Afleveringen
-
In the blue corner, wearing white trunks, from Louisville, Kentucky ... a true genius, a champion of the people ... Muhammad Ali! Og i det røde hjørne, med kappe og fra planeten Krypton, Kal-El, der kæmper som Superman ... også folkets mester!
Sådan indledes ‘Superman mod Muhammad Ali’, hvor to af den amerikanske populærkulturs største ikoner skal kæmpe i bokseringen for at afgøre jordens fremtid. Nogen vil sige, at den er ‘the greatest’ man kan opdrive med manden af stål og vi taler selvfølgelig om Neal Adams klassiske tegneserie fra 1978. Det er en uppercut af vilde ideer, heftige actionsekvenser dynamiske sidelayouts, kække replikker og hvor Superman og Muhamamd Ali må kæmpe sammen og bruge både råstyrke, udholdenhed, snarrårdighed og deres universelle menneskelighed for at overvinde en modstander, der ikke er bleg for at slå under bæltestedet.
Radio Rackham tjekker i denne episode om den stadig flyver som en sommerfugl og stikker som en bi. -
Er tegneserieanmeldelsen en uddøende genre? Har den nogensinde været i live? Og hvad er i øvrigt meningen med den? Hvad er en god anmeldelse? En dårlig? Hvad har den med kritik at gøre og hvorfor er kritik vigtig? Da Radio Rackham selv forsøger at bedrive en sådan kritik, har vi inviteret to tegneseriekritikere, Michelle Sondrup og Erik Barkman, til en diskussion om emnet.
Sondrup skriver om tegneserier til bl.a Nummer9, hvor Erik Barkman længe har fungeret som redaktør. Han anmelder desuden tegneserier i Weekendavisen, mens Radioen egen Matthias Wivel skriver om formen i Information. Og så har Thomas Thorhauge ageret i begge ender af spektret: som kritiker og anmelder både i vores hedengangne tidsskrift Rackham og i vores radio, men også som skaber og derfor genstand for anmeldelser og kritik. Frederik Storm styrer som sædvanlig løjerne og undrer sig bla. over hvordan man kan tage en kritiker alvorligt, der ikke kan lide Den Hermetiske garage, samtidig med en anden af os afsløres som Beatles-hater.
Lyt med og deltag endelig i samtalen ved at anmelde, kritisere og kommentere på os og vores arbejde! -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Tag til Paris, hvis du elsker tegneserier! Radio Rackham har sendt en reporter til byens enorme tegneserie-udstilling, som kan opleves på samtlige etager i det navnkundige Pompidou-center, normalt byens museum for modeerne kunst.
Udstillingen hedder ‘La BD à tous les étages’, og der er tale om et overflødighedshorn af originaler fra alle de væsentligste sfærer af international tegneseriekunst - foruden den europæiske del, imponerer især den japanske, og den går helt tilbage til Winsor McKays ‘Little Nemo’ og George Herrimans ‘Krazy Kat’ frem til nu.
Vi fortæller primært om de to vigtigste udstillinger i udstillingen - dem på de to øverste etager - men kommer også kort omkring den meget flotte udstilling om Hugo Pratts Corto Maltese på etagen med biblioteket.
Der er begejstring og fordybelse i udsendelsen, hvor der kigges på feriefotos fra arrangementet - lyt med og planlæg snartligt en weekend i Paris, udstillingen kører til 4. november. -
Ed Piskor døde ved selvmord 1. april i år. Vi markerer hans bortgang ved en læsning af hans hovedværk Hip Hop Family Tree – en dokumentarisk fortælling om hip hop-kulturens og -musikkens opståen og tidlige udvikling i New York og hinsides, der sammenfletter fakta og mytologi, det dokumenterede og det forestillede. Det gør vi i fællesskab med hip hop-historiker Peter Trier Aagard, alias PTA.
