Afleveringen

  • Denne skrivemeditation er for dig, der vil undersøge en situation, hvor du f.eks. har været følelsesmæssigt påvirket eller kapret. Meditationen er en nænsom selvopdagelsesrejse hvor du kan komme tættere på at opdage, hvilken del af dig der reagere i situationen. Du vil blive guidet til at byde delen velkommen, og til at opdage, hvad den på sin egen måde forsøger at opnå på dine vegne.
    Hav skriveredskaber klar inden du sætter dig til rette.

    Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse! Og har du lyst til at dele din oplevelse af meditationen, er du mere end velkommen til at skrive til mig.

    Kærlig hilsen Anja

  • Hvem har din ryg, når det bliver svært? Hvem fortæller dig, at din eksistens er vigtig, og at du gerne må udtrykke dig?

    Dette tema dykker jeg ned i sammen med min gæst fysioterapeut og psykoterapeutstuderende Louise Møldrup i ”Sider af os selv”. Louise har en side af sig selv, som hun kalder ”hånden i ryggen” eller ”den indre hepper”.

    Det er en side, som igennem mange år har været pakket væk. I stedet har de dele af Louise domineret, som har fået hende til at negligere sig selv. Det var i forbindelse med en psykoterapeutuddannelse, at Louise igen gav ”hånden i ryggen” plads til at komme frem. Hun opdagede, at selvom hun igennem sin opvækst har savnet en hånd i ryggen fra sine omsorgspersoner, så har ”hånden i ryggen” altid været til stede i hende selv.

    I dette afsnit bliver i taget med ind i en situation, hvor hun kom til at sidde som mellem to mennesker, som var meget uenige. Louise mærkede ubehaget, men fik hjælp af ”hånden i ryggen”, til at håndtere situationen. Vi inviterede derfor hånden i ryggen ind til en snak. Og her blev det tydeligt, hvor værdifuldt dens tilstedeværelse er. Den støtter, hepper og holder Louise.

    Dens største ønsker er, at hun holder fast i sin egen værdi og eksistens. Den ønsker, at hun går ud i verden med al sin kærlighed og mange farver. Vi kan alle fra tid til anden have følelsen af, at vi mangler støtte og en hånd i ryggen. Så jeg håber, at Louises proces kan være til inspiration og håb. Håb og tillid til, at vi er støttet og holdt.

    Tak fordi du lytter med!

    Noter:
    Læs mere om Anja her: www.anjafriis.dk.
    Direkte link til at køben "Når sindet slår knuder": www.naarsindetslaarknuder.dk.
    Link til Louise Møldrup: www.louisemoeldrup.dk

  • Viser du hele dig når du er i et parforhold? Eller er der visse sider du gemmer væk, til fordel for nogle mere overskudsagtige sider?

    Netop en af disse undertrykte sider dykker jeg ned i sammen med Stina Abramsen. Nemlig hendes egoistiske side. Før hun lærte denne side at kende, opfattede hun den som et gråt monster, der skulle spændes fast i lænker og gemmes bag lås og slå. Men jo mere hun lærte den at kende, des flere farver kom frem og kærligheden til den blev stor.

    Du bliver i dette afsnit taget med ind i en situation, hvor Stina er kommet hjem fra arbejde. Hun har været meget på, og har brug for ro. I stedet kommer hun hjem til en kæreste, der vil have gang i mange ting, og som har tusind ting at fortælle. Dette får Stina til at lukke ned. Hun bliver irriteret og svare kort og spidst. Lige præcis her undertrykker hun den side, som hun kalder Rødlige Egon. En egoistisk side, der mest af alt minder om vreden fra filmen Inderst Inde.

    Vi inviterede derfor denne røde hidsigprop ind til en snak. Og det viste sig, at den var enormt vis og kærlig, når den bare blev lyttet til.

    Hør i dette afsnit, hvordan Rødlige Egon kun buldre og larmer når Stina ikke vil lytte. Stina opdagede, at denne side netop er en guide og vejleder i forhold til at blive i sig selv, til at mærke sine grænser, behov og værdier.

