Afgespeeld
-
Om gør-det-selv-teater, skodservice og legoterapi...
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
MEGET spændende episode om, hvordan kroppen kan hjælpe dig fri af spiseforstyrrelsen. Jeg snakker med Diane Holberg, der hjælper spiseforstyrrede via integreret kropsterapi. Lyt til Dianes ord - det er meget bedre, end at jeg forsøger at sætte ord på her.
Dianes hjemmeside: www.dianeholberg.dkDiane giver 800 kr. i rabat til sit onlinekursus hvis du bruger dette link: https://dianeholberg.simplero.com/product_categories/22527-Kropsterapeutisk-onlineforloeb?fbclid=IwAR1Ci6XFUa8XutMWPc5UiwBR-SEhK07OTgEhOlTuU0yWepPv7DZ9_K2IVIs (det gælder indtil d. 1. okt. 2020)
-
Med: Gustav Salinas, online coach, stifter af Fitness.nu, Anders Nedergaard, tidligere forsker og personlig træner, Nana Harring, klient hos Gustav Salinas, sygeplejerskestuderende og medlem af Dansk Folkeparti, Aviaja Larsen, DJ og aktivist.
Gustav Salinas og flere andre online-coaches’ er amoralske og udfører decideret skadelig coaching. Det siger tidligere forsker og personlig træner Anders Nedergaard.
Han har indsamlet en masse grelle historier fra folk, der har været igennem et coach-forløb, og derfor fortæller han nu, at Gustavs fokus på kalorieunderskud og forbrænding er med til at kaste folk ud i spiseforstyrrelser.
Og så mener han også, at Gustav vildleder sine klienter til at tro, de skriver med ham, selvom de skriver med hans assistenter.
Vi forholder Gustav kritikken med Anders i studiet.
Vært:
Cecilie Lange
Redaktør:
Andrea Bøtker -
Hvordan er det at være særlig sensitiv? Og hvad har det med en spiseforstyrrelse at gøre? Og så snakker jeg om at sammenligne sig... hvor ødelæggende det kan være.
Bogen jeg snakker om her i episoden: "Særlig sensitiv - guide til det gode liv" af Ulla Hinge Thomsen.
-
Jeg snakker med Camilla, som er 28 år. Hun har haft en spiseforstyrrelse i 10 år. Det startede som anoreksi, men i behandlingen udviklede det sig til bulimi, som hun har kæmpet med siden. Hun har læst Ernæring & Sundhed, og det får vi en god snak om. Hvordan er det at læse det studie, når man har en spiseforstyrrelse?
-
Trine er 30 år og har haft anoreksi siden hun var 15 år. Hun har også haft perioder med overspisning, opkastning og selvskade. Som 22 årig fik hun diagnosen autisme, hvilket har gjort, at hun meget bedre forstår sig selv, og hvad hun har brug for, for at kunne have det godt.
Tusind tak til dig, Trine, for den meget ærlige fortælling.
-
Det er længe siden, at jeg selv har snakket her i podcasten, men nu har jeg tændt mikrofonen og lader tankerne flyde. Det handler om at blive hjemme hos dig selv, om min hensigt med podcasten, om vigtigheden af at komme om bagved og finde ud af hvad der ligger bag din spiseforstyrrelse, samt om min holdning til hvordan man kan gøre kommunikationen til spiseforstyrrede bedre. Det her med at jeg vil væk fra sygdomsfokusset og hellere over på et positivt og imødekommende fokus, der kan HJÆLPE spiseforstyrrede.
-
Meget ærlig fortælling om 9 års svingen mellem anoreksi, bulimi og overspisning. Om mærkelige ritualer som at tygge på maden og spytte det ud igen, om at gå og kigge på mad i butikker fordi hun ikke måtte købe det til sig selv, om at blive misforstået "for du kan da ikke være syg, når du er normalvægtig". Og ikke mindst om vendepunktet, da hun gav slip og stolede på sin krop og indså, at maden ikke er farlig, men faktisk er en vigtig faktor for at blive "fri".
