Afleveringen
-
Et børneliv fyldt med leg og bevægelse, gode børnefællesskaber samt trygge og støttende relationer, der klæder barnet på til at håndtere udfordringer, er fundamentet for et sundt voksenliv med høj livskvalitet.
Selvom Danmark bestræber sig på at modvirke ulighed i børns trivsel, ligger vi under OECD-gennemsnittet. Udfordringer i det tværprofessionelle samarbejde og problemer med at omsætte viden til praksis er nogle af årsagerne.
Derfor opretter Københavns Professionshøjskole, Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden et nyt tværfagligt forskningscenter – Center for Bedre Børneliv – med særlig fokus på de mindste børn. Med et budget på 250 millioner kroner over ti år, skal centret bidrage til mere praksisnær forskning, der kan forbedre velfærden for de mindste.
I denne denne episode af Velfærdsprofeten, har vi inviteret centerchef Janne Hedegaard Hansen i studiet til en samtale, hvor hun deler sine visioner for centret og forklarer, hvordan det nye forskningscenter skal styrke brugen af forskning i praksis.
-
I denne episode af Velfærdsprofeten har vi inviteret Martin Storm Andersen – der er lektor ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og underviser på matematikvejlederuddannelsen – i studiet for at dele sine erfaringer og indsigter om undersøgende matematik.
Undersøgende matematik handler om at lade eleverne opdage og udforske matematiske sammenhænge. Dette gør ikke kun undervisningen mere interessant og engagerende. Det hjælper også eleverne med at udvikle kritisk tænkning, kreative problemløsningsevner og en dybere forståelse af matematiske begreber, hvilket er afgørende for deres dannelse og livsduelighed.
En af de store didaktiske fordele ved undersøgende matematik er, at det motiverer eleverne. Når eleverne selv får lov til at undersøge og finde sammenhænge, bliver de mere engagerede i undervisningen. Dette skaber en dynamisk læringsproces, hvor eleverne ikke blot lærer at løse opgaver, men også forstår de underliggende principper og anvendelser af matematik.
I udsendelsen kan du blandt meget andet høre, hvordan Martin bruger Platons hulelignelse til at beskrive, hvad matematik er. I hulelignelsen ser vi skyggebilleder af idealernes verden. Når vi arbejder med matematik, laver vi repræsentationer af virkeligheden gennem konkrete eksempler og metoder – fx retvinklede trekanter.
Martin understreger, at undersøgende matematik giver eleverne mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer til at navigere i en kompleks verden. Og han foreslår, at man starter med åbne aktiviteter, hvor eleverne selv kan definere problemstillinger og metoder. Dette kan være en udfordring for både lærere og elever. Derfor er det vigtigt at skabe trygge rammer med plads til eksperimenter og fejl.
Her er de væsentligste referencer, som Martin Storm-Andersen refererer til i interviewet:
Blomhøj, M. (2021). Samspil mellem fagdidaktisk forskning og udvikling af matematikundervisning-belyst gennem erfaringer fra et udviklingsprojekt i undersøgende matematikundervisning. Sammenlignende fagdidaktik, (6), 29-50.Boaler, J. (2022). Mathematical mindsets: Unleashing students' potential through creative mathematics, inspiring messages and innovative teaching. John Wiley & Sons.Brousseau, G., Sarrazy, B., & Novotná, J. (2020). Didactic contract in mathematics education. Encyclopedia of mathematics education, 197-202.Systemisk Klassekammerathjælp sykl.kp.dk Yackel, E., & Cobb, P. (1996). Sociomathematical norms, argumentation, and autonomy in mathematics. Journal for research in mathematics education, 27(4), 458-477. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
I denne episode af Velfærdsprofeten, som er anden del af miniserien om Demokrati i børnehøjde (den første del finder du her), har værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius inviteret Ejvind på 7 år i podcaststudiet for at høre hans bud på, hvordan man som lærer kan bidrage til at skabe en skole, som det er rart at være barn i.
Ejvind er nemlig en rigtig børneekspert, for han har prøvet at gå på en skole, hvor han var uden for det sociale og faglige fællesskab. Han er nu flyttet til en ny skole, hvor han oplever, at han trives.Lyt med og hør, hvordan Ejvind beskriver sin erfaringer med at blive mødt og lyttet til i dét, han kalder for Drømmeskolen og Mareridtsskolen.
-
Du har nok hørt om Borup Skole i Køge Kommune. En skole, der siden begyndelsen af 2024 har taget mange overskrifter i forskellige medier: Anmeldelser om krænkende adfærd blandt eleverne, involvering af politi og ministeriet, samt adskillige artikler og indslag med udtalelser fra vrede og bekymrede forældre. Kort efter sagen i Borup fulgte endnu en sag i Agedrup nær Odense.
Fælles for de to sager er, at medierne i deres omfattende dækning af sagerne brugte begreber som voldtægt, krænker, gerningsmand og offer. Der er ikke langt fra terminologien om ’de gode mod de onde’ til at reaktionsmønstret bliver sanktioner og bortvisning. Men er det nu også den rette løsning at ty til? Bortvisning og sanktioner risikerer nemlig ofte at forværre problemstillingerne og skabe nye samfundsmæssige problemstillinger, siger flere eksperter.
De her sager er gode eksempler på det, der kaldes vilde problemer. Defineret som store, komplekse og ofte sammensatte problemer, der ikke kan løses med enkle og kendte løsninger: ”Hvis vi skal løfte folkesundheden, have flere hænder ud på arbejdsmarkedet, hjælpe de socialt udsatte, imødegå børn og unges mistrivsel eller på den store klinge fikse klimakrisen, så kræver det noget helt andet af os”, udtaler Sigge Winther som er stifter af INVI (Institut for vilde problemer). Og her er vi i Danmark altså langtfra imponerende i vores problemløsning. Endnu i hvert fald.
Men hvis ikke sanktioner, hvad skal ledelserne så gøre?
Måske kan en del af svaret findes i Brøndby Kommune. Her har projektet Ledelse på tværs gennem en årrække systematisk medvirket til at etablere et samarbejde mellem ledere fra Social- og Sundhedsforvaltningen samt Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen med henblik på at styrke den kommunale ungeindsats (KUI) på tværs af sektorer, strukturer og fagligheder, så flere udsatte unge, kommer i uddannelse eller beskæftigelse.
Hvad har projektet i Brøndby til fælles med Borup Skole i Køge, tænker du måske?For at skabe gode bæredygtige løsninger er genstandsfeltet i begge tilfælde ledelse og ledernes samarbejde omkring udvikling og kvalificering af en koordineret indsats.
Betyder det, at vilde problemer kan løses gennem ledelse og ledernes samarbejde på tværs? Og i så fald: Hvorfor er det ofte så vanskeligt at etablere? Hvilke strukturelle og faglige barrierer skal nedbrydes? Og hvordan håndteres samfundsmæssige krav og forventninger om effekt – særligt i sager med politisk bevågenhed?
Det undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius i denne episode af Velfærdsprofeten.
Til at svare på spørgsmålene har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter fra området Ledelse ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i studiet: chefkonsulent Ole Thestrup, der fungerede som konstitueret skoleleder på Borup Skole, da Køge Kommune igangsatte en ekstern advokatundersøgelse af sagerne – samt lektor og ph.d. Rikke Horup, som med en særlig aktionsforskningsvinkel har fulgt projektet Ledelse på tværs i Brøndby Kommune fra start.
-
Denne episode af Velfærdsprofeten er den første af i alt to udsendelser om Demokrati i børnehøjde..
I Danmark spiller grundskolen en vigtig rolle i at introducere børn til demokratiet. Ifølge folkeskoleloven skal skolens virke således ”være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Det foregår ofte gennem fx debatter, elevråd, skolevalg og besøg på rådhuse eller i Folketinget.
Denne tilgang er imidlertid udtryk for en særlig måde at gøre sin stemme gældende, hvor børns synspunkter systematisk bliver underordnet voksnes. Det siger forsker Maria Louise Larsen Hedegaard, som velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret i podcaststudiet til en samtale. Her udfolder forskeren argumenterne i sin ph.d.-afhandling, der tager afsæt i den nye forskningsretning 'childism'.
Udgangspunktet i ’childism’ er, at barnet allerede lever et liv, som det oplever og deltager i, og som det tænker og taler om og har holdninger, meninger og ideer til. Barnet er med andre ord allerede et politisk subjekt, ligesom voksne, det vil sige en borger i samfundet, som kan tænke, handle, føle og udtrykke sig.
-
Er tidens idealer for forældreskab foreneligt med et realistisk og rimeligt skole-hjem-samarbejde?
Snart åbner dørene til et nyt skoleår. For en lang række forældre og børn er det også begyndelsen på et forhåbentlig godt og frugtbart skole-hjem-samarbejde. Men forældresamarbejdet er ikke altid en let størrelse.
Undersøgelser blandt lærerne peger på, at mange ikke føler sig godt nok klædt på til samarbejdet; at de ikke har tilstrækkelig tid; og at forældrene blander sig meget i deres guldklumpers trivsel – til tider for meget.
På den anden side oplever 38 procent af forældre til børn, der mistrives, at skolen direkte eller indirekte giver dem skylden for dette. Det viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn fra oktober 2022 med besvarelser fra 1.031 forældre til børn i folkeskolen.
På hjemmesiden hørende til magasinet Skolebørn – som udgives af organisationen Skole og Forældre – kan man således med få klik læse sig ind i overskrifter som ”5 forældre-tiltag, der kan styrke fællesskabet i klassen” eller ”5 grunde til at du skal engagere dig i klassefællesskabet”.
Men har forældrene bevæget sig for meget ind på de fagprofessionelles domæne? Og er forældresamarbejdet overhovedet nyttigt i forhold til at styrke trivsel og inklusion?
Disse spørgsmål granskes i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret forfatter, sociolog og ph.d. Maria Ørskov Akselvoll i studiet til en samtale om, hvilken betydning tidens idealer for forældreskab har i forhold til skole-hjem-samarbejdet.
Velfærdsprofeterne får også besøg af adjunkt Mia Lund Kongsbak fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Mia har tidligere arbejdet med pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), og hun fortæller blandt meget andet, hvordan børn i udsatte positioner ofte bliver ekstra udsatte, når forældrene skal stå for trivselsarbejdet.
Værterne kommer naturligvis også omkring AULA og den til tider endeløse række af trivselsarrangementer. Og om behovet for flere grænser og rammer – sat fra de professionelles side – så samarbejdet bliver både realistisk og rimeligt.
-
I tidligere udsendelser fra Velfærdsprofeten har vi undersøgt, hvordan fænomenet moralsk stress er gennemgående som en afgørende forklaring på, at lærere forlader eller overvejer at forlade folkeskolen.
På Brønshøj Skole er – eller rettere var – man også bekendt med moralsk stress, og som en række andre skoler har man også her oplevet mange sygemeldinger, samt mistrivsel blandt medarbejdere og elever.
Og det er her vi nok bør indskyde, at hvis du allerede har stiftet bekendtskab med fænomenet (moralsk stress), vil du vide, at en af de store udfordringer ift. løsninger er, at moralsk stress mærkes individuelt, og ofte strander hos den enkelte medarbejder - der så må justere egne forventninger eller udvikle et tykkere lag ’teflon’ i en presset hverdag, hvor den nære omsorg sjældent er tilstrækkelig.
Der er altså mere end god grund til at spidse ører, når vi i denne udsendelse kigger nærmere på, hvordan Brønshøj Skole er lykkedes med at finde organisatoriske løsninger til gavn for både medarbejdere og elevers trivsel.
Da dørene åbnede til et nyt skoleår i 2023, åbnedes også dørene til en ny måde at gøre skole. Kom med indenfor!
I denne udsendelse af Velfærdsprofeten spørger vi, hvordan Brønshøj skoles omorganisering og frisættelse fra traditionelle strukturer kan hjælpe med at forebygge moralsk stress?
Vores gæst i dag er lektor ph.d. Kristian Gylling fra Københavns Professionshøjskole.
Kristian har, sammen med Anja Svejgaard Pors og Nana Vaaben, besøgt en række folkeskoler, heriblandt Brønshøj Skole, for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig ift. at blive eller forlade lærergerningen.
I dag taler vi med Kristian om omorganiseringer og frisættelse som fastholdelsesstrategi, herunder professionel og kollegial autonomi.
I undersøgelsen ’Should I Stay or Should I go’ – der er støttet af LB Fonden – har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget:
1. Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.
2. Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse.
3. Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser.
Du kan høre om de tre faktorer i udsendelse nr. 111, hvor vi også kigger nærmere på betydningen af ledelse som et værtsskab.
Du kommer også til at høre fra skolelederen på Brønshøj Skole samt hvordan lærerne og forældrene oplever den nye skolehverdag.
Dine værter er Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen
-
I dagens udsendelse runder vi vores tur rundt på Folkemødet af bag den smukke gule kirke i Allinge, hvor vi mødes med Louise Torp Kristensen og Marie Sølling Jørgensen, som begge er ansat som sagsbehandlere i Bornholms Regionskommunes Center for Børn og Familie. De har lukket afdelingen ned til minimumsbemanding fredag for at kunne deltage i Folkemødet her i Allinge.
Temaet i denne udsendelse af Velfærdsprofeten er et blik på Folkemødet fra et sagsbehandler perspektiv. Vi spørger Camilla og Louise, hvad de har hørt og set, der har været særligt spændende. Og så taler vi om, hvad det sætter gang i af tanker om egen praksis. Vi kommer bl.a. omkring både skriftlighed i sagsarbejde, moralsk stress og forråelse samt en masse andre spændende tematikker.
-
Sundhedsstrukturkommissionen har netop udgivet deres afsluttende rapport med anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenets struktur kan se ud i fremtiden.
En af de gennemgående anbefalinger i Sundhedsstrukturkommissionen er, at flere opgaver skal udlægges til primærsektoren – med henblik på at sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi hører rigtig meget om, hvordan det vil få konsekvenser for de praktiserende lægers arbejde, men det nære sundhedsvæsen er så meget mere end lægerne. At sikre et sammenhængende borgerforløb omfatter også sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl.
I dagens udsendelse fra Velfærdsprofeten undersøger vi, hvad kommissionens anbefalinger kan få af betydning for de professionelle i sundhedssektoren, samt hvilke kompetencer det kalder på.
Vi har sat Jesper Fisker stævne til en samtale om, hvilket sundhedsvæsen patienterne og de professionelle kan forvente i fremtiden.
Jesper har siddet for bordenden som formand i Sundhedsstrukturkommissionen, og så er han direktør i Kræftens Bekæmpelse og så er han også formand for Københavns Professionshøjskoles bestyrelse.
-
Forskning viser, at når medarbejdere og ledere står med ansvaret for små mennesker, der mistrives, og ikke har mulighed for at hjælpe dem – så mistrives de også selv. Velfærdsprofeten er taget til Bornholm, hvor medarbejdere og ledere i de bornholmske vuggestuer og børnehaver dagligt kæmper for at sikre alle børn en god hverdag. Men det er ikke nemt. Bornholm er præget af mange underretninger og en stram økonomi, som præger dagligdagen.
I denne udsendelse fra Velfærdsprofeten på Folkemødet, har vi sat Camilla Finne Holm stævne til en samtale om social ulighed, mistrivsel og moralsk stress i Bornholms dagtilbud.
Camilla er ansat som faglig pædagogisk leder i Bornholms Regionskommune, og så er hun forkvinde for BUPL’s lokale lederforening her på Bornholm.
Vi spørger Camilla, hvad hun er mest bekymret for, hvilke sprækker hun får øje som fungerer og hvad det kræver at skabe bæredygtige dagtilbud i fremtiden.
-
Selv om det i 25 år har været et politisk mål at reducere ulighed i sundhed, så går udviklingen desværre den forkerte vej.
I denne episode af Velfærdsprofeten skal du høre om 42-årige Maria, som i mange år kæmpede med en psykisk lidelse.
Siden hun i 7. klasse havde sin første kontakt med sundhedsvæsenet, har hun svinget ind og ud af forskellige psykiatriske afdelinger og botilbud – og efter en årrække fik hun tilkendt førtidspension. På den måde minder Marias historie om så mange andres.
Og så alligevel ikke. For efter otte år på førtidspension skete der noget, som fik Marias liv til at tage en ny og vigtig drejning. Maria fik tildelt en kontaktperson, som tog afsæt i hendes ønsker, drømme og kompetencer. Det fik Maria i gang med i uddannelse, som gør, at hun i dag har et arbejde og er blevet selvforsørgende. I dag har Maria er Marias kommet sig over sin lidelse, men vejen dertil har været lang, benhård og fuld af udfordringer.
Desværre er det ikke alle, der er så heldige som Maria. For der er ulighed i sundhed i Danmark, selv om det er 25 år siden, at det første gang blev et erklæret politisk nationalt mål at reducere ulighed i sundhed. Alligevel bliver mennesker i sårbare udsatte positioner tidligere og mere syge end resten af befolkningen. De oplever flere komplikationer, og de dør tidligere. Det gælder mennesker med handicap, og det gælder mennesker med psykiske lidelser.
Hvorfor er det sådan? Og hvordan kan vi bekæmpe ulighed i sundhed?
Det undersøger velfærdsprofeterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i denne episode, og de har derfor inviteret to gæster i studiet: Den ene gæst er sundhedsfaglig konsulent Flemming Bøchmann Andersen fra Gentofte Kommune, som med støtte fra Social- og Boligstyrelsen har igangsat en udviklingsproces, der skal bidrage til større fokus på sundhed i de sociale tilbud. Den anden gæst er Linn Sofie Aabling, der er specialkonsulent i sundhed og psykiatri ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Linn har erfaring fra den regionale behandlingspsykiatri, hvor hun har arbejdet som sygeplejerske i akutpsykiatrien samt fra Bedre Psykiatri, som er en landsforening til pårørende til mennesker med psykisk sygdom.
I udsendelsen fortæller Linn og Flemming, hvorfor det er afgørende at styrke det tværfaglige samarbejde indenfor og på tværs af de sektorer, der skal støtte og behandle mennesker i udsatte positioner – herunder at sikre, at det pædagogiske personale på de sociale tilbud i kommunerne får tilført sundhedsfaglige kompetencer, hvis vi skal reducere ulighed i sundhed.
-
Ny undersøgelse af lærernes flugt fra folkeskolen sætter fokus på skoleledelse og angiver fire vigtige roller, som skal varetages bedre.
Hvert år dimitterer tusindvis af nye lærere. Desværre forlader alt for mange hurtigt faget. Ifølge Fagbladet Folkeskolen siger fire ud af ti nyuddannede lærere således farvel og tak til folkeskolen inden for fem år.
Det er selvsagt et alvorligt problem for det danske samfund, at – ikke alene de nyuddannede men også mange af de mere erfarne lærere – vælger at forlade faget. Hvis udviklingen fortsætter, kommer de danske folkeskoler til at mangle 13.000 uddannede lærere i 2030, viser en analyse fra Damvad Analytics.
Der er derfor god grund til at undersøge, hvilke forhold, der har betydning for, om lærerne vælger at blive i lærergerningen eller forlade den.
Og det er netop temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret to eksperter fra Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i studiet: Docent Anja Svejgaard Pors og lektor Kristian Gylling Olesen.
Anja og Kristian har sammen med deres kollega docent Nana Vaaben besøgt en række folkeskoler for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig – samt hvilke former for ledelse, det kalder det på.
I undersøgelsen har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget:
Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse. Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser.Desuden peger undersøgelsen på særligt én væsentlig faktor, som går på tværs. Den handler om betydningen af at være del af et fællesskab og behovet for, at skoleledelse udøves som et værtskab. Projektet er finansieret af LB Fonden.
-
Dilemmaer og utilsigtede konsekvenser skal med i overvejelserne, når vi indfører digitale løsninger og nye teknologier på velfærdsområderne.
Danmark scorer højt på digitalisering af vores offentlige tjenester, når vi sammenligner os med resten af EU. Faktisk er vi kun overgået af Finland. Digitalisering af den offentlige sektor har da også været højt politisk prioriteret siden årtusindeskiftet – og er det fortsat.
Stat, regioner og kommuner har aftalt en fælles offentlig digitaliseringsstrategi, der beskriver, hvordan digitalisering – herunder AI – er en væsentlig del af svaret på de store samfundsudfordringer, som Danmark står over for.
Strategien udspringer altså af en forventning om, at digitalisering kan bidrage til at effektivisere og optimere den offentlige service og på den måde skabe velfærd og vækst. Det har betydet, at digitaliseringen er accelereret med rekordfart gennem løsninger som fx Digital Post, MitID, sundhed.dk og borger.dk.
Ambitionen om et mere digitalt Danmark er i udstrakt grad også blevet omfavnet af befolkningen. Ifølge Danmarks Statistik brugte 65 procent af borgere mellem 15 og 89 år således de offentlige, digitale tjenester mindst én gang om ugen i 2023.
Danskerne har da også en høj grad af tillid til de digitale løsninger. I 2023 svarede 78 procent i undersøgelsen it-anvendelse i befolkningen, at de er enige eller meget enige i udsagnet: ”Jeg har generelt tillid til offentlige, digitale løsninger.”
I samme undersøgelse udtrykker 84 procent, at de er trygge ved at kommunikere med offentlige myndigheder via Digital Post og e-Boks. Det kan skyldes, at danskerne har ret gode digitale færdigheder. Det vurderes, at 70 procent af den danske befolkning har enten ’basale’ eller ’over basale’ digitale færdigheder.
Så vi kan vel kun være begejstrerede for digitaliseringen – eller er der alligevel grund til skepsis?
Det undersøger vi i denne episode af Velfærdsprofeten, der sætter fokus på, hvad digitalisering betyder for opgaveløsning på velfærdsområdet – og blandt andet kommer omkring ’kernefaglighed’, ’digital kompetence’ og ’teknologimæthed’.
Derfor har vi inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet, som begge forsker i dig digitalisering af velfærdsstaten: Docent Anja Svejgaard Pors fra området Ledelse, Organisation og Forvaltning ved Videreuddannelsen samt lektor Stella Mia Sieling-Monas fra socialrådgiveruddannelsen.
-
I den senere tid har vi set flere eksempler på, hvordan en række offentlige institutioner med stor betydning for vores infrastruktur har været udsat for hackerangreb.
De fleste sektorer og organisationer regner i deres aktuelle beredskabsplanlægning med, at en hændelse er kortvarig og geografisk begrænset – måske fordi vi ikke har fantasi til at forestille os, at naboen eller nabobyen ikke kan hjælpe os.Men realiteterne i dag er, at et koordineret hybridangreb mod Danmark kan skabe enorme problemer for driften af samfundskritiske funktioner i meget lang tid. Vi er nemlig dybt afhængige af de digitale velfærdsinstrumenter, fx vores digitale kommunikationssystemer – men også konkrete redskaber som fx dialysemaskiner og respiratorer, hvis hospitalerne skal fungere.
Hvordan kan vi i velfærdssektoren ruste os til det nye trusselsbillede?
Det undersøger værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor de til formålet har inviteret to eksperter i podcaststudiet: Lektor Laurits Rauer Nielsen ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole samt Anders Lolk Vestergaard, som er Sikkerheds- og Beredskabskoordinator i Odense Kommune. -
De mange trivselsudfordringer på børne- og ungeområdet kalder på et fornyet fokus på omsorg og trivsel i pædagogikken.
Omsorg er et kerneområde i alle dele af det velfærdsprofessionelle arbejde, men vi mangler et fagligt sprog for den professionelle omsorg.
Hvordan kan vi forstå omsorg som en grundlæggende kompetence for pædagogisk arbejde?
Med andre ord: Hvorledes kan vi skabe et bedre fagligt sprog for omsorg på rød stue?
Det er temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger, hvad professionel omsorg er for en størrelse.
Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i studiet til en samtale om moralsk fantasi, omsorgsetik samt fælles faglige standarder for omsorg i det professionelle arbejde og meget mere: Ditte Winther-Lindqvist (ph.d. og lektor på DPU, Aarhus Universitet) samt Anne Suhr (ph.d. og adjunkt ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole)
Hvis du vil læse mere om professionel omsorg, kan du finde inspiration i nedenstående bøger, artikler, podcast, youtube-klip:
Duncan-Bendix, J. (2023. Polyadic Caring in Early Childhood Settings. (upubliceret speciale). DPU. Aarhus Universitet.Minnesota Broadcast (u.å). A Discussion of Care - Interview with Prof. Joan C Tronto. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: https://youtu.be/H-utAjZ_obc?si=o6kfB_K0GkUOgWrz
Nielsen, A. M., Kousholt, D., & Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Verdensomsorg i dagtilbud: grøn omstilling og opdragelse til noget andet end de fleste voksne kender er vanskeligt. 0-14, (3), 68-71.
Suhr, A. (Udøver), Andersen, L. (Udvikler), & Bruzelius, S. R. (Udvikler). (2023). Velfærdsprofeten #88: Godhedsmagt: når de gode intentioner tager over. Podcast, musik- og lydproduktion, KP Alumne. https://share.transistor.fm/s/785e7e71
Tronto, J.C. (1993). Moral Boundaries: A Political Argument for an Ethic of Care. New York: Routledge
Tronto, J. C. (2013). Caring democracy: markets, equality, and justice. New York: New York University Press.
Tronto, J. C. (2005), An ethic of care. In: Cudd, A E.; Andreasen, R, O. (eds.), Feminist theory: a philosophical anthology, Oxford, UK Malden, Massachusetts: Blackwell Publishing, pp. 251–263
Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Bæredygtighedspædagogik - Omsorg er nøglen til forandring og trivsel. Abstract fra 9. årlige småbørnskonference på DPU, Copenhagen, Danmark.
Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Behovet for en reformulering af den professionelle omsorg på 0-6 års området. Oplæg på konferencen.Omsorgskrise i dagtid d. 5. april 2022.https://youtu.be/7k6-zcAzVHo?si=rc3aStecgNXt21cL
Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Kærlighed og omsorg: for børn i professionelle og private relationer. I A. B. Sköld (red.), Kærlighedens kartotek (s. 161-197). Klim.
Winther-Lindqvist, D. A (2023): Omsorg i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag
Winther-Lindqvist, D. A. (Accepteret/In press). Omsorg. Aarhus Universitetsforlag. Tænkepauser
Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Omsorg i pædagogisk arbejde. (1. udg.) Hans Reitzels Forlag.
Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Professionel omsorg. I D. T. Gravesen (red.), Pædagogik : introduktion til pædagogens grundfaglighed (2 udg., s. 556-570). Hans Reitzels Forlag.
Winther-Lindqvist, D. A. (2024). Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik – det er Pandoras æske. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: Replik: Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik - det er Pandoras æske - skolemonitor.dk
-
Dette er en genudsendelse, som blev udgivet første gang i april 2022.
-
Bliver ældreplejen bedre, når den udføres af små selvstyrende teams i landets kommuner? Det undersøger vi i denne episode fra Velfærdsprofeten.
Regeringen har varslet grundlæggende forandringer af ældreplejen. Ændringerne betyder, at de ældre får mere selvbestemmelse og mere omsorg – samt at medarbejderne i ældreplejen skal bruge mere tid med borgerne og mindre tid på regler og kontrol.
Reformudspillet indeholder også en ny ældrelov, som skal sikre, at hjemmehjælpen i kommunerne som udgangspunkt skal gives af små faste teams, så de ældre, der modtager hjælpen, ikke skal møde så mange nye ansigter.
Og det er netop denne del af ældrereformen, der er temaet for denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger potentialet i faste teams i den kommunale ældrepleje.
Mange kommuner er allerede begyndt at organisere deres hjemmepleje i små selvstyrende teams. Formålet er at understøtte en tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov – samt at udnytte og optimere de begrænsede ressourcer i ældreplejen.
Kommunerne har hentet inspireret fra den hollandske Buurtzorg-model, der er bygget op omkring små teams, hvor sygeplejersker, SOSU-assistenter samt SOSU-hjælpere i fællesskab selv tilrettelægger deres arbejde. På denne måde skæres forbruget af tid på ledelse og administration ned til et minimum, så ressourcerne kan anvendes i den direkte pleje.
Selvom de danske kommuner har organiseret deres selvstyrende faste teams lidt forskelligt, så er der alligevel en række fælles gennemgående træk, som især handler om planlægning, visitering og styring. Og det er særligt disse erfaringer, som denne episode vil kaste lys på.
Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet: Lektor Gry Segoli fra området SUND ved Videreuddannelsen samt og docent og ph.d. Benjamín Olivares Bøgeskov fra sygeplejerskeuddannelsen.
Gry og Benjamin forsker og underviser i ældrepleje, og i de seneste år har de sammen været særligt optaget af, hvordan faste selvstyrende og tværfaglige teams kan styrke kvalitet for både borgere og velfærdsprofessionelle i den kommunale hjemmepleje.
NB. Som supplement til denne episode har velfærdsprofeterne også udgivet en ’explainer’, hvor de vigtigste elementer i ældrereformen bliver gennemgået. Den kan du finde der, hvor du plejer at finde dine podcast.
-
D 30. januar 2024 præsenterede regeringen sit udspil til en ny ældrereform under overskriften ”Du bliver aldrig for gammel til at have det godt”.
Reformudspillet har helhedspleje som bærende princip, som er udfoldet i fem temaer, som skal udmøntes i en helt ny ældrelov..
I dagens udsendelse af velfærdsprofeten gennemgår vi hovedtrækkene i den kommende reform, så du kan blive lidt klogere på, hvordan reformudspillet kommer til at påvirke hverdagen for de ældre, deres pårørende og de professionelle, der er ansat i ældreplejen.
Din vært er Lotte Andersen, som har fået besøg af lektor Gry Segoli, som underviser og forsker i ældrepleje her på Københavns Professionshøjskole.
-
Første januar 2024 får Københavns Professionshøjskole ny rektor. Hun hedder Anne Vang Rasmussen og vi har inviteret hende i studiet for at blive lidt klogere på, hvem der i fremtiden skal lede Danmarks største Professionshøjskole.
Anne Vang Rasmussen kommer fra en stilling som direktør for børne- og kulturområdet i Ballerup Kommune. Hun har tidligere været direktør på uddannelsesinstitutionen Niels Brock, børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune og bestridt mange forskellige bestyrelsesposter. Bl.a. har hun været formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Lyt med i dagens udsendelse, hvor vi spørger Anne Vang Rasmussen, hvad hun ser som velfærdsområdet største udfordringer og potentialer, og hvad hun ser som sin vigtigste opgave som rektor.
- Laat meer zien