    Hør også, hvordan Stina opdagede, at den angst hun oplever, hænger sammen med netop undertrykkelsen af denne side. Den buldren og larm hun oplever er Røde Egon, der forsøger at få hendes opmærksomhed. Den prøver at fortælle hende noget vigtigt om, hvad hun har brug for. Den har heldigvis fået hendes opmærksomhed nu.

    Tusind tak fordi du lytter med!

    Læs mere på www.anjafriis.dk, hvor du også kan købe bogen "Når sindet slår knuder" direkte af mig.

  • Opfølgning på afsnit 1: Jeg taler med forfatter og podcaster Charlotte Heje Haase om, hvordan er det gået efter at vi lærte hendes indre legebarn Mio at kende i afsnit 1. Hør i dette afsnit, hvordan denne samtale fik skelsættende betydning for Charlottes liv.

    For godt et år siden havde jeg mit allerførste interview i Sider af os selv. Jeg var på podcastkursus hos Charlotte Heje Haase, og hun tilbød at stille sig til rådighed for mit allerførste interview. Inden optagelsen gik i gang, snakkede vi om mulige scenarier vi kunne dykke ned i.

    Charlotte fortalte, at der var nogle sider i hende, som hun kendte særligt godt, nemlig dramatikeren Sonja, selvkritikkeren Gerda og legebarnet Mio. Der var noget særligt let over legebarnet, og vi tænkte, at det ville være en god start at starte med denne. Det kom derfor bag på både mig og Charlotte, at samtalen med Mio var alt andet end munter.

    Charlottes indre legebarn var ked af det og undertrykt. Det blev en meget rørende og smuk samtale. Ingen af os vidste dog, at denne samtale skulle være skæbnesvanger. Hør i dette afsnit, hvordan samtalen med Mio betød, at Charlotte holdt pause fra at podcaste i 9 måneder. Hun gik i en dyb selvransagelsesproces og gik til sin læge – og er i dag under udredning for adhd. Den dag Mio fik lov til at tale frit, fik Charlotte kontakt til noget vigtigt i sig selv. Hun længtes efter vildskaben og legen i sit liv.

    Shownotes:

    Anja Friis Christensens hjemmeside: www.anjafriis.dk

    Når sindet slår knuder: Bog om, hvordan Anja har sluppet angsten og følelsen af at være forkert, og fundet ind i en kærlig relation med sig selv. Køb direkte af Anja her: www.naarsindetslaarknuder.dk

    Charlotte Heje Haases personlige blog og mailliste om sin ADHD undersøgelse og rejse: https://ikkeheltnormal.substack.com/

    Klub Bare Skriv: Charlottes Klub Bare Skriv for dig, der vil skabe dig kreativt på en ADHD-venlig måde, hvor vi sætter realistiske intentioner, skaber alene sammen og fejrer løbende: https://www.klubbareskriv.dk/

    Skab dit bedste skriveår - Skriveplanner: https://www.williamdam.dk/skab-dit-bedste-skriveaar__3356949







  • Hvordan forbinder du dig som mand til dit eget indre liv? Og kender du til frygten for at blive opslugt af dette følelsesmæssige hav?

    Netop dette tema dykker jeg ned i sammen med min gæst Anni Olesen, som er en erfaren psykoterapeut, underviser og supervisor. Igennem hendes egen personlige udvikling, som underviser og i arbejdet med klienter har Anni beskæftiget sig med Animus og Anima. Herunder også, hvordan de viser sig i vores drømme.

    Jeg har glædet mig rigtig meget til at dele dette afsnit med jer. Man kan ikke undgå at blive inspireret og smittet af Annis passion for- og store viden om animus og anima. Denne anden del af snakken med Anni handler om Anima. Anima er den feminine pol i mandens psyke, og er budbringeren om mandens indre følelsesliv og egne dybder.

    Hør i dette afsnit Anni fortælle om, hvordan en uintegreret anima kan få en mand til at kigge dybt ned i flasken, være tåget eller blive rigid i sin måde at udøve sin maskuline kraft og magt på.

    Hør også, om det store potentiale der opstår, når manden integrere sit indre følelsesliv og opdager, hvilken skattekiste, skabelseskraft og talenter der gemmer sig. På det højeste stadie af integration begynder manden at erkende og overgive sig til sine åndelige dybder. Jo mere plads der bliver til hans indre følelsesliv, jo mere kan han lytte ud i, hvad der er af dybere behov.

