Afleveringen
-
En højresvingsulykke ændrede Tinas kollegas liv, da hun blev ramt af en lastbil på vej til arbejde. Kollegaen overlevede, men ikke uden svære mén. Hør Tina fortælle om den skæbnesvangre dag og om de overvejelser, hun gjorde sig, da hun blev indkaldt som vidne og sagen skulle for retten.
Stine Bolther besøger også dommer og retspræsident Elisabet Michelsen, som viser rundt i Retten i Lyngby og fortæller, hvordan vidner bliver modtaget, og hvem de kommer til at møde – uanset om det er i Lyngby eller et andet sted i Danmark. -
Stine Bolther taler med René, der er sikkerhedsvagt, og som var på vej hjem i seng, da han blev kaldt ud til en sidste vagtopgave. En opgave, der blev alt andet end normal, da René blev vidne til et historisk og voldsomt røveri mod værdicentralen Dansk Værdihåndtering.
Du kommer også tæt på forsvarerens arbejde, når Stine mødes med advokat Henrik Stagetorn i Østre Landsret.
Og endelig fortæller Bent Isager, hvordan selv en garvet efterforskerhjerne kunne tage fejl, da han som privatperson pludselig indtog rollen som vidne til optøjer på en restaurant. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
En tur til pakkeboksen udviklede sig dramatisk, da Mikael blev vidne til et voldsomt overfald. Hør ham fortælle om sine oplevelser som vidne, og hvordan han valgte at kaste sig ind i kampen for at redde en fremmed kvinde fra overfaldet.
Stine Bolther besøger også anklager Søren Harbo og kigger nærmere på anklagernes arbejde i vores retssamfund og på, hvor vigtigt det er, at folk står frem og vidner. Og så får hun Bent Isagers råd til dét at skulle vidne. -
Det skulle have været en glad fødselsdagsfest, men Randis 40-årsfejring udviklede sig i en helt anden og voldsom retning. En mand overfalder flere af gæsterne, og Randi selv ender med at måtte kæmpe for sit liv. Hør om Randis møde med politiet og gensyn med overfaldsmanden, og kom med på Station Bellahøj, hvor vicepolitiinspektør Jesper Beuschel viser rundt og fortæller om politiets opgaver og håndtering af vidner i den tidlige fase af en efterforskning.
-
Mød Margit, og hør, hvordan hun og hendes mand blev udsat for et brutalt hjemmerøveri – en sag, som rystede ikke bare lokalsamfundet, men hele Danmark. Bliv samtidig klogere på vores retssamfund, når museumsleder på Politimuseet Frederik Strand tager dig med tilbage til dengang, hvor det kun var særligt betroede borgere, der kunne vidne – og det uanset om de havde været til stede eller ej.
Her i første afsnit får du også historier fra både Danmark og USA om, hvordan politiet arbejder og vidner stiller op i straffesager, når tidligere politiinspektør Bent Isager giver eksempler fra sin lange karriere.