Afleveringen
-
I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen får vi besøg af skuespiller og stemmeskuespiller Alexandre Willaume.
De fleste kender ham fra internationale film og serier som The Wheel of Time, 1899, The Last Kingdom og Tomb Raider, men for danske animationsfans er han også stemmen bag nogle af de mest populære karakterer fra de seneste mange år.
Vi taler blandt andet om rollen som Batman – en karakter han har lagt stemme til gennem adskillige produktioner – men også om Flynn Rider i To på flugt, Megamind, Knuckles fra Sonic-universet, Hr. Slange fra Bad Guys og mange flere.
Alexandre fortæller om sit første møde med dubbingbranchen, hvorfor han stadig elsker at stå i dubbingstudiet efter alle disse år, og hvordan arbejdet med stemmer faktisk har gjort ham til en bedre skuespiller. Vi kommer også omkring musik, stand-up, kreativitet og de karakterer, han stadig drømmer om at få lov til at spille.
Derudover bliver Alexandre udfordret i vores karakterquiz, hvor han skal gætte sine egne roller ud fra en række replikker.
God fornøjelse!
-
Hvordan bliver man stemmen bag nogle af de største animationskarakterer i nyere tid? Og hvordan føles det egentlig at overtage en ikonisk rolle som Genie efter Preben Kristensen?
I dette afsnit af Stemmen Bag Stemmen har vi besøg af skuespiller, musicalperformer og dubbingstjerne Pelle Emil Rex Hebsgaard.
Vi taler blandt andet om:
• Vejen ind i dubbingbranchen gennem musicalen Aladdin
• Rollen som Genie – både på scenen og i live action-versionen af Aladdin
• At lægge stemme til Sonic, Hector i Coco, Eurovision, Big Hero 6 og meget mere
• Hvordan improvisation blev hans største styrke
• Hvorfor Coco er den rolle, der sidder dybest i ham
• Presset ved at arbejde med Disney
• Hvor svært dubbing egentlig er
• Stemmer, accenter og karakterarbejde
• Circus Summarum, familieliv og livet som freelancerDerudover udsætter vi Pelle for vores karakterquiz, hvor han skal gætte sine egne roller – og det går mildest talt ikke stille for sig.
God fornøjelse!
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Rasmus Hammerich fortæller om 20 år i dubbingbranchen, om rollen som Chief Bogo i Zootropolis, Black Panther, Nick Fury, Optimus Prime og Garrett i Minecraft-filmen – og om alt det usynlige stemmearbejde, man aldrig tænker over, fra dødslyde til telefonstemmer. Et afsnit om timing, teknik, humor, vilde karakterer og glæden ved at lege med stemmen.
-
Simon Stenspil har lagt stemme til alt fra Pelikanen i Rasmus Klump, Cole i Ninjago, Rafael i Teenage Mutant Ninja Turtles, Piranha i The Bad Guys, Sonic og Trobadurix i Asterix & Obelix – men vejen ind i dubbingstudiet var ikke helt ligetil.
I dette afsnit fortæller Simon ærligt og hylende morsomt om at være ordblind i en branche, hvor man konstant får stukket nye manuskripter i hånden, om at vokse op omkring Eventyrteatret, om søsteren Cecilie Stenspil som forbillede – og om hvorfor det stadig er noget af det sjoveste i verden at gå ind i et studie og lege med stemmer.
Vi taler også om Badehotellet, The Last Kingdom, Disneys juleshow, stemmeknuder, vilde råberoller, hans nye motorsportsprojekt Speeder – og så tester vi, om han selv kan genkende nogle af sine mest ikoniske replikker.
-
Jette Sophie Sievertsen – stemmer, skuespil og en livslang legeplads
Hvordan går man fra Aarhus Teater til en karriere med mikrofonen som legeplads?
I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen møder vi Jette Sophie Sievertsen, der i årtier har været en markant stemme i den danske dubbingbranche.
Vi taler bl.a. om:
• vejen ind i dubbing – og gennembruddet efter et kursus med Lars Thiesgaard
• arbejdet som både skuespiller, instruktør og stemmeskuespiller
• teknikken bag at skabe forskellige stemmer og karakterer
• udfordrende roller – bl.a. i Star Wars: The Clone Wars
• AI, stemmerettigheder og at høre sin egen stemme uventede stederVi dykker også ned i dubbingens udvikling, arbejdet med synstolkning og den særlige glæde ved at skabe karakterer – både i studiet og i hverdagen.
🎧 Lyt med og kom helt tæt på en af branchens mest erfarne stemmer.
-
I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi besøg af Thea Iven Ulstrup, som har været en del af den danske dubbingbranche i mere end 25 år.
Thea fortæller om sin vej ind i stemmeskuespil som barn, om at vokse op med mikrofoner, teater og tegnefilm – og om hvorfor dubbing stadig føles som et kreativt fristed ved siden af hendes arbejde som psykolog.
Du kender hendes stemme fra en lang række populære animationsfilm og serier, bl.a. som Prinsesse Sukkermos i Eventyrtid, Chihiro i Chihiro og heksene, Darla i Find Nemo, Starfire i Teen Titans og Ginny Weasley i Harry Potter.
I samtalen taler vi også om livet i dubbingstudiet, om at miste roller til kendte skuespillere i biograffilm, om frygten for AI i stemmearbejde – og om hvordan en stemme kan blive en del af flere generationers barndom.
---
-
Hvordan føles det at høre sin egen stemme i en Pixar-trailer – før man overhovedet har fået rollen?
I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi besøg af Clara Morild Marckmann, der lægger stemme til hovedrollen som Mabel i Pixars nye animationsfilm Mission: Bæver. Hun fortæller historien om, hvordan hun gik fra trailerstemme til filmens hovedrolle – og om det intense arbejde med at dubbe en stor biograffilm.
Vi taler også om at vokse op i en dubbingfamilie, om forskellen på tv-dubbing og biograffilm, om det fysiske arbejde foran mikrofonen – og om ønsket om at blive en stemme, som børn husker.
Derudover tester vi Claras viden om klassiske animationsfilm i vores (liiidt for lette) tegnefilmsquiz.
🎬 Mission: Bæver vises i danske biografer nu.
-
I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi besøg af skuespiller Cecilie Stenspil.
Du kender hendes stemme fra nogle af de mest populære animationsfilm og serier – bl.a. som Rapunzel i To på flugt, Glæde i Pixars Inderst Inde og Azula i Avatar.
Cecilie fortæller om sin vej ind i dubbingbranchen som barn, hvordan arbejdet i studiet har udviklet sig siden de analoge spolebånd, og hvorfor stemmearbejde stadig føles som et kreativt fristed for hende.
Vi taler også om hendes arbejde med motion capture og stemmeskuespil i Assassin’s Creed, om karakterarbejde, dubbinginstruktion og om hvordan stemmer fra tegnefilm kan blive en del af folks barndom.
Et afsnit om stemmeskuespil, dubbing, animation – og kærligheden til at fortælle historier.
---
-
Hun har stået på landets største scener. Hun har bevæget os foran tv-skærmen. Og hun har – uden at vi nødvendigvis tænkte over det – været stemmen i nogle af de mest følsomme øjeblikke i moderne animationsfilm.
Dagens gæst er ingen ringere end vidunderlige Anette Støvelbæk.
Hun fortæller om vejen ind i dubbing, om den første store oplevelse med Find Nemo, hvor hun blev inviteret ind at se filmen før premieren – og om hvordan det føltes at blive “spist meget hurtigt” 🐠
Anette fortæller desuden om:
🔹 At lægge stemme til Rileys mor i Inderst Inde – og fælde en tåre midt i en dubbing-session
🔹 At spille med hele familien i Into the Spider-Verse (og skulle tale spansk uden at kunne spansk)
🔹 At forfine overspillet live action i fx Violetta og hvordan danske instruktører kan løfte et produkt markant
🔹 Kærligheden til rolige, respektfulde børneproduktioner - og modstanden mod det evigt skingre tempo
🔹 At være helt tavs i 14 dage efter en stemmeoperation og om frygten for ikke at kunne bruge stemmen igenOg så deler hun den smukke tanke om, at hendes stemme måske en dag kan være en tryghed i nogens barndom – ligesom stemmerne fra hendes egen barndom var det for hende.
🎧 Du finder afsnittet der, hvor du normalt hører podcasts.
PS: Kernelytteren vil bemærke noget nyt i dagens episode. Spørgsmålet er derfor, om du er kernelytter nok af landets bedste podcast? Skriv dit svar i kommentarfeltet, hvis du lagde mærke til det 🎸
----
-
Så blev det endelig onsdag igen! Og denne gang har vi besøg af en stemme, du næsten ikke kan undgå at have hørt, hvis du har haft dit tv tændt i løbet af de seneste 20 år. Stemmen tilhører Malte Milner Find.
Malte startede med at dubbe som 11-årig – og i dag, over 20 år senere, er han en af de mest brugte stemmer i branchen. Du har måske hørt ham som:
🎧 Jeremy i Phineas & Ferb
🧁 Otto i Kaptajn Underhyler
👟 Bobby i K-Pop Demon Hunters
🔦 Finn i LEGO Star Wars
og mange, mange flere.I samtalen taler vi om:
🔹 At vokse op med dubbing og om, hvordan det hele startede
🔹 Hvorfor han elsker skæve karakterer og hurtige replikker
🔹 Hvilken serie der fik ham til at græde i klipperummet
🔹 Hvorfor danske stemmer kan ændre en hel karakter
🔹 Og hvorfor flere voksne burde se animation på danskMalte deler både teknisk indsigt, anekdoter og kæmpe kærlighed til sit fag – og vi kommer både omkring fjertetærter, tatoveringer og TikTok-hits.
Du lytter til podcasten, der hvor du plejer - god fornøjelse
-
Hvor tit har du talt med et rensdyr? Ikke tit, vel? Vi har haft den store fornøjelse at tale med en, der har talt som en, der ofte har talt med et rensdyr. Vildt, ikk?
Den vilde præstation kan naturligvis kun tilskrives Kenneth M. Christensen, der bl.a. har lagt stemme til nogle af de mest mindeværdige karakterer i nyere dansk dubbing som bl.a. Kristoffer i Frost, Kong Magnifico i Ønsket og Donkey Kong- for bare at nævne nogle.
🎧 I dagens afsnit fortæller Kenneth bl.a. om:
🔹 Hvordan hans børn opdagede, hvor sej deres far egentlig er
🔹 At han blev trukket ind i dubbing via en gammel gymnasiekammerat
🔹 Hvor svært det var at synge seksstemmigt med sig selv som Kristoffer i Frost 2
🔹 Hvorfor han altid tager en ekstra t-shirt med, når han dubberDet er en samtale fyldt med stemmeleg, nørderi, varme og humor – og et sjældent indblik i et alsidigt skuespillertalent, der bevæger sig hjemmevant mellem teaterscenen, filmsettet og dubbingstudiet.
God fornøjelse!
-
I dag kickstarter vi sæson 8 med et ordentligt los i rumpetten!
Vi har nemlig været på besøg hos Lars Mikkelsen, hvor vi har talt om hans liv som dubber og de roller, han har bestemmet, så som Lucky Luke, Scar, Brandmand Sam, Hauro, Storadmiral Thrawn og mange flere.
Men afsnittet handler ikke kun om hans roller. Det handler også om:
🔸 Barndommens belgiske tegneserier og bibliotekets slidte Tintin-albums
🔸 Hvad der er så særligt ved dansk børne-tv
🔸 Hvordan en opvækst med Thomas Winding har præget hans syn på formidling
🔸 Og hvordan en gøglerkarriere, en flaske whisky og et møde med Erik Vedersø ledte ham mod scenekunstens verdenDet er en samtale om stemmens vægt, klovnens poesi og det helt særlige rum, der opstår, når vi tør holde pausen og lade publikum tænke selv.
🎧 Lyt med – der, hvor du plejer at høre podcast:
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795God fornøjelse og husk, at du kan støtte os på 10’er og få adgang til det fulde interview med video på – det vil du altså ikke gå glip af!
-
Vi er nået ved vejs ende for denne gang, og sikke ende!
Vi stempler ud med noget af en legende, der kun har lagt vejen forbi dubbingverdenen få gange – men som har sat markante spor, de gange det er sket. Legenden er Per Høyer.
Han har lagt stemme til den selvoptagede Gaston i Skønheden og Udyret, og han har sunget den kraftfulde rolle som Jethro i Prinsen af Egypten – to karakterer, der begge kræver både autoritet, musikalitet og tilstedeværelse.
Per Høyer har haft en lang og flot karriere på de danske og internationale operascener, og i samtalen fortæller han om mødet med dubbing, om hvordan det adskiller sig fra operaens verden – og om glæden ved at bruge sin stemme på nye måder. Vi taler også om musikalitet som tilgang til rollearbejde, og hvad det kræver at ramme en karakter med både teknik og nerve.
Det er en hyggelig, eftertænksom og generøs samtale med en kunstner, der har været med til at løfte nogle af animationsfilmens store øjeblikke.
🎧 Lyt med her – eller dér, hvor du normalt finder dine podcasts:
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795God fornøjelse og tak for denne gang. Din yndlingspodcast er tilbage igen i det nye år - ha’ det fantastisk så længe 🫶
-
Dagens gæst har været stemmen bag eventyrere, tøjdyr og tegneseriehunde – og han er lige nu den 10. mest benyttede dubber i Danmark.
Denne uge har vi æren af at byde Christian Damsgaard velkommen i Stemmen bag Stemmen.Christian har lagt stemme til Milo Thatch – den nørdede og godhjertede opdagelsesrejsende i ’Atlantis’, han er stemmen bag hunden Frygtløs, og så er han én af de udvalgte, der gennem årene har givet stemme til selveste Bamse fra ’Bamses Billedbog’.
I afsnittet dykker vi ned i hans tilgang til karakterarbejde, om at give liv til figurer med både dybde og skævhed, og om det særlige håndværk, der ligger i at få en animationsfigur til at føles levende og nærværende. Vi runder hans komiske talent, hans evner inden for impro og så deler han en masse historier fra en lang og flot tegnefilmskarriere.
Rigtig god fornøjelse!
-
Endelig onsdag!
I dag har vi haft besøg af en stemme, du måske har hørt som barn – og et ansigt, du helt sikkert har set som voksen: nemlig vidunderlige Amalie Dollerup 🙌
I nyere tid er hun kendt og elsket som Amanda i Badehotellet, men Amalies stemme har også levet et rigt liv i animationsverdenen, hvor hun har lagt stemme til den frygtløse og nysgerrige Alice i genindspilningen af Alice i Eventyrland, Pippi Langstrømpe i den animerede version af Astrid Lindgrens klassiker – og så er hun naturligvis stemmen bag Hanne, Svends lillesøster, i Toy Story ☠️
Lyt til en ærlig, klog og underholdende snak med en skuespiller, der favner både det finurlige, det folkelige og det fantasifulde!
🎧 Lyt med der, hvor du normalt hører podcasts – eller klik på et af linkene her:
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
Rigtig god fornøjelse 🙌👏
-
🎧 Har du savnet Stemmer til stregen?
Så er ventetiden forbi! Efter en længere pause er Kasper og Lars Thiesgaard tilbage bag mikrofonerne – klar til at nørde stemmer, historier og kærligheden til tegnefilm i dette afsnit om Rap Sjak. -
Endelig onsdag! Og denne onsdag byder på flere fantastiske ting – vi har nemlig både en dronning, en stentrold og en splinterny medvært med os! 👑🎙️✨
Dronningen og stentrolden kommer i form af fantastiske Szhirley, som jo bl.a. har bestemmet den varme og lidt kontante Bulda i Frost og den kaotisk kreative Dronning Jakabli Wajavil i Lego Filmen 2 💎👑🪨
Derudover byder vi i dag velkommen til Johanne Schlünssen, som fremover er ny medvært på podcasten, så tag rigtig godt i mod hende.
I afsnittet taler vi med Szhirley om hendes tilgang til stemmearbejde, om det at finde en karakter gennem leg og musikalitet – og om hvordan man sætter sig selv i spil, når man skal være både dronning og troldemor og mange andre karakterer.
Szhirley deler også ærligt ud af sine erfaringer som sanger, performer og menneske bag mikrofonen – og det hele foregår i den vanlige gode stemme-stemning.God fornøjelse – og smid os endelig en anmeldelse, der hvor du lytter til os, det bliver vi så glade for 🙌
-
Så er vi klar med endnu et afsnit af Stemmen bag stemmen. 🎙️
Mads Knarreborg har gæstet studiet – og du kan godt begynde at glæde dig. Det her er en samtale spækket med stemmer, karakterer, nørderi og masser af grin 🎧✨
Du kender bl.a. Mads som stemmen bag den entusiastiske teaterdirektør Buster Moon i Syng, som det skingre og skøre spøgelse i Spøgelset og Molly McGee, og som den brovtende fiskehandler Hørmetix i Asterix og Obelix. Men det er kun toppen af isbjerget – for Mads har en lang karriere som skuespiller og en stemme, der kan alt fra episk drama til absurd komik 🎭🦉👻🌿
I afsnittet taler vi om vejen ind i dubbing, om at give liv til både dyr, ånder og gallere – og ikke mindst om parodien som kunstform. For hvad gør en parodi god? Hvordan balancerer man det sjove med det troværdige? Og hvordan finder man netop den stemme, der får en karakter til at sætte sig fast?
Det er en sjov, reflekteret og stemmefuld snak med en mand, der aldrig er bange for at give den gas foran mikrofonen.God fornøjelse – og hvilken Mads Knarreborg-karakter er din favorit?💥🎙️🧙♂️.
-
🎙️ NYT AFSNIT UDE NU! 🎙️
Lyt med, når vi inviterer Thomas Kirk med i studiet for at snakke stemmearbejde, skøre roller og sjove historier. Stemmen bag Stemmen er podcasten til dig, der gerne vil fordybe dig i den danske dubbing scene. 🎬 Hver gæst fortæller sin unikke oplevelse fra dubbingstudierne gennem årerne, så sæt dig til rette og skru op for lyden, når Thomas Kirk begynder at fortælle. 🎧
-
NYT AFSNIT af Stemmen bag Stemmen! 🚨
De fleste af jer gættede rigtigt. Denne uges gæst er Jens Sætter-Lassen. Lyt med, når han fortæller de sjove historier om rolleetablering med sin stemme som det eneste redskab. 🎙️ Dubbing er mere end sjov og ballede, men det er der også altid plads til. 🎧
Du finder et link i vores bio, så du kan høre afsnittet fra din foretrukne platform.
- Laat meer zien