    Tusind tak fordi du lytter med!

    Læs mere på www.anjafriis.dk eller www.naarsindetslaarknuder.dk

  • Bruger du som kvinde din kraft imod dig selv, eller bruger du kraften til at stå ved dig selv, hvad der er dine værdier, følelser og behov?

    Netop dette tema dykker jeg ned i sammen med min gæst Anni Olesen, som er en erfaren psykoterapeut, underviser og supervisor. Igennem hendes egen personlige udvikling, som underviser og i arbejdet med klienter har Anni beskæftiget sig med Animus og Anima. Herunder også, hvordan de viser sig i vores drømme.

    Jeg har glædet mig rigtig meget til at dele dette afsnit med jer. Man kan ikke undgå at blive inspireret og smittet af Annis passion for- og store viden om animus og anima.

    Denne første del af snakken med Anni handler om Animus. Animus er den maskuline pol i kvindens psyke. Hør i dette afsnit Anni fortælle med om, hvordan en uintegreret animus kommer til udtryk i form af reaktive delpersonligheder, og som sætter kvinden på overarbejde.

    Mænd og kvinder rummer begge kæmpe potentialer. Disse potentialer sættes fri når kvinden integrerer sin animus, og manden sin anima.

    I del 1, fortæller Anni om gaverne og potentialerne når kvinder begynder at integrere sin Animus kraft. Animus bliver en tjener for det feminine, og hjælper kvinden til at blive synlig, som den kvinde hun er.

    Tak fordi du lytter med!

    Shownotes: www.anjafriis.dk og www.naarsindetslaarknuder.dk

  • Kender du det, at du gerne vil lægge et billede af dig selv ud på de sociale medier? Men så kommer, der en masse indre stemmer, der har en holdning til, hvad du skal og ikke skal?

    Netop sådan et scenarie går jeg på opdagelse i sammen med Phuong Cao, som også var med i en afsnit 5. En af disse stemmer tilhører den side af Phuong, som hun kalder Rebellen. Det er en rebelsk teenager stemme, der kommer frem når livet bliver for kedeligt og tilpasset. Den elsker at provokere, og hader rutiner og for meget ordentlighed.

    I dette afsnit bliver du taget med ind i en situation, hvor Phuong ville lægge et feriebillede på instagram af sig selv, iført en bikini. Hun mærkede en lyst til at lægge det op, men straks derefter kom selvkritikeren og fortalte, at hun er for alt for meget. Netop dette fik rebellen til at komme frem, med en stemme der sagde: "F... det! Det er min profil. Jeg gør, hvad jeg vil. De andre må bare æde den!”.

    Lyt med og hør, hvordan Rebellen forsøger at få Phuong til at bryde ud af både indre og ydre lænker. Den ønsker, at Phuong skal leve livet med fyr og flamme, og tester hende, om hun får smagt nok på livet.

    Jeg har glædet mig til at dele dette afsnit med jer! Det er nemlig fyldt med varme og man bliver smittet af den rebelske energi, som er spækket med livsgnist og sjov i gaden.

    Tak, fordi du lytter med! Jeg er så glad for, at du er med til at udforske det psykiske klædeskab.

    Om:
    Anja Friis Christensen er psykoterapeut og forfatter til bogen "Når sindet slår knuder". I bogen bliver du taget med ind i terapirummet. Her viser Anja, med udgangspunkt i sin egen historie, hvordan en kærlig relation med os selv, handler om at opdage og blive gode venner med alle vores mange dele. Læs mere på www.anjafriis.dk og www.naarsindetslaarknuder.dk

  • I dette afsnit bliver jeg interviewet af forfatter og podcaster Charlotte Heje Haase om min rejse med skammen, angsten og det psykiske klædeskab. Hør min personlige historie om, hvordan kendskabet til det psykiske klædeskab forandrede mit liv, og min måde at være i verden på.

