommer stadig flere undersøgelser om ledelse og trivsel.
I denne episode har jeg besøg af min kollega, psykologen Bolette Windfeld Thesbjerg. Sammen dykker vi ned i forskningen på området, og vi giver konkrete råd til, hvordan du som leder kan skabe balance i lederskabet. -
USA's næste præsident hedder Donald J. Trump.
Medierne strømmer over med økonomiske og politiske analyser. Men hvad er der egentlig at sige om valget fra et ledelsesperspektiv? Hvad siger valget af Trump om vores syn på ledelse?
Det kan du høre mere om i denne episode af podcasten Psykologi og ledelse med erhvervspsykolog Mads Lindholm. -
Stadig flere oplever følelsesmæssige krav og belastninger i deres arbejdsliv.
Hvad skyldes det? Er det nødvendigvis et problem? Og hvordan kan man håndtere det på en god og bæredygtig måde?
Det kan du høre mere om i denne eposide af Psykologi og ledelse. -
Kontoret er blevet både markør og kampplads, når det gælder arbejdsformer og -kultur. Mens flere og flere medarbejdere ønsker fleksibilitet og hybridarbejde, trækker store virksomheder i den anden retning og ønsker medarbejderne tilbage på kontoret.
Vender vi tilbage til en 9-17-paradigme? Eller er fleksibiliteten og det grænseløse arbejde kommet for at blive? Og hvad er kontoret overhovedet for en størrelse, når vi betragter det fra psykologiens synsvinkel?
Alt det og meget mere kan du høre om i denne episode af Psykologi og ledelse. -
10/10 er Verdensdag for Mental Sundhed - eller Sindets Dag, som vi kalder den på dansk.
Det er verdenssundhedsorganisationen WHO, der har valgt dagen som en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor mere end 150 lande sætter fokus på mental sundhed i et globalt perspektiv.
For mental sundhed handler ikke kun om velbefindende. Det er hele nøglen til at skabe gode og velfungerende samfund. Og også forudsætningen for hele den omstillingsproces, vi står over for, hvis vi skal skabe en bedre og mere bæredygtig verden.
I denne episode af Psykologi og ledelse ser vi nærmere på WHO's defintion på mental sundhed. Og vi ser på, hvordan du kan opnå et bedre mentalt helbred. -
I denne episode har jeg besøg af psykologen Bolette Windfeld Thesbjerg.
Vi taler om, hvordan psykologen kan bruge teknologien i fremtiden. Skaber teknologi distance - eller kan teknologi og AI faktisk være en hjælp, når det kommer til at skabe hjælpe mennesker til bedre mental sundhed?
Vi har gennemgået en række undersøgelser og forskning. Og til vores egen overraskelse kan teknologien faktisk hjælpe med at skabe mental sundhed. -
I DR-serien TOPDIREKTØRERNE kommer vi tæt på nogle af de danske topchefer. Har har jeg set nærmere på episoden med Vincent Clerc, CEO i Mærsk, og viser dig 3 ting, du kan lære af hans ledelsesstil.
-
Hvad laver en erhvervspsykolog egentlig? Og er der forskel på en erhvervspsykolog og en rigtig psykolog? Og skal man være syg for at tale med en psykolog?
Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på i denne første episode af Psykologi og ledelse med Mads Lindholm.