Afleveringen

  • Kost er ikke bare noget, du skal tage let på, hvis du vil optimere din træning og performance.

    Det har min gæst Mathias Bregnhøj i den grad erfaret på egen krop. Faktisk var det måske noget af det, der gjorde den største forskel for ham som pro-cykelrytter, da han i 2023 fik sit hidtil største gennembrud og tog sine største sejre på cyklen.

    I denne episode fortæller Mathias Bregnhøj, professionel cykelrytter og med faglig baggrund i ernæring og sundhed, hvorfor kost ofte bliver gjort mere kompliceret, end det behøver at være, og hvorfor de basale ting stadig flytter mest.

    Samtalen kommer blandt andet ind på hverdagsmad, kulhydrat før og under træning, race fueling, vægtoptimering, tracking-apps, kosttilskud, ultraprocesseret mad og elektrolytter.

    En vigtig pointe i episoden er, at du ikke kun skal spise efter det, du har kørt, men i høj grad efter det, du skal præstere næste dag. Vi snakker også om klassiske fejl: for lidt energi i hverdagen, forkert timing af kulhydrat, for meget fokus på små kosttilskud og for lidt fokus på det samlede fundament.

    Mathias deler både sin faglige viden og sine egne erfaringer fra cykelsporten, hvor kost og fueling har spillet en stor rolle i hans udvikling som rytter.

    En podcast for dig, der vil forstå, hvordan du bruger kost mere praktisk og målrettet — uden at drukne i detaljer.

    God lytning

    /Thomas

  • Næsten frisk fra fad.. Mads Würtz om Unbound. Her kommer 1. del af 2!

    Mudder, kaos, punktering, sidevind og en finale alene mod Emporia.

    Vi taler om forberedelsen, setup'et, beslutningerne undervejs og hvad der faktisk skal til for at vinde verdens største gravelrace..

    Kort sagt: gode ben er ikke nok, når alt kan gå galt.

    Ude nu :)

    Photo: @Roszko

  • Zijn er afleveringen die ontbreken?

    Klik hier om de feed te vernieuwen.

  • I denne episode af Velofit Podcast dykker vi ned i Mads Würtz' Traka 360 (325km), næsten 10 timer i sadlen og en præstation på ekstremt højt niveau.

    Vi taler om, hvad der skal til for at køre stærkt i et af Europas hårdeste gravel-løb: pacing, positionering, nutrition, mental ro og evnen til at holde power efter mange timers belastning.

    Mads deler sin oplevelse fra fronten af løbet, hvordan han greb dagen an, hvad der fungerede, og hvor forskellen skabes, når kroppen begynder at blive presset efter 200, 250 og 300 km.

    Thomas Bundgaard beretter også om sin egen Traka-oplevelse — lidt længere nede bagved i feltet — med de udfordringer, taktiske beslutninger og fysiske omkostninger, der følger med, når man selv skal forsøge at få en lang gravel-dag til at hænge sammen.

    Vi kommer blandt andet ind på:

    forberedelse, forberedelse og forberedelse..

    hvorfor Traka ikke bare handler om høj FTP

    hvordan man holder momentum i et langt gravel-race

    hvorfor fueling er afgørende fra første time

    hvordan man bruger kræfterne rigtigt i teknisk terræn

    hvad data fortæller om durability og race execution

    forskellen på at køre med i fronten og kæmpe længere nede i feltet

    En episode for dig, der elsker gravel, langdistance og performance — og som gerne vil forstå, hvad der faktisk skal til for at køre stærkt hele vejen til mål.

    Photo Credit: @sonam.cc

    /Thomas

  • I denne episode tager vi fat i overgangen fra indendørs træning eller klassisk vintertræning/setup til udendørs kørsel, højere intensitet og de første cykelløb.

    Sammen med Jens Holmslykke Rath ser vi på de klassiske problemområder vi møder i bikefit: knæ, lænd/hofte, nakke/skuldre/hænder og sadeltryk – og hvorfor der ofte opstår problemer netop nu.

    Vi dykker ned i, hvordan du skelner mellem overbelastning og et reelt bikefit-problem. Symptomer, der kan ændrer din bevægelse, og hvorfor du bør reagere med det samme. Vi kommer også ind på forskellen mellem muskulære og mere strukturelle gener, samt om de er symmetriske eller ensidige.

    Overgangen til udendørs og mere løbsspecifik træning øger ofte det samlede load, og det stiller større krav til mange ting, mange har trænet i mindre grad gennem vinteren.

    Vi deler konkrete råd og simple justeringer, du kan bruge med det samme.

    Til sidst i episoden deler Thomas en stor nyhed: en ny 3-årig aftale, som fremover vil tage cirka 50% af tiden i Velofit.

    God lytning

    Jens og Thomas

  • I denne episode af Velofit Podcast taler Thomas Bundgaard med Mads Würtz Schmidt om de afgørende forandringer frem mod 2026. Mads sætter ord på skiftet fra PAS Racing til et nyt, professionelt setup på Specialized Off-Road Team – og hvad det konkret betyder for træning, hverdag og ambitioner.

    Samtalen dykker ned i udviklingen af gravel racing, balancen mellem performance og motivation samt kravene til at være fuldtidsprofessionel i en sport, der bliver mere struktureret, mere konkurrencepræget og mere datadrevet.

    Vi taler løbsprogram, træningsfokus, ernæring og teamdynamik – og om hvorfor trivsel og retning er afgørende faktorer for topperformance i moderne gravel racing.

    Chapters

    00:00 Introduktion til Velofit Podcast
    00:57 Store nyheder og planer for 2026
    02:45 Skiftet fra PAS Racing til Specialized
    05:23 Glæden ved cykling og teamets betydning
    07:37 Udviklingen i gravel-scenen
    10:01 Det nye Specialized offroad-setup
    11:03 Overgangen til fuldtidsprofessionel cykelrytter
    12:32 Løbsprogram og målsætninger
    15:47 Udstyr, dæk og ernæring
    18:20 Træning og forberedelse til store løb
    21:54 Besøg hos Specialized i Californien
    23:06 Træningsudfordringer og recovery
    28:40 Kommende løb og forberedelsesstrategi
    33:58 Teamdynamik og taktiske overvejelser
    39:12 Udstyr, support og setup til løb

    Godt nytår!!

    Photo credit: Sonam Gotthilf ( instagram: _sonam.cc_ )

  • Gæst: Professor Mette Hansen, professor i idrætsvidenskab, Institut for Folkesundhed

    I denne episode får vi besøg af Mette Hansen – professor i idrætsvidenskab, forsker i samspillet mellem kost, motion og hormoner, og en af Nordens førende eksperter i kvindelig fysiologi. Mette arbejder i krydsfeltet mellem forskning, undervisning og internationale samarbejder, og hendes mission er klar: at forstå hvordan den kvindelige krop præsterer – og hvordan vi bruger den viden i praksis.

    Samtalen går i dybden, men holder fødderne solidt plantet i praksis: træningsdesign, præstationsoptimering, symptomer og måske kaster lidt mere lys over, hvorfor der er slået verdens rekorder i alle faser af kvindens cyklus.

    Hvad vi dykker ned i

    • Cyklusfaserne: hvad der sker i kvindekroppen – og hvorfor energi, power og RPE kan variere.
    • Hvorfor nogle dage føles tunge uden forklaring – og hvordan hormonerne kan være årsagen.
    • De store individuelle forskelle: hvordan man kortlægger sine egne mønstre og symptomer.
    • Tracking: hvor længe, hvor detaljeret og hvilke data der rent faktisk kan bruges.
    • Træningsplanlægning: skal man tilpasse træningsload efter cyklus?
    • Konkurrencer: hvad gør man, når race-day falder sammen med menstruation – og kan man minimere ubehag?
    • Ernæring og restitution: kan man med fordel justere noget i de perioder, hvor kroppen er mere belastet?
    • De mest almindelige symptomer hos cykelryttere – og hvordan de håndteres struktureret.
    • Prævention: p-piller, spiral og hormonfrie løsninger – effekter på træning, performance og kroppens signaler.
    • Det vigtigste budskab til kvinder på alle niveauer: forstå din egen variation – ikke gennemsnittet.

    Håber du finder podcasten interessant. Hvis må du meget gerne dele og like vores podcast. Det betyder mere end du aner og skaber stor motivation til at lave flere.

    God lytning herfra.

    /Thomas, Velofit

  • I denne episode af Velofit Podcast har vært Thomas Bundgaard besøg af Magnus Bak Klaris til en dyb og ærlig gennemgang af hans top-10 resultat ved VM Gravel 2025. Samtalen tager os gennem hele rejsen: træningsopbygning, taktik, fysiologi, udstyr, energistyring og de afgørende øjeblikke i løbet.

    Vi starter med forberedelserne frem mod VM. Magnus fortæller, hvordan denne sæson blev bygget op, hvilke træningsblokke og løb der var med til at gøre forskellen, og hvordan han balancerede landevej og gravel. Restitutionen mod slutningen af sæsonen var tiltrængt, men balancen mellem specifikt arbejde og passende restitution gjorde at Magnus stadig var i stand til at lave årets måske bedste performance sidst på sæsonen.

    Vi dykker vi ned i selve VM-løbet: intensiteten i frontgruppen, taktikken, improvisationen, udstyrsvalg, dæktryk og positionering. Magnus beskriver de kritiske timer i midten af løbet og det øjeblik, hvor han vidste, at han sad med i den helt "tunge ende".

    Vi gennemgår også den fysiologiske del: NP, watt, CHO-indtag og væske. Hvordan han holdt energien, hvordan trætheden ramte, og hvor tæt han kørte på sin FTP igennem hele løbet. Afsnittet giver et realistisk indblik i, hvad der kræves for at levere en top-10 i et VM.

    Til sidst taler vi erfaringer, læring og fremtid. Hvad gjorde forskellen? Hvad ville han gøre anderledes? Og hvilke parametre skal løftes frem mod 2026?

    Og så noget nyt: I denne episode løfter vi også sløret for lanceringen af vores nye podcast: Bundgaard & Bak Klaris – Gravel Performance Podcast. En serie, hvor vi dykker endnu dybere ned i fysiologi, træning, udstyr, aerodynamik, durability og alt det, der skaber performance på grus. Lyt med i denne episode for at høre, mere om nye podcast – og hvor du finder første afsnit.

    En episode fyldt med indsigt, detaljer og inspiration for alle, der vil forstå gravel på højeste niveau.

  • Værter: Dr. Thien og Thomas Bundgaard

    Mange frygter stadig sukker og kulhydrater – også når de træner. Men er frygten for diabetes egentlig berettiget? Og hvad er kontraktionsinduceret glukoseoptag? I denne episode tager Thien og Thomas fat i de mest sejlivede myter om kulhydrater, blodsukker og træning – og forklarer, hvorfor motion og kulhydratindtag faktisk beskytter kroppen.

    Vi taler om:
    • Hvorfor sukker under træning ≠ sukker i sofaen
    • Myterne om lavkulhydrat og "ren" kost
    • Hvad prædiabetes og type 2-diabetes egentlig er
    • Hvordan træning forbedrer insulinfølsomhed
    • Hvor meget kulhydrat du faktisk bør indtage – afhængigt af intensitet

    Takeaways:

    Træning beskytter mod insulinresistens.

    Kulhydrater er brændstof – ikke fjenden.

    Det handler om kontekst, ikke forbud.

    Brug kulhydrater klogt: mere når du presser kroppen, mindre når du ruller.

    En ærlig snak om sukker, sundhed og performance – uden bullshit.

    Lyt på din foretrukne Podcast platform.

  • Hvordan ser en professionel off-season egentlig ud og hvordan kan man som ikke pro-rytter, lærer af denne tilgang? Hvornår bør rytteren koble helt af — og hvornår er det tid til at bygge fundamentet op igen? I denne episode har jeg (Thomas Bundgaard) besøg af Jesper Mathiesen Vinkel, træner på Uno-X Pro Cycling Team, til en snak om pauser, genopbygning og vintertræning — både på og af cyklen.

    Vi taler om:

    Off-season strategi: Hvor meget pause giver mening — fysisk og mentalt?

    Træningsopstart: Hvordan bygger man langsomt kapacitet og struktur op igen uden at miste motivationen?

    Styrketræning for cykelryttere: Hvordan, hvor tungt, hvor ofte – og hvilke fejl begår mange ryttere?

    Vintertræning på cyklen: Hvad skal der egentlig til for at ramme sæsonen stærkere end året før - snak om forskellige intervaller og intensitet?

    Uno-X perspektivet: Hvordan planlægger et WorldTour-hold off-season og tidlig basefase?

    En snak om balance mellem restitution og ambition – og hvorfor vinteren ofte er den mest afgørende del af sæsonen.

    Lyt med dér, hvor du hører podcasts — Velofit Podcast.

    Partner på podcasten:

    Aioss er en samlet "én-scoop" løsning (vitaminer, mineraler, fibre, urter og gode bakterier).

    Læs mere på Aioss.dk og brug promo 'velofit' på aioss.dk og få 100 kr rabat pr. måned i de første 3 måneder på abonnementet.

  • Hvordan spotter og løser du de klassiske cykelrytter-problemer — og hvornår er det cyklen, og hvornår er det kroppen? Jeg har besøg af osteopat Mikael Dalby (Osteopat D.O., autoriseret fysioterapeut), der arbejder med cykelryttere fra motionist til elite. Vi går fra symptomer → årsager og giver dig konkrete øvelser til vinterhalvåret.

    Hvorfor gør det ondt? Kan man have smerter uden aktiv vævsskade? Og hvorfor kan årsagen ligge et andet sted end der, hvor det gør ondt?

    Det taler vi om

    Hvad er osteopati? Helhedssyn på led, muskler, bindevæv, organer og nervesystem — og hvornår det giver mening for cykelryttere.

    Osteopat vs. kiropraktor vs. fysioterapeut: Forskelle i tilgang; hvornår vælger du hvad — og hvordan spiller fagene sammen i praksis?

    Typiske cykel-mønstre & kæde-effekter:
    Lænd/bækken (SI-led, hofterotation) · nakke/øvre ryg/skulder (aero, scapula) · hoftebøjere/QL/glutes · knæ (PF-stress, ITB)

    Mikaels proces: Undersøgelse → prioritering → behandling (manuelle teknikker, væv, åndedræt/nerver) → hjemmearbejde.

    Sammen med bikefit: hvornår justerer vi cyklen, og hvornår træner/behandler vi kroppen?

    Hent gratis aktiveringsprogram → https://velofit.dk/products/aktiveringsprogram-gratis
    (Brug det 10–14 dage, før du ændrer noget andet.)

    Partner på podcasten er Aioss:

    Vil du gøre den daglige egenindsats lettere? Aioss er en samlet "én-scoop" løsning (vitaminer, mineraler, fibre, urter og gode bakterier). Brug promo 'velofit' på aioss.dk og få 100 kr rabat pr. måned i de første 3 måneder på abonnementet.

  • I denne episode tager vi dig helt ind i maskinrummet bag et bikefit hos Velofit. Sammen med fysioterapeut Jens Holmslykke Rath og Thomas Vestergaard Bundgaard dykker vi ned i, hvad der adskiller et Fysioterapeutisk Bikefit (det tidligere Bikefit Light) fra et Fysioterapeutisk Bikefit Advanced. Hvorfor skal du vælge det ene frem for det andet, og hvorfor det kan være afgørende for både komfort, forebyggelse og performance.

    Vi gennemgår de to formater:

    Fysioterapeutisk Bikefit (60 min.) med Jens – et effektivt forløb, hvor du får en fysioterapeutisk screening, justering af position og vejledning i evt. øvelser, der støtter din krop i at sidde bedre på cyklen.

    Fysioterapeutisk Bikefit Advanced (120 min.) med Thomas – et dybdegående forløb, hvor vi kombinerer fysioterapi, test og avancerede målinger for at skabe de mest præcise justeringer og optimere selv de mindste detaljer i din position.

    🔍 Vi går i dybden med de forskellige faser af et bikefit:

    Screening & samtale – hvor vi lærer dig og din historik at kende, og identificerer skader, gener eller særlige behov.

    Analyse af nuværende position – her kigger vi på din siddestilling, bevægelsesmønstre og eventuelle skævheder.

    Justeringer på cyklen – sadel, styr, klamper og pedaler tilpasses, så du både sidder komfortabelt og effektivt.

    Avancerede målinger (i Advanced) – fx tryk- og bevægelsesdata, som giver indsigt i selv de mindste detaljer.

    Rådgivning & øvelser – hvordan du med styrke, mobilitet og træning kan understøtte din nye position.

    Opfølgning – hvad du kan forvente, når du kører ud i den virkelige verden med din nye indstilling.

    Episoden giver dig ikke kun indsigt i, hvordan et bikefit foregår – den hjælper dig også med at vælge det rigtige forløb, alt efter om du vil have en grundig justering eller en avanceret, dybdegående optimering.

    Aioss er partner på podcasten. Hvis du har lyst til at lære mere om aioss eller selv gi' det et skud, så hop ind på aioss.dk - og brug promo kode 'velofit' - så får du kr 100 rabat på de første 3 måneder af dit aioss abonnement.

    Fysioterapeutisk Bikefit (60 min.) – v. Jens Holmslykke

    Et effektivt bikefit, hvor du får justeret din position ud fra en fysioterapeutisk screening og de vigtigste parametre for komfort og effektivitet. Velegnet til ryttere, der oplever mindre gener eller ønsker en sikker grundindstilling på cyklen.

    Indhold:

    Fysioterapeutisk screening

    Analyse af nuværende position

    Justering af sadel, styr og klamper

    Fokus på komfort og forebyggelse af problemer

    Rådgivning om øvelser og styrketræning til at understøtte din position

    Målgruppe:
    Ryttere på alle niveauer, som ønsker et solidt fundament og en fysioterapeutisk vurdering af deres position.

    Fysioterapeutisk Bikefit Advanced (120 min.) – v. Thomas Bundgaard

    Et dybdegående bikefit med avanceret fysioterapeutisk tilgang, hvor vi kombinerer test, analyse og målinger for at optimere både performance og komfort. Her er der tid til at arbejde med mere komplekse problematikker, skader eller high-performance optimering.

    Indhold:

    Udvidet fysioterapeutisk screening

    Avanceret analyse inkl. tryk- og bevægelsesdata

    Detaljeret justering af sadel, styr, klamper og pedalteknik

    Rådgivning om træning, styrke og skadesforebyggelse

    Mulighed for at teste forskellige komponenter (sadel, krankarme osv.)

    Målgruppe:
    Ryttere med tilbagevendende problemer/skader, eller ambitiøse ryttere der vil optimere helt ned i detaljen for bedre performance.

  • I denne episode af Velofit Podcast møder Thomas Bundgaard, Mads Würtz i en samtale om grus, træning og ambitioner. Vi dykker ned i alt fra den første skepsis over gravel til, hvor han står i dag – fysisk, mentalt og rent karrieremæssigt.

    Vi taler om:

    Hvilke fordomme Mads havde om gravel, før han begyndte, og hvad der fik ham til at kaste sig ud i det

    Hans nuværende syn på gravel og hans motivation

    Hvor han står lige nu – både i kroppen og i sindet

    Om gravel skal være et mål i sig selv eller et springbræt tilbage til WorldTour – og hvad han selv ville vælge, hvis han havde fuld frihed

    Hvad vi må vide om hans planer for 2026?

    De vigtigste elementer, der har rykket hans fysiske niveau – træning, mindset, setup

    Forberedelsen til EM i gravel – strategi, forventninger og hvordan løbet udspillede sig

    Øjnene rettet mod VM – hvad tænker han nu, og hvad skal der til fremover

    Gør dig klar til en åben, ærlig og inspirerende samtale med en af de stærkeste danske gravel-cykelryttere, der står midt i en spændende fase i karrieren.

    Photo credit: @_sonam.cc_ (instagram)

  • I denne episode debriefer vi VeloCC-finalen i DCU Gravel Cup: de taktiske valg, ruten og de momenter, der splittede feltet.

    Thomas Bundgaard har Mads Mondrup fra Specialized DK i studiet – vi lærer ham at kende, hvor meget gravel han faktisk har kørt, og hans forventninger til Gravel-VM.

    Vi runder af i tech-hjørnet med den nye Specialized Diverge 4: hvad er forbedret og optimeret, og hvad siger det om retningen for gravel?.

    Sidst en anbefaling: AIOSS

    Hvorfor? Fordi det gør det nemt at være konsekvent.

    Samler de vigtigste "basics" i én løsning → færre produkter at holde styr på

    Gennemtænkte, tydelige doser – uden unødige megadoser

    Praktisk i hverdagen og på rejse

    Ofte billigere end at købe alt enkeltvis

    Bonus: Brug koden Velofit og få 100 kr/måned i 3 måneder.

  • I denne episode tager værterne Mathias Kirk, Andreas Kirk og Thomas Bundgaard dig helt tæt på hjertet af Velofit – til en samtale om forandring, ansvar og retning. September bliver den sidste måned med Andreas ved roret i butikken og Mathias som træner i Velofit. Ja, du læste rigtigt. Vi taler om, hvorfor vi står her nu, hvad der har formet beslutningerne, og hvordan vi passer på både menneskerne og kulturen i processen. Det er hudløst ærligt, og du vil kunne høre en bævrende stemme hist og her, når vi kigger tilbage på de år, der har gjort Velofit til det, det er.

    Hvad sker der fra 1. oktober? Hvad skal Andreas og Mathias i fremtiden og hvad sker der konkret i Velofit?

    Lyt med og få svarene. :)

  • I denne episode tager værterne Mathias Kirk og Thomas Bundgaard dig med ind i både raceoplevelser og træningsnørderi.

    Vi starter i Sverige til UCI-gravelklassikeren Grit n' Grind, hvor vi snakker om dynamikken i et kæmpe felt: Hvorfor er det så svært at sidde helt fremme? Hvilke parametre spiller ind – fysik, teknik, og ikke mindst det mentale? Vi vender også, hvad vi selv synes er "god stil" i et felt, og hvordan det kan overføres til gruppetræning på landevejen eller grus.

    Efter ca. 41 minutter skifter vi gear og dykker ned i pauser mellem intervaller. Hvordan kan man bruge pausen til at stresse forskellige systemer? Hvordan gør du dine intervaller mere race-specifikke gennem længden på pausen? Og kan de samme intervaller faktisk have forskellige funktioner alt efter, om du kører dem i opbygningsfasen eller i ugen op til et vigtigt løb, blot ved at justere på pauselængden?

    Som altid nørder vi træning, deler erfaringer og giver dig inspiration til både din egen træning og din næste tur i feltet.

  • I den her episode går vi helt ned i de små rutiner, der helt sikkert er med til at gøre en forskel i træningen – og ikke mindst udbyttet. Mathias Norsgaard tager os med gennem 24 timer i hans liv: søvnprioritering, timing af kaffe, hvorfor surdejsboller kan være et fint brændstof, og hvilke kosttilskud, vitaminer og mineraler han faktisk bruger i hverdagen. Thomas Bundgaard supplerer med sine egne, gennemtestede hacks: magnesium til ro og restitution, kreatin i udvalgte perioder, og hvad han som vegetar bevidst lægger oveni kosten for at dække behovene.

    Vi taler også om Aioss, som både Mathias og Thomas bruger (begge sponsoreret). Aioss er et danskudviklet All-in-One Supplement Solution, designet til at forenkle den daglige rutine ved at samle 60+ ingredienser i én daglig dosis – tilpasset skandinavisk livsstil og ernæringsbehov. Indholdet spænder bl.a. over:

    Vitaminer og mineraler: A, B-kompleks, C, D, E, K2, magnesium, kalium, zink, selen m.fl.

    Fibre & præbiotika: Sunfiber® og æblepektin til at støtte tarmfloraen.

    Probiotika: To klinisk dokumenterede stammer (Lactobacillus rhamnosus, Bacillus coagulans).

    Adaptogener & urter: bl.a. reishi, lion's mane, ginseng og citronmelisse.

    Botaniske ekstrakter: ingefær, granatæble, spirulina og chlorella.

    Det får du med

    Konkrete hverdags-hacks, der er med til at optimere træning og træningsudbytte.

    Hvordan Mathias strukturerer et døgn omkring søvn, kaffe og måltider.

    Thomas' personlige råd til magnesium, kreatin og vegetar-strategier, der fungerer i praksis.

    En gennemgang af, hvorfor et all-in-one-tilskud kan forenkle hverdagen – og hvad du skal kigge efter i indholdet.

    Rabatkode: Hvis Aioss lyder som noget for dig, så brug koden VELOFIT – den giver 100 kr. rabat pr. måned i de første tre måneder.

    Note: Episoden deler erfaringer fra to atleter/folk i praksis. Det er ikke medicinsk rådgivning. Tilpas altid til din egen kontekst og evt. i samråd med fagperson.

  • Vi har for alvor taget en sommerpause, men er nu retur!!

    Vi vender løst og fast fra sommeren; Thomas fortæller om sit lettere krævende gravel-eventyr/mareridt på Island. Punktering, stenet MTB-terræn og en mental kamp, som fik ham ned med nakken. Mathias deler erfaringer fra træning i varme i Spanien. Sammen diskuterer de, hvordan man genfinder træningsrytme, struktur og motivation – med konkrete værktøjer, ærlige refleksioner og inspiration til enhver cykelrytter.

    Thomas på Island:
    Barsk gravelrute, uventede udfordringer og mental styrke/svaghed i krævende forhold.

    Mathias i Spanien:
    "Heat training" i varm træning — energi, motivation og strukturering af træning under varme forhold.

    Vejen tilbage til hverdagen:
    Træning, aktiveringsøvelser, hverdagsrytmer og hvordan man reorganiserer træningen efter ferie.

    Håndtering af belastning & restitution:
    Sådan arbejder du med restitution, accept af fysisk stress og at bygge momentum uden at risikere overtræning, når arbejdet igen tager et solidt bid af hverdags-energien.

    Foto: Sonam Gotthilf (_sonam.cc_)

  • Jens Holmslykke Rath nærmer sig 250 bikefits i Velofit-regi, og det markerer vi med en ærlig snak om de mest almindelige gener, han ser igen og igen.

    I denne episode dykker vi ned i de erfaringer, Jens har gjort sig gennem de sidste seks måneder – og vi tager fat i de klassiske sommergener, som kan ramme dig på din træningstur op ad "Alpen" eller ved Gardasøen: brændende eller sovende fødder, siddesår, kramper, ondt i lænden, nakkesmerter og sovende hænder.

    Er det cyklens skyld? Er det dig? Eller måske bare en kombination af din over-ambitiøse træningsplan?

    Lyt med, når Jens og Thomas tager dig med bag kulissen og forsøger at gøre dig lidt klogere – og forhåbentlig en smule mere komfortabel i sadlen :)

    /Velofit

  • Mads Würtz tøffer lige nu stille rundt i Oksbøl med familien, mens han lader op til morgendagens Blåvand UCI Gravel World Series – og jeg (Thomas) fangede ham på værelset midt i Kelloggs Frosties 😎

    I episoden fortæller Mads om sit tre uger lange USA-eventyr, inklusive en rå beretning fra Unbound, og hvordan oplevelserne dér har sat sig lidt i benene – men har givet blod på tanden til meget mere. Vi taler også om forventningerne til løbet i morgen og får et par tanker om det kommende DM i landevej.

    Podcasten byder desuden på et måske legendarisk dumt håndslag, som jeg sikkert fortryder, særligt i starten af maj 2026..

    Gravel, jetlag, race-mode og familietid – det hele får du her.

    /Velofit

  • Fra kreativ direktør til ultra-gravel aficionado (passioneret)

    Karl Oskar Olsen har i årtier sat sit præg på den internationale modescene som medstifter af WoodWood og senere som manden bag Pas Normal Studios. Men i en alder af 50 har han fundet et nyt lærred – grusvejene i Girona og bjergene i Pyrenæerne.

    I denne episode følger vi Karls rejse fra et mildest talt kaotisk første møde med Traka 360 i 2023, hvor alt gik galt. Det endte i kaos af sår og brækkede ribben, sammen med vennen og CEO Pas Normal Studios; Peter Madsen. Heldigvis, som alt andet Karl kaster sig over, blev det ikke ved det. I 2024 vendte han tilbage – denne gang med en plan, med struktur, og med træning i kalenderen som en fast del af hverdagen. Resultatet? En roligere, stærkere og mere bevidst rytter, der ikke bare gennemførte Traka 360 – han nød det og kørte stærkt!

    Men det stopper ikke der. I 2025 tog Karl skridtet op i ultra-klassen med Traka 560. Træningsindsatsen var lige så målrettet, men denne gang var det ikke kun benene, der bar ham – det var også erfaringen, strategien og det mentale overskud. Han har lært at elske processen, rytmen, udmattelsen – og han er faktisk ret god til det. Faktisk så god at han gav langt mere rutinerede ultra-ryttere solidt baghjul.

    Vi taler med Karl om balancen mellem kreativitet og disciplin, om at finde flow på cyklen og om hvordan han – lidt tilfældigt – opdagede, at han har talent for at lide længe, meget længe :)