    Om:
    Anja Friis Christensen er psykoterapeut og forfatter til bogen "Når sindet slår knuder". I bogen bliver du taget med ind i terapirummet. Her viser Anja, med udgangspunkt i sin egen historie, hvordan en kærlig relation med os selv, handler om at opdage og blive gode venner med alle vores mange sider af os selv. Alle de masker vi tager på hver eneste dag, når vi i dybeste forstand glemmer, hvem vi er.

    Shownotes: Se mere på www.anjafriis.dk og www.naarsindetslaarknuder.dk. Find Charlotte Heje Haase her: https://dinpodcast.dk/online-podcastkursus/

  • I dette afsnit fortæller jeg om, hvordan vores personlighed skabes, og hvordan vi gennem vores opvækst mister kontakten til vores essens. Vores indre kilde af kærlighed, glæde og ro. I savnet og længslen efter vores essens, leder vi efter den ude i verden eller hos andre mennesker. Lyt med og hør, hvordan det vi længes efter allerede bor i os. Det er er vores grundtilstand. Og hør, hvordan vores personlighedssider eller ego kan være en vejviser tilbage til vores indre kilde.

    Om: Anja Friis Christensen er psykoterapeut og forfatter til bogen "Når sindet slår knuder". I bogen bliver du taget med ind i terapirummet. Her viser Anja, med udgangspunkt i sin egen historie, hvordan en kærlig relation med os selv, handler om at opdage og blive gode venner med alle vores mange sider af os selv. Læs mere på www.anjafriis.dk

    Referencer til bøger: "Essens - vejen til indre virkeliggørelse" af A.H. Almaas, "Vejen til din indre kilde af Connirae Andreas", Find din essens - ved hjælp af dit ego" af Bo Heimann: https://boheimann.com/wordpress/wp-content/uploads/2012/04/NAspekt_find_essens.pdf

  • Har du også en indre stemme, som siger, at du skal tage dig som sammen? Måske den også siger til dig, at du dum og doven, og at du er forkert?

    Netop denne stemme dykker jeg ned i sammen med Lars Sørensen, som også var med i afsnit 7, hvor vi talte med den forvirrede sig af ham. Til dagligt arbejder Lars med marketing i musikbranchen og har ved siden af taget en psykoterapeutuddannelse.

    Lars har en side, som han kalder dommeren. Dommer siger en masse grimme ting til ham. Den råber blandt andet, at han er doven og dum, og at han er forkert. I dette afsnit bliver du taget med en søndag aften, hvor Lars kommer glad hjem fra job. Han har en sjælden aften, hvor han er alene og har tusind ting han gerne vil. I stedet finder han sig selv på sofaen og det er her han får besøg af dommeren.

    Vi inviterede derfor dommeren ind til en snak, for at høre, hvad den havde på hjertet. Hør i dette afsnit, hvordan dommeren ikke var træt af Lars, men derimod af en side af Lars, som har travlt med at ville gøre en masse ting, og leve op til alles krav, forventninger og normer.

    Alle vores delpersonligheder har altid et positivt formål med deres adfærd. Lyt derfor med og hør, hvordan dommeren i virkeligheden ønskede at give Lars en oplevelse af at være elsket og værdsat. Og ikke mindst at være fri til at være sig selv, og til at gøre de ting, han rigtigt har lyst til.

    Anja Friis Christensen er psykoterapeut og forfatter til bogen "Når sindet slår knuder". I bogen bliver du taget med ind i terapirummet. Her viser Anja, med udgangspunkt i sin egen historie, hvordan en kærlig relation med os selv, handler om at opdage og blive gode venner med alle vores mange sider af os selv. Alle de masker vi tager på hver eneste dag, når vi i dybeste forstand glemmer, hvem vi er. Læs mere på www.anjafriis.dk og www.naarsindetslaarknuder.dk

  • Kender du det der mørke sted i dig selv, hvor alt er dystert og tungt? Og hvad er gaven i, at vi nogle gange tager en tur ned i kulkælderen.

    Det tema dykker jeg ned i sammen med psykoterapeut og naturspirituel behandler Pia Klit Poulsen.
    Pia har i de senere år vovet sig ud i livet som selvstændig, og forfølger flere af hendes drømme. Men det går ikke så hurtigt som hun drømmer om, hvilket betyder, at hun til tider ender nede i kulkælderen.

    I dette afsnit bliver du derfor inviteret med på en gåtur, hvor Pia kommer i en tilstand med mørke og selvkritiske tanker. Et sted hun kender rigtig godt. Den side af Pia, kalder hun kulkælderen, og vi inviterede kulkælderen ind til en snak, for at høre, hvad siden forsøger at gøre for hende.

    På trods af dets dystre navn, så var det en snak, som var meget smuk og livsbekræftende. Lyt derfor med, og hør, hvordan mørket i os rummer et stort potentiale. For som Pia fortæller, så kan kulkælderen få en masse nye frø til at spire.

    Anja Friis Christensen er psykoterapeut og forfatter til bogen "Når sindet slår knuder". I bogen bliver du taget med ind i terapirummet. Her viser Anja, med udgangspunkt i sin egen historie, hvordan en kærlig relation med os selv, handler om at opdage og blive gode venner med alle vores mange sider af os selv. Alle de masker vi tager på hver eneste dag, når vi i dybeste forstand glemmer, hvem vi er. Læs mere på www.anjafriis.dk og www.naarsindetslaarknuder.dk. Pias hjemmeside er www.starkeys.dk

  • Kender du følelsen af at være komplet forvirret? Og at du i din iver efter at vælge det rigtige ikke aner, hvad du skal vælge eller hvilken vej du skal gå?

    Netop det tema dykker jeg ned i sammen med Lars Sørensen, som til dagligt arbejder med marketing i musikbranchen, og har ved siden af taget en psykoterapeutuddannelse.

    Lars kender til at være forvirret, og det er en tilstand eller en side, som fylder meget i hans liv. Hør i dette afsnit Lars fortælle om, hvordan dét at være vokset op med en bestemt familiedynamik, har været med til at skabe en grundforvirring i ham.

    I dette afsnit undersøger vi denne forvirring og inviterede derfor ”den forvirrede” ind til en snak, for at finde ud af, hvad der på spil. Du bliver taget med på en simpel arbejdsdag, hvor Lars oplever stor forvirring over, hvilke arbejdsopgaver han skal prioritere, og hvordan han skal udføre dem. Et stort analysearbejde går i gang, og forvirringen er stor, fordi Lars har en side, som gør alt hvad den kan for at sikre sig, at Lars altid gør det rigtige og hvad der forventes af ham.

    Lyt med og hør Lars' personlige fortælling om hans egen rejse ind ad, og hvordan han opdagede, at der lå en masse begrænsninger og overbevisninger, som har holdt ham tilbage i sit liv.

    Anja Friis Christensen er psykoterapeut og forfatter til bogen "Når sindet slår knuder". I bogen bliver du taget med ind i terapirummet. Her viser Anja, med udgangspunkt i sin egen historie, hvordan en kærlig relation med os selv, handler om at opdage og blive gode venner med alle vores mange sider af os selv. Alle de masker vi tager på hver eneste dag, når vi i dybeste forstand glemmer, hvem vi er. Læs mere på www.anjafriis.dk og www.naarsindetslaarknuder.dk

  • Hvor meget plads har nydelsen i dit liv? Og har du følt, at mantraet ”Man skal yde for at kunne nyde” måske trænger til en opdatering? Det tema dykker Anja ned i sammen med pianist, organist og psykoterapeut Anne-Marie Meineche.

    Anne-Marie har en side af sig selv, som hun kalder Livsnyderen, og den lever i den grad op til sit navn. Livsnyderen er ekspert i at sørge for, at enhver situation er så nydelsesfyldt, som overhovedet muligt. I dette afsnit bliver du taget med ind i terapirummet, hvor Anja inviterer livsnyderen i Anne-Marie ind til en snak.

    Hør, hvordan Anne-Marie med livsnyderen ved sin side, altid har udfordret det danske mantra ”Man skal yde for at kunne nyde”. I stedet lever hun efter, at man skal nyde for at kunne yde. Livsnyderen har en stor plads i hendes hjerte, og har været med til at give hende det liv hun drømmer om. Læn dig derfor tilbage, og lad dig inspirerer til, hvordan livet kan fyldes med glæde, nydelse og kærlighed.

    Anja Friis Christensen er psykoterapeut og forfatter til bogen "Når sindet slår knuder". I bogen bliver du taget med ind i terapirummet. Her viser Anja, med udgangspunkt i sin egen historie, hvordan en kærlig relation med os selv, handler om at opdage og blive gode venner med alle vores mange sider af os selv. Alle de masker vi tager på hver eneste dag, når vi i dybeste forstand glemmer, hvem vi er. Læs mere på www.anjafriis.dk og www.naarsindetslaarknuder.dk. Anne-Maries hjemmeside: www.anne-marie.nu.

  • Kender du følelsen af, at livet kan være en kampplads? At du står klar til at forsvare dig mod at blive dømt, såret eller skadet af andre, og at du for alt i verden ikke vil være underdanig? Det tema dykker vi ned i sammen med psykoterapeutstuderende Phuong Cao.

    Phuong har en side af sig selv, som hun kalder forkæmperen. Forkæmperen kommer frem når der er optakt til konflikt, undertrykkelse eller i mødet med en bestemt type af kvinder. Den står klar til at trumfe igennem, og har et stålfast krav om at blive set og hørt. Den kæmper for Phuong’s ret til livet og til at stråle.

    I dette afsnit bliver du taget med helt ind i terapirummet. Her hjælper Anja Friis Christensen Phuong med at blive bevidst om, hvad det er for en side af hende, der er på spil i en situation, hvor hun skulle ringe ind til Skat. Herefter inviteredes siden, nemlig ”forkæmperen” ind til en snak.

    Hør i dette afsnit, hvordan forkæmperen både har været årsag til drama, men også, hvordan der i kampen ligger en længsel efter forbundethed med andre mennesker.

    Anja Friis Christensen er psykoterapeut og forfatter til bogen "Når sindet slår knuder". I bogen bliver du taget med ind i terapirummet. Her viser Anja, med udgangspunkt i sin egen historie, hvordan en kærlig relation med os selv, handler om at opdage og blive gode venner med alle vores mange sider af os selv. Alle de masker vi tager på hver eneste dag, når vi i dybeste forstand glemmer, hvem vi er. Læs mere på www.anjafriis.dk og www.naarsindetslaarknuder.dk

  • Får du dårlig samvittighed når du bruger penge på dig selv? Og hvad har penge med vores barndom at gøre? Det tema dykker Anja Friis Christensen ned i sammen med somatisk terapeut og podcastvært på ”Lyden af nærhed”, Lotte Pia Stenfors.

    Lotte har en side, som hun kalder ”Overleveren”. Overleveren kom frem tidligt i Lottes liv, og er meget bekymret for at hun efterlades ubeskyttet, sulten og uden varme. Derfor våger overleveren konstant over Lotte, og sørger for, at hun ikke tager nogle risici, såsom at bruge penge på sig selv.

    I dette afsnit bliver du taget med helt ind i terapirummet. Her hjælper Anja Lotte med at blive bevidst om, hvad det er for en side af hende, der er på spil i en situation, hvor hun skulle købe en dejlig ferie til sig selv. Herefter inviteredes siden, nemlig ”Overleveren” ind til en snak.

    Hør i dette afsnit, hvordan opdagelsen af siden og dens formål gjorde, at Lotte sad tilbage med en dyb kærlighed og omsorg for siden. Hør også, hvordan Lotte opdagede, at siden gemte på en skat. Nemlig hendes livskraft.

    Anja Friis Christensen er psykoterapeut og forfatter til bogen "Når sindet slår knuder". I bogen bliver du taget med ind i terapirummet. Her viser Anja, med udgangspunkt i sin egen historie, hvordan en kærlig relation med os selv, handler om at opdage og blive gode venner med alle vores mange sider af os selv. Alle de masker vi tager på hver eneste dag, når vi i dybeste forstand glemmer, hvem vi er. Læs mere på www.anjafriis.dk og www.naarsindetslaarknuder.dk. Lottes facebook: Mer liv i livet terapi og kurs. Tilknytning, kropp og nervesystem

  • Hvad sker der når man ofrer sig, og gang på gang tilsidesætter sine egne behov? Og må man gerne have behov for alenetid, når man har små børn der behøver én? Det tema dykker vi ned i dette nye afsnit af ”Sider af os selv”, sammen med jurist og far til en dreng, Jonas Harskov Bro.

    Jonas har en selvsikker selvopofrende side, som trådte til tidligt i livet og har været en loyal ven lige siden. I dette afsnit hjælper jeg Jonas med at blive bevidst om, hvad det er for en side af ham, der er på spil i en putte situation. Herefter inviterede vi siden – nemlig den selvsikre selvopofrende side - ind til en snak.

    Hør i dette afsnit, hvordan siden kom frem på et tidspunkt i Jonas’ liv, hvor han blev mobbet og var en redning ud af ensomheden og angsten. Hør også, hvordan opdagelsen af siden, gør Jonas opmærksom på, at det er på tide at tage ansvaret tilbage for sine egne behov, og til at se følelsen af ikke at være god nok i øjnene.

    Anja Friis Christensen er psykoterapeut og forfatter til bogen "Når sindet slår knuder". I bogen bliver du taget med ind i terapirummet. Her viser Anja, med udgangspunkt i sin egen historie, hvordan en kærlig relation med os selv, handler om at opdage og blive gode venner med alle vores mange sider af os selv. Alle de masker vi tager på hver eneste dag, når vi i dybeste forstand glemmer, hvem vi er. Læs mere på www.anjafriis.dk og www.naarsindetslaarknuder.dk

  • Hvad sker der når det indre legebarn pakkes væk, og skal vige pladsen for fornuften og voksenlivet?

    Det tema dykker vi ned i sammen med forfatter og podcaster Charlotte Heje Haase. Charlotte har et indre legebarn, som hun kalder Mio. Lyt med og hør, hvordan denne modige og fine samtale med Mio gav Charlotte vigtige indsigter og et nyt syn på, hvordan hun lever sit liv. Tak til Charlotte for at hjælpe mig igang med at podcaste.

    Anja Friis Christensen er psykoterapeut og forfatter til bogen "Når sindet slår knuder". I bogen bliver du taget med ind i terapirummet. Her viser Anja, med udgangspunkt i sin egen historie, hvordan en kærlig relation med os selv, handler om at opdage og blive gode venner med alle vores mange sider af os selv. Alle de masker vi tager på hver eneste dag, når vi i dybeste forstand glemmer, hvem vi er. Læs mere på www.anjafriis.dk og www.naarsindetslaarknuder.dk. Link til Charlottes kursus: https://dinpodcast.dk/online-podcastkursus/

  • Sidder du også fast i bestemte roller eller sider af dig selv? I denne podcast vil psykoterapeut Anja Friis Christensen inspirere til, hvordan vi ved at lære vores personlighedssider at kende, kan finde ind i en kærlig relation med os selv. I denne episode vil hun give en introduktion til det psykiske klædeskab, som er hele fundamentet for hele podcasten. Hvis du kan lide podcasten, så husk at abonnere, så får du automatisk nye episoder når de er klar. Du kan læse meget mere om det psykiske klædeskab i hendes bog "Når sindet slår knuder". Tak fordi du lytter med. https://www.anjafriis.dk og www.naarsindetslaarknuder".

  • Sidder du også fast i bestemte roller eller sider af dig selv? I denne podcast vil psykoterapeut Anja Friis Christensen inspirere til, hvordan vi ved at lære vores personlighedssider at kende, kan finde ind i en kærlig relation med os selv.

    Her får hun besøg af mennesker, som er nysgerrige på sig selv, og er villige til at invitere deres forskellige delpersonligheder ind til snak. Podcasten undersøger, hvordan vi kan opdage guldet i det, som vores sider forsøger at gøre for os. Det er nemlig her magien sker.

    Jo mere vi lærer vores delpersonligheder at kende, des mere vækkes din bevidsthed om dig selv, og des friere bliver du til skabe det liv, som giver dig glæde og mening.

    Anja har udgivet bogen "Når sindet slår knuder" som handler om, hvordan hun har sluppet angst og følelsen af at være forkert, og fundet ind i en kærlig relation med sig selv. Læs mere på www.anjafriis.dk