Afleveringen

  • Den mirakulĂžse fotosyntese – Birger Lindberg MĂžller, syntesebiolog, om alt det, planter kan lĂŠre os

    Den mirakuløse fotosyntese – Birger Lindberg Møller, syntesebiolog, om alt det, planter kan lære os

    · Videnskab fra vilde hjerner

    Hvorfor har naturen valgt fotosyntese som den bÊrende produktionsmekanisme? Det spÞrgsmÄl undersÞger syntesebiolog og plantebiokemiker Birger MÞller, som i en menneskealder har forsket i planters forsvarsmekanismer og fotosyntese. FÞlg hans argumentation for, hvorfor den fotosyntese, som foregÄr i de fem verdenshave, er lige sÄ vÊsentlig som den, der foregÄr pÄ landjorden - og hvordan algefarme ville kunne bidrage til fremtidens produktion af bl.a. mad og medicin.

    HĂžr ogsĂ„, hvorfor en udstilling med kunstneren Tal R gjorde dybt indtryk pĂ„ den erfarne forsker, der er professor i plantebiokemi ved Plantebiokemisk Laboratorium pĂ„ KĂžbenhavns Universitet. I denne episode deler han sit bud pĂ„, hvordan planter kan spille en vigtig rolle i fremtidens grĂžnne lĂžsninger og mindske vores behov for fossile brĂŠndstoffer. Der er kemi for bĂ„de begyndere og viderekomne i dagens afsnit, hvor vi fĂ„r hirse, mandler og cassava – verdens mest spiste knoldplante – under mikroskopet.

    *

    Birger Lindberg MÞller er leder af forskergruppen i syntesebiologi pÄ Institut for Plante- og MiljÞvidenskab. Han har modtaget en lang rÊkke priser for sit arbejde, bl.a. Villum Kann Rasmussens Ärslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning, Carlsbergfondets Forskningspris og Novo Nordisk Fondens Distinguished Investigator. Ridder af Dannebrog. Medlem af Videnskabernes Selskab.

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Birger Lindberg MĂžller, KĂžbenhavns Universitet
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Jacob Staehelin
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Ord, som inkluderer – Lisa Villadsen, retoriker, om officielle undskyldninger og retorisk medborgerskab

    Ord, som inkluderer – Lisa Villadsen, retoriker, om officielle undskyldninger og retorisk medborgerskab

    · Videnskab fra vilde hjerner

    “PĂ„ vegne af Danmark: Undskyld.” NĂ„r en statsminister uddeler undskyldninger til tvangsflyttede Thule-boere, tyske flygtninge, der blev afvist under anden verdenskrig, Godhavnsdrengene eller de grĂžnlandske eksperimentbĂžrn, er det ikke bare tomme ord. Officielle undskyldninger afspejler ĂŠndringer i samfundets normer og vĂŠrdier, og de udgĂžr et af flere vigtige forskningsfelter for retoriker Lisa Villadsen. Hun forsker alt fra politiske taler til sociale mediers kommentarfelter for at forstĂ„, hvordan vores samtaler i samfundet former de vĂŠrdier og normer, vi lever efter.
    I denne udsendelse forklarer hun, hvordan undskyldninger effektivt skaber stĂžrre anerkendelse og retfĂŠrdighed for grupper, der tidligere var udsatte, og hvorfor retorik har udviklet sig fra at handle udelukkende om veltalenhed til at vĂŠre en prisme at betragte samfundsudviklingen igennem.

    HĂžr ogsĂ„ Lisa Villadsen – der er professor i retorik pĂ„ KĂžbenhavns Universitet – forklare, hvordan forskningen i retorisk medborgerskab hjĂŠlper os med at forstĂ„, hvem der fĂ„r en stemme i debatten – og hvorfor det ogsĂ„ er vigtigt at vĂŠre opmĂŠrksom pĂ„ dem, der ikke bliver hĂžrt. Lisa giver ogsĂ„ eksempler pĂ„, hvordan hendes data fra politiske taler, lĂŠserbreve og digitale platforme afslĂžrer bĂ„de de tydelige og skjulte dynamikker i vores demokratiske dialog.

    *

    Lisa Villadsen er leder af Sektion for Retorik pĂ„ Institut for Kommunikation. Hun var den fĂžrste ikke-amerikaner til at sidde i bestyrelsen for Rhetoric Society of America og med til at etablere Rhetoric Society of Europe. Hun har bl.a udgivet ‘The Rhetoric of Official Apologies’ (Lexington Books 2021) og ‘Contemporary Rhetorical Citizenship’ (Leiden University Press 2015).

    Vil du vide mere om retorikken i officielle undskyldninger? SĂ„ dyk ned Lisa Villadsens foredrag ‘NĂ„r staten siger undskyld’ lige her [video] >>> https://youtu.be/hPWqGBs4Rlk?si=HU3d0Scj4gRLaVyy

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Lisa Villadsen, KĂžbenhavns Universitet
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Jacob Staehelin
    Assistent: Andrea Vang
    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Zijn er afleveringen die ontbreken?

    Klik hier om de feed te vernieuwen.

  • I en verden uden centralmagt – Astrid Kjeldgaard-Pedersen, folkeretsjurist, om udfordringerne for international ret

    I en verden uden centralmagt – Astrid Kjeldgaard-Pedersen, folkeretsjurist, om udfordringerne for international ret

    · Videnskab fra vilde hjerner

    I mangel af en central global regering, hvordan kan vi sÄ regulere forholdet mellem verdens nationer pÄ en mÄde, der sikrer handel, forhindrer konflikt og gÞr det muligt at lave afgÞrende verdensomspÊndende aftaler, fx om klimaindsatser?

    Svaret er folkeretten – en betegnelse afledt af det tyske ’Völkerrecht’, men den engelske betegnelse ’international law’ afslĂžrer nok tydeligst, hvad vi taler om her: De regler, der styrer, hvordan lande opfĂžrer sig over for hinanden pĂ„ den internationale scene.

    Astrid Kjeldgaard-Pedersen forsker i international ret, og hun holder skarpt Ăžje med, hvordan folkeretten lĂžbende udvikler sig, blandt andet for at politikere og beslutningstagere forstĂ„r og respekterer folkerettens natur: Folkeretten er nemlig ikke en samlet instans eller en institution, men principper og regler – fx som traktater, resolutioner og konventioner – der er aftalt mellem og gĂŠlder for stater og andre internationale aktĂžrer. Med nogle traktater opretter staterne en international domstol, som f.eks. Den EuropĂŠiske Menneskerettighedsdomstol, der fĂ„r til opgave at fortolke og hĂ„ndhĂŠve reglerne. Andre regelsĂŠt – f.eks. krigens love – har ikke et fast hĂ„ndhĂŠvelsesorgan, og sĂ„ bliver staternes egen praksis helt afgĂžrende for retsudviklingen.

    Astrid Kjeldgaard-Pedersen er professor i folkeret ved Det Juridiske Fakultet pÄ KÞbenhavns Universitet, og hun fÞlger og fortolker udviklingen i de internationale relationer ved at nÊrstudere bl.a. traktater, domme, staternes udtalelser og de kilder, som viser, hvordan et land har valgt at udlÊgge teksten, fx i militÊrmanualer.

    HĂžr om de moralske og juridiske dilemmaer i at retsforfĂžlge statsoverhoveder beskyttet af immunitet (Netanyahu og Putin, vi taler om jer), debatten om hvad folkeretten betyder for humanitĂŠre interventioner, isĂŠr nĂ„r der ikke er et klart mandat fra fx FN’s SikkerhedsrĂ„d, og om hvad vi stiller op med de folkeretskrĂŠnkelser, som foregĂ„r pĂ„ det grĂŠnselĂžse internet.

    *

    Astrid Kjeldgaard-Pedersen er prodekan for forskning ved Det Juridiske Fakultet, KĂžbenhavns Universitet og co-PI for forskningsprojektet International Law & Military Operations, InterMil. Hun er editor-in-chief pĂ„ Nordic Journal of International Law og forfatter til ‘The International Legal Personality of the Individual’ (Oxford University Press, 2018), ‘StatsreprĂŠsentanters immunitet’ (Thomson, 2005) og ‘Nordic Approaches to International Law’ (red.) (BRILL, 2017).

    LĂŠs mere om InterMil-projektet her >>> https://jura.ku.dk/icourts/research/intermil/

    Hþr Kjeldgaard-Pedersen om arrestordren mod Putin i podcasten ‘Juristeriet’ her >>> https://podcasts.apple.com/us/podcast/putin-og-den-omtvistede-arrestordre-kan-man-arrestere/id1539897785?i=1000606547726

    *

    VĂŠrt: Anja C. Andersen
    GĂŠst: Professor Astrid Kjeldgaard-Pedersen, KĂžbenhavns Universitet
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Jacob Staehelin
    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Altings digitale omkalfatring – Mikkel Flyverbom, kommunikationsforsker, om hvordan ny teknologi lige nu ĂŠndrer vores samfund og vores liv

    Altings digitale omkalfatring – Mikkel Flyverbom, kommunikationsforsker, om hvordan ny teknologi lige nu ændrer vores samfund og vores liv

    · Videnskab fra vilde hjerner

    ”En hovedlĂžs digitalisering i benovelse over alt, hvad der kom fra Silicon Valley,” kalder han den Ă„relange fest, vi nu er ved at vĂ„gne op efter – med stride tĂžmmermĂŠnd og mĂ„ske ogsĂ„ en anelse dĂ„rlig smag i munden.

    Mikkel Flyverbom forsker i sammenhÊngen mellem teknologier og samfundet, isÊr hvordan organisationer og samfund hÄndterer udfordringer og muligheder skabt af digitale teknologier som kunstig intelligens, sociale medier og internettet. Paradoksalt nok er nogle af de vÊrktÞjer, der var designet til at lÞse ét problem, endt med at skabe helt nye, som vi nu skal finde ud af at hÄndtere.

    Hans metoder spÊnder vidt: Fra feltstudier i Silicon Valley, empiriske undersÞgelser i organisationer og udvikling af teknologiske lÞsninger for nyhedsproducenter til klassisk teoretisk arbejde, hvor han udvikler nye ordforrÄd og koncepter for at beskrive digitale teknologiers indflydelse.

    HĂžr ogsĂ„ Mikkel Flyverbom – der er professor i kommunikation og digitale forandringer ved Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation pĂ„ CBS – fortĂŠlle om hvordan tech-giganterne med trojanske heste har undermineret nyhedsmediernes forretningsmodel, hvorfor datingapps ikke virker, som du tror, og de to Ă„rsager til, at Big Tech opfĂžrer sig sĂ„ tilsyneladende amoralsk.

    *

    Mikkel Flyverbom er studieleder for bacheloruddannelsen i Digital Management ved Copenhagen Business School. Han er medlem af regeringens Dataetisk RĂ„d, modtager af The Google Research Award, og hans arbejde som formand for regeringens ekspertgruppe om tech-giganter har fĂžrt til lovĂŠndringer. Han er forfatter til ‘The Power of Networks: Organizing the Global Politics of the Internet’ (Edward Elgar, 2009) og ‘The Digital Prism: Transparency and Managed Visibilities in a Datafied World’ (2019, Cambridge University Press, 2019), som kom blandt finalisterne til Academy of Managements George R. Terry Book Award Ă„ret efter.

    *

    Vil du vide mere om overvÄgningskapitalisme? Dyk ned i et webinar med Mikkel Flyverbom, Shoshana Zuboff og Michael Power >>> https://www.youtube.com/watch?v=BEKbEMVeLP8](https://www.youtube.com/watch?v=BEKbEMVeLP8

    Etik i anbefalingsalgoritmer? Oplev Flyverboms keynote fra ’AI in Media Summit’ her >>> https://www.youtube.com/watch?v=GiItMfHXniE

    FÄ Flyverboms perspektiver pÄ menneskecentrerede tilgange til teknologi i podcasten 'Aftryk', >>> https://podcasts.apple.com/us/podcast/13-aftryk-mikkel-flyverbom-nÄr-mennesket-er-centrum/id1587334592?i=1000580266124

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Mikkel Flyverbom, CBS
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Jacob Staehelin

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Kan vi vaccinere os til et lĂŠngere liv? – Christine Stabell Benn, lĂŠge, om indsprĂžjtningernes underbelyste effekter

    Kan vi vaccinere os til et længere liv? – Christine Stabell Benn, læge, om indsprøjtningernes underbelyste effekter

    · Videnskab fra vilde hjerner

    I det lille vestafrikanske land, Guinea-Bissau, fĂžlger en dansk vaccineforsker knap 10% af befolkningen – 200.000 individer – i et fintmasket registreringssystem af folketĂŠllinger og hjemmebesĂžg, og bedriver forskning, der ĂŠndrer den globale konsensus om, hvordan vacciner virker pĂ„ menneskekroppen.

    Christine Stabell Benns forskningsfelt er vacciners uspecifikke effekter pĂ„ den samlede sundhed, sygelighed og dĂždelighed. AltsĂ„ effekter udover at beskytte mod den sygdom, vaccinen er rettet mod. Hun har pĂ„vist, at de sĂ„kaldte ’levende svĂŠkkede vacciner’, som f.eks. mĂŠslingevaccinen, har potentiale til at trĂŠne immunsystemet til at genkende og bekĂŠmpe en bred vifte af infektioner ud over den specifikke sygdom, vaccinen sigter mod. En opdagelse, der kan pĂ„virke bĂ„de vaccinepolitikker og forhĂ„bninger til, hvad vores medfĂždte immunsystem er i stand til.

    HĂžr ogsĂ„ Christine Stabell Benn – der er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet – fortĂŠlle, hvordan beslutningen om, hvilke COVID19-vacciner, vi blev tilbudt, muligvis ikke var den optimale for vores generelle sundhedstilstand. For Ă©n af vaccinerne tyder pĂ„ at have styrket immunsystemet sĂ„ grundigt, at den generelle dĂždelighed i den gruppe vaccinerede faldt. Lyt med og hĂžr hvilken.

    *

    Christine Stabell Benn er leder af forskningsgruppen Bandim Health Project i vestafrikanske Guinea Bissau. Mange danskere kender hende fra debatter om COVID19-vaccinerne, hvor Stabell Benn bl.a.har anfĂžrt, at vi, pĂ„ trods af den historiske mulighed, forsĂžmte at gennemfĂžre vigtige studier af, hvilken virkning interventioner og vacciner har pĂ„ den samlede sundhed. Hun modtog i 2023 The George Macdonald Medal, der uddeles hvert 3. Ă„r af London School of Hygiene & Tropical Medicine og The Royal Society for Tropical Medicine & Hygiene for ‘outstanding research leading to improvement of health in the tropics’.

    Se Stabell Benns TEDx-talk om sin forskning her >>> https://www.ted.com/talks/christine_stabell_benn_how_vaccines_train_the_immune_system_in_ways_no_one_expected?subtitle=en

    Vil du fĂžlge med i vaccine-viden? SĂ„ lyt til Stabell Benns podcast ’Vaccine Curious’ >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vaccine-curious/id1629371129?l=da

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Christine Stabell Benn, SDU
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Diplomati: Magtspillet i dit SoMe-feed – Rebecca Adler-Nissen, politolog, om hvordan tech-udvikling former geopolitik

    Diplomati: Magtspillet i dit SoMe-feed – Rebecca Adler-Nissen, politolog, om hvordan tech-udvikling former geopolitik

    · Videnskab fra vilde hjerner

    Hvad gemmer sig bag de forudsigelige fotos af kammeratlige hÄndtryk og fredsommelige spadsereture i parkanlÊg, som statsoverhoveder og diplomater verden over deler pÄ sociale medier?

    Politolog Rebecca Adler-Nissen har kortlagt over 50.000 billeder fra 7.000 ambassadĂžrer verden i Ă©t af flere store forskningsprojekter i de fascinerende grĂŠnseflader mellem digital teknologi og internationalt diplomati. Hvad fortĂŠller disse visuelle valg – lokation, gestik, garderobe – os om nutidens diplomati og dets brug af sociale medier?

    Hvem vil de nĂ„ med deres brug af sociale medier – og hvorfor – og hvad betyder de store techvirksomheder for globale magtforhold i dag?

    HĂžr ogsĂ„ Rebecca Adler-Nissen – der er professor i international politik ved Institut for Statskundskab pĂ„ KĂžbenhavns Universitet – forklare, hvorfor det er sĂ„ vigtigt at undersĂžge, hvad der faktisk foregĂ„r i de forhandlingslokaler, hvor diplomaterne bag lukkede dĂžre forhandler pĂ„ vegne af deres nationalstater.

    De fĂžr sĂ„ kedelige hĂ„ndtryk i dit feed bliver en hel del mere spĂŠndende efter dette afsnit – for de er en del af fortĂŠllingen om national sikkerhed og suverĂŠnitet. Lyt med og hĂžr hvorfor.

    *

    Rebecca Adler-Nissen er Director of Strategic Partnership i Copenhagen Center for Social Data Science, KĂžbenhavns Universitet, og leder af forskningsruppen Digital SuverĂŠnitet. Verdens ledende organisation for videnskab om international politik, ISA – International Studies Association – har netop udnĂŠvnt Adler-Nissen til ’Distinguished Scholar’ inden for diplomatistudier, og derudover har hun har modtaget en lang rĂŠkke priser, bl.a. EliteForsk Prisen (2019), Videnskabernes Selskabs SĂžlvmedalje (2016) og Niels Klim Prisen (2015). Rebecca Adler-Nissen er forfatter til blandt andre ÂŽOpting Out of the European Union: Diplomacy, Sovereignty and European IntegrationÂŽ (Cambridge University Press, 2014), redaktĂžr pĂ„ ‘Bourdieu in International RelationsÂŽ(Routledge, 2012) og flere andre om suverĂŠnitet i EU og postkoloniale relationer. Hun har en ny bog pĂ„ vej om Bruxelles og EU.

    LĂŠs mere her >>> https://www.rebeccaadlernissen.com/

    Og se Rebecca Adler-Nissens TEDx Talk fra 2017 her >>> https://youtu.be/2jouximzU1k?si=Yn9IYzhTMBtqPENz

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Rebecca Adler-Nissen
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang
    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Klimaforudsigelsernes ’black box’ – Riikka Rinnan, miljĂžbiolog, mĂ„ler det umulige: De flygtige gasser, der pĂ„virker jordens klima

    Klimaforudsigelsernes ’black box’ – Riikka Rinnan, miljøbiolog, måler det umulige: De flygtige gasser, der påvirker jordens klima

    · Videnskab fra vilde hjerner

    "Der er noget i luften, vi ved ikke hvad" – eller: Riikka Rinnan ved godt hvad, men ikke hvor meget. Vi lever omgivet af flygtige organiske forbindelse, ogsĂ„ kaldet VOC'er, som udsendes af bĂ„de menneskeskabte ting, vores egne kroppe og naturen: Dyr, planter, bakterier, svampe. Disse kemiske forbindelser spiller ikke kun en vigtig rolle i kommunikation mellem organismer, men har ogsĂ„ komplekse effekter pĂ„ klimaet. Vi ved bare meget lidt om deres samlede pĂ„virkning, og hvordan vi bĂžr indregne dem de internationale klimamodeller.

    Riikka Rinnan er professor i Þkosystem-atmosfÊre interaktioner ved Biologisk Institut pÄ KÞbenhavns Universitet, og hun bruger bÄde petriskÄl, computerkraft og halsbrÊkkende feltarbejde (tÊnk mÄleudstyr til flere millioner, der flyves ind hÊngende under en helikopter eller trukket langs frosne floder af russiske kampvogne), nÄr hun forsker i, hvordan Þkosystemer vekselvirker med atmosfÊren. Fokus for hendes forskning, VOC-gasserne, er nemlig ikke sÄdan at fÄ hold pÄ: De kan reagere hurtigt i atmosfÊren, danne smÄ partikler, og enten kÞle eller varme klimaet afhÊngig af de specifikke atmosfÊriske forhold.

    Resultaterne fra laboratorierne pĂ„ det grundforskningscenter, som Rinnan leder i KĂžbenhavn, og mĂ„linger fra blandt andet den arktiske tundra, Tibet og Sibirien, bruges af klimaforskere og atmosfĂŠriske kemikere til at forstĂ„ og modellere klimaeffekter bedre. Hendes data hjĂŠlper med at forudsige, hvordan gasudvekslingen mellem Ăžkosystemer og atmosfĂŠren pĂ„virker klimaforandringer pĂ„ bĂ„de regionalt og globalt niveau – en kompliceret ’big data’-udfordring med mange, mange variabler.

    ”Det er spĂŠndende, netop fordi det er SÅ kompliceret,” forklarer hun de stakĂ„ndede vĂŠrter i dagens afsnit, og tilfĂžjer: ”Og nogen skal jo gĂžre det, ikke?”. Vi er glade for, at det blev hende. Lyt med og hĂžr hvorfor!

    *

    Riikka Rinnan er leder af grundforskningscentret VOLT – Center for Volatile Interactions – og modtager af Forskningsministeriets EliteForsk-pris i 2020. I begrundelsen for at tildele hende prisen skrev Danmarks Frie Forskningsfond blandt andet: “Riikka Rinnan har som forskningsleder opbygget en unik forskningsgruppe i det danske forskningsmiljĂž. Gruppen udfĂžrer bĂ„de traditionel laboratoriebaseret forskning og feltbaseret forskning under ekstreme arktiske forhold, som indebĂŠrer hĂžj risiko, men ogsĂ„ banebrydende ny viden.”

    Se EliteForsk-prĂŠsentationsvideoen med Rinnan her >>> https://www.youtube.com/watch?v=XLInccd_Xvs

    Vil du vide lidt mere? HÞr Rinnan udlÊgge sin banebrydende forskning pÄ 19 minutter her >>> https://www.youtube.com/watch?v=AoMXIHMFozs

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Riikka Rinnan
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang
    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvad kommer du til at dĂž af og hvornĂ„r? – SĂžren Brunak, bioinformatiker, ser pĂ„ det, der gĂžr os syge, sĂ„ vi kan udvikle medicin, der holder os raske.

    Hvad kommer du til at dø af og hvornår? – Søren Brunak, bioinformatiker, ser på det, der gør os syge, så vi kan udvikle medicin, der holder os raske.

    · Videnskab fra vilde hjerner

    Hvad kommer du til at dÞ af og hvornÄr? Det ved SÞren Brunak en del mere om end den lokale spÄkone pÄ din sommerferiedestination. Han forsker nemlig i sammenhÊngen mellem de sygdomme, vi fÄr gennem livet, og de arvelige egenskaber, vi er fÞdt med. Og da vi bliver Êldre og Êldre, lever vi med stadigt flere sygdomme samtidigt, som sÄ at sige konkurrerer om at slÄ os ihjel.

    SĂžren Brunak – der er professor i sygdomssystembiologi pĂ„ KĂžbenhavns Universitet – forsker blandt andet i sĂ„kaldt multimorbiditet: Hvordan vekselvirker sygdomme med hinanden, og i hvilken rĂŠkkefĂžlge fĂ„r vi dem?

    Fordi du kan fÄ de samme sygdomme som din nabo, men hvis du fÄr dem i en anden rÊkkefÞlge, sÄ fÄr du mÄske et meget svÊrere forlÞb og dÞr mÄske tidligere.

    Og omvendt: Hvad holder os UDE af hospitalet? Hvad er fĂŠlles for dem, der ikke bliver syge af fx Covid-19, HIV eller pest? Din unikke arvemasses primĂŠre ĂŠrinde er jo at holde dig i live, og perspektiverne i at identificere hvilke faktorer, der beskytter mod alvorlig sygdom, er indlysende.

    Computerkraft er et afgÞrende element i SÞren Brunaks banebrydende forskning, og det gÞr ham i stand til at lede efter svar i praktisk taget al den data, han kan fÄ fingre i. Sammen med en flerfaglig forskningsgruppe, der tÊller bl.a. lÊger, dataloger, statistikere og fysikere, fodrer han en betragtelig maskinpark med information om bl.a. sygdomsforlÞb, genetik, uddannelsesniveau og sociale forhold i jagten pÄ mÞnstre og indikatorer.

    De forudsigelsesvĂŠrktĂžjer, Brunaks gruppe udvikler, kan ogsĂ„ bruges direkte ude pĂ„ hospitalerne, hvor den behandlende lĂŠge i nogle regioner kan fĂ„ en risikovurdering retur fra algoritmen, nĂ„r hun taster din aktuelle sygdom ind i journalsystemet: Output som ’risiko for dĂžd indenfor 30 dage’, ’90 dage’ eller mĂ„ske ’24 timer’ giver lĂŠgen ’beslutningsstĂžtte’, baseret pĂ„ netop dine unikke omstĂŠndigheder.

    Lyder det heftigt? SÄ vent, til du hÞrer om dengang, Brunaks gruppe udviklede en algoritme for at forudsige, hvilke af patienter pÄ en intensivafdeling, som ville dÞ indenfor 30 dage. De sammenlignede to slags data for at se, hvad der mest prÊcist kunne forudsige, om patienten var tÊt pÄ sit sidste Ändedrag: Det, intensivlÊgerne havde registreret om patienten de seneste 24 timer, og det, patientens journal afslÞrede om de foregÄende 15 Är af vedkommendes sygdomshistorie. Kan du gÊtte udfaldet?

    *

    SĂžren Brunak er leder af Disease Systems Biology-programmet pĂ„ Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research – CPR – pĂ„ KĂžbenhavns Universitet. Han har modtaget en lang rĂŠkke priser for sin forskning, senest Den Store Nordiske Pris fra Eric K. FernstrĂ„m Foundation, Kirsten and Freddy Johansens Medical Preclinical Prize og tidligere Villum Kann Rasmussen Prisen, Grundfos Prisen og Julius Thomsens Guldmedalje m.fl. Æresdoktor ved Stockholms Universitet. Medlem af det svenske Kungl. Vetenskapsakademien og det danske Videnskabernes Selskab.

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor SĂžren Brunak
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Lost in translation – Eva Boxenbaum, organisationsforsker, om konsekvenserne af, hvordan forskningsviden bliver fortolket og brugt

    Lost in translation – Eva Boxenbaum, organisationsforsker, om konsekvenserne af, hvordan forskningsviden bliver fortolket og brugt

    · Videnskab fra vilde hjerner

    Forskere undersÞger verden pÄ vegne af resten af os, sÄ vi alle sammen kan blive klogere. De deler den nye viden, deres forskning bringer for dagen, med alverden gennem bl.a. teorier, modeller og begreber. Men hvad sker der, nÄr den forskningsgenerede viden sÄ bliver fortolket og brugt i organisationer ude i samfundet?

    ’Lidt af hvert – og ikke nþdvendigvis med den tilsigtede effekt’, er svaret.

    Organisationsforsker Eva Boxenbaum er optaget af at kortlĂŠgge, hvad der gĂžr samfundsĂŠndringerne mulige, og hun undersĂžger blandt andet, hvordan den mĂ„de, medarbejdere og ledere (og managementkonsulenter) ’oversĂŠtter’ forskningsviden, nĂ„r de tolker og implementerer teorier i praksis, pĂ„virker organisationen, de arbejder i.

    For den tolkning har selvfÞlgelig indflydelse pÄ de effekter, som organisationen efterfÞlgende oplever. Og ikke sjÊldent sker der noget ganske andet, end man havde regnet med 


    HĂžr ogsĂ„ Eva Boxenbaum – der er professor i organisations- og ledelsesteori ved CBS – forklare, hvilke konsekvenser, det kan have, at forskning fra samfundsvidenskab og humaniora ofte tolkes og anvendes mere fleksibelt end naturvidenskabelig forskning. For det pĂ„virker, hvordan samfundet opfatter og dermed finansierer forskningen.

    *

    Eva Boxenbaum er leder af Center for Organizational Research on Impact – CORI – pĂ„ CBS. Hun er modtager af EliteForsk Prisen (2021) og medlem af bestyrelsen for Louisiana Museum of Modern Art og bestyrelsen for Copenhagen Business School.

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Eva Boxenbaum
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvad begrĂŠnser din frihed? – Thomas Gammeltoft-Hansen, jurist, om juraens betydning for, hvordan mennesker bevĂŠger sig i verden

    Hvad begrænser din frihed? – Thomas Gammeltoft-Hansen, jurist, om juraens betydning for, hvordan mennesker bevæger sig i verden

    · Videnskab fra vilde hjerner

    Hvad bestemmer, hvor meget af kloden du kommer til at opleve i din livstid? Engang var vores bevÊgelsesmuligheder begrÊnset af geografi og teknologi, i dag er det i vidt omfang jura, der bestemmer, hvordan vi mÄ rejse og leve pÄ tvÊrs af landegrÊnser. Thomas Gammeltoft-Hansen laver banebrydende forskning i juraens strukturerende rolle i forhold til menneskers mobilitet, og hvis det lyder knastÞrt, sÄ vent til du hÞrer denne episode:

    For menneskers skébne verden over afgþres hver dag af mobilitetsret – uanset om du er migrant, handelsrejsende, studerende, forsker eller simpel turist.

    Gammeltoft-Hansen er internationalt anerkendt for sin tvÊrfaglige, datadrevne forskning, der udfordrer den fastlÄste forstÄelse, vi har af love og reglers betydning og effekt. For vi ved faktisk overraskende lidt om, hvordan forskellige love pÄvirker hinanden. I samarbejde med datalogiske forskere har han bl.a. opbygget databaser over mere end en halv million nordiske asylafgÞrelser, som gÞr det muligt at opdage mÞnstre, vi ikke fÞr kunne se.

    HĂžr ogsĂ„ Thomas Gammeltoft-Hansen ­­– der er professor i mobilitet og migrationsret ved Det Juridiske Fakultet pĂ„ KĂžbenhavns Universitet – fortĂŠlle om, hvordan asylsagers udfald pĂ„virkes af dommerens nationalitet, og hvordan han bruger sprogmodeller og ’explainable AI’ til at analysere fuldtekst-sagsakter fra et stort datasĂŠt af asylsager – og hvad de analyser Ă„benbarer. For ham handler forskningen i krydsfeltet mellem datalogi og jura ikke primĂŠrt om at fĂ„ algoritmer til at efterligne korrekt regelanvendelse, men snarere: Hvad siger disse datasĂŠt om den menneskelige dimension, om bias, om de psykologiske dynamikker – som de Ă„benbarer sig, nĂ„r vi kigger dybt nok? Der er nok at tale om, nĂ„r du har lyttet med her!

    *

    Thomas Gammeltoft-Hansen er leder af grundforskningscenteret for Global Mobilitetsret, MOBILE, og leder af Nordic Asylum Law & Data Lab. Han er modtager af en rĂŠkke priser, blandt andet EliteForsk Prisen (2024) og den internationale Idman-pris for bedste folkeretlige monografi (2013).

    Han er forfatter til bl.a. ’Migration Industry’ (Routledge, 2013) Access to Asylum (Cambridge University Press, 2011) og ‘Changing Practices of International Law’ (Cambridge University Press, 2018) og hans populérvidenskabelige bog ’Hvordan lþser vi flygtningekrisen?’, (Moderne Ideer-serien fra Informations Forlag, 2016) modtog Forfatterforeningens Fredspris.

    Se 2 minutters video-introduktion til forskningsfeltet her >>> https://mobilitylaw.ku.dk/

    HĂžr Gammeltoft-Hansen om EUs nye migrations- og flygtningepagt i DR Lyds udsendelse 'Udsyn' her >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-universelle-rettigheder-for-de-faa-11802401134

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Thomas Gammeltoft-Hansen
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • IT-stĂžttet samarbejde: NĂ„r teknologi gĂžr os bedre– Pernille BjĂžrn, datalog, kaster nyt lys pĂ„ forholdet mellem menneske og maskine

    IT-støttet samarbejde: Når teknologi gør os bedre– Pernille Bjørn, datalog, kaster nyt lys på forholdet mellem menneske og maskine

    · Videnskab fra vilde hjerner

    Forestil dig at vĂŠre indlagt pĂ„ enevĂŠrelse pĂ„ et af de nye supersygehuse og falde om med et hjertetilfĂŠlde, mens du er pĂ„ badevĂŠrelset. Alarmen gĂ„r, og lĂŠger og sygeplejersker – op mod 12 af dem – skal ind pĂ„ stuen for at genoplive dig. Forestil dig sĂ„, at fordi du tilfĂŠldigvis er indlagt pĂ„ den side af den nybyggede gang, hvor den store dĂžr ind til patientstuen dĂŠkker for den mindre dĂžr ud til badevĂŠrelset, hvor du ligger bevidstlĂžs. Hvor mange afgĂžrende sekunder gĂ„r der med at fĂ„ 12 mand ind til dig, nĂ„r den store dĂžr spĂŠrrer for den lille?

    Det ved datalog Pernille BjĂžrn, for hun har med hjĂŠlp fra virtual reality sendt personale af kĂžd og blod pĂ„ Ăžvelse i det fremtidige supersygehus’ ’digitale tvilling’ og pĂ„ den mĂ„de opdaget Ă©t af de punkter, hvor arkitekturen modarbejder samarbejdsprocesserne.

    Pernille BjĂžrns forskningsfelt er CSCW, kort for ’computer supported cooperative work’, og handler om at fĂ„ en dybere forstĂ„else for de mĂ„der, mennesker samarbejder pĂ„ – fx pĂ„ skadestuer, havvindmĂžlleparker og i multinationale virksomheder med hybridarbejdspladser – med henblik pĂ„ at designe digitale teknologier, der understĂžtter det samarbejde bedst muligt.

    HĂžr ogsĂ„ Pernille BjĂžrn – der er professor i IT-stĂžttet samarbejde ved Datalogisk Institut pĂ„ KĂžbenhavns Universitet – fortĂŠlle om, hvordan hun bruger digitale kunstnere til at bidrage med nye perspektiver pĂ„, hvad fremtidens virksomheder skal gĂžre for at lokke sine ’remote workers’ tilbage pĂ„ fĂŠlleskontoret og forstĂ„ spĂŠndende begreber som ’koordinationsmekanisme’ og ’artikulationsarbejde’ (begge dele noget, du praktiserer dagen lang i dit eget liv).

    *

    Pernille BjĂžrn er viceinstitutleder for forskning og var den fĂžrste kvindelige ’full professor’ pĂ„ Datalogisk Institut, da hun tiltrĂ„dte i 2015 – 45 Ă„r efter, at instituttet blev etableret.

    Hun har modtaget en rĂŠkke priser og anerkendelser for sit arbejde, bl.a. Minerva Informatics Equality Award 2023 for femtech.dk, et praksisbaseret forskningsprojekt om inklusion i datalogi, og senest udnĂŠvnelsen som ’Distinguished Member’ af The Association for Computing Machinery, ACM, for sit enestĂ„ende bidrag til forstĂ„else af global softwareudvikling, hospitalsteknologi, ivĂŠrksĂŠtteri og ligestilling. Pernille BjĂžrn er medforfatter til ‘Diversity in Computer Science: Design Artefacts for Equity and Inclusion’ (Springer International Publishing, 2023).

    LĂŠs mere om femtech.dk her >>> https://www.femtech.dk/

    Hþr Pernille Bjþrn fortélle om ’techbranchens usynlige kvinder’ i dette afsnit af Radio 4-podcasten Techtopia >>> https://radio4.dk/podcasts/techtopia/techbranchens-usynlige-kvinder

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Pernille BjĂžrn
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • SĂ„ besvĂŠrligt, sĂ„ vigtigt: Iskerneboringer – Dorthe Dahl-Jensen, klimaforsker, om at lede efter fortidens klimasystemer under 3 km indlandsis

    Så besværligt, så vigtigt: Iskerneboringer – Dorthe Dahl-Jensen, klimaforsker, om at lede efter fortidens klimasystemer under 3 km indlandsis

    · Videnskab fra vilde hjerner

    PÄ GrÞnlands indlandsis leder en verdensberÞmt dansk geofysiker et internationalt hold af forskere i projekt, der er lige sÄ vildt, som det lyder: De borer flere kilometer ned gennem iskappen og trÊkker klodens historie op fra dybet. Dorthe Dahl-Jensen bruger isen og grunden under den i sin forskning i fortidens klima.

    For jo mere, vi forstÄr om Jordens komplicerede klimasystem gennem tiden, jo bedre forudsÊtninger har vi for at forudse, hvordan det vil udvikle sig fremover. Viden, man nÊppe behÞver at have en oversvÞmmet kÊlder, for at anerkende vigtigheden af.

    Kom pĂ„ feltarbejde sĂ„ langt inde pĂ„ isen, at forskerne kun kan fĂ„ et lift ud, nĂ„r de amerikanske militĂŠrfly tager turen – Ă©n gang om mĂ„neden – og forstĂ„, mĂ„ske for fĂžrste gang, hvor krĂŠvende og omfattende arbejde, der bliver udfĂžrt af videnskabsfolk verden over, for at menneskeheden kan lĂŠre den klode, vi lever pĂ„, nĂŠrmere at kende.

    HĂžr Dorthe Dahl-Jensen – der er professor i klimaforskning ved University of Manitoba i Canada og professor i isfysik ved Niels Bohr Instituttet pĂ„ KĂžbenhavns Universitet – folde ud, hvor meget fortidige data, indlandsisen gemmer pĂ„: Om solens indstrĂ„ling, vulkanudbrud, atmosfĂŠrens sammensĂŠtning, nedbĂžrsmĂŠngder, indlandsisens afsmeltning og meget andet. Og alt sammen 200.000 Ă„r tilbage i tiden, ikke bare de 150 Ă„r, vi har haft vejrstationer til at registrere klimaĂŠndringer. Det gĂžr Dorthe Dahl-Jensens bidrag til klimaforskningen fuldstĂŠndig enestĂ„ende, og i denne episode forklarer hun ogsĂ„, hvor tvĂŠrfagligt videnskaben bliver nĂždt til at arbejde om sĂ„ unikt materiale som de grĂžnlandske iskerner. For den historie, isen fortĂŠller om vores fortid, kan vise sig at blive afgĂžrende for vores fremtid.

    *

    Dorthe Dahl-Jensen er leder af det internationale isboringsprojekt EGRIP og leder af EU-forskningsprojektet Green2Ice. Hun er Danmarks fĂžrste kvindelige professor i fysik og en af verdens mest citerede forskere.

    Hun har modtaget en lang rĂŠkke priser for sit arbejde, blandt de seneste Carlsbergfondets Forskningspris (2022), Hans Egede Medaljen fra Det Kongelige Danske Geografiske Selskab (2022) og de internationale priser Balzan Prize (2022) og Frontiers of Knowledge Award (2024). Medlem af Videnskabernes Selskab.

    *

    Fascineret af iskerneboringerne? Se forskningsresultater, fotos og feltdagbþger fra EGRIP (kort for 'Eastgrip – The East Greenland Ice-core Project’) lige her >>> https://eastgrip.org/

    SÄ kort introduktion til, hvordan iskerneboringer foregÄr, i Carlsbergsfondets video her >>> https://www.youtube.com/watch?v=wlymHtSfmek

    Dyk ned i historien om dansk iskerneforskning her >> https://nbi.ku.dk/Forskning/is_klima_geofysik/formidling/historien/

    LĂŠs Kristeligt Dagblads interview med Dorthe Dahl-Jensen her >>> https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/dronning-af-indlandsisen

    HĂžr Dorthe Dahl-Jensen i podcasten Science Stories fra 2022 her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/science-stories/id1479655758?i=1000641457660

    Eller i som gĂŠst i DR-podcasten Ubegribeligt her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/is/id1622545322?i=1000583250129&l=da

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Dorthe Dahl-Jensen
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Computer-assisteret kreativitet i praksis – Peter Dalsgaard, humanistisk IT-forsker, om de digitale redskaber, vi bruger til at skabe med

    Computer-assisteret kreativitet i praksis – Peter Dalsgaard, humanistisk IT-forsker, om de digitale redskaber, vi bruger til at skabe med

    · Videnskab fra vilde hjerner

    Hey LinkedIn, informationsteknologien har fÄet nyt job! I Ärtier har vi brugt IT til at automatisere og effektivisere rutineprÊget arbejde, og dét felt er derfor velundersÞgt. Men vi kan ikke leve af at vÊre effektive, vi skal ogsÄ vÊre kreative, og derfor har vi ogsÄ udviklet interfaces og computersystemer til at understÞtte vidensarbejde og innovationsprocesser, smart. Men forskningen om, hvad der sÄ virker og hvorfor, den har ogsÄ skullet sadle om og op i fart.

    I Aarhus sidder Ă©n af de forskere, som har taget fĂžringen i feltet, og han er gĂŠst i dagens episode.

    Peter Dalsgaard forsker i samspillet mellem mennesker og IT, med sÊrligt fokus pÄ kreativt arbejde: Hvordan pÄvirker brugen af IT menneskelig kreativitet? Og hvordan kan vi skabe IT, der understÞtter og fremmer kreativitet og innovation hos de mange mennesker, som arbejder professionelt med netop det?

    I dĂ©t interdisciplinĂŠre forskningsfelt mellem humaniora og computervidenskab bringer Peter Dalsgaard teori og praksis sammen, nĂ„r han undersĂžger hvordan kreativitet udfolder sig i virkelighedens verden. Hans data kommer bl.a. fra feltstudier i kreative organisationer, kontrollerede studier af bestemte fĂŠnomener og eksperimenter med prototyper af nye teknologier. Hvad siger du fx til en slags idĂ©-Tinder-app, der genintroducerer dig til de inspirationskilder, du selv har samlet ind – men glemt, at du gemte? (Av 
)

    HĂžr ogsĂ„ Peter Dalsgaard – der er professor i interaktionsdesign ved Institut for Kommunikation og Kultur pĂ„ Aarhus Universitet – fortĂŠlle om, hvordan chatbots og store sprogmodeller kan sparke til kreativiteten i brainstorm-sessioner, sĂŠtte turbo pĂ„ idĂ©udvikling og hvad en Beatles-guitar og en Apple Pen har tilfĂŠlles 


    *

    Peter Dalsgaard er leder af forskningscentret Centre for Digital Creativity, hvor de fra forskellige vinkler undersĂžger, hvordan digitale vĂŠrktĂžjer og systemer pĂ„virker kreativitet og innovation. Centeret udvikler bĂ„de prototyper og teorier og samarbejder med kreative virksomheder, bl.a. LEGO, Bjarke Ingels Group og Studio Olafur Eliasson.Peter Dalsgaard har flere end 150 videnskabelige artikler bag sig og er internationalt anerkendt ekspert pĂ„ sit felt. Modtager af EliteForsk Prisen 2024 for med sin banebrydende forskning at vĂŠre med til ”at holde mennesket i centrum [
] i et hastigt skiftende teknologilandskab, hvor der er stĂžrst fokus pĂ„ teknologiske landvindinger,” som det lĂžd i indstillingen: ”Hans innovative og tvĂŠrvidenskabelige tilgang bygger bro mellem humanistiske og datalogiske perspektiver samt udfordrer og udvider vores forstĂ„else af teknologiens rolle og potentialer i samfundet.”

    *

    Vil du ha’ metoder til at huske dine gode idĂ©er? SĂ„ lyt til denne podcast-episode med Dalsgaard fra IDA >>> https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/workflow/workflow-episoder/workflow-episode-3-faa-de-gode-ideer-op-af-glemmekassen

    Nysgerrig pÄ de projekter, Dalsgaard taler om i dagens episode? LÊs mere her >>> https://www.peterdalsgaard.com/projects/

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Peter Dalsgaard
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang
    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

    *

    Lyst til at lytte til mere videnskab? PrÞv podcasten Periodisk, som er 118 fascinerende fortÊllinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig ogsÄ vilde historier om videnskabelige opdagelser, afgÞrende begivenheder og om hvert enkelt elements betydning for vores klode, natur og univers.

  • Fremtidens byggeri: Vi skal afsĂžge det nĂŠrved umulige – Anne Beim, arkitekt, om at forske i radikal tektonik

    Fremtidens byggeri: Vi skal afsøge det nærved umulige – Anne Beim, arkitekt, om at forske i radikal tektonik

    · Videnskab fra vilde hjerner

    Hvordan skal vi bygge, og hvordan skal vi bo i fremtiden, hvis det skal vĂŠre vĂŠrdigt for alle og ikke belaste kloden? DĂ©n udfordring har Ă„bnet et vĂŠld af forskningsspĂžrgsmĂ„l, og som arkitekturforsker samler Anne Beim eksperter fra mange fronter for at finde svarene, vi alle fĂ„r brug for om ganske fĂ„ Ă„r. Hun sammenligner arkitektens rolle med speciallĂŠgen i almen praksis: ”Vi er ogsĂ„ specialister i almene forhold, det vil sige, vi ved lidt om meget, men vi ved til gengĂŠld tilstrĂŠkkeligt til, at vi kan prioritere og vurdere, hvornĂ„r noget giver mere mening at se i sammenhĂŠng end andet.”

    Anne Beim forsker bl.a. i Ăžkologisk arkitektur, arkitekturens tektonik, materialer og byggekultur i teori og praksis, men for tiden med sĂŠrlig fokus pĂ„ bygninger og hvordan bygninger bliver til ud fra en Ăžkologisk forstĂ„elsesramme. Det betyder konkret, at hun forsker i, hvordan vi kan bygge ud fra sĂ„kaldt absolut bĂŠredygtige principper inden for de planetĂŠre grĂŠnser. For i arkitektur kan man ikke relativere ’bĂŠredygtighed’. Det er absolut: Enten bĂŠredygtigt eller ikke bĂŠredygtigt.

    HĂžr ogsĂ„ Anne Beim – der er professor i arkitekturens teknologi ved Institut for bygningskunst og teknologi pĂ„ Det Kgl. Akademi – fortĂŠlle om, hvordan man tester nye materialers egenskaber (kan man f.eks. beskytte en vĂŠg af tagrĂžr mod brand ved at smĂžre den ind i morĂŠne-ler?), hvordan hun bruger trial and error i jagten pĂ„ nye lĂžsninger, og hvorfor hun betragter det som ’en gave’ at forske i netop dĂ©t felt.

    *

    Anne Beim er leder af Center for Industriel Arkitektur, CINARK, og leder af kandidatprogrammet BØT – Bosétning, Økologi & Tektonik. Hun har modtaget en rékke priser for sit arbejde, bl.a. Dristighedsprisen ved Statens Kunstfond, 2022, Trienal de Arquitectura de Lisbon Research University Award, 2022, og senest UIA’s Jean Tschumi Prize for Architectural Writing and Critique og Nykredits Fonds Béredygtighedspris, begge 2023. Anne Beim har skrevet flere fagbþger, de to seneste ‘BIO/MATTER/TECHNO/SYNTHETICS: Design Futures for the More than Human’ (ACTAR, april 2024) og ‘Biogenic Construction: Materials, Architecture & Tectonics’ (The Royal Danish Academy 2023).

    *

    Vil du en time dybere i dette emne? HĂžr Anne Beim i den australske Future Building Podcast (og se, hvordan en bygning af tagrĂžr ser ud!) her >>> https://building4pointzero.org/podcasts/ep-12-have-we-built-our-last-skyscraper-with-the-royal-danish-academys-prof-anne-beim/

    Eller lĂŠs/lyt Zetland-artiklen ’It’s getting hot in here. Den store aircondition-ĂŠra er pĂ„ trapperne i Nordeuropa’ med Anne Beim her >>> https://www.zetland.dk/historie/soB3dpGV-a8yvV4M2-7e543

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Anne Beim
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Naturen og dig: Hvordan pĂ„virker I hinanden? – Jens-Christian Svenning, biolog, om hvad biodiversitet betyder for kloden (og dit mentale helbred)

    Naturen og dig: Hvordan påvirker I hinanden? – Jens-Christian Svenning, biolog, om hvad biodiversitet betyder for kloden (og dit mentale helbred)

    · Videnskab fra vilde hjerner

    Hvorfor er det egentlig vigtigt at bevare sÄ mange arter som muligt? Det er overordnet et filosofisk spÞrgsmÄl, siger en af landets mest anerkendte forskere i biodiversitet og Þkosystemer, Jens-Christian Svenning. Jorden er rigere pÄ liv end nogen anden planet, det endnu er lykkes os at finde, og det er en vÊrdi i sig selv at bevare dette sÊrkende. Og sÄ er der det moralske perspektiv: Har vi ret til at udrydde andre arter, direkte eller indirekte, som det passer os?

    Biodiversitet er ikke blot et spĂžrgsmĂ„l om at bevare arter, fx jaguarer, bare fordi ’de findes’. I en fremtid med omfattende klimaforandringer fĂ„r vi brug for den stĂžrst mulige vifte af mĂ„der at bedrive landbrug og skovbrug og fĂždevareproduktion pĂ„, for vi ved endnu ikke, hvad – og hvem – der klarer mosten, og hvor nytĂŠnkningen bliver nĂždvendig hvornĂ„r.

    HĂžr ogsĂ„ Jens-Christian Svenning – der er professor i biodiversitet ved Institut for Biologi pĂ„ Aarhus Universitet – fortĂŠlle om sin forskning i, nĂ„r pĂ„virkningen gĂ„r ogsĂ„ den anden vej: Har du en formodning om, at det er ’sundt for bĂžrn at bo tĂŠt pĂ„ naturen’? Jens-Christian Svenning vĂ©d det med sikkerhed. I denne episode fĂ„r du beretningen om, hvordan han og kollegaerne i 2019 kortlagde sammenhĂŠngen mellem godt mentalt helbred senere i livet og en opvĂŠkst i et grĂžnt nabolag. Ved at sammenholde sundhedsdata fra knap en million danskere med satellitfotos af de steder, de voksede op, fandt Svenning og co. solide argumenter for, at en barndom og ungdom tĂŠt pĂ„ natur styrker din mentale sundhed senere i livet.

    Og lyt med, nÄr Svenning fortÊller om at bevare optimismen og arbejdsglÊden i skyggen af stadigt dÄrligere nyheder om biodiversitetstab, og del hans begejstring for at botanisere alle vegne, ogsÄ pÄ Manhattan!

    *

    Jens-Christian Svenning er leder af ECONOVO, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere. Han har modtaget mange priser for sin forskning, bl.a. EliteForsk-prisen 2014, Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2016, Ernst Haeckel Prize 2022 og senest Carlsbergfondets Forskningspris 2023. Medlem af Videnskabernes Selskab.

    Hvordan ser feltarbejde ud for en biolog? Tag med Jens-Christian Svenning til Argentina her >>> https://youtu.be/2fbGqRVG8f8?si=Z6LR7a-UxRzSyfS4

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Jens-Christian Svenning
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

    *

    Lyst til at lytte til mere videnskab? SÄ kan vi anbefale at finde podcastserien Periodisk, som er 118 fascinerende fortÊllinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig ogsÄ vilde historier om videnskabelige opdagelser, afgÞrende begivenheder og om hvert enkelt elements betydning for vores klode, natur og univers. Lyt her >>> https://lnkfi.re/periodisk

  • Forskning uden forsker? – Tejs Vegge, materialefysiker, sĂŠtter turbo pĂ„ grĂžn omstilling med robotter og AI

    Forskning uden forsker? – Tejs Vegge, materialefysiker, sætter turbo på grøn omstilling med robotter og AI

    · Videnskab fra vilde hjerner

    Mennesket tager normalt 20 Är om at udvikle nye materialer, men sÄ lang tid har vi ikke til den grÞnne omstilling, det ved ethvert skolebarn. Hvad gÞr vi sÄ? Kombinerer kunstig intelligens med robotter!

    Materialefysiker Tejs Vegge forsker i udviklingen af selvkÞrende laboratorier, der kombinerer kunstig intelligens med computersimuleringer, synteserobotter, eksperimentel karakterisering og test. Et arbejde, hvis udbytte vil pÄvirke os allesammen: MÄlet er nemlig at accelerere udviklingen af nye energimaterialer til den grÞnne omstilling, fx bÊredygtige batterimaterialer og katalysatorer til power2X.

    HĂžr ogsĂ„ Tejs Vegge – der er professor ved DTU Energy – fortĂŠlle om, hvordan man gennem internationale samarbejder kan lĂžse problemer, der er for store til at Ă©n enkelt forsker nogensinde ville kunne lĂžse dem alene, og om, hvor mange overraskelser, man kan mĂžde ind til om morgenen, nĂ„r ens ’kolleger’ i laboratoriet er algoritmer og robotter, som udvikler videre, mens du selv sover. Og hvad er ’true discovery’ pĂ„ Nobelpris-niveau? Det ved du om lidt.

    *

    Tejs Vegge er sektionsleder ved DTU Energy ved DTU og leder af Pionercenteret CAPeX, kort for Pioneer Center for Accelerating P2X Materials Discovery. Han har skrevet mere end 200 videnskabelige artikler, hvoraf en af de seneste er om udviklingen af en ’ChatGPT for materialer’.

    Tejs Vegge blev i 2019 udpeget som ’Mission Innovation Champion’ i et globalt initiativ, Mission Innovation, der samler innovative forskere fra universiteter og industri for at accelerere udviklingen af bĂŠredygtig energiteknologi. Han har siddet i regeringens kommission for grĂžn omstilling af personbiler, vĂŠret Årets Ph.D-vejleder pĂ„ DTU og er medstifter virksomheden PhaseTree, der leverer Cloud-baserede lĂžsninger til accelereret materialedesign

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Tejs Vegge
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • GrĂžnne investeringer: Kan det betale sig?– Lasse Heje Pedersen, finansiel Ăžkonom, om at forudsige og forstĂ„ finansielle markeder

    Grønne investeringer: Kan det betale sig?– Lasse Heje Pedersen, finansiel økonom, om at forudsige og forstå finansielle markeder

    · Videnskab fra vilde hjerner

    ‘Lav risiko, hĂžjt afkast’ er normalt succesformlen for en investor. Men noget er skiftet pĂ„ aktiemarkedet: GrĂžnne og bĂŠredygtige investeringer stĂ„r hĂžjt pĂ„ Ăžnskelisten hos mange investorer, og det stiller nye spĂžrgsmĂ„l til Ăžkonomiforskningen. For kan de grĂžnne investeringer betale sig? Og pĂ„ hvilke parametre, hvis ikke kun afkast? Der er brug for nye teorier og nye analyser af data, og det er Lasse Heje Pedersens speciale.
    Overordnet handler forskning i finansiering om, hvad der afgÞr priserne pÄ aktier og obligationer og om, hvordan de priser pÄvirker den virkelige verden. Lasse Heje Pedersen opstiller derfor bÄde teoretiske matematiske modeller og kigger pÄ empirisk data fra tusindvis af aktier og obligationer verden over for at se, om teorierne holder vand.
    Lige nu forsker han i grþnne investeringer: Giver de ’grþnne’ hþjere eller lavere afkast end ’brune’, og hjélper de med at gþre þkonomien og samfundet grþnnere?

    HĂžr ogsĂ„ Lasse Heje Pedersen – der er professor i finansiering pĂ„ CBS – forklare, hvad han har gjort for at kunne sammenligne sĂ„ forskellige enheder som effekten af CO2-beskatning med effekten af grĂžnne investeringer. Grundig granskning, som kan kvalificere de politiske diskussioner bĂ„de i regeringer og kantinekĂžer.

    Den virkelige verden er Lasse Heje Pedersens foretrukne fokus, teorier og matematiske modeller er hans mĂ„de at forstĂ„ og forklare den pĂ„, og i denne episode fĂ„r lytterne ogsĂ„ en fornemmelse af, hvad det vil sige at skrive en videnskabelig artikel i en tilstand af flow. Hvis du stadig venter svar pĂ„ en mail til en forsker, kĂĄn det vĂŠre, fordi vedkommende sidder foran skĂŠrmen med tunnelsyn, bliver Ăžkonomen og astrofysikeren hurtigt enige om. Men lige nu er der hul igennem til dem begge – god fornĂžjelse!

    *

    Lasse Heje Pedersen er centerleder for grundforskningscentret Big Data in Finance – BIGFI. Han har en Ph.d. fra Stanford og har haft en stor del af sin akademiske karriere i USA som professor ved New York University Stern School of Business. Han bestred i samme periode en lang rĂŠkke tillidsposter, blandt andet i The American Finance Association, Ăžkonomiske advisory boards hos NASDAQ og FTSE og en rĂŠkke redaktionelle udvalg pĂ„ tidsskrifter som Journal of Finance og Quarterly Journal of Economics.

    Lasse Heje Pedersen har modtaget en lang rékke priser for sit arbejde, bl.a. Germán Bernácer Prize to the Best European Union Economist Under 40 Years of Age og senest Journal of Finance's Best Paper award og Swiss Finance Institute Outstanding Paper Award. Han er forfatter til ’Efficiently Inefficient – How Smart Money Invests and Market Prices Are Determined’ (Princeton University Press, 2015).

    HĂžr Lasse Heje Pedersen fortĂŠlle om sin baggrund – og om ’meme-aktier’ og hvordan sociale medier pĂ„virker de finansielle markeder – i podcasten ’Rig pĂ„ viden’ lige her >>> https://open.spotify.com/episode/5WA1tFuX5n2Fwr15uRNE5L

    Hvad er ’grþnne investeringer? Hþr Lasse Heje Pedersen forklare det her >>> https://www.youtube.com/watch?v=0YCwMhy5l_k

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Lasse Heje Pedersen
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang
    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

    *

    Lyst til at lytte til mere videnskab? SĂ„ kan vi anbefale at finde podcastserien PERIODISK, som er 118 fascinerende fortĂŠllinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig ogsĂ„ vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers – fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkaplĂžb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Find PERIODISK lige her >>> https://lnkfi.re/periodisk

  • Talhvisker og datadomptĂžr – Susanne Ditlevsen, statistiker, om hvordan vi kan se de store linjer uden at have det fulde billede

    Talhvisker og datadomptør – Susanne Ditlevsen, statistiker, om hvordan vi kan se de store linjer uden at have det fulde billede

    · Videnskab fra vilde hjerner

    ”Det bedste ved at vĂŠre statistiker er, at man fĂ„r lov at lege i alle andres baghaver”, sagde den amerikanske statistiker John Tukey engang, og dagens gĂŠst, Susanne Ditlevsen, citerer ham, nĂ„r hun udlĂŠgger spĂŠndvidden i det fag, der driver hende – fra feltarbejde med grĂžnlandshvaler til dommedagsberegninger af havstrĂžmme.

    Susanne Ditlevsen forsker i matematiske modeller for biologiske processer, isÊr modeller, der tager hÞjde for tilfÊldigheder i systemet, og sÄ udvikler hun statistiske metoder for disse modeller. Et arbejde, der kun lyder tÞrt, hvis man ikke endnu ikke har hÞrt netop den her professor tale begejstret om det. Teorierne anvender hun i samarbejder med fysikere, lÊger, neurovidenskabsfolk, psykologer og biologer, dem med hvalerne.

    HĂžr ogsĂ„ Susanne Ditlevsen – der er professor i statistik og stokastiske modeller pĂ„ Institut for Matematiske Fag ved KĂžbenhavns Universitet – fortĂŠlle om sin forskning i, hvorfor hjernen pĂ„ det mikroskopiske niveau viser sig at rumme en hel del tilfĂŠldighed, mens den pĂ„ det makroskopiske niveau kĂžrer velsmurt. Er det en fejl – eller en evolutionĂŠr forbedring? Og fĂ„ svar pĂ„, om statistikere er populĂŠre bordherrer, hvordan de klarer en pĂ„skefrokost med pĂ„stĂ„elige familiemedlemmer, og hvorfor tavler vinder over whiteboards.

    *

    Susanne Ditlevsen er leder af forskningsgruppen CUSP – Statistical Inference for Coupled Stochastic Processes with Multiple Timescales and Changing Environment, som er stĂžttet af et ’ Distinguished Data Science Investigator’-legat fra Novo Nordisk Fonden. Susanne Ditlevsen er kĂ„ret som ’Årets underviser’ ved SCIENCE pĂ„ KU i 2017 og medlem af og viceprĂŠsident i Videnskabernes Selskab.

    I sommeren 2023 stod Susanne Ditlevsen sammen med sin bror Peter Ditlevsen, der er professor pĂ„ Niels Bohr Instituttet, bag en videnskabelig artikel, som skabte overskrifter over hele kloden. Og med god grund: De to sĂžskende havde regnet sig frem til, at de havstrĂžmme, som styrer afgĂžrende dele af vores klimasystem – den termohaline cirkulation, ogsĂ„ kaldet AMOC – med 95% sandsynlighed vil kollapse mellem 2025 og 2095 og mest sandsynligt i 2057, hvis udledningen af klimagasser fortsĂŠtter. Det er langt tidligere, end IPCC’s klimarapporter har forudsagt, og du kan hĂžre Susanne Ditlevsen fortĂŠlle om de bekymrende beregninger i podcasten Science Stories lige her >>> https://www.sciencestories.dk/da/artikler/havstroemme-kan-aendre-klimabalancen

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Susanne Ditlevsen
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvis krig er en kunstform, hvem er vi sĂ„ – Anders Engberg-Pedersen, litterat, om fiktive forestillinger pĂ„ virkelige slagmarker

    Hvis krig er en kunstform, hvem er vi så – Anders Engberg-Pedersen, litterat, om fiktive forestillinger på virkelige slagmarker

    · Videnskab fra vilde hjerner

    NÄr mennesker gÄr i krig mod hinanden, er det ikke kun politik, der driver vÊrket og bestemmer, hvem og hvordan vi angriber. Kulturen pÄvirker ogsÄ militÊr tÊnkning, fordi kulturen former militÊre lederes forestillinger om verden og dem selv. Siden Napoleon er krig blevet betragtet som en slags kunstform, hvor kreativitet, intuition og generalernes eventuelle geni pÄvirker slagets gang, og den tÊnkning lever videre pÄ militÊrakademierne i dag.

    Det kalder pĂ„ moralsk eftertĂŠnksomhed, siger litterat Anders Engberg-Pedersen, som er internationalt anerkendt for sin forskning i krigens litteratur-, kultur- og idĂ©historie. For ham er krig en katalysator, der pĂ„virker en lang rĂŠkke felter: Statistik, kortlĂŠgning, filosofi og kultur hele vejen fra brĂŠtspil til bestsellerromaner. Han plĂžjer sig ned i arkiver verden over, skĂžnlitteratur, militĂŠre doktriner, sikkerhedsscenarier og litteratur om litteratur, nĂ„r han sĂŠtter spot pĂ„ forholdet mellem krig og kultur – for hvordan pĂ„virker de hinanden?

    HĂžr ogsĂ„ Anders Engberg-Pedersen ­­– der er professor i litteraturvidenskab ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber pĂ„ SDU – fortĂŠlle, hvordan Napoleonskrigenes intensitet kunne overvĂŠlde samtidens forfattere sĂ„ meget, at de ikke kunne finde ord for den. FĂ„ ogsĂ„ indblik i krigsteori, ’dual use’, den nye genre ’den nationale sikkerhedsroman’ og Tom Clancys bijob som marketingchef for det amerikanske militĂŠr.

    *

    Anders Engberg-Pedersen er centerleder for Nordic Humanities Center, som er et nyt samarbejde mellem de humanistiske fakulteter pĂ„ KĂžbenhavns Universitet og Syddansk Universitet. Centret skal bidrage med perspektivering, nye forstĂ„elser og handlemuligheder over for store samfundsudfordringer som for eksempel klimakrisen, pandemier, krig, ulighed og kunstig intelligens. Chair of Humanities ved DIAS – Danish Institute of Advanced Study – SDU's interdisciplinĂŠre eliteforskningscenter. Modtager af EliteForsk-prisen i 2021 og medlem af Videnskabernes Selskab og Academia Europaea. RedaktĂžr pĂ„ en lang rĂŠkke antologier og forfatter til ‘Empire of Chance. The Napoleonic Wars and the Disorder of Things’ (Harvard University Press, 2015) og den kommende ‘Martial Aesthetics. How War Became an Art Form’ (Stanford University Press, 2023)

    *

    Den ’faktafiktionsbog’ om 3. verdenskrig, Anders Engberg-Pedersen omtaler i dette afsnit, kan du bestille her >>> https://www.saxo.com/dk/ghost-fleet-a-novel-of-the-next-world-war\_pw-singer\_paperback\_9780544705050

    Mod pĂ„ at lytte til mere humanistisk forskning om krig? Find podcasten ’War and Representation’, som Anders Engberg-Pedersen har udgivet sammen med Oxford University, lige her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/war-and-representation/id1486320447?l=da

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Anders Engberg-Pedersen
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

    *

    Kan du ikke fÄ nok af videnskabspodcasts? SÄ kan vi anbefale at lytte til serien Periodisk, som er 118 fascinerende fortÊllinger om det periodiske system.

    Systemets grundstoffer er nemlig ogsĂ„ vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers – fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkaplĂžb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Fra opdagelsen af lithiums egenskaber som psykofarmaka til hvordan ruthenium kan fortĂŠlle os noget om, hvordan vand er kommet til jorden og en masse anden spĂŠndende viden.

    Du finder Periodisk lige her: https://lnkfi.re/periodisk

  • Kulturjournalistik skaber fĂŠlles mening – Nete NĂžrgaard Kristensen, medieforsker, om den ’blĂžde’ journalistiks vigtige rolle

    Kulturjournalistik skaber fælles mening – Nete Nørgaard Kristensen, medieforsker, om den ’bløde’ journalistiks vigtige rolle

    · Videnskab fra vilde hjerner

    BlĂždt, men godt. Kulturjournalistik behĂžver ikke stĂ„ i skyggen af sine hĂ„rdere sĂžskende, politik og samfund, for dens rolle er en anden. Kulturstoffet skaber sammenhĂŠngskraft, siger Nete NĂžrgaard Kristensen. Hun forsker i medier og kultur, navnlig nyhedsmediernes dĂŠkning af, journalistik om og kritik af kultur i bred forstand. Kulturjournalistik er andet og mere end dĂŠkning af, hvad der foregĂ„r i kulturlivet og kritik af kunstarterne: Det er vigtig journalistik, der debatterer tidens tendenser og perspektiverer sin samtid. Som medieforsker trĂŠkker hun bĂ„de pĂ„ humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver, og fĂ„r sin data fra bl.a. kvalitative interviews med aktĂžrerne i feltet – kulturjournalister, kulturredaktĂžrer og kulturkritikere, nationale og internationale befolkningsundersĂžgelser og avisarkiver.

    HĂžr ogsĂ„ Nete NĂžrgaard Kristensen – der er professor i medievidenskab ved Institut for Kommunikation pĂ„ KĂžbenhavns Universitet – fortĂŠlle om, hvordan den historiske forandring af kulturbegrebet viser sig i journalistikken, hvad fremkomsten af ’amatĂžr-anmeldere’ pĂ„ digitale platforme betyder for kulturkritikken og det clash mellem to paradigmer, som er kulturjournalistikkens grundvilkĂ„r: det ĂŠstetiske paradigme, de kunst- og kulturuddannede fagjournalister kommer ud af, og den logik og praksis, som kendetegner den klassiske nyhedsjournalistik.

    *

    Nete NĂžrgaard Kristensen er leder af Sektion for Medievidenskab ved Institut for Kommunikation pĂ„ KĂžbenhavns Universitet og har redigeret en rĂŠkke bĂžger med fokus pĂ„ kulturjournalistik og kulturkritik, bl. a. ’Rethinking Cultural Criticism: New Voices in the Digital Age’(Springer Verlag, 2020), ’Cultural Journalism in the Nordic Countries’ (Nordicom, 2017) og ’Cultural Journalism and Cultural Critique in the Media’ (Routledge, ). Medforfatter til ’Kulturjournalistik – journalistik om kultur’(Samfundslitteratur, 2011).

    Interesseret i kulturjournalistik i et digitalt medielandskab? LÊs mere om den internationale monografi, Nete NÞrgaard Kristensen arbejder pÄ, her >>> https://www.carlsbergfondet.dk/da/Forskningsaktiviteter/Bevillingsstatistik/Bevillingsoversigt/CF22_0756_Nete-Noergaard-Kristensen

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Nete NĂžrgaard Kristensen
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Laat meer zien