Afleveringen
-
For den danske mester på marathondistancen er målet klart inden weekendens 42,2 kilometer i København.
Hvis Jacob Simonsen vil til sommerens olympiske lege i Paris, skal han igen blive dansk mester og samtidig løbe ind i tiden 02:10:20. Det kræver, at han har diamanter i benene, for den tid vil være cirka et minut hurtigere end karrierens foreløbigt hurtigste marathon.
Hvordan forbereder man sig på så klar en mission? Og tror Jacob Simonsen på egne evner?
Vært: Emil Schiønning. -
Det endte med et knebent nederlag på et enkelt mål, da Aalborg Håndbold i sidste uge besøgte ungarske Veszprém i den første af to kvartfinaler i Champions League. Onsdag aften bliver det afgjort, hvilket af de to mandskaber der løber med den eftertragtede billet til Final 4.
Og selvom Aalborg leverede en stærk indsats på udebanen, er det nok stadig ungarerne, der løber med favoritværdigheden.
Eller er det? DR Sportens håndboldkommentator Frederik Lindved vurderer holdene ud fra fire kriterier for at afgøre, hvem der står stærkest til den altafgørende duel i Gigantium.
Vært: Emil Schiønning -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
De er med afstand det mest succesfulde hold i Champions Leagues historie. Derfor er det også oplagt at pege på Real Madrid, når der skal udvælges en favorit i dette års udgave af verdens fineste klubturnering, der i denne uge tager hul på semifinalerne.
Men så nemt skal det ikke være. I dagens afsnit af Tyvstart har DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul fået til opgave at finde fem argumenter for, at Real Madrid ikke vinder pokalen med de store ører for 15. gang i klubbens historie.
Vært: Emil Schiønning -
Kevin Magnussens holdkammerat, Nico Hülkenberg, skifter væk fra Haas efter sæsonen. Det har givet nyt liv til den danske drøm om endnu en Formel 1-sæson til Kevin Magnussen, selvom intet er sikkert endnu.
Kabalen om de 20 sæder i motorsportens kongeklasse er et evigt tema, men hvordan er det egentlig som kører, at det primære job er at sikre sit sæde i den kommende sæson? Og hvor tæt er Kevin Magnussen på at lykkes med det? Det svarer Formel 1-ekspert Peter Nygaard på i dagens episode.
Vært: Emil Schiønning. -
Et køkken, en særlig hjertemedicin og 23 kinesiske svømmere har kastet Det Internationale Antidopingagentur, WADA, ud i en gigantisk krise.
For få dage siden afslørede det tyske medie ARD, at WADA - trods positive dopingprøver - valgte ikke at udelukke 23 kinesiske svømmere fra OL i Tokyo i 2021, hvor halvdelen efterfølgende vandt medaljer.
Afsløringerne har medført massiv kritik og vrede mod de internationale dopingbekæmpere, som blandt andet bliver anklager for at stikke en kniv i ryggen på alle dem, der kæmper for en ren sportsverden.
Derfor spørger Tyvstart i dag, om vi kan have tillid til WADA, eller om det er tid til en reform af det internationale antidoping samarbejde.
Vært: Kresten Mosbæk. -
Dansk roning og OL-medaljer har i næste 20 år været synonym med hinanden.
Med Guldfireren i spidsen har de danske kraftmaskiner i årtier tilhørt verdenselite på vandet.
Men siden letvægtsfireren blev pillet af programmet efter OL i Rio i 2016, har dansk roning ledt efter en lige så succesfuld medaljeformel.
Og med under 90 dage til de første rokonkurrencerne ved OL i Paris, er kun én roer kvalificeret til sommerens lege.
Derfor spørger Tyvstart - på dagen for første startskud ved EM i roning i Ungarn - om dansk roning er i krise, eller om vi stadig kan forvente flere medaljer til OL-samlingen.
Vært: Kresten Mosbæk -
Er den perfekte baghånd, den rene helflugter eller stangspringerens svæv i luften kunst på linje med malerier, skulpturer eller stor poesi?
Kunst og sport er for nogle mennesker en og samme ting - særligt for paraatleten Bjørk Nørremark.
For udover at være en dygtig længdespringer, der drømmer om sit andet PL i træk, er hun samtidig kunstner på fuldtid.
Derfor spørge Tyvstart hende, om sport er kunst? Og om sport kan inspirere til kunst?
Vært: Emil Schiønning -
Klassiker-sæsonen er overstået. Det er tid til at skifte fokus fra brosten og lange endagsløb til kortere distancer og flere etaper.
Mads Pedersen og resten af feltet har gjort, hvad de kunne, men har været oppe imod overmagten i form af Mathieu van Der Poel og Tadej Pogacar, der har udvist uhyggelig styrke i forårsklassikerne. En overmagt, som også hviler på skuldrene af flere voldsomme styrt, der har sat de andre favoritter ud af spillet.
Kan man som dansker være tilfreds med resultatlisten efter årets tidlige højdepunkter? Og er cykelsporten ved at blive for kedelig, når det altid er de samme der vinder igen og igen og igen? Det spørger Tyvstart DR Sportens cykelkommentator Tobias Hansen om i dag.
Vært: Emil Schiønning -
En af landets største håndboldklubber er på randen af nedrykning.
TTH Holstebro møder mandag Skive i den første af potentielt tre direkte opgør om nedrykning til 1. Division. Det vil resultere i en helt ny hverdag for TTH, der i dag arbejder med et af ligaens allerstørste budgetter.
I dagens afsnit fortæller direktør John Mikkelsen, hvad det kan få af konsekvenser, hvis TTH Holstebro skal spille i den næstbedste række efter sommerferien.
Vært: Rikke Smed. -
Breakdanceren Rico Coker ville være et varmt bud på OL-guld til sommer. Han er tidligere verdensmester og har drømt om, at sportsgrenen breaking endelig skulle komme på OL-programmet.
Det er tilfældet ved sommerens lege i Paris, men fordi Rico Coker ikke har fået sit danske statsborgerskab, er han ikke i spil til at stille op for Danmark.
Vært: Emil Schiønning. -
Michael Mørkøv får snart meget travlt. Han er hentet til Astana for at sikre en sidste og rekordtagende Tour-etapesejr til Mark Cavendish, han skal genvinde OL-guld i banecykling, og så er han udtaget til at køre for Mads Pedersen ved det olympiske linjeløb.
I dagens Tyvstart fortæller den rutinerede cykelstjerne, hvordan man holder så mange bolde i luften, og hvor meget der skal til, for at sommeren kan kaldes en succes.
Vært: Emil Schiønning. -
Peter Rosenmeier har vundet medaljer ved alle de fem paralympiske lege, han har deltaget i.
Til sommer sætter han kursen mod Paris og sit sjette PL, og det er med drømmen om endnu en triumf. Men det er samtidig med bagagen fyldt med erfaring fra en karriere, hvor han kan huske tilbage på tiden, hvor parasport var langt fra fjernsyn og overskrifter. I dag følger hele Danmark med, når Rosenmeier står ved bordtennisbordet, og det er en triumf i sig selv.
Vært: Rikke Smed. -
For første gang i mere end et år er Holger Rune ikke blandt verdens 10 bedste spillere.
Danskerens exit i Monte Carlo har kostet på verdensranglisten, selvom hans første turnering i årets grussæson egentlig lovede godt for foråret. Dagens episode tager en rundtur i tennisverdenen, for de næste måneder er meget vigtige for både Holger Rune, Clara Tauson og Caroline Wozniacki.
Vært: Rikke Smed. -
Badmintonspilleren Anders Antonsen vandt søndag EM-guld. Danskeren er i storform, og drømmene om en OL-medalje tager til i styrke.
Ved samme turnering røg Viktor Axelsen ud i semifinalen. Den ellers sejrsvante superstjerne har haft et svært år på banen.
Hvem er bedst af dem? Skal vi frygte, at de ikke rammer topformen i Paris? Og hvad kan det blive til ved OL? Det svarer den danske landstræner på i dagens afsnit af Tyvstart.
Vært: Rikke Smed. -
Der er kastet grus i det olympiske maskineri, og skurken er Sebastian Coe, præsident i Det Internationale Atletikforbund (IAAF). Forbrydelsen? Han har lovet guldmedaljevindere i atletik til sommerens OL i Paris 350.000 kroner oven i hatten.
Historisk har atleter aldrig fået en økonomisk bonus fra officiel hånd for at vise sig frem til OL. Det vil IAAF nu lave om på.
Beslutningen har pustet til en gammel flamme. For ødelægger den her slags nye tiltag selve den olympiske hånd og truer legenes fremtid?
Vært: Emil Schiønning -
Den tyske fodboldklub Bayer Leverkusen er i gang med en fantomsæson.
Med lidt over en måned tilbage har klubben endnu ikke tabt en fodboldkamp og står med muligheden for at vinde hele tre trofæer.
I weekenden kan holdet blive tysk mester for første gang, hvis Werder Bremen bliver besejret på hjemmebane. Dermed kan klubben endegyldigt slippe af med prædikatet som den evige 2'er efter i årtier at have været lige ved og næsten.
Manden bag succesen er 42-årige Xabi Alonso, der trods en fantastisk spillerkarriere, var helt grøn som træner, da han satte sig på Leverkusen-bænken for halvandet år siden.
Tyvstart ser i dag nærmere på træneren og klubben, der har bjergtaget Fodboldeuropa.
Vært: Mads Thyrsted -
Hele tre gange har Sandra Toft misset OL, selvom hun har haft gode muligheder for at få drømmen opfyldt. Undervejs har hun tvivlet på, om det nogensinde lykkes.
Nu er Danmarks OL-billet i hus, og spørgsmålet er, om hun kan undgå uheld og blive udtaget til sommerens store slutrunde. Nager frygten for at blive skadet? Og hvorfor er OL så specielt for håndboldspillere?
Det svarer hovedpersonen på i dagens afsnit af Tyvstart.
Vært: Mads Thyrsted. -
Bøder for fansenes brug af pyroteknik koster Superliga-klubberne millioner af kroner. På trods af dette bliver der brændt flere romerlys af end nogensinde før. Sanktioner rammer endda også fansene direkte, som i mandagens kamp hvor Brøndby IF's stemningsafsnit, Sydsiden, var lukket.
Har dansk fodbold et problem med fyrværkeri på tribunerne? Hvor stort et problem er det for klubberne? Og kan det løses? Det får du svaret på i dagens afsnit af Tyvstart.
Vært: Emil Schiønning. -
Var Paris-Roubaix en skuffelse eller historisk succes for Mads P? Hvorfor kan det være relativt nemt for Vingegaard at komme sig over det brækkede kraveben? Og er det den rigtige trup, der er blevet udtaget for Danmark til OL i cykling?
Det får du altsammen svaret på i dagens afsnit af Tyvstart, hvor vi tager på rundtur i den danske cykelverden.
Vært: Emil Schiønning. -
Ubehagelige billeder rullede over skærmen, da Jonas Vingegaard torsdag brækkede kravebenet og flere ribben i Baskerlandet Rundt. Cykelkommentator Tobias Hansen giver seneste nyt om den danske verdensstjerne.
Derudover, fortæller bokseren Sarah Mahfoud om sit store titelbrag på lørdag i Las Vegas. For den tidligere verdensmester har fået en uventet mulighed for at genvinde sit VM-bælte. Hvordan er kampen kommet i stand? Er det sidste chance for at komme tilbage på toppen? Og hvad vil en sejr betyde?
Det svarer den danske bokser på i dagens afsnit af Tyvstart.
Vært: Emil Schiønning. - Laat meer zien