Vi undersøger, hvad det er for et portræt at hip hop-kulturen og dens nøgleaktører, som Piskor tegner i den desværre uafsluttede serie på fire bind, der udkom mellem 2012 og 2016. Vi analyserer, de rekonstruktioner af halvfjerdsernes Bronx, han tegner frem, hvordan hans kærlighed til kulturen men også hans generelle nørdethed informerer det samlede billede. Vi analyserer udvalgte sekvenser—først og fremmest den legendariske battle mellem Busy Bee Starski og Kool Moe Dee i december 1981 – for at forstå, hvordan han i tegneserieform iscenesætter musikken og menneskene bag.
Og så opridser vi samtidig et portræt af Piskor selv og hans intense, tragisk afsluttede tyveårige karriere. Vi runder opvæksten i Pittsburgh, Pennsylvania og hans tidlige samarbejde med undergrundslegenden Harvey Pekar og berører kort hans egne større arbejder, fra Wizzywig (2009–11) over X-Men Grand Design (2018–19) til Red Room (2021–24) og ikke mindst YouTube-kanalen Cartoonist Kayfabe, der gjorde ham og kollegaen Jim Rugg til household names i den globale tegneseriekultur. Vi når også omkring hans tid som underviser på The Animation Workshop i Viborg via input fra studieleder på Grafisk fortælling Peter Dyring Olsen.
Til sidst diskuterer vi også de anklager om krænkende adfærd fra to unge kvinder, der tidligere i år førte til en shitstorm på sociale medier, der tydeligvis påvirkede hans beslutning om at tage sit eget liv. Vores påstand er – tragedien og dens årsager uanset – at værket, og særligt Hip Hop Family Tree, står tilbage som et blivende, vitalt udsagn om en subkultur, der er blevet global massekultur. -
Hvad har været den vigtigste tegneserie de seneste 10 år? Hvad er den bedste danske tegneserie nogensinde? Hvad er en tegneserie? Og hvad er ikke en tegneserie? Hvis I var i fængsel på livstid, ville I læse Proust eller Carl Barks? Er der en dybere kulturel årsag til forskellen på europæiske og amerikanske tegneserier (ikke mindst superheltene, som primært er et US-fænomen)? Og hvilken tegneserie har sidst fået jer til at græde?
Lytterne kunne spørge os om alt, og det blev primært til spørgsmål om tegneserier i dette brevkasseafsnit af Radio Rackham. Der var ingen spørgsmål om meningen med livet, omlægning af lån, om min røv ser stor ud i de her bukser eller om vi kan hjælpe til med at flytte på lørdag. Matthias Wivel, Thomas Thorhauge, Henry Sørensen og Frederik Storm svarer på ovenstående tegneserierelaterede spørgsmål og meget mere. Vi får hjælp af en kendt dansk tegner, hør hvem det er i afsnittet, hvor du også får at vide hvilke tegneseriefigurer Radio Rackham ville være. Lyt med og tak for alle spørgsmålene! -
Aaaaaaaah, det er sommer og der skal læses tegneserier. I sandet. I haven. I parken. I sommerhuset. I hængekøjen. I sengen.
Tid til at finde de klassiske serier frem, dem der er plettet af solcreme og eller også skal du bestige stakken af nye udgivelser og samle op på alt det man ikke nåede i de travle hverdage. En gulnet rejse tilbage til den første gang eller duften af nytrykte tegneserier om morgenen!
Mulighederne er mange og måske ved du allerede hvor turen går hen eller også er du nysgerrig på nye oplevelser? Dine tre rejseførere Thorhauge, Wivel og Storm står klar til at guide dig og det er selvfølgelig all inclusive: læs, rejs og vær glad!
Vi får feriepostkort med anbefalinger fra en lang række danske tegnere og i podcasten kan du bl.a. høre hvilken tegneserie Ping-vinder Jeppe Sandholt skal læse, hvad Fred Tornager har med i kufferten og hvilken obskur dansk tegneserie Simon Bukhave anbefaler.
