Afgespeeld
-
Indeholder reklame for Mofibo.
En kvinde var lige gået i bad en tidlig onsdag morgen, da hun hørte tumult, der var så overdøvende, at hun troede, larmen kom fra hendes egen lejlighed. Hun slukkede for vandet og blev stående for at lytte efter. Nu hørte hun et bump, der var så højt, at hendes badeværelsesdør sprang op - og så en kvindes råben med rædsel i stemmen. Bagefter handler det om en tjener, der lagde sig til at sove i sin lejlighed på Amager efter en lang arbejdsdag. Det var ved at være morgen, da han pludselig blev revet ud af søvnen til et levende mareridt.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:12:25
Sag 2: 00:58:57Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent på telefonen. Livslinjen har åbent fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201.
-
Da telefonen ringede hos politiet en søndag i marts, var den unge kvinde i den anden ende af røret ikke ukendt for dem. Hendes kæreste var netop blevet løsladt efter at have afsonet en dom for vold mod hende. Men hendes anmeldelse var overraskende - og makaber. Bagefter handler det om en rystet kvinde, der straks slog alarm, efter at hun havde kigget ned i en efterladt Føtex-pose ved et busstoppested. De to sager og fire andre taler vi om i dagens miniepisode.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:17:16
-
Indeholder reklame for The Talks.
En mor og hendes otteårige datter plejede at sove i samme seng. Men det var varmt den nat, og pigen lå og vendte og drejede sig, så moren spurgte, om hun ikke ville gå ind på sit eget værelse. Bare denne ene gang. Så det gjorde hun, selvom hun var mørkeræd, og hun gav sig til at læse med alt lyset tændt, indtil søvnen overtog. Da hun slog øjnene op nogle timer senere, lå hun pludselig ikke i sin seng længere, men i en mands arme i mørket udenfor. Og han løb.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:28:15
Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent på telefonen. Livslinjen har åbent fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201.
-
Det var midt om natten, og en 17-årig pige var alene hjemme med familiens hund langt ude på landet. Hun nød at kunne blive længe oppe og sad foran fjernsynet i stuen, mens hun aede hunden, da hun pludselig hørte en bil passere huset, standse og bakke. Hun kiggede udenfor - og trak så hurtigt hovedet væk fra vinduet igen. Bagefter handler det om en ung mand, der tog på en ugelang herretur med vennerne. De skulle ikke foretage sig meget andet end at dase i solen, spille fodbold på stranden og feste om natten. Men efter en bytur på en af deres sidste aftener, tog ferien en mørk og mærkelig drejning.
Assisterende research: Sandie Larsen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:02:07
Sag 2: 00:46:28Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent på telefonen. Livslinjen har åbent fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201
-
Hvad er profilering, og hvad kan det bruges til, når politiet står med en uopklaret drabssag - og måske endda en mistanke om, at en seriemorder er løs? Psykolog og profileringsekspert Florence McLean er aktuel med en ny bog om ondskabens psykologi, og dagens episode er en fortsættelse af den samtale, vi havde med hende i et tidligere særafsnit om seriemordere. I dag gør hun os klogere på, hvilke redskaber der findes i værktøjskassen, når der skal laves en profil af en ukendt gerningsmand, og vi kommer forbi nogle af de mest berygtede navne undervejs: Fra Jack the Ripper og Hitler til Danny Rolling, Karla Homolka og BTK. Derudover taler vi om forskellene på mandlige og kvindelige seriemordere - det ønskede I nemlig at høre mere om efter vores sidste samtale. Og meget mere!
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound -
Vanessa forsvandt pludselig fra Fort Hood militærbasen i april 2020, hvordan hænger det sammen med Gregory Morales forsvinden fra samme base blot 8 måneder forinden?
Hvis du kan lide podcasten, så må du meget gerne give et Like på vores Facebook side https://www.facebook.com/paastribe/ og en 5-⭐️ anmeldelse i din podcast app. Følg på den app du normalt lytter til os på og på Instagram @paa_stribe. Det hjælper med at sprede ordet.
Lyt også til eReolen, Podimo, Mofibo med flere for vores fortællinger om de mest berygtede seriemordere.
Black Shadow by Hans Atom (c) copyright 2013 Licensed under a Creative Commons Attribution (3.0) license. http://dig.ccmixter.org/files/hansatom/42282 Ft: Robert Warringtondfx
-
Indeholder reklame for Mofibo.
Det var sidst i november, og der var ikke ved første øjekast noget ualmindeligt ved lejligheden. Alt så pænt og ryddeligt ud, og der var hverken tegn på indbrud eller kamp, men beboeren, en ung kvinde, havde ikke givet lyd fra sig i over en uge. Først da de nåede soveværelset, var det tydeligt, at noget lå gemt under dynen. Bagefter handler det om en kvinde, der blev meldt savnet af sin familie, efter at hun udeblev fra en aftale. Da politiet talte med naboerne i deres søgen efter hende, kunne de fortælle urovækkende historier. Kvinden havde frygtet for sit liv den seneste tid. Blandt andet havde hun hørt lyde fra loftet over lejligheden - og hun havde haft en mistanke om, hvem der lavede dem.
Assisterende research: Sandie Larsen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:05:34
Sag 2: 00:48:18Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent på telefonen. Livslinjen har åbent fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201.
-
Da en kvinde blev forladt af sin mand, var hun pludselig ene og alene om at opdrage deres fire børn og skaffe mad på bordet. Hun havde en lille butik, hvor hun solgte brugt tøj, gamle møbler og hjemmelavet sæbe, mens hun serverede småkager for kunderne. Det gik godt. Indtil nogen pludselig begyndte at undre sig over, hvor alle kvindens veninder var forsvundet hen. Bagefter handler det om en ældre kvinde, der ringede til politiet, fordi hun hørte desperate skrig fra lejligheden ovenpå. Men politiet rykkede ikke ud, for der var nok bare tale om husspetakler. Senere på natten ringede kvinden med en ny bekymrende melding.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound.dkSag 1: 00:14:45
Sag 2: 00:59:04 -
Indeholder reklame for SkyShowtime.
Da en kvinde ikke havde set sin tidligere kæreste og gode ven i flere dage, blev hun bekymret. Alle de ting, han helt rutinemæssigt plejede at gøre, som at komme forbi med morgenbrød, var han pludselig stoppet med. Hun tog forbi hans lejlighed og bankede på hans dør. Da der ikke blev åbnet, løftede hun brevsprækken for at kigge indenfor. En sødlig og ubehagelig luft strømmede ud i opgangen. Bagefter handler det om en ung kvinde, der var så rystende bange for sin eksmand, at hun bad en kollega om at følge hende hjem fra arbejde. Hun var fuld af frygt med god grund, for da de kom hjem til hendes opgang, stod eksmanden klar med en økse.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:08:08
Sag 2: 00:43:16 -
Det var en ganske almindelig dag i Københavns Havn, da et hold matroser gjorde klar til at lette anker og sejle ud. De greb rutinemæssigt fat i tovværket og trak i ankeret, der skulle løsnes fra havnebunden for at kunne komme afsted. Men da den store krog kom til syne i vandoverfladen, så de straks, at noget havde sat sig fast på den. Bagefter handler det om en kvinde, der på sin bryllupsrejse oplevede en ny og uhyggelig side af sin ægtemand. Desværre var det kun begyndelsen.
Assisterende research: Sandie Larsen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:07:00
Sag 2: 01:17:57 -
Indeholder reklame for Mofibo.
En 10-årig pige kom løbende hjem fra den skov, hvor hun og en yngre veninde havde plukket blomster sent på eftermiddagen, og fortalte sine forældre en urovækkende historie. En mand havde taget hendes veninde ved hånden og trukket den lille pige dybere ind i skoven. En stor eftersøgning gik straks i gang. Bagefter handler det om en mand, der stod op og sagde godmorgen til sin kæreste og gik i gang med at lave kaffe og morgenmad. Men i modsætning til andre dage svarede hun ham ikke.
Assisterende research: Ninna Andreasen og Sandie Larsen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:17:21
Sag 2: 01:00:33Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent på telefonen. Livslinjen har åbent fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201.
-
En kvinde pakkede badetøjet og cyklede afsted mod vandet for at tage en aftendukkert i sommervarmen. Bagefter ville hun en tur i biografen. Men da filmen sluttede, var himlen pludselig malet sort, og det tordende og regnede voldsomt. Kvinden overvejede at tage en taxa, men endte alligevel med at begive sig ud på den godt syv kilometer lange cykeltur hjem til familien. Flere så hende køre afsted mod landevejen - men nogle så også en ukendt mand cykle samme vej lidt efter. Han trampede hårdt i pedalerne, som om han skulle nå noget. Eller nogen.
Assisterende research: Sandie Larsen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:04:06
-
Kasseapparatet var åbent og ribbet, og der var blodige slæbespor mod baglokalet i et byggemarked, da en lokal mand kiggede forbi for at hilse på sin mor, som var ejer af forretningen. Bekymret kiggede han sig omkring for at se, om andet var i uorden, og hurtigt bemærkede han, at en riffel manglede fra stativet på væggen. Da han derefter kiggede på den seneste kvittering i kassen, vidste han med det samme, hvor han skulle tage hen for at lede efter sin mor. Men synet, der senere mødte ham, kunne han aldrig have forberedt sig på.
Assisterende research: Ninna Andreasen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:02:16
-
Slipper Christina væk fra Vampyr-voldtægtsmanden? Og hvad gør Crutchley, når nettet begynder at stramme sig om ham?
Hvis du kan lide podcasten, så må du meget gerne give et Like på vores Facebook side https://www.facebook.com/paastribe/ og en 5-⭐️ anmeldelse i din podcast app. Følg på den app du normalt lytter til os på og på Instagram @paa_stribe. Det hjælper med at sprede ordet.
Lyt også til eReolen, Podimo, Mofibo med flere for vores fortællinger om de mest berygtede seriemordere.
Black Shadow by Hans Atom (c) copyright 2013 Licensed under a Creative Commons Attribution (3.0) license. http://dig.ccmixter.org/files/hansatom/42282 Ft: Robert Warringtondfx
-
Guldgraveren: En ung kvinde er alene hjemme med sin lille baby. Langt ude på landet mellem en park og en flod. Pludselig banker det på døren.
Jeg er så ensom: Camilla ankommer til zoneterapi, og behandleren låser døren bag hende. De er alene i klinikken, og noget ved situationen er off fra begyndelsen.
45 minutter: Hele klassen skal gå en tur i det grønne, og Ida og hendes ven går i forvejen. Pludselig hører de en underlig summen og kigger op.
Spøgelseshuset: Rebekkas usynlige ven hedder Simon. Sådan en har mange børn, men Simon er ikke altid sød ved Rebekka.
Armen: Heidi kommer sent hjem og trods småregn udenfor, åbner hun vinduet i soveværelset for at få luftet ud inden sengetid.
En mørk drejning: Da en gruppe unge mennesker kører hjem fra studenterfest, ser de pludselig en forulykket bil på en mørk, øde vej. Instinktet er at hjælpe, men det går på ingen måde som forventet.
Stiksåret: Da Julies kæreste kommer fuld hjem, skal han lige have et glas vand med i seng. Men han taber glasset, og det smadrer ud over sengebordet.
Ged i den: Da William kommer hjem fra ferie, er hans lejlighed ikke i samme stand, som han har efterladt den. Der har været nogen.
Din kamp er slut: Jakob er sendt ud på en helt almindelig opgave som skytte. En hare er blevet påkørt, og det er hans opgave at finde og skyde den.
Send din egen gyser til [email protected]
-
Blot få dage efter at en ung sømand var steget ombord på et fragtskib med retning mod Holland, kom han op at skændes med to kollegaer ved en festlig sammenkomst. De tre ophidsede matroser blev skilt ad flere gange, og den unge mand blev til sidst fulgt til køjs for at sove branderten ud, mens de andre blev i baren. Men dagen efter var den unge sømands kahyt tom. Bagefter skal vi til Vesterbro, hvor en ældre dame havde været bange den seneste tid - og pludselig stoppede hun med at åbne døren for hjemmehjælpen. Efter flere dages mystisk stilhed sprængte politiet hoveddøren - og konstarede højst overraskende, at der ikke var nogen hjemme i den lille toværelses lejlighed.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:05:30
Sag 2: 00:39:42 -
Indeholder reklame for C More.
En kvinde blev bekymret, da hun ikke havde hørt fra sin gode veninde i ugevis. De to plejede ellers at sludre i telefon dagligt. Til sidst tog hun forbi venindens lejlighed og opdagede, at der sad to parkeringsbøder i forruden på hendes bil, som havde siddet der uhyggeligt længe. Bagefter taler vi om et anonymt alarmopkald. Meldingen lød, at en mand var bevidstløs og havde brug for hjælp. Men fremme på adressen var der intet at se.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:14:00
Sag 2: 00:58:44 -
Denne mandag skal vi en tur på bordel og ud på Vesterbros gader og stræder og mørke hjørner i de sene nattetimer. Jelena blev sexarbejder som 18-årig i 1996, og har aldrig forladt branchen siden. I dag er hun sexarbejderaktivist og har blandt andet været med til at starte The Red Van, som er et rullende tilbud til de kvinder, der sælger sex på gaden i København. Inde i den røde varevogn kan kvinderne være sammen med deres kunder mere trygt og bekvemt end alternativet, som er at finde et afsondret sted eller tage med den fremmede mand med hjem. Vi taler med Jelena om, hvorfor sådan et tilbud er drevet af frivillige kræfter og ikke det offentlige, og så kommer vi omkring Jelenas erfaringer, branchens udvikling siden 90'erne og myterne om sexsalg. Vi taler også om de store forskelle, der er på sexarbejdere, selvom de ofte bliver proppet i samme kasse, om menneskehandel, om problemet med rufferiparagraffen og om de største udfordringer for sexarbejdere i dagens Danmark - og meget andet.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound -
Angrebet: En ung kvinde er ude for at trække lidt luft efter et skænderi med sin kæreste. Pludselig står han foran hende med helt sorte øjne.
Skulle jeg kidnappes?: En ung dreng kan ikke rigtig forstå, hvorfor hans mavefornemmelse advarer ham. Manden på den anden side af vejen står jo bare og ryger.
Bushammer: Brian udskyder hjemturen til Jylland og tager et smut på Christiania for at få et par øl med en ven. Snart bliver han jagtet.
Gå med eller skrige?: Da en ung kvinde kommer sent hjem, står der en gruppe unge i hendes opgang og blokerer vejen frem. Hun spørger høfligt, om hun lige må komme forbi.
Jeg tager dig: Lisbeth er alene hjemme med sin morfar, da telefonen pludselig ringer. Da hun tager røret, hører hun en fremmed stemme i den anden ende.
Avisruten: Line er 14 år gammel og går med aviser, men særligt én opgang vil hun ønske, at hun kunne gå udenom.
Det røde rum: Det har været en dejlig fest på en gammel herregård i anledningen af bedsteforældrenes diamantbryllup, men da en ung kvinde går i seng på sit tildelte værelse, varer det ikke længe, før noget vækker hende.
Send din egen gyser til [email protected]
-
En teenagepige stod i kø i en butik, da en mand gik målrettet hen til hende. De andre handlende kunne ikke høre, hvad han sagde til hende, men de kunne se, at pigen rystede på hovedet, og at han kort tid efter førte hende ud af forretningen. Hun forsøgte herefter desperat at komme hen til sin cykel for at skynde sig væk, men han havde andre planer med hende. Bagefter handler det om et lurvet hotel med en mørk historie. Da en ung kvinde fandt sin ekskæreste myrdet på et lille værelse på fjerde sal, var det hverken første eller sidste gang, at politiet måtte rykke ud til det tvivlsomme sted.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:04:20
Sag 2: 00:39:06Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent på telefonen. Livslinjen har åbent fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201.
- Laat meer zien