Afleveringen
-
Hvad er det værste, der kan ske? At dit nøgenbillede bliver delt med alle, du kender – eller at du mister pengene på din konto?
For mange teenagedrenge er svaret indlysende: De vil hellere være fattige end udstillet på internettet. Og det ved de kriminelle, der i stigende grad udnytter netop den frygt.
Med falske profiler lokker de unge til at sende et intimt billede. Derefter begynder afpresningen: Betal inden for to minutter, eller vi deler billedet med alle, du kender. Det er sextortion.
I 2025 modtog Red Barnet 1.504 henvendelser om sextortion i Danmark. Og i sagerne om økonomisk afpresning var 96 procent af ofrene drenge.
I Zetland-serien Bag snappen undersøger vi fænomenet sextortion, og i dette afsnit skal vi få svaret på, hvorfor de tavse drenge er de perfekte ofre for økonomisk afpresning – og så finder vi ud af, om en aldersgrænse på 15 år overhovedet rammer det egentlige problem.
Få to måneders medlemskab for en 50'er her.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
I den nye firkløverregerings grundlag går en … ret usexet sætning igen: “Regeringen vil løbende anvise finansiering til de beskrevne initiativer.”
Den nye centrum-venstre-regering lover meget til mange, men de ved ikke helt, hvor alle de mange penge skal komme fra. Samtidig er det en regering, der prøver at balancere to hensyn, som er svære at forene: Venstrefløjens kamp mod den stigende ulighed og Lars Løkke Rasmussens krav om reformer, der kan gøre Danmark rigere, men også øge uligheden. Så går ligningen op?
I denne særudgave af vores nyhedspodcast Helikopter efterprøver journalist og vært Jesper Olsen de mange løfters hold sammen med regeringens finanspolitiske vagthund, vismanden Carl-Johan Dalgaard.
Få to måneders medlemskab for en 50'er her.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
“Vi er ved at blive juridisk steriliseret af samfundet.”
Sådan stod der i emnefeltet på den mail, som journalist Line Gertsen modtog fra Ruth og hendes kæreste Malte tidligere i år.
Parret ønsker sig et barn, men havde – som mange andre – brug for hjælp til at få det. Men så møder de et system, der ikke vil hjælpe dem og vurderer, at de er uegnede til at blive forældre. Ruth har diagnosen bipolar type 2, og pludselig bliver hendes journaler, psykiatriske historik og kommunale oplysninger en del af vurderingen.
I første afsnit af serien De uegnede undersøger journalist Line Gertsen, hvordan staten træffer nogle af de mest indgribende beslutninger, man kan forestille sig: Hvem får lov til at blive forældre – og hvem gør ikke? Og flere eksperter, som hun har talt med, mener, at der er alvorlige fejl i Ruth og Maltes sag. En professor i sundhedsjura kalder dem ligefrem “uhyrlige”.
De uegnede er en ny serie om de mennesker, som det danske samfund afviser, og næste afsnit udkommer på Zetlands app i den kommende uge. Få to måneders medlemskab for en 50'er her.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
I den nye serie For fuld til samtykke? undersøger journalist Helle Fuusager, hvad der skete i de timer, Victoria har glemt. Det er et psykologisk drama om alkohol, hukommelse og grænser — og hvad de tre ting gør ved os, både som mennesker og i en retssag. Historien borer sig ned i et af samtykkelovens sværeste spørgsmål. For hvad betyder samtykke egentlig, når man er så fuld, at hukommelsen slår fra? Og hvordan finder man tilbage til sig selv, når man ikke ved, hvad der skete?
Alle fem afsnit af serien For fuld til samtykke? ligger klar i Zetlands app nu. Lige nu kan du blive Zetland-medlem for 50 kroner for de første to måneder og lytte til hele serien.
Få to måneders medlemskab for en 50'er her.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Big tech har længe domineret hard power: politik, økonomi og infrastruktur. Men nu virker det, som om tech-mogulerne også vil erobre kultur, mode og kreativ status. Og til verdens mest prestigefyldte modeevent Met Gala 2026 kunne man se det på den røde løber, der ikke længere kun var fyldt med skuespillere, modeller og musikere, men også tech-folk. Masser af tech-folk.
Mark Zuckerberg dukkede op. OpenAI, Meta, Snap Inc. og Instagram havde købt ekstravagant dyre borde. Grundlæggeren af Amazon Jeff Bezos var ligefrem blandt hovedsponsorerne. The Met Gala var blevet til The Tech Gala … Og måske er det et billede på noget større, der er ved at ske i tech-verdenen lige nu.
Journalist Line Sand undersøger, hvorfor tech-eliten pludselig er begyndt at bevæge sig ind i modeverdenen, og hvad det siger om den form for magt, Silicon Valley drømmer om lige nu.
Lige nu fejrer vi 10 år med en anderledes avis og derfor kan du blive medlem for for kun 10 kroner. Bliv medlem af Zetland for bare en 10'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
I Zetlands nye faste lørdagsformat Helikopter Weekend taler journalist og vært Jesper Olsen med Daniel Møller Ølgaard, forsker ved Forsvarsakademiet, om Palantirs rolle i moderne krig og om AI, der kan accelerere beslutninger og måske gøre det farligt let at trykke på aftrækkeren. De diskuterer, hvorfor Danmark overhovedet bruger teknologien, hvad det betyder for vores digitale suverænitet, og om vi er ved at gøre os afhængige af en virksomhed, der har sin egen idé om, hvordan verden bør se ud.
Krigen mod Iran har vist, hvor dybt Palantirs indflydelse rækker. Samtidig har firmaet selv pustet til opmærksomheden med et manifest, som af kritikere er blevet læst som en næsten dystopisk vision for fremtidens magt og teknologi.
Hvad er det egentlig for et selskab, der både leverer software til krigsførelse, former politiske fortællinger og åbent taler om civilisationens kamp? Og hvad betyder det, når teknologi ikke bare er et værktøj, men også holdninger og ideologi?
Lige nu fejrer vi 10 år med en anderledes avis og derfor kan du blive medlem for for kun 10 kroner. Bliv medlem af Zetland for bare en 10'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Der var engang, hvor Pernille Vermund tvang hele Folketinget til højre i udlændingedebatten. Kvinden, der, som vi skrev på Zetland i 2016, kunne få Pia Kjærsgaard til at lyde som en spejderpige. Men nu taler selvsamme kvinde om tonen i debatten. Ja, du læste rigtigt.
“What in the switcheroo”? lød det i kommentarsporet på Facebook, da hun for nylig gik i rette med dem, der mener, at danskhed sidder i generne. “Er din profil blevet hacket?” spurgte en anden. Det er også det spørgsmål, Mahamad-Bakher Sabah tager med ind på hendes kontor på Christiansborg: Hvad i alverden er der sket? Og hvad kan vi forvente nu?
Efter to år på bagerste række i Liberal Alliance er Pernille Vermund tilbage som udlændingeordfører. Hun ville kun tilbage, hvis partiet havde “den rigtige udlændingepolitik”. Det mener hun nu, det har. Men er Pernille Vermund blevet blød, eller er hendes politik bare blevet mainstream? Og hvad vil hun bruge sin platform til nu?
Lige nu fejrer vi 10 år med en anderledes avis og derfor kan du blive medlem for for kun 10 kroner. Bliv medlem af Zetland for bare en 10'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
I årevis har vi talt om de mange, mange mennesker, der får en diagnose, men nu viser en ny tendens sig. Flere og flere får nok af deres ADHD- og autismediagnoser. De vil ligefrem af med den igen.
De seneste måneder er henvendelserne væltet ind hos psykolog Sebastian Lundström i Skåne. 700-800 mennesker fra Skåne til Stockholm har rakt ud. De har allesammen hørt, at han kan hjælpe dem med at få diagnoserne fjernet igen. Og en håndfuld danske læger råber også op om overdiagnosticering herhjemme. De vil kopiere det, der lige nu foregår i Skåne.
Journalist Nanna Schelde er taget over Øresund for at møde psykologen Sebastian Lundström, der lige nu hjælper svenskerne med at komme af med de diagnoser, som de ellers har ventet i årevis på at få. Faktisk lever mange af de patienter, der dukker op hos ham, ikke længere op til deres diagnose. Og nogle af dem har måske aldrig gjort det.
Lige nu fejrer vi 10 år med en anderledes avis og derfor kan du blive medlem for for kun 10 kroner. Bliv medlem af Zetland for bare en 10'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Hvad giver man videre, når ens historie er fuld af ubesvarede spørgsmål?
La Mif betyder familie og er en podcastserie, der handler om at finde sine rødder, inden de forsvinder.
Vi præsenterer serien i samarbejde med DR.
Lige nu fejrer vi 10 år med en anderledes avis og derfor kan du blive medlem for for kun 10 kroner. Bliv medlem af Zetland for bare en 10'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Et sted i Danmark skal et lille barn sige farvel. Barnet er ét af de rekordmange danske børn, der i de her år bliver bortadopteret med tvang. Altså mod de biologiske forældres vilje. Men i byretten i Esbjerg sidder en dommer og læser sagen. Der er noget, som ikke stemmer. Og i sidste øjeblik stopper han bortadoptionen. Forældrene var ikke så uegnede, som de blev gjort til.
Barnet har allerede været væk fra sine forældre i mere end to år, hvor det har boet hos en plejefamilie. Nu har de biologiske forældre rettens ord for, at beslutningen var forkert. Men hvordan får man de tabte år tilbage?
Nu er endnu en dom landet på journalist Mathias Menckes skrivebord. En sag, der får to forskere til at tage sig til hovedet – og Katrine Daugaard, socialordfører for Liberal Alliance, til at kræve, at nationale bortadoptioner bliver sat på pause.
Lige nu fejrer vi 10 år med en anderledes avis og derfor kan du blive medlem for for kun 10 kroner. Bliv medlem af Zetland for bare en 10'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
På et lukket møde gav Mette Frederiksen sine partifæller skylden for et historisk dårligt valg. Nu har anonyme kilder fortalt Zetland, hvad hun egentlig sagde.
For efter Socialdemokratiets værste valg i over 100 år lyder forklaringen, at magten slider. Men internt er partiet langtfra enige – især ikke om, hvor stor en rolle udlændingepolitikken har spillet.
I denne historie dykker journalist Theis Ehler Molin ned i Socialdemokratiets egen forklaring på tilbagegangen. Han forsøger ikke at give ét svar på, hvorfor partiet fik sit dårligste valg siden 1903, men derimod at forstå, hvorfor de selv mener, det gik galt. For netop den fortælling kan blive afgørende for, hvilken kurs Danmarks største parti vælger fremover.
Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Vilde haver og cottage-core er vor tids utopia. I de seneste år er haven blevet smart. Trendy. Noget, man taler om, viser frem, går op i. Måske kan man ligefrem sige, at haven er blevet lidt sexet. Måske hænger det sammen med den brydningstid, vi står i – politisk, kulturelt og menneskeligt – hvor vi er i gang med at genforhandle vores plads i verden, og hvad der skal til, for at vores tilværelse giver mening.
Journalist Marie Carsten Pedersen er taget på besøg hos havedesigner Anna Jacobsen, som netop har udgivet bogen Et blomsterår – for at blive klogere på, hvordan haven blev det ultimative begærsobjekt anno 2026.
Den sexede have kan nemlig være et tegn på, at vores verden er ved at ændre sig markant. Efter at vi i 15 år har talt om opmærksomhedsøkonomien, skal vi nu til at lære et nyt begreb: følelsesøkonomien. Og den har alt at gøre med den sexede have.
Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Boligmarkedet er i kog. Men hvad, hvis problemet ikke er, at du (miv) ikke har råd til en lejlighed i København? Hvad, hvis problemet faktisk er, at huspriserne i hovedstæderne — ikke kun i Danmark, men i hele den vestlige verden — driver ulighed, lav økonomisk vækst og de faldende fødselsrater? Det er der i hvert fald en teori, der siger: The housing theory of everything, hedder den.
Og ifølge teorien kan vi også bruge boligmarkedet til at løse de problemer.
I en ny serie forsøger journalist Fie Dandanell og økonom Sebastian Barfort netop dét. Lyt med, når de undersøger, hvordan man kan indrette det danske boligmarked på en helt ny måde, der løser problemerne med stigende ulighed, lav vækst og lave fødselsrater – på én gang. Jeg kan lige så godt afsløre med det samme: Fie og Sebastian tager væsentligt mere radikale tiltag i brug end dem, vi er vant til at diskutere. Velkommen til første afsnit af Det store boligfix.
Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
“Selvom vi vinder her, så ser vi sgu aldrig vores barn igen.” Sådan husker forsvarsadvokaten, at faren sagde, inden de gik ind i retten. Og faren fik ret.
Vestre Landsret slog fast, at staten tog fejl, da forældrenes nyfødte søn blev bortadopteret. Men fejlen ændrede ikke udfaldet: Forældrene måtte stadig ikke få deres nu toårige søn tilbage. Antallet af bortadoptioner af spædbørn er steget markant. Sidste år blev 39 børn adopteret væk. For ti år siden var det ét. Samtidig er domstolene begyndt at se anderledes på sagerne. Og netop den her landsretsdom står som et fyrtårn for de andre myndigheder. Et signal om, at det fremover bliver sværere at bortadoptere helt små børn uden meget tung dokumentation.
I en ny historie i serien Statens børn undersøger Mathias Mencke dommen. Det er en historie om samfundets mest indgribende beslutning – og om konsekvenserne af den.
Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
“Snart udkommer et interview, hvor jeg fortæller om mine overvejelser efter gennembruddet med Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet,” skriver Glenn Bech på sin Instagram-profil. Det interview, som han henviser til, er det her.
Både Glenn Bech og Marie Carsten Pedersen troede, at historien skulle handle om mekanismerne i den offentlige debat. Om, hvordan en klar stemme kan stige op og blive udråbt til helt – til profet – indtil nogen sætter sig for på brutal vis at rive glansbilledet i stykker igen. Og det handler den også om. Bare ikke på den måde, nogen af dem regnede med. For under interviewet sker der noget, Glenn Bech ikke havde planlagt. Han får det dårligt. Og pludselig kommer Marie Carsten Nielsen helt tæt på hans oplevelser med overarbejde, stressreaktioner og misbrug.
I en ny Zetland-miniserie fortæller forfatteren Glenn Bech om tiden efter sit gennembrud i 2023 med Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. En bog, der gjorde ham til en af de mest markante stemmer i den danske samfundsdebat.
Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Vi skal tilbage til en aften i efteråret 2025. Mørket har lagt sig over Danmark, da telefonen lyser op. Nummeret, der ringer, tilhører en person, der begår sig i de øverste luftlag af den danske forretningsverden. En af dem, der normalt holder kortene tæt til kroppen. Men denne aften ringer personen for at røbe en hemmelighed.
Du skal vide om det her opkald, at det er mellem to fraktioner i toppen af Novo Nordisk. I nogen tid har magteliten i Danmarks med længder største virksomhed været splittet af uenigheder og intriger. Det sker, mens Novo befinder sig i en total nedsmeltning. Det bliver begyndelsen på et opgør i Novos topledelse, som ingen i selskabets historie har set før.
Sammen med Børsen løser vi mysteriet om Novos nedsmeltning i en helt ny serie, som vi har valgt at kalde Skyggen fra Toscana. Det er en historie, vi fortæller i fire afsnit de kommende dage. Og det er en historie, som ingen endnu har kunnet fortælle, om hvad der skete i Novos topledelse. Det er historien om et afgørende opkald, om 12 ekstraordinære møder og om en konges genkomst. Det her er det første afsnit af Skyggen fra Toscana.
Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Journalist Line Sand har siddet bøjet over sin computer og klikket sig igennem de nye Epstein-filer. Søgt. Scrollet. Sammenlignet. Hun er – af indlysende grunde – ikke nået gennem det hele. Materialet omfatter mere end tre millioner sider, 180.000 billeder og 2.000 videoer. Ja, hvis man printede the Epstein-files og lagde dem oven på hinanden, ville stakken rage højere op end Empire State Building i Manhattan.
Epstein-filerne er som dumpet ned i offentligheden uden nogen kronologi, midte eller struktur. Du kan ikke følge en e-mail frem og tilbage eller se, hvornår tingene sker – de er bare kastet i hovedet på os. På internettet, altså i den virkelighed, vi lever i nu, mister vi kronologien, og vores fælles virkelighed smuldrer langsomt, oplever Line Sand.
Det handler Alt er computer om i det her afsnit. Line Sand har inviteret Line Nybro, lektor i medievidenskab og forsker i ekstremisme, onlinekultur og digitale fællesskaber, til at nørde med om, hvad Epstein-filerne afslører om vores virkelighedsopfattelse.
Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Husker du America’s Next Top Model? Topmodel var et gigantisk tv-fænomen i 00’erne og 10’erne, og så døde det langsomt ud. Men programmet er blevet vakt til live på grund af Netflix-dokumentaren Reality Check: Inside America’s Next Top Model. Dokumentaren har vakt meget kritik af programmet for at udsætte deltagerne for grænseoverskridende adfærd, for at opfordre til ekstrem tyndhed og sætte gang i spiseforstyrrelser hos både deltagere og seere.
Caroline Bader vandt første udgave af Danmarks næste topmodel i 2010 som bare 14-årig (faktisk missede hun sin konfirmation på grund af programmet). Vi har nemlig også vores helt egen historie med Topmodel-fænomenet herhjemme. Caroline Bader fortæller her, hvordan hun oplevede tidens idealer for både vægt og godt tv på egen krop.
Og hun fortæller den historie Med egne ord.
Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
I årevis har Lasse holdt på en hemmelighed af den slags, han har skrevet under på aldrig at måtte røbe. Fra 2008 til 2011 var han anonym sæddonor, og kravet om anonymitet gælder altså for livet, hvis man har doneret til en af de store sædbanker.
Lasse må aldrig afsløre sit donornummer, det har han skrevet under på. Men for nylig stod Lasse i Zetlands lydstudie og formulerede en besked, der ville bryde det løfte. Lasse ville skrive sit donor-id på Facebook.
Lasse er sæddonor 6258.
Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Ved Thorsbro Vandværk i Ishøj drikker Pia Olsen Dyhr, Pelle Dragsted, Franciska Rosenkilde og Martin Lidegaard råvand direkte fra en boring. Så skåler de “for en rød-grøn regering”.
Den scene virker meget bekendt.
Fire dage før folketingsvalget i 2022 stod de samme partier – SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre – ved et vandværk ved Køge med det samme krav om at beskytte danskernes drikkevand. Men dengang stod Socialdemokratiet også ved siden af dem, men efter valget forsvandt sprøjteforbuddet ud af regeringsgrundlaget.
I dette afsnit af Mahamad & magten følger Mahamad kampen om Danmarks drikkevand.
Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Laat meer zien