Så uanset om solen skinner, det regner eller hagler, så har Radio Rackham en masse spændende bud på sommerens bedste tegneserieoplevelser. God sommer! -
Dungeons & Dragons, det første og det største blandt rollespil, fylder i år 50. Denne fantasidrevne måde at fortælle historier og skuespille uden publikum, ja gengive livet, har på afgørende vis ændret populærkulturen i alt fra litteratur og tegneserier til film og videospil.
Merlin P. Mann, forfatter og en legende i det danske rollespilsmiljø fortæller om sin personlige rejse, mens radioens egen Wivel supplerer med sin, mens de med vært Frederik Storm kigger på spillet, der startede det hele.
Historien om hvorledes den Gary Gygax udviklet fantasy-krigsspillet Chainmail, hvordan Dave Arneson byggede en rollebaseret kampagne — kaldet Blackmoor — ovenpå det og hvordan de to sidenhen udviklede Dungeons & Dragons, stiftede forlaget TSR og udsendte det sagnomspundne hvide sæt i 1974 er grundlaget i episoden.
Den egentlige historie er imidlertid den personlige. Vi hører om, hvordan 10-årige Merlin sad tryllebundet til en voksengruppes spil-seance, hvordan han snart udviklede sit eget rollespil (Danmarks første!), Magi & Sværd, hvilket sidenhen udviklede sig til de banebrydende danske rollespilsmagasiner Tabu, Saga og Fønix. Det var også rollespil, der inspirerede voksne Merlin til at blive forfatter, bl.a på tegneserien Taynikma med Jan Kjær, en anden gammel rollespiller.
Merlin spillede også en centralt rolle i den legendariske Søndagsavis på DR i 1987, da satanist-panikken over rollespilsbølgen var på sit højeste og han og en gruppe venner trak i improviserede rustninger og gaffatapede liggeunderlag om nogle kosteskafter til kameraets fordel. Wivel supplerer bl.a med historien om det interview, han som ung knægt i et ungdomsradioindslag lavede med den Indre Missionske spydspids.
Vi har således med en udsendelse at gøre, der finder en universel erkendelse i den personlige oplevelse, rendyrket af begejstring. -
Med Fahrenheits udgivelse af Sukkwan Island introduceres danske læsere for et af tidens hotte navne indenfor fransk tegneserie, Ugo Bienvenu, der i bogen har tegneserieversioneret af den amerikanske forfatter David Vanns roman af samme navn. Vi kigger nærmere på udgivelsen og den himmelstormende tegner bag.
Sukkwan Island er en psykologisk thriller om en far og en søn, der beslutter sig for at leve i en hytte i vildmarken i Alaska i et år. Faren er fraskilt, sønnen har mest boet hos moren — der er en kløft imellem dem, som de måske begge forestiller sig opholdet kan indsnævre. Udfaldet bliver et andet, chokerende dramatisk. Vi spoiler ikke før helt til sidst i episoden.
I mellemtiden kigger vi nærmere på Bienvenus (f. 1987) karriere, fra uddannelsen på den parisiske designskole Gobelins og CalArts i Los Angeles til den tidlige — og fortsatte — karriere som animator. Sukkwan Island, som blev til på bestilling, udkom i 2014 og var hans første tegneserie. Vi vurderer den som debut i forhold til det ambitiøse forfatterskab, han siden har bedrevet.
Det drejer sig om Paiement accepté (2017), om et vendepunkt i en aldrende filmskabers liv; fortællingerne om en ligeledes aldrende techgigants fald og storhed Prémium+ (2019) og Développement durable (2021) — samlet som Total i 2021 - Préférence système (2019), om en robot der bliver mor; porno/SF-serien B. O. comme un dieu (2020); og Lorem Ipsum (2023), en fototegneserie udivklet til Venedigs arktekturbiennale.
Alle serier, der kredser om maskulinitet, alderdom og de økonomiske og sociale systemer, der ordner vore samfund. Værker båret frem af store ambitioner og et grafisk talent af de sjældne med hang til poetisk retro-science fiction og pit viper-solbriller, der bijobber som musikvideoinstruktør og designer for modebrandet Hermès.
Lyt med og bliv klog på en af tidens mest markante tegneserieskabere, og en af årets mest markante udgivelser herhjemme.
has context menu -
Alan Davis is one of the most consistent artists in the business. More than five decades into his career, the English cartoonist has worked with some of the biggest names in comics, among them Alan Moore and Chris Claremont, and drawn some of the most beloved characters, from Batman to the X-Men. Radio Rackham’s Matthias Wivel caught up with him at the Copenhagen Comics Festival for a chat about his work and career.
We discuss his beginnings on the British comics scene, notably his work with Moore and others on Captain Britain (1981-85), Dr & Quinch and Marvelman (1982-83). Davis brings to life that heady, innovative time of youthful enthusiasm and describes how much of it descended into ‘farce’ because of personality clashes.
Among the highlights of Davis’s career in the United States, we have the story of how an editorial mandate over how to drawn Batman’s gun caused him to quit the lucrative Batman: Year 2 (1986) after one issue. We hear how Claremont is “the most creative person” Davis ever worked with and he is mystified by our report that their joint work,Excalibur (1988-93), has become a something of a cult classic for its queer undertones and general horniness.
We also discuss series such as ClanDestine (1994-95) , JLA: The Nail (1998) and Fantastic Four: The End (2007), all high points in Davis’s career as a writer-artist. Overall, it is a portrait of a jobbing artist in the old school tradition, proud of his speed and ability to deliver on time, meek and drily humorous. -
INTERVIEW Sarah Andersen — som to gange ugentligt tegner onlinestriben “Sarah’s Scribbles” for 4,3 millioner følgere — fører an i et gruppesøgsmål mod fire af de tech-giganter, der leder udviklingen af såkaldt generativ tekst-til-billede-AI. Sagen kan potentielt ende med grundlæggende at forandre den måde, kunstig intelligens skabes og udvikles. Vi snakker med Andersen om den.
Søgsmålet blev den 30 januar 2023 indleveret for en domstol i District of Northern California af Andersen og to kolleger, Kelly McKernan og Karla Ortiz. Det udfordrer på grundlæggende vis den måde tiltalte, MidJourney, Stability AI og DeviantArt, bygger deres modeller på — dvs. på basis af billeder de har ‘skrabet’ fra internettet uden tilladelse fra skaberne. Sagsøgerne ønsker at ophavsretlig anerkendelse, kompensation, kontrol over hvordan deres materiale bruges og transparens om samme fra AI-udviklerne.
Der er tale om en ophavsretssag, men fordi teknologien er så transformativ kan sagen få vidtrækkende konsekvenser. Den blev godt nok delvist afvist af dommeren tilbage i oktober, men sagsøgerne indleverede måneden efter en revideret udgave der tilføjede adskillige nye sagsøgere og en ny tiltalt, Runway AI.
Sarah Andersen (f. 1992) er bedst kendt for sin onlinestribe, som hun påbegyndte i 2016 og som i dag er blandt de mest læste tegneserier i verden. Hendes bog, “Fangs” (2020) blev nomineret til en Eisnerpris. Hun er tilfældigvis også dobbelt statsborger med både amerikansk og dansk pas, hvilket muliggjorde et besøg i vores studie på Frederiksberg.
Vi diskuterer sagen i detaljer, herunder de spørgsmål den rejser om ophavsret, citatret, plagiat, transformativ generation og det frie internet. Vi benytter også lejligheden til at snakke om livet som tegner for et mere eller mindre selv-udviklet massepublikum: er det en dans på roser, eller ligner hverdagen så mange andre jobbende kunstneres? -
Dragon Ball er under luppen i anledning af ophavsmanden Akira Toriyamas noget tidlige død i marts i år - han blev kun 68. Toriyama brød igennem som 25-årig med humor-mangaen Dr. Slump, som samlet solgte over 35 millioner eksemplarer i hjemlandet Japan, men det var Shonen Jump-mangaen Dragon Ball, der slog alle rekorder: 260 millioner solgte eksemplarer på verdensplan. De 42 bind i serien udkom på dansk 2000-2003, animeen blev vist omtrent samtidig på DR, og blev et stort hit af den slags voksne overhovedet ikke forstår.
Vi dykker ned i Toriyamas værk, hovedsageligt den krøllede, nuttede og uimodståelige Dragon Ball, som fuldstændig slog benene væk under vores gæster Frederikke ‘Fred’ Tornager og Emil Friis Ernst, der begge stødte på mangaen i en alder af kun fem år. De to tegnere er uddannet på Grafisk fortælling på The Animation Workshop i Viborg, og fortæller indsigtsfuldt om Toriyamas både actionfyldte og ikke så lidt frække (endda nogle gange chokerende!) værk, men også om hvordan Dragon Ball har præget deres egne højenergiske tegneserier. Fra The Animation Workshop har vi også uddannelsesleder Peter Dyring-Olsen med i udsendelsen, som i øjeblikket er ved at genlæse sagaen om Son-Goku, Bulma og dragekuglerne for tredje gang.
Lyt med, og kom ind i en af de mest legendariske, engagerende og skelsættende manga, Akira Toriyamas Dragon Ball. KAMEHAMEHA! -
ANMELDELSE franske Joann Sfars Rabbinerens kat er et signaturværk i den nye fransksprogede bølge, der var med til omdefinere både det alternative, eksperimenterende felt af tegneserier og den klassiske mainstream. Serien består pt. af 12 bind, som samlet set har solgt over en halvanden million eksemplarer. Broderparten foreligger nu på dansk og vi kigger nærmere på den.
Vi diskuterer Sfars tidlige år i kredsen omkring det legendariske forlag L’Association, hvorledes hans tidlige arbejder førte til det populære gennembrud med Rabbinerens kat i 2002 og hvor vidt forgrenet hans karriere sidenhen har udviklet sig, med film, skitsebøger og romaner lagt til den vildt produktive tegneseriegerning. Vi kigger også på det specifikt jødiske spor i hans arbejde og hans engagement i debatten om Israel-Palæstina og den stigende antisemitisme i Europa.
Men vi stiller først og fremmest skarpt på Rabbinerens kat, der kort fortalt handler om, nåja, en rabbiner og hans talende kat og deres familie, venner og bekendtskaber i 1920ernes Algeriet, før krigen, revolutionen og splittelsen. Vi kigger på dens kobling af klassisk eventyr med sludrende Talmud-læsning og iscenesættelse af såvel teologiske som eksistentielle spørgsmål. Vi vurderer styrker og svagheder i hans intellektuelle og grafiske behandling af stoffet. -
FOKUS Dagbogstegninger, tegnet autofiktion, serielle eller ej, er massekultur på de sociale medier, særligt Instagram. Der er tale om skabere - særligt kvinder - der formidler deres levede liv, deres refleksioner over det nære til hundredetusindvis af følgere. De universaliserer og satiriserer deres hverdag med vid og humor, ofte med den feministiske erkendelse at det personlige er politisk.
Vi diskuterer dette, et af de betydeligste fænomener indenfor tiden tegneserier, med Charlotte Johanne Fabricius, Ph.D. Hun er redaktør på Nummer9 og tilknyttet som postdoc ved Syddansk Universitet, hvor hun forsker i netop den type tegneserier, vi her stiller skarpt på. Hun er i øvrigt aktuel med Supergirls of the Future: Girlhood and Agency in Contemporary Superhero Comics, baseret på hendes PhD.-afhandling.
Vi kigger på, hvordan disse tegninger og serier udkrystalliserer traditionelt feminiserede, ulønnede arbejdsformer, der i stigende grad er aktuelle i samtiden såkaldte gig-økonomi. Vi diskuterer hvilke udfordringer disse ofte endog meget populære skabere møder i forhold til at leve af deres arbejde. Vi ser på de historiske rødder i tegneserier, satire og aktivistisk kunst. Sidst men ikke mindst forsøger vi at vurdere deres bidrag til tidens kulturelle og feministiske samtale.
Herhjemme er @stinestregen og @linejensen_illu to af de mest gennemslagskraftige på området, men feltet er bredt og internationalt. Vi kigger nærmere på særligt to amerikanske skabere, @lianafinck og Mary Catherine Starr alias @momlifecomics, men vi kommer derudover vidt omkring, også til både Sverige og Finland. -
PORTRÆT Den 83-årige legende Hayao Miyazaki har med ‘Drengen og hejren’ afbrudt sin pension, og er tilbage som animationsfilmens ubestridte kejser. Tegnerne Christoffer Zieler og Mårdøn Smet er Radio Rackhams velforberedte og syleskarpe gæster, som trods markant uenighed om især ‘Drengen og hejren’ belyser de centrale kvaliteter i Miyazakis samlede værk. Udsendelsen kommer omkring hele bagkataloget, dykker ned i både brede afsøgninger og nærstudier af scener fra filmene, og byder også på biografiske perspektiver. Lyt med og bliv klogere på mytologiske Hayao Miyazaki.
-
Dette er anden og sidste del af vores interview med Jens Peder Agger, hør det første inden du lytter med. I dette tilbageblik kigger vi på de seneste 50 års tegneseriehistorie og kommer forbi en forfærdelig dårlig anmeldelse på forsiden af Politiken, mødet med Hergé omkring udgivelsen af den store biografi om Tintins skaber, en forsvunden hat, en grædende Bob de Moor, en konflikt med samarbejdspartneren Will Eisner og op- og nedture i forlagsbranchen. Endelig kan du også høre hvilke udgivelser Jens Peder Agger selv anser som de vigtigste han har stået bag.
Der er få ægte legender i dansk tegneseriekultur, men Jens Peder Agger er en af dem. Manden der drev Carlsen Comics frem i guldalderen - anden halvdel af 1970erne, ifølge ham selv - stiftede og drev forlaget Bogfabrikken efter en periode på Borgens forlag, og som var Will Eisners europæiske agent, motor i utallige initiativer, passioneret connaisseur af tegnekunst og meget meget mere. Jens Peder Agger har rundet 80, og helbreddet er ikke hvad det har været, men Radio Rackham mødte en mand i storform i hjemmet i Lyngby, centrum for både Bogfabrikken og vilde poolfester i en årrække.
Afsnittet er pakket med anekdoter, oplagstal fra de gode gamle dage samt de knapt så gode og gamle dage, kontante udfald mod dem, der fortjener det (vi er mange!). Med veloplagthed og skarp glimt i øjet fortæller Jens Peder Agger sin egen og dansk tegneseriehistorie, sekunderet af Carsten Søndergaard, en anden af de helt centrale aktører i branchen og kulturen. Lyt med! -
Der er få ægte legender i dansk tegneseriekultur, men Jens Peder Agger er en af dem. Manden der drev Carlsen Comics frem i guldalderen - anden halvdel af 1970erne, ifølge ham selv - stiftede og drev forlaget Bogfabrikken efter en periode på Borgens forlag, og som var Will Eisners europæiske agent, motor i utallige initiativer, passioneret connaisseur af tegnekunst og meget meget mere. Jens Peder Agger har rundet 80, og helbreddet er ikke hvad det har været, men Radio Rackham mødte en mand i storform i hjemmet i Lyngby, centrum for både Bogfabrikken og vilde poolfester i en årrække.
Omdrejningspunktet er på en gang Jens Peder Aggers karriere og bedrifter, men derigennem også nye perspektiver på den danske tegneseriebranches seneste 50 år. Pakket med anekdoter, oplagstal fra de gode gamle dage samt de knapt så gode og gamle dage, kontante udfald mod dem, der fortjener det (vi er mange!). Med veloplagthed og skarp glimt i øjet fortæller Jens Peder Agger sin egen og dansk tegneseriehistorie, sekunderet af Carsten Søndergaard, en anden af de helt centrale aktører i branchen og kulturen. Lyt med! -
Den 3. januar ville den store belgiske mestertegner André Franquin være fyldt 100 år. Det markerer Radio Rackham naturligvis, og vi har fået selveste Peter ‘Valhalla’ Madsen til at hjælpe os med en grundig, skarp og lun karakteristik af værket. Peter Madsens egen streg var tidligt særdeles påvirket af Franquins, og fascinationen af især de tre hovedværker Splint & co, Vakse Viggo og Sorte Sider er ikke aftaget. Der diskuteres streg, misantropi, eventyr, kaotisk dynamik og der bydes på en analyse af albummet Kvik i knibe, som direkte sammenlignes med Tintin i Tibet af den anden store belgier, Hergé.
Nybegyndere ud i Franquin kan trygt stige på her, men der vil også være nye vinkler - og anekdoter! - for garvede fans. Vi kommer omkring alt det gode – man vil ikke misse denne episode!
Som en særlig bonus bringer vi derudover et interview fra 1985 med Franquin selv, venligst delt af Mads Stoumann, medstifter af forlaget Zoom, der dengang kun var 10 år gammel. Vi håber at interessen for Franquin overstiger den manglende lydkvalitet, det er et historisk dokument! -
STATUS Tegneserieåret 2023 i tilbageblik. Radio Rackham ser sig traditionen tro tilbage og gør status. Vi kigger på nogle af årets bedste eller på anden måde mest markante tegneserieudgivelser, men tager også temperaturen på tegneseriekulturen, internationalt såvel som lokalt. Vi snakker også Koranlov, Nordisk råds litteraturpris, det stadigt aktivere danske marked, græsrødderne, aktivistiske tegneserier, tegneserieåret på det fransksprogede marked og kunstig intelligens.
Og vi holder stilen med champagne og kransekage i venligt lag! Nytårskuren gæstes i år af gamle kendinge som koordinator på uddannelsen for Grafisk fortælling på Animationsskolen i Viborg og tegneserieskribent på Weekendavisen Erik Barkman, litteraturformidler og kritiker ved Politiken Felix Rothstein -- en anden ven af pod'en Ida Dybdal lagde sig desværre syg, men indsendte et bidrag. Sidst, men ikke mindst, har vi tegner Christine Reinwald i studiet.
Dertil kommer gæsteoptrædender af satiretegner og formand for Danske bladtegnere Erik Petri, debutanten bag mastodonttegneserien Ørn, Jeppe Sandholt, subkulturikonet Marvel-Morten fra vores fantastiske søsterpodcast Supersnak, klassisk arkæolog Jesper Tae Jensen og sidst, men ikke mindst, vor mand i Frankrig, den uforlignelige Xavier Guilbert.
Blandt de diskuterede tegneserier finder vi Ed Brubaker og Sean Philips' Where the Body Was, Thomas Bugges Fars kamp, Daniel Clowes Monica Joanna Rubin Drangers Ihågkom oss till liv, Sammy Harkhams Blood of the Virgin, Tom King og Phil Hesters Gotham City: Year One, Johan F. Krarups Robin får et arbejde, Fabrice Neauds Le dernier sergent 1, Karla Palomas zines, Yongje Parks God of High School, Oliver Schrauwens Sunday, Mary Catherine Starrs Mom Life Comics, Klara Nordin Stensös Den perfekte mor, Jakob Martin Strids Den fantastiske bus, Liv Strömquists Astrologi, Jillian og Mariko Tamakis Roaming, Tsuge Yoshiharus Nejishiki, Miguel Vilas Milky Way, Daniel Warren Johnsons Transformers Bill Watterson og John Kaschts The Mysteries og Anders Worms Cassiopeias nye stjerne samt antologien Fortællinger fra Kærshovedgård og Christian Monggaard og Thomas Thorhauges monumentale Claus Deleuran-monografi.
Du ved du bare må tune ind og lytte med. Og hav nu et fantastisk 2024! -
Dette afsnit kan også ses som videocast på YouTube, søg på @VideoRackham
Chris Claremont har skrevet superhelteserien X-Men on-off siden 1975: i perioden frem til 1991 kontinuerligt. Han er således en af Marvel-universets hovedarkitekter, blandt de fem måske mest betydningsfulde i forlagets historie.
X-Men-universet, etableret i 1963 af Jack Kirby og Stan Lee, blev under Claremont og hans mange kunstneriske samarbejdspartnere helt centralt i forlagets udgivelseslinje og med tiden et bredt populærkulturelt fænomen, også hinsides tegneserierne, bl.a med Fox Studios’ X-Men-film, der var med til at starte den bølge af superheltefilm, der de seneste år er kulmineret med de store Marvelfilm, i hvilke the X-Men nu er ved at gøre deres entré. Intet af dette ville have været muligt uden Claremonts toneangivende run på tegneserien.
Radio Rackhams Matthias Wivel interviewede Claremont til efterårets Bogforum Comics og satte mellem jul og nytår, sammen med Rackhamit Henry Sørensen, Claremont i stævne til et dybdegående interview om hans liv me serien. Hør hans tanker om de nye X-Mens oprindelse i 1975, om klassiske historier som The Dark Phoenix Saga, Days of Future Past og Lifedeath. Hør om hans samarbejde med toneagivende skikkelser som John Byrne, Frank Miller, Bill Sienkiewicz og Barry Windsor-Smith og om hvorledes andre kræfter på Marvel med tiden undergravede hans vision for X-Men.
Og for de inkarnerede fans: hør hans tanker om Phoenix’s endeligt, om hvorfor hendes alter-ego Jean Grey sammen med Wolverine udgør X-Men-universets guder; hvordan den uafsluttede Lifedeath-trilogi skulle have været afsluttet; hvem Nightcrawlers og Wolverines virkelige forældre er; og hvordan Claremont ville have afsluttet hele X-Men-sagaen — en saga, som han beskriver som een stor, episk historie - hvis han havde haft den kreative kontrol over den, som han med tiden tabte.
Nåja, du kan også høre hans reaktion by at blive konfronteret med de markante BDSM-motiver og de generelle seksuelle undertoner, hans arbejde præges af. Sig ikke, at Radio Rackham ikke søger dybden! God lyttehygge! -
ANALYSE Årets mest sensationelle bogudgivelse er Jakob Martin Strids ‘Den fantastiske bus’. Den handler tilsyneladende om en fantastisk bus, en syg dreng, der bliver rask ved hjælp af en sjælden blomst og om hvordan musik kan medvirke til at bekæmpe forurening. Men læser man dybere, opdager den opmærksomme læser en række andre tegn, som peger i en anden, langt mere dyster retning. Ja, faktisk viser det sig, at ‘Den fantastiske bus’ i virkeligheden er intet mindre end …en rejse mod døden hvor ingen overlever. Langt ude? Lyt med og bedøm selv, når Radio Rackhams faste opstilling med Frederik Storm, Matthias Wivel og Thomas Thorhauge finder de gemte tegn, og fremlægger beviserne for påstanden. Måske er du ikke enig, men efter endt lyt vil du vil aldrig se på ‘Den fantastiske bus’ med de samme øjne igen.
- Laat meer zien