-
(OBS! Lyden skratter, og vi mister forbindelsen tre gange... så lyt videre, selv om der bliver stille. Går du op i, at det skal være perfekt lyd, så lyt ikke med).
Tinas madproblemer startede allerede, da hun var ca. 6 år gammel. Som 8-10 årig begyndte overspisningerne for alvor. I dag er hun 41 år og fortæller tilbage på sit liv med indlæggelser, manglende hjælp (for hun skal jo bare "lukke munden og lette røven..."), svære følelser og en fedmeoperation som ikke blev lykken. -
I denne episode snakker jeg med en behandler til spiseforstyrrede, Kirsten Alstrøm. Vi kommer vidt omkring: det psykiske, tankerne bag en spiseforstyrrelse, mad og vægt, om at finde ud af hvad man har LYST til og meget mere.
Kirstens hjemmeside: http://www.treeoflifebykirsten.dk/
-
"Sæt hælen blidt i" skrev jeg i min dagbog tilbage i 2019, og det blev et mantra der gik med mig, og som jeg stadig øver mig "blidt" i.
Det er blevet tid til årets sidste episode, hvor jeg bl.a. tager dig med en tur ned til undervisningslokalet på Damgården på Møn, hvor jeg lærte at tjekke ind med mig selv og gøre status.
Jeg taler i dag om den buldrende ensomhed som kan fylde, når vi lukker os inde i os selv, og jeg deler mine erfaringer med dig, og hvad jeg selv gør, når jeg kommer til at forlade mig selv.
Jeg ønsker dig en glædelig jul og lykkebringende nytår.
Tak fordi du lyttede med!
Det vil betyde alverden for mig, hvis du vil give podcasten stjerner, ( i Apple podcast-appen) - og jeg vil ELSKE hvis du også skriver en anmeldelse. På den måde vil flere kunne finde podcasten og få hjælp, støtte og inspiration. T A K :-)
Yderligere info
Hvis du vil læse mere om mig eller booke tid kan du bruge hoppe ind på christinabendix.dk
Her finder du blog, brevkasse og tilmelding til mit nyhedsbrev.
-
Louise Stokholm er på besøg i perfekt udenpå ulykkelig indeni. Louise er psykoterapeut og specialiseret behandler af spiseforstyrrelser www.klinikforspiseforstyrrelser.dk
Vi snakker om den ofte krøllede vej ud af en spiseforstyrrelse, om ambivalensen, og om de mange og sammensatte årsager til at man udvikler en spiseforstyrrelse. Louise deler ærligt ud, om den skam hun selv oplevede, da hun led af bulimi, og hvad der for hende, har været afgørende for vejen ud.
https://www.instagram.com/appetitpaalivet/
-
Hvem er jeg nu? Hvem er jeg uden min spiseforstyrrelse. Kan ulykkelighed blive til en identitet og en historie at holde fast i?
Dagens episode handler om at give slip og have tålmodighed, når forandringens vinde suser og blæser. Ofte er meget på spil, når vi ønsker at give slip, og vi kan føle, at vi mister det fundament som vi kender.
Jeg læser i dagens episode også et smukt farvelbrev op fra en lytter, og det hedder: "Kæreste trofaste ven".
-
Dagens episode er en samtale med forfatter, sexolog og podcaster Mille Eigard Andersen. Mille fortæller om hendes rejse ind og ud af spiseforstyrrelsen anoreksi - som for hende blev en psykisk krykke.
Vi taler om de svære år i barndommen og ungdommen, hvorfor spiseforstyrrelsen opstod - og vi snakker om indlæggelse, terapi - og drømmene og håbet der aldrig må pustes ud.
Jeg kan varmt anbefale dig at lytte med til Milles podcast "Resten skal nydes" - og ja kære Mille, resten skal nydes. Tak for dig og alt hvad du gør for de mange derude, som kæmper og lider af en spiseforstyrrelse.
Du kan følge Mille her: https://www.instagram.com/milleeigardandersen/
Og du kan finde hendes podcast på din favorit podcast app.
-
"Kroppen husker alt, hvad hovedet har valgt at glemme" - et citat som har fulgt Kirsten Alstrøm i mange år i hendes virke som psykoterapeut og specialiseret behandler af spiseforstyrrelser.
Kirsten fortæller i vores samtale, hvordan mindreværd og usikkerhed styrede hende igennem mange år. Som 40-årig blev Kirsten rådgiver hos LMS og det blev starten på et nyt kapitel i hendes liv.
Vi taler om at finde modet til at hviske tavlen ren, men også om modet til at kigge indad og tillade sig selv at fylde.
Kirsten genkender fra eget liv at være glad på ydersiden, og hvor hun skærmede sig imod, at vise det frem som var indeni.
Vi taler også om Kirstens nye "gruppe for mødre" som er et nyt koncept som Kirsten starter op, og vi deler hver især, hvordan livet som mor er og har været, de mange krav og idealer mange af os, har svært ved at skulle leve op til.
Vil du læse mere om Kirsten, følge med på hendes super gode instagram og læse om hendes forløb, så finder du hende herunder:
treeoflifebykirsten.dk
www.instagram.com/treeoflifebykirsten
Har du spørgsmål til mig om podcasten, ønsker eller emner du ønsker jeg tager op, så er du altid velkommen til at skrive til mig på [email protected]
-
Der findes et fint sted imellem ALT eller INGENTING - stedet som psykomotorisk terapeut Nina Q kalder MELLEMZONEN.
Nina brugte tidligere i hendes liv overspisning og overtræning som en måde at finde ro på. Nina fortæller om det fysiske ubehag der fulgte med, når hun skulle være stille og slappe af, som hun siger "at det var ubehageligt at være i RO".
Nina blev "god til" at have et udtryk udenpå, som ikke stemte overens med det som var indeni - udenpå kunne hun virke helt rolig, mens det indeni rasede og larmede.
I dag arbejder Nina som psykomotorisk terapeut og personlig træner med hendes egne klienter i hendes "Fitnessskur" i hendes have. Her er fokus at klienten finder ind til sin egen zone, lytter og respekterer kroppen, der hvor den er den pågældende dag. Det sted hvor der er rum til at "fejle", hvor det ikke handler om at gøre tingene på en bestemt måde eller efter en bestemt form - men i langt højere grad handler om at være nysgerrig og ØVE sig.
I mit interview med Nina snakker vi om, hvordan bevægelse kan være en måde at tjekke ind med kroppen på dagen. Nina fortæller om MELLEMZONEN - stedet imellem alt eller ingenting.
Du kan følge Nina på Instagram her >>>> https://www.instagram.com/ninaq.dk/
-
At give slip på de vaner og regler der hører sig til en spiseforstyrrelse, er for mange ganske grænseoverskridende og svært. Det skaber indre uro, angst - og den indre kritikker melder sig ofte på banen. At finde ind til et godt forhold er sjældent bare lige, vi må udvikle større nysgerrighed og alliere os med den kære tålmodighed. Forandring tager tid.
Dagens episode er et replay fra Christinas Brevkasse, hvor jeg svarer på spørgsmål omkring;
Hvordan man finder ind balancen imellem "for meget eller for lidt" mad, og episoden handler også om at føle sig tyk, når følelserne indeni larmer, og hvordan vi ofte mister de gode rytmer med maden i det øjeblik vi går i "vægttabsfokus".
>>> Har du spørgsmål til min brevkasse eller ønsker til emner så er du altid velkomme til at skrive til mig på [email protected]
-
Dagens episode er fra Christinas Brevkasse (live) og handler om at beslutte sig for videre behandling - et ofte svært valg der må træffes i vejen ud af en spiseforstyrrelse. Episoden handler også vægtøgning, og angsten for at tage på, hvor jeg svarer på spørgsmål fra lyttere.
Vil du se med, når jeg optager LIVE episoder til podcasten, så følg med via min instagram >>> https://www.instagram.com/christina_bendix/
Du er hjertelig velkommen til at sende mig spørgsmål, tanker eller erfaringