Afleveringen
-
I USA bliver Trump præsident - og amerikanerne viser tegn på træthed med krigen i Ukraine. I Berlin ringer Scholz til Putin - for første gang i to år. Biden giver Ukraine lov til at bruge langtrækkende missiler. Men på G20-topmødet falder støtten til Ukraine og Vesten, og i Moskva arbejder Putin på, at det vestlige sammenhold bag Ukraine kollapser. Og ukrainerne er gået ind i den tredje vinter i krigen mod Rusland - svækket og presset, med mangel på energi, på basale fornødenheder, desillusionerede. Så hvad sker der med et splittet Europas garantier om at stå bag Ukraines forsvar for demokratiet til det sidste?
Gæster: Flemming Splidsboel, Ole Wæver, Friis Arne Petersen.
Vært: Steffen Gram. -
Donald Trump lod sig hylde efter sejren for bare en uge siden - omgivet af familie, rådgivere, milliardærer som Elon Musk og jublende tilhængere. Amerikanerne havde givet ham den største sejr til dato - og tilføjet Kamala Harris og demokraterne et sviende nederlag. Og denne gang er Trump parat til at tage magten. Bare en uge efter tegner billedet sig af hans nye administration. Så hvad vil Trump? Hvor fører han USA hen? Og hvad med hans forhold til omverdenen?
Gæster: Anne Alling, Thomas Falbe og Sara Maria Glanowski.
Vært: Steffen Gram. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
De er trætte, vrede og splittede - amerikanerne. De længes efter at få dette valg overstået - om mindre end en uge. Et valg, der har åbenbaret nye brudflader i samfundet. Mænd går til højre. Kvinder til venstre. Et valg, hvor verbale angreb bliver spyet ud som galde. Hvad er der sket? I mere end 40 år har jeg fulgt fortællingen om den amerikanske drøm! Så jeg tog tilbage for at tale med amerikanere, jeg har kendt og fulgt i årtier for at få deres fortælling om vreden, om fjendskabet, om hvad der er på spil i USA næste onsdag - i Verden ifølge Gram!
Gæster: Stacy Scott, Jennifer og Nathan Modeen, Claus Elholm Andersen og Lasse Engelbrecht
Vært: Steffen Gram. -
Forhåbningerne om en våbenhvile i Gaza blomstrede op, da Hamas-lederen Sinwar blev dræbt af israelerne. Hans død vil ændre regionen igen, blev det sagt. Indtil Netanyahu skød forhåbningerne ned. "Dette er begyndelsen på enden", sagde han. Med andre ord - krigen fortsætter i Gaza og Libanon, mens alle venter på Netanyahus gengældelse for Irans missil- og drone-angreb på Israel d. 1. oktober. Konsekvenserne handler om, hvad Netanyahu går efter! Og hvor langt han vil gå - også i Libanon!
Gæster: Rasmus Elling, Allan Sørensen og Anders Jerichow.
Vært: Steffen Gram. -
"America is back" erklærede den nyvalgte amerikanske præsident Joe Biden i 2021 - efter fire år med kaotisk udenrigspolitik under Donald Trump. Fire år senere raser krige - i Europa, Mellemøsten og Afrika! Liberale demokratier er på tilbagetog! Nye alliancer vokser - som BRIKS, i et opgør med "Vesten". Men NATO med Sverige, Finland og partnere i Asien er styrket. Men amerikanerne er trætte! Trækker de sig hjem? Så hvor efterlader Biden og USA det internationale samfund?
Gæster: Ole Wæver, Camilla Nørup Sørensen, Kristian Søby Kristensen.
Vært: Steffen Gram. -
Donald Trump, Joe Biden og Barack Obama - de er alle i Pennsylvania, mens Kamala Harris fører valgkamp på TV og Podcasts. Med mindre end en måned til valget handler kampen om vælgerne i de syv sving-stater. Og Pennsylvania er den vigtigste. Den kan afgøre valget. Og vælgerne er dybt splittede. By mod land - og land mod by! Eliten mod - ja, hvem? Et amerikansk folk - men to stammer, der ikke vil kendes ved hinanden. Tag med Steffen Gram på rejse gennem Pennsylvania og mærk, hvorfor Kamala Harris og Donald Trump står lige i meningsmålingerne!
Gæst: Torsten Jansen.
Vært: Steffen Gram. -
En såkaldt bunker-buster bombe tog livet af Hizbollahs leder Hassan Nasrallah i fredags og efterlod et meterdybt krater i Beirut. Bomben efterlod også et stadig mere usikkert og spændt Mellemøsten. Hizbollah er trods sit stadig formidable våbenarsenal svækket. Og det samme er bevægelsens mentor Iran. For hvad gør Hizbollah og Iran nu - angriber Israel eller udviser tilbageholdenhed? Imens er Israel rykket ind i Libanon med de risici og dødsofre, det kan indebære. Og vender samtidig det døve øre til Washington. Så er Mellemøsten på vej mod en større og voldsommere krig?
Gæster: Allan Sørensen. Sune Engel Rasmussen, Helle Malmvig.
Vært: Steffen Gram. -
USA's Biden har holdt sin svanesang i FN - ledsaget af granatregn i Libanon og Gaza, Ukraine og Sudan. For to år siden lagde Biden ud med planer for reformer - der døde i geopolitiske katastrofer. Nu har Antonio Guterres fået vedtaget sin store nye plan - "Pagt for Fremtiden" - der skal puste liv i det skrantende FN, selvom Putin forsøgte at spænde ben. Putin blev massivt afvist. Nu skal den nye pagt puste liv i FN's seneste store vision - de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, der lider af iltmangel i en verden, der opruster.
Gæster: Ulrik Vestergaard, Peter Viggo Jakobsen, Ole Wæver.
Vært: Steffen Gram -
Omkring 60.000 dræbte og sårede russiske soldater i Ukraine - i juli og august, siger britiske efterretninger. De ukrainske tab er knapt så store. Men begge parter bløder. Russerne masse-bomber ukrainsk infrastruktur, og soldater rykker frem i Donetsk. Ukrainerne har invaderet Kursk i Rusland og bomber så langt væk som Moskva. Og så appellerer de om flere og langtrækkende vestlige missiler. Ingen af parterne vil give sig - og alligevel syder spekulationer om forhandlinger, ikke om fred, men om våbenhvile. Men er det realistisk for to parter, der hellere bløder end giver sig?
Gæster: Matilde Kimer, Flemming Splidsboel og Ove Urup-Madsen.
Vært: Steffen Gram. -
Kamala Harris og Donald Trump ved, at nattens debat kan blive afgørende for vælgernes valg. Joe Bidens exit vendte valget på hovedet. Donald Trump skal debattere en kvindelig modstander, han aldrig har mødt og kun svinet personligt til. Kamala Harris skal forsøge at håndtere en modstander, der helst ignorerer "fakta" og går efter personen. Vil hun gå efter ham, som den anklager hun er? Hvordan bliver udfaldet af deres duel? Og hvem har mest at tabe?
Gæster: Anne Alling, Sidsel Nyholm, Jacob Funk Kirkegaard.
Vært: Steffen Gram. -
Weekendens valgresultater i de tyske delstater Thüringen og Sachsen er et politisk jordskælv. For første gang siden Anden Verdenskrig er et højreradikalt parti - AFD - blevet det største i en delstat. Samtidig rykker et nyt venstrepopulistisk parti for alvor frem, og sammen presser de to partier den politiske midte i Tyskland. Kansler Scholz' koalitionsregering synes totalt lammet i denne vælgerflugt mod fløjene. Med kun et år til næste forbundsdagsvalg er spørgsmålet; hvor er Tyskland på vej hen?
Gæster: Steen Nørskov, Philipp Alexander Ostrowicz, Lukas A. Lausen.
Vært: Steffen Gram. -
Om bare 26 år vil hver fjerde indbygger på kloden være afrikaner, så alene af den grund skal vi tage Afrika alvorligt. Sådan siger Udenrigsministeriet i en ny Afrika-strategi, hvor vi skal møde afrikanere ligeværdigt og i øjenhøjde. Den vante moraliseren skal væk og erstattes af samarbejde om økonomi, politik og sikkerhed. Målet er at sikre Vestens indflydelse i Afrika i kapløb med Kina og Rusland. Og så sikre, at Afrika bliver et så godt sted at leve, at millioner ikke vælger at tage mod Europa. Vil strategien hjælpe? Og hvad siger afrikanerne?
Gæster: Søren Bendixen, Marie Gad, Gerd Kieffer-Døssing
Vært: Jakob Vinde Larsen. -
Mens Kamala Harris siger ja til at være demokraternes kandidat, demonstrerer aktivister mod USAs håndtering af konflikten i Gaza. For selvom demokraterne rider på en bølge af begejstring, er alt ikke fryd og gammen. Hun har solid opbakning fra unge vælgere, sorte og kvinder, mens det kniber med at gøre indhug i Donald Trumps foretrukne vælgergruppe: hvide mænd. Så har Kamala Harris en chance? Kan hun fortsætte fremgangen? Få et svar live fra demokraternes konvent i Chicago.
Gæster: Claus Elholm Andersen, Camila Sebelius Winther, Torsten Jansen.
Vært: Steffen Gram. -
I Beirut sørger kvinder over det israelske drab på en af Hezbollahs ledere. I Teheran raser iranerne over drabet på Hamas' chefforhandler. Israelere og drusere raser over det missil fra Libanon, der dræbte 12 unge og børn på en fodboldbane i de besatte Golan-højder! Hamas, Hezbollah, Iran og Israel er fanget i en voldsspiral, der tog fart den 7. oktober med Hamas-angrebet på Israel, og som ingen ser ud til at kunne komme ud af. USA advarer mod nye kampe, mens man venter på nye gengældelser fra Iran og Hezbollah - hvis de kommer!
Vært: Steffen Gram. -
Kamala Harris har valgt sin vicepræsident-kandidat. Hendes kandidatur er på plads. Nu mangler hun kun det demokratiske konvents jubel! Hun har skabt den begejstring hos demokraterne, der manglede med Joe Biden! Men hvem er præsident-kandidaten Kamala Harris? Hvad står hun for? Rummer hun den politiske styrke og menneskelige profil, der kan vinde en politisk kamp, der handler om ulighed, om værdier, om vælgere, der frygter for deres identitet og for at blive glemt af magten i Washington DC? Så - kan hun slå Trump?
Det er i Verden ifølge Gram!
Vært: Steffen Gram.
Gæster: Anne Alling, Tennessee, Sidsel Nyholm og Niels Bjerre Poulsen. -
Skyggen fra det amerikanske valg hviler over en verden i opbrud! Sender vælgerne Trump tilbage til Det Hvide Hus? Stemmer de på Biden igen? Amerikanerne går til valg i et Amerika i vildt opgør med sig selv - hvor fælles værdier er forsvundet, en fælles sandhed er forsvundet, og hvor respekt for institutioner er væk! I Trumps republikanske parti er hans sandhed - sandheden. Demokraterne er i strid med sig selv og mange frygter, at Biden ikke kan håndtere de kriser, der truer. Hvorfor stemmer amerikanerne som de gør? Og hvad har de at vælge imellem?
Gæster: Torsten Jansen, Anne Alling og Claus Elholm.
Vært: Steffen Gram. -
Ukraine fik våben fra Nato. Milliarder fra G7. Flere sanktioner mod russisk oprustning fra USA. Og på præsident Zelenskyjs konference for fred i Schweiz støttede 80 stats- og regeringschefer ud af 92 delegationer Ukraines krav! Det har været en god uge for Zelenskyj og Ukraine! Men freden fortoner sig stadig i det uvisse! Ukraines håb om at skubbe russerne tilbage næste år er stadig kun - håb! Trumps skygge hviler over den politiske udvikling - også i Europa. Og Putin er taget til Nordkorea for at handle våben. Så hvad er virkeligheden - når vi taler om krigen i Ukraine?
Gæster: Sten Rynning, Michael Zilmer-Johns og Steffen Kretz.
Vært: Steffen Gram. -
De unge har stemt - og gjort en forskel! I Tyskland, hvor unge mænd kæmper for en identitet, de frygter, de har mistet, og stemmer på AfD. I Polen, hvor vælgerne frygter for deres sikkerhed, og stemmer for demokratiet. Nu står Europa med tre kvinder, Giorgia Meloni, Marine le Pen og Ursula von der Leyen, der kan komme til at styre Europas fremtid - mens præsident Macron prøver at spænde ben for le Pen. Europa kan skifte kurs - og vi giver dig fortællingen om vindere og tabere i øst og vest, nord og syd, om vælgerne og hvorfor de stemte, som de gjorde - og om hvor sikkerheden, klimaet og EU kan gå hen i de kommende år!
Gæster: Vibe Termansen, Alberte Bové Rud, Ole Ryborg.
Vært: Steffen Gram. -
Forventningerne var overvældende. Apartheid-regimet var faldet. Nelson Mandela blev Sydafrikas præsident. Det er over 30 år siden. Nu har de sydafrikanske vælgere straffet Mandelas efterfølgere. ANC har for første gang mistet sit absolutte flertal. Korruption. Massiv arbejdsløshed. Kriminalitet. Fattigdom og endeløs social ulighed har kostet ANC magten og den unge generation tilliden til demokratiet! Nu står Afrikas mest magtfulde nation over for uendeligt svære udfordringer! Og det kan gå galt.
Gæster: Christian Balslev-Olesen, Marianne Sandvad, Søren Bendixen.
Vært: Steffen Gram. -
Regnen silede ned over Downing Street! Premierminister Rishi Sunak forsøgte at finde en grimasse, der kunne passe. Så udskrev han valg - og varslede bedre tider! Efter 14 år med konservativt styre - fra Finanskrise, over Brexit, til Pandemi, økonomisk krise og krig i Europa! 14 års kaos. 14 års nedtur! Og 5 premierministre ikke at forglemme! Nu står Labour og Keir Starmer ifølge meningsmålinger til sejr over de konservative - men hvad har Starmer og Labour at byde på? Kan de overhovedet hente Storbritannien op af sumpen?
Gæster: Tinne Hjerting Knudsen, Mette Rodgers, Ole Helmersen.
Vært: Steffen Gram. - Laat meer zien