Afleveringen
-
Vært:Henrik HeideMedvirkende:Louise Witt Sengeløv, kemiingeniør. founder GridturnJens Raarup, teknisk chefI denne uges TransformatorI 2030 kører 925.000 elbiler rundt i Danmark. Globalt 245 millioner. Det betyder mindre belastning af klimaet fra den side. Men det betyder også, at vi kommer til at stå med kollosale mængder brugte elbilbatterier. Størstedelen af dem vil have tilstrækkeligt med kapacitet tilbage til et klimavenligt forlænget liv som energilager. Sat rigtigt sammen vil de kunne give besparelser til energitunge virksomheder. Alligevel splitter vi dem i dag ad på grund af regler om producentansvar. Det har virksomheden Gridturn fundet en vej omkring, og om kort tid er de på markedet med deres prototype af et mindst 100 kwt energilager. Kom med på besøg og hør om fremtiden for energilagre af brugte elbilbatterier.LinksSe billeder af Gridturns kommende ellagerGridturn hjemmeside
-
Vært:Henrik HeideMedvirkende: Sebastian Aristotelis I denne uges TransformatorNasa planlægger at bygge en permanent base ved Månens sydpol. Tidsplanen kan meget vel skride. Men planen i Artemis programmet er at sende den første bemandede mission afsted september 2025, hvor fire astronauter skal en tur rundt om Månen for at teste systemer og procedurer. Næste skridt er landing på Månens sydpol et år senere med Artemis 3. Og i 2028 skal Artemis 4 så levere og installere de første elementer til det internationale habitatmodul (I-Hab) på Lunar Gateway-stationen og gennemføre en bemandet månelanding.Men det er ikke kun raketten, der skal gøres skudklar. Også en solid og behagelig bolig til månekolonisterne skal rigges til. Den opgave har et par danske iværksættere arbejdet på i flere år. En flok ildsjæle fra Saga Space Architects har designet en lang række habitater, hvor den mest robuste udgave i et par måneder har fungeret som bolig for to "astronauter" 1000 km nord for Polarcirklen. Nu er firmaet klar med næste habitat, der fremfor en tur til Grønland skal sænkes ned til 30 meters dybde i havet, hvor fire astronauter skal leve og arbejde i 30 dage.I denne uges Transformator demonstrerer arkitekt og founder af Saga Sebastian Aristotelis både den store model til fire personer og den lille testmodel, han har testet alene på bunden af havnen.LinksSe fotos af de to rumhabitaterSe video af undervandstestenSAGA Space Architects
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Vært:Henrik HeideMedvirkende: Hanne Leth Andersen, rektor RUCBenjamin Arnfred, psykolog ved Forskningsenheden ved Psykiatrisk Center KøbenhavnJacob Østergaard, professor ved DTU, divisionschef for Institut for Vind og EnergisystemerBetina Langemark, CEO Ward 24/7Anja Boisen, Professor i mikro- og nanosensorer ved DTUI denne uges Transformator Psykoterapi er en krævende og langsommelig intervention, der stiller store krav til både terapeut og patient. Men hvad nu, hvis vi erstatter virkeligheden med en virtuel virkelighed? Og hvad nu hvis vi ved hjælp af AI bygger i hørbar udgave af den indre stemme, der plager og nedgør patienten - og så lader terapeuten tale med denne stemme?Resultatet er overraskende og åbner en lang række spørgsmål til, hvordan vi skal lade teknologi og AI indgå som aktive medspillere i helbredelsen af psykisk syge i en tid, hvor presset på det psykiatriske system vokser fra måned til måned.Transformator sender i denne uge fra Digital Tech Summit konferencen, der sluttede torsdag i Øksnehallen i København. På vores åbne scene får vi besøg af en række eksperter og opfindere med bud på fremtidens medicin og fremtidens elektrificerede samfund. LinksTilmelding til Digital Tech Summit 2025
-
Vært:Henrik HeideMedvirkende: Leif Hansen, ejer af Leif Hansen Tegnestue og specialist i renovering af bevaringsværdige bygningerI denne uges TransformatorI denne uges Transformator får vi den store rundtur i brandtomten med den mand, der har ansvaret for genopførelsen. Det er en opgave, der skal flette de væsentligste udtryk fra husets forskellige epoker i et samlet hele - men hvor vi også skal kunne nyde sporene fra den række af ombygninger, forskellige konger og ejere har foretaget siden færdiggørelsen i 1625. Manden hedder Leif Hansen fra tegnestuen af samme navn med speciale i renovering af bevaringsværdige bygninger. Hør ham fortælle, hvorfor design fra 80erne ikke vil være at finde blandt sporene fra fortiden. Hør hvordan halvdelen af bygningen blev reddet ved et tilfælde. Og hør om tegninger af tagkonstruktioner, genskabelse af statuer, smadrede mursten og et klinkegulv fra 1600 tallet, der nu er dukket op.LinksSe alle billederne fra rundturenSådan skal Børsen genopbygges: 800.000 sten og 12,5 kilometer træTilmelding til DTS2024 i Øksnehallen.
-
Vært:Henrik HeideMedvirkende:Morten Munk Andersen, journalistAgnes Rønberg, journalistJens Ramskov, journalistSybille Hildebrandt, journalistI denne uges Transformator Om motorveje i Danmark siger man: I København bygger vi dem, hvor der er behov. I Jylland hvor der er plads. Det har ikke noget at gøre med et slagsmål mellem land og by. Det har noget at gøre med politiske studehandler.Det står tydeligt frem, når man ser regnestykket for 40 kilometer motorvej forbi Viborg – en bid af fremtidens midtjyske motorvej på ca. 200 km. Her siger den såkaldte nettonutidsværdi, at den projekterede vej bør stoppes nu og her. En udregning, der vidner om et bragende underskud i samfundsværdien og fem mia. kr., der ville kunne bruges til meget andet godt. Det siger simpel hovedregning. Og det siger trafikforskerne. Men bygges, det skal den. Det samme gælder to nye linjer til Odenses letbane. Også her ryster forskerne gevaldigt på hovedet. Den giver ingen værdi. Den skaber trafikkaos. Den koster 1,8 mia kr. ud af vinduet. Medmindre man spørger politikerne i Odense.Ugens Transformator tager en tur rundt i landet på besøg hos et par af infrastrukturplanens mest tossede projekter.Og så forklarer vi også lige, hvad det er, Nobelprismodtagerne i medicin, fysik og kemi har bedrevet for at opnår den svenske anerkendelse.LinksTilmeld dig Ingeniøren Update: Wargames – Ingeniøren tester den kritiske infrastruktur i DanmarkVejdirektoratet slår fast: Ny midtjysk motorvej vil give milliardunderskudRegering ignorerer advarsler om ‘pivringe’ samfundsøkonomi: »Vi skal have bygget en motorvej«Ny letbane giver underskud i milliardklassen: »Hvis man bygger den af hensyn til klimaet, er det tragisk«Odense får mere letbane trods milliarder i minus: »Ingen alternativer kan måle sig«Opfindere bag maskinlæring løber med Nobelpris i fysik
-
Vært: Henrik HeideMedvirkende: Jens Ramskov, journalistSybille Hildebrandt, journalistPeter-Christian Bech-Nielsen, journalistI denne uges TransformatorFørhen var våben noget, soldaterne gik med og som forblev bag kasernens hegn. I dag kan våben være nærmest enhver form for elektronik, vi har tæt på os. Mobilen, bilen, personsøgeren - men nu også hele elnettet.Det er i hvert fald en af Kinas store fremtidsdrømme at skabe og styre et globalt elnet, der kan fordele strømmen mellem overproduktion og overforbrug i alle klodens nationer. En besnærende ide med tanke på det overskud af VE, der er mulighed for i eksempelvis store dele af Afrika, og så det hastigt stigende behov for el, Vesten kigger ind i.Problemet er bare, at vi med et projekt af den kaliber ville spille Kina et uoverskueligt massevåben i hænderne. Så det vil vi ikke. Eller vil vi? Man kan i hvert fald komme i tvivl, når man ser dybt i mødekalenderen hos Energinet.I ugens Transformator gennemgår vi Kinas store el-ide og ser på, hvordan elektronik i det hele taget er blevet våben.Men vi har to ekstra trumfer. For det første et svar på, hvorfor Mount Everest vokser hurtigere end andre bjerge. For det andet et gæt på, om en dansker i år skal have nobelprisen i medicin.LinksNy podcast: Stanford-direktør har skrevet bog om tidens tech-kup, og hvordan vi tager magten tilbage fra Musk & Co.Kina vil spinde verden ind i et globalt elnet: Tanken frastøder ekspertEksperter er målløse over afsløringer: Energinet samarbejder med KinaForbudte elbiler og walkie-talkies: Vi er vidne til våbenliggørelsen af al teknologiMount Everests usædvanlige højde har skabt undren i årevis: Nu kommer en mulig forklaringHer er Ingeniørens bud på årets Nobelpriser
-
Vært:Henrik HeideMedvirkende:Johnny Pedersen, sektionsleder for spildevand drift ved HoforI denne uges TransformatorI denne uges Transformator giver københavns pumpemester et eksklusivt indblik og rundtur i de københavnske kloakker med alt fra styring og byggeri ned til sensoren i den enkelte pumpe. Hør hvordan det gik under de store skybrud, hvordan vi fremover sikrer København, og hvad københavnerne smider i kloakkerne af sære ting.LinksØdelæggende oversvømmelser kan nemt undgåsKøbenhavn installerer advarselsblink ved vej-oversvømmelserDrivvådt 2023 medførte rekordstore overløb – også fra mindre vandselskaberBiler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem«
-
Vært:Henrik HeideMedvirkende: Laurids Hovgaard, journalistI denne uges TransformatorI usikre tider med et nyt beredskabsministerium, prepperinstrukser i e-boksen og et nyt ord i dansk vokabularium - resilience - skal vi se på vores omgivelser og kritiske infrastruktur med nyt og skærpet blik. Det gælder kinesiske elbiler og det gælder Forsvarets satellitnavigation, leveret af en labil amerikansk it-mogul. Læs Musk.I denne uges Transformator ser vi på de to åbne flanker i vores sikkerhed. Først som en snak mellem mennesker. Dernæst overlader vi diskussionen til en AI, hvor to avatarer tager den samme diskussion. Hør det overraskende resultat.Redaktionen har anvendt generativ AI ved research til denne historie. Det sker som led i formidling af problematikkerne omkring generativ AI. Vi anvender ikke AI ved direkte produktion af journalistik. Se vores retningslinier HERLinks
-
Vært:Christoffer Elmann RanhaugeMedvirkendeSøren Dejgaard Thomsen Senior IT Arkitekt, Hovedstadens Beredskab, som oplevede det på egen krop, da beredskabet blev ramt.Simon Jonker fra CSIS Security Group, der modtog alle opkaldene fra kunder, der skulle have hjælp med de blå skærmeChristian Damsgaard Jensen professor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi under Aarhus Universitet.I denne uges TransformatorNatten til den 19. juli fik millioner af computerskærme verden over i blåt med teksten Din enhed er ramt af problemer og skal genstartesFlyselskaber kunne ikke boarde passagerer, hospitaler måtte aflyse operationer og apoteker, banker, energiselskaber, lokale supermarkedskæder og meget andet kritisk infrastruktur kloden rundt gik ned.Årsagen var virusprogrammet Falcon, som er udviklet af det amerikanske it-sikkerhedsselskab Crowdstrike.En fejl i en opdatering kolliderede med flere Windows-produkter, der havde programmet installeret.Vi har dækket hele sagen på Version2. Men alligevel stod vi tilbage med spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Kan det ske igen? Og hvad gør vi så næste gang, det sker.For at få svar på det havde vi inviteret tre eksperter i studiet, der oplevede nedbruddet fra tre forskellige synsvinkler.Vært på programmet er journalist ved Version2 Christoffer Elmann RanhaugeLinksSe dagens briefing: Hvordan undgår vi en ny Crowdstrike?Crowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere nedHvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over CrowdstrikeSikkerhedseksperter efter it-nedbrud: Vi lærer intet og ændrer intet - det er for dyrt at minimere risikoen
-
Vært:Henrik HeideMedvirkende: Christian Svennevig, seniorforsker ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & GrønlandTherese Moreau, journalistLaurids Hovgaard, journalistI denne uges Transformator Seismologer over hele verden registrerede sidste år en rystelse i ni dage, som ingen kunne give en forklaring på. Det lignede hverken en jordrystelse eller et vulkanudbvrud. Så det blev i første runde henlagt som et USO, et Uidentificeret Seismisk Objekt. Men det skulle jo opklares, og gennem et verdensomspændende forskersamarbejde fik man lokaliseret kilden til et sted i Nordøstgrønland.Da seniorforsker ved GEUS, Christian Svennevig, herefter kunne finde spor efter et gigantisk jordskrev og en efterfølgende tsunami på 200 meters højde i samme område, stod forklaringen i al sin overvældende styrke. Tsunamien havde hamret frem og tilbage i den grønlandske fjord i en fast rytme, der sendte det seismiske signal gennem kloden. Hør lyden i denne uges Transformator. Det er lyden af klimaforandringer.Men vi skal også lige have pillet pynten lidt af både AI og den nye iPhone for til sidst at få sendt Starliner rumkapslen hjem fra ISS.LinksI ni dage ringede kloden uforklarligt: Lyden af et varmere klimaIngen AI-massakre på det danske arbejdsmarked: Kun Djøf har haft få fyringssagerAI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblenMassiv AI-hype bekymrer top-økonomer: »Hvor er produktivitetsgevinsterne egentlig henne?«(Stadig) ingen AI-massakre på det danske arbejdsmarkedApple låner fra dansk audioteknologi: Skaber hybrid mellem earbud og høreapparat
-
Vært:Henrik HeideMedvirkende: Ditte Vinterberg WengJens RamskovI denne uges TransformatorI denne uge om spoofing, fussionsenergi og en uforklarlig lyd fra Starliner kapslen på ISS. Spoofing kommer væltende - nu snart med din bedste vens stemme. Fusionsenergi KOMMER - men først om mange år. Og på nettet ligger mange fantasifulde forklaringer på rumlyden.LinksGrin bare af falske robotopkald - om lidt lyder de præcis som dine vennerHør AI-stemmerne, der skal lokke dig i et svindelnummerFå overblikket: Så langt er fusion fra at løse verdens energiproblemerMystisk pulserende lyd fra Starliner vækker undren: Hør lyden herStarliner planlægger hjemtur fredagNASA har fundet årsag til den mystiske lyd
-
Ford har fået kortlagt 99 procent af motorvejene, så du kan køre fra Liseleje til Lissabon i Mustang Mach-E med hænderne i skødet. Men du må ikke lukke øjnene. Så det skal vi prøve. Også selv om systemet befaler os at åbne dem.Vært: Bjørn GodskeHenrik HeideMedvirkende: Lene Dahlquist, pressechef Ford DanmarkLinksFord siger: Bare slip rattet og læn dig tilbageTilmelding til Digital Tech Summit
-
Vært:Henrik HeideMedvirkende: Ingeniør, ph.d og løjtnant V’yacheslav ShvaidakI denne uges TransformatorNogle mennesker gør en forskel. Og nogle mennesker gør indtryk. Den 33 årige ukrainske elektroingeniør og løjtnant V’yacheslav Shvaidak gør begge dele.Den 24. februar 2022 stod han med en flybillet hjem til Ukraine. En hjemtur på selve dagen for den russiske invasion. Som løjtnant ville han øjeblikkeligt få kommandoen for tre kampvogne ved fronten. »Jeg er en stor patriot og forelsket i den ukrainske sjæl. Så - som løjtnant i i en panserenhed blev mit indre flået fra hinanden. Hvad skulle jeg gøre? En del af mig sagde, at jeg skulle vende hjem til Ukraine, tage kommandoen og dræbe nogle russere.«»Men jeg ville brænde op i en kampvogn, inden for tre måneder uden at have gjort nogen forskel. Så jeg lavede denne aftale med min sjæl, at jeg skal bidrage med alt, hvad jeg kan udenfor landets grænser. Ikke bare hænge ud og nyde livet, mens mine venner dør i skyttegravene. Jeg vil aldrig kunne se dem i øjnene, hvis ikke jeg vier alt, hvad jeg har.«Hør ugens Transformator, hvor den unge ingeniør fortæller om dilemmaet, kampen mod minerne og teknologien bag hans dronesværme, der kan revolutionere den globale kamp mod de millioner af miner, der gør store landområder ubeboelige. Det er historien om vilje, beslutsomhed, innovation, savn og tvivl.LinksDROPLA TECHDansk dronesværm spotter landminer på ukrainske markerVersion2 online briefing om Crowdstrike nedbruddet
-
VærterPeter Christian Bech-NielsenHenrik HeideMedvirkende: Advokat Christian Wiese Svanberg, tidligere complaince/indhentningschef i FE og chef for data og complaince i Rigspolitiet.I denne episode af Transformators 2. sektion: Der er faktisk taget højde for overførsler af persondata i forbindelse med brugen af it-systemer i Folkeskolen i forarbejdet til GDPR, og i den sidste ende er det slet ikke op til Datatilsynet at afgøre, om dataen må tilgå Google. Det er regeringen og den relevante ministerium, der afgør det. Nogenlunde sådan kan advokat Christian Wiese Svanbergs kritik af Chromebook-sagen koges ned.Den erfarne advokat med databeskyttelse, compliance og cybersikkerhed mener i det hele taget, at det danske datatilsyn og deres europæiske kolleger er gået for langt i tolkningen af GDPR, og derfor har EU-Kommissionen sammen med Microsoft blandt andet sagsøgt sig eget tilsyn. I denne samtale dykker vi dybt i det store europæisk-amerikanske cloud-slagsmål, der aldrig ser ud til at få en ende.LinksSkoleelever må nu bruge Chromebooks, men kommunerne har fået en to-do-listeRegeringens nølen i Chromebook-sag sætter kommuner i en umulig situationFaktatjek: Betaler kommunerne med børns følsomme data? Fem myter og sandheder i Chromebook-sagenChromebook-sagen er en lakmustest for regeringens tech-politikKan elever bruge Chromebooks efter ferien? Datatilsynet tør ikke love nogetProsa-formand om Chromebook-sagen: Start forfra med et system, vi kan have tillid til
-
Vært:Henrik HeideMedvirkende: Martin Mundus, driftleder ved Bosei IndrætshøjskoleI denne uges TransformatorVi skal kunne klare jer i tre døgn, hvis en krisesituation lammer den kritiske infrastruktur. Vi skal i princippet kunne gå i individuel ø-drift. Det kan gøres med et par hurtige indkøb. Men hvordan ser forberedelserne ud, hvis den lille husstand erstattes med 15.000 kvadratmeter bygningsmasse, en svømmehal og et par hundrede mennesker?Det ved de en hel del om på Idrætshøjskolen Bosei ved Præstø, der i et systematisk arbejde med at skabe en bæredygtig skolehverdag nu har kurs mod at blive selvforsynende. At blive en ø i skoven. Ugens Transformator elsker gør-del-selv projekter. Især i denne skala. Så vi er taget på en detaljeret rundtur i skolens teknik sammen med stedets driftschef.Det meste er på plads. Solceller, transformer, flowbatterier, eget vandvæk, gartneri. Men noget mangler. En stor indendørs svømmehal ligger midt i det hele som potentielt energilager. Og så er der lige det med styringen. At få et smartgrid til at gemme energien når den kan høstes eller købes billigt og bruges prioriteret, når behovet er der. For at få det integreret, henter Transformator en flok studerende fra Aalborg Universitet til Præstø for at få bygget noget software, der kan gøre skolen til sin egen energiø. Hør om planerne i ugens Transformator.Links
-
VærtHenrik HeideMedvirkende Liv Bjerg Lillevang, journalistLaurids Hovgaard, journalistDitte Vinterberg Weng, journalistChristoffer Ranhauge, journalistIndholdDet blev en sommer, hvor Ukraine kunne sende de første danske F-16 fly mod de russiske styrker. Til gengæld kan Boeings rumkapsel ikke sende to amerikanske astronauter hjem igen. De skulle have opholdt sig på ISS i 10 dage. Nu er der gået 60, og de kan lige så godt forberede sig på at holde jul 400 kilometer over hovedet på resten af familien.Transformator samler op på en række af de spørgsmål, sommerferien efterlod sig, mens rosevinen skulle holdes kold og badebukserne tørre. Vil det overhovedet give Ukraine nogen fordel med de F-16 fly, eller er det bare for besværligt? Og hvorfor hopper astronauterne ikke bare på Dragon kapslen fra SpaceX, så de kan komme hjem til jul?Det svarer vi på og sender et kritisk blik gennem den "Aftale om et grønt Danmark" som regeringen udsendte lige før ferien og dermed gav klimaorganisationer og -journalister lektier for. For det lyder fint, at vi skal have fiskene og bierne tilbage. Men der er altså et par selvpåførte benspænd gemt i teksten, som vi lige finder frem.Og benspænd var der nok af, da computere verden over gik i blå skærm. Historiens største it-nedbrud blev crowdstrike undnævnt til. Vi ser på, hvad der skete og analyserer forklaringen, der netop er faldet i en ny rapport.Endelig er der historien, der er blevet et fast sommerindslag i aviserne på linje med test af koldskål og ubehjælpsomme turister på cykel: Billedet af biler på motorvejen med vand op til taget efter et grundigt skybrud. Vi ser på en løsning. .LinksDanske F-16-fly klar til kamp i Ukraine: Her er tre styrker og tre svaghederBiler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem«Analyse: Grøn trepart vil redde torsken før bienCrowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere nedHvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over Crowdstrike
-
I gamle dage var det nemt at afpasse elproduktionen efter forbruget ved at skrue ned for kraftværkerne. Med solceller og vindmøller bliver det svært. Og så skal vi på jagt efter al den jord, der skal findes til den store landbrugsplan. Og endelig et par gode råd til, hvordan du forhindrer bigtech i at anvende dine persondata.Vært: Henrik HeideMedvirkende: Liv Bjerg Lillevang, journalist IngeniørenIda Nynne Daarbak Reislev, jurist i forbrugerrådet TænkBjørn Godske, journalist IngeniørenLinksEn solrig søndag slap Energinet med skrækken – men er bekymret for sommerenIngeniøren udpeger landbrugsjord: Her vinder vi på både klima og miljøGrøn aftale om landbruget: Redskaberne til en hurtig forandring af Danmark ligger klarFisk og ålegræs vender tidligst tilbage til fjordene i 2050
-
Det lyder på mange måder som en film: Gennem godt tre år kunne det amerikanske forbundspoliti (FBI) læse med, når nogle af verdens førende narkokarteller, bandeforbrydere og lejemordere kommunikerer med hinanden. Finten er, at FBI sammen med australsk politi og en række europæiske lande er lykkes med at udbrede den krypterede app ANOM til at være mange hårdkogte kriminelles foretrukne kommunikationskanal.De har plantet en bagdør i ANOM, der gør det muligt at læse beskeder, som forbryderne sender til hinanden. Og fordi en it-mand med udsigt til fængsel, der allerede er del af miljøet som forsyner kriminelle med krypterede specialtelefoner, indvilliger i at bygge og sprede ANOM i kriminelle kredse, så bliver app'en hyperpopulær. Ja, faktisk så bæres succesen af, at gangstere anbefaler den til hinanden.»I starten af ANOM kan FBI kun læse beskeder, men efterhånden tilføjes GPS-tracking, voice-beskeder, tagging og features, der minder Twitter og andre sociale medier. De laver dybest Facebook for organiseret kriminalitet,« siger forfatter og journalist Joseph Cox, der netop har udgivet bogen 'Dark Wire'. I denne udgave af Transforamtors 2. sektion - Transformator Tech - har vi et interview med forfatteren.Vært: Peter Christian Bech-NielsenMedvirkende: Joseph Cox, forfatter og journalistLinksGlem den sorte svane - denne kæmpe aflytningsoperation skabte Facebook for organiseret kriminalitet
-
Danskerne strømmer til købmænd og byggemarkeder efter Fåborg leverpostej, peanutbutter, vanddunke og FM radioerne med håndsving. Men var der ikke noget med, at FM skulle nedlægges? Vi tester en model med både radio og lommelygte, mens det opklares, hvorvidt DAB eller FM skal redde os i en krise uden strøm.Noget andet, der kan forsvinde under en krise, er vandet. Vi er jo alle blevet opfordret til at sikre os tre liter vand pr. person pr. døgn. Det er nemt at forstå. Men det er svært at hente dunkene, hvis man ligger på plejehjem eller går på efterskole. Der er ganske enkelt ingen plan for de danskere, der ikke opholder sig derhjemme. Er man ude, er man ikke privat - og så en man ikke dækket af anbefalingerne. Som det ser ud lige nu, er der ingen myndigheder til at tage sig af de titusindvis af mennesker, ddet handler om.Endelig skal vi drikke gravøl over Fisker Ocean. Elbilen fra den succesrige danske bildesigner Henrik fisker, der blev markedsført i en strålende aura af bæredygtighed men endte i en suppedas af software fejl. Nu har firmaet søgt om konkurs og sendt de mange ejere af en Fisker Ocean ud på Herrens mark, hvor service, garanti og reservedele ikke længere findes. Kan man sælge sådan en bil igen?Vært: Henrik HeideMedvirkende: Laurids HovgaardCasper BrixBjørn GodskeFM radio med drejehåndtagI denne uges Transformator xxx.LinksSommerrabat på jobannoncer41.000 plejehjemsbeboere må tørste hvis krisen rammer: Der er ingen tankvogne til vandFM-radio er bedst i krisesituation – men skal lukkes: Uklogt, siger ekspert
-
Vært: Henrik HeideMedvirkende: Louise Olifent, Peter Christian Bech-Nielsen og Mie StageDet har rejst en voldsom debat, at Meta med Facebook og Instagram vil have os til at skrive en begrundelse til firmaet, hvis vi ikke ønsker, at vores persondata - samlet siden sociale mediers morgenstund - blive brugt på at træne deres kommende AI. Klagerne vælter ned over firmaet, mens Transformator både fortæller om baggrunden og giver tips til, hvordan og hvad man skal skrive til Meta for at slippe ud af datagrebet. Her er hvad du skal gøre i Facebook-browser:Klik på dit konto-ikon øverst til højreKlik 'Indstillinger og privatindstillinger'Klik 'Indstillinger'Scroll ned i sektionen til venstre og klik på 'Administration af dine oplysninger'Sig 'Ja' til, at din anmodning er relateret til AI hos MetaUdfyld formularen og indsend denNår det nu er lykkedes SpaceX at sende verdens største raket - Starship - afsted fra affyringsområdet i Texas og lande den igen, så er det tid for Rumnyt i Transformator. Nu landede den ganske vist i Den Mexikanske Golf og gik til bunds med det samme. Men landingen lykkedes, og SpaceX er et skridt nærmere deres mål om at flyve tilbage til affyringsområdet og genbruge raketten. På den måde sparer SpaceX materialer, arbejdskraft og de 33 Raptor-motorer, som har en værdi i omegnen af én million dollar stykket. Vi gennemgår den vellykkede flyvning.Eske Willerslev fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet (KU) er nok mest kendt for sine DNA-studier af oldtidsskeletter og neandertalere. I sidste fik han imidlertid en helt ny rolle, da han indtog pladsen bag vidneskranken i Retten i Næstved, som i disse dage har fokus på den såkaldte Korsør-sag, der startede som en kidnapningssag af en 13-årig pige fra Kirkerup ved Slagelse, men som siden også har koblet tiltalte til drabet på Emilie Meng i 2016. Tiltalte, som er en nu 33-årig mand fra Korsør, nægter at have noget med Emilie Meng-sagen at gøre, men sagerne bliver alligevel undersøgt i detaljer, og her er DNA-analyser vigtige parametre.Det er Retsgenetisk Afdeling på KU, der står for DNA-analyserne, og her kom det frem under retsmødet, at der er fundet DNA på en rulle tape i tiltaltes hjem, der med overvejende sandsynlighed stammer fra Emilie Meng. Der blev også fundet en Netto-pose nærheden af den sø, hvor liget af Emilie Meng blev fundet et halvt år efter, hun forsvandt. I den lå blandt andet et par bukser, og de kom til at spille en vigtig rolle for dagens retsmøde, som Ingeniøren overværede. Retsgenetikerne havde ikke fundet mandligt DNA på bukserne, og derfor var der ikke noget, som umiddelbart pegede på den tiltalte, men Eske Willerslev havde fundet noget andet. Vi ser på forskellen i de to metoder til at analysere DNA.LinksStjerneforsker fører an i AI-protest, hvor brugere sletter deres Facebook-profilerEske Willerslev vidnede i Emilie Meng-sag: Sådan læste han nedbrudt dna
- Laat meer zien
