Afleveringen
-
I denne sidste episode af “Uganda - rejsen mellem to verdener”, tager vi til et pulserende madmarket, hvor vi kaster os ud i en overraskende opgave — en skraldeindsamling arrangeret med lokale kræfter, der viser, hvordan skønhed og bæredygtighed kan spire frem i et hjørne af byen, hvor turister sjældent vandrer.
Fra markedets larmende liv går turen videre til en oplevelse af helt anden kaliber. Vi sejler på den mægtige Nil og opdager dens hemmeligheder og de udfordringer, der truer dens eksistens. Guidet af lokale eksperter og omringet af Ugandas enestående fauna, får vi - eleverne - et dybere indblik i, hvordan miljø, kultur og turisme flettes sammen i denne ældgamle flod.
Aftenen falder på ved Jinja Nile Resort, hvor luksus møder natur. Her, ved flodbredden, runder vi dagen af med en stjerneklar himmel og et uventet møde med de langfingrede aber, der stjæler pandekager fra morgenbuffeten.
Men eventyret slutter ikke, som ventet. En flyaflysning i allersidste øjeblik forlænger vores ophold, og giver os mere tid til at fordøje de mange indtryk. Fra pulserende markeder til det stille flodvand, Uganda har vist sig fra sine mange facetter.
Fortæller: Laurits
Skrevet af Anette Lilleøre med hjælp fra Anders Guldberg og Maren Lemb
Produceret af hearHEAR
Podcasten er lavet i samarbejde mellem Caritas Danmark og 9C fra Niels Steensen Grundskole, støttet af Udenrigsministeriets Globus Pulje.
Tag med os på denne sidste rejse og oplev Uganda, som du aldrig har set det før. -
... efter 5 dage krydser Night Rose og hendes 2-årige barn grænsen til Uganda.
De bosætter sig i Bidi Bidi flygtningelejren. En landsby, der på få år bliver en af verdens største flygtningelejre.
De fleste flygtningelejre er bevogtede og isolerede. Her er undtagelsen: Der er hverken indhegning eller sikkerhedsvagter i Bidi Bidi-flygtningelejren i det nordvestlige Uganda, der huser over en kvart million sydsudanesere, der er blevet drevet på flugt af borgerkrig og hungersnød.
Uganda er det land i Afrika, der tager imod flest flygtninge, mestendels fra Sydsudan, men også fra Congo og Burundi – og er kendt for sin progressive flygtningepolitik, der tilskynder flygtninges aktive deltagelse i samfundet.
Det er Bidi Bidi-flygtningelejren – der er på vej til at blive en rigtig, om end primitiv, by – et eksempel på. Da der i sensommeren 2016 kom en ny tilstrømning af flygtninge fra Sydsudan, besluttede regeringen sig for at rydde området, hvor der oprindeligt kun lå en håndfuld landsbyer, for skov og anlægge nye veje.Flygtningene, der kommer til Bidi Bidi, får et lille stykke land, som de kan bruge til at dyrke afgrøder, og der er en løbende udveksling med værtssamfundet.
Det betyder dog ikke, at alt er i orden. Leveforholdene er kritisable, og der er blandt andet knaphed på fødevarer, ringe adgang til rent drikkevand, sanitet og så ... forsvinder skovene rundt om flygtningelejren.
--------
Fortæller: Flora
Medvirkende: Cathrine Bianca Christensen
Skrevet af Anette Lilleøre med hjælp fra Anders Guldberg og Maren Lemb
Produceret af hearHEAR
Podcasten er lavet i samarbejde mellem Caritas Danmark og 9C fra Niels Steensen grundskole, og støttet af udenrigsministeriets Globus pulje. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Rejseberetningen fra Uganda fortsætter!
Vi kører ud på landet, hvor vejene er røde, højtalere er store som små campingvogne, og hvor et bestemt lokalsamfund har fundet nøglen til (lidt) mere velstand.
Her ude bor Simon. Simon har 11 børn, en gris, en lille mark og ikke særlig mange penge - men det går godt for Simon.
Trods de økonomiske udfordringer, Simon og hans familie står overfor hver dag, har de fundet en måde at trives på. Ved at deltage i et kooperativ sammen med andre lokale landmænd, har Simon og hans naboer skabt et netværk, der ikke kun øger deres indtjening, men også styrker deres samfund. De deler ressourcer, viden og arbejdskraft, hvilket gør dem i stand til at opnå bedre priser for deres afgrøder og forbedre deres levevilkår betydeligt.
I denne episode dykker vi ned i, hvordan kooperativet fungerer, og hvilken forskel det har gjort for Simon og hans familie. Vi følger deres dag fra solopgang til solnedgang, deltager i høsten og ser, hvordan et fællesskab sammen kan tackle de udfordringer, som livet i fattigdom byder på. Mød de hårdtarbejdende medlemmer af kooperativet, hør deres historier og opdag, hvordan en lille gruppe menneskers beslutsomhed og samarbejde kan skabe håb og muligheder, selv under de mest krævende forhold.
--------
Fortæller: Flora, Laurits, AndersMedvirkende: 9C m.fl.
Skrevet af Anette Lilleøre med hjælp fra Anders Guldberg og Maren Lemb
Produceret af hearHEAR
Podcasten er lavet i samarbejde mellem Caritas Danmark og 9C fra Niels Steensen grundskole, og støttet af udenrigsministeriets Globus pulje. -
Under Ugandas brændende sol mødes to verdener i en kamp, hvor ord og handlinger bliver broer mellem kulturer. For det er kampdag!
Hvem kåres til vinder og hvem til taber, inden solen går ned: Danmark eller Uganda?
Dagens “landskamp” byder på debatter om klimaændringer, hvor hver sætning vejes for sin vægt i verden, og en fodboldkamp, hvor spillet på fodboldbanen bliver en metafor for større kampe, der står i livet. Men netop som Uganda trækker fra … træder en dansk præst ind på scenen og bliver en uventet helt.
"Kampdag i Uganda" er en rejseberetning, hvor fordomme og oplevelser væves sammen i et farverigt tæppe af menneskelig stræben og håb for fremtiden, men samtidig også en rejseberetning, hvor kampresultatet måske ikke er så vigtigt som de møder, der opstår undervejs. Så, hvad vil du tage med fra denne dag …
Klar til kamp?
--------
Fortæller: Flora
Medvirkende: 9C m.fl.
Produceret af hearHEAR
Podcasten er lavet i samarbejde mellem Caritas Danmark og 9C fra Niels Steensen grundskole, og støttet af udenrigsministeriets Globus pulje. -
Rejsen begynder ...
I oktober 2023 rejste Caritas Danmark sammen med en 9.-klasse fra Niels Steensens Gymnasium til Uganda for at besøge flere af vores projekter og mødes med ugandiske unge. Første stop var naturligvis Caritas Ugandas hovedkontor i Kampala. Du kan gå i elevernes fodspor ved at lytte til vores podcast fra turen.
Turen skulle indføre eleverne i verdensmålene og internationalt udviklingssamarbejde.
Undervejs blev der indsamlet affald, plantet træer, debatteret om klima og studeret bæredygtigt og innovativt landbrug.
1000 tak til Caritas Uganda og Community Integrated Development Initiatives-CIDI samt alle de elever, undervisere, ungdomsgrupper og familier i Uganda, som tog så varmt imod eleverne fra 9.C på Niels Steensens Gymnasium.
--------
Fortæller: Flora
Medvirkende: 9C m.fl.
Produceret af hearHEAR
Podcasten er lavet i samarbejde mellem Caritas Danmark og 9C fra Niels Steensen grundskole, og støttet af udenrigsministeriets Globus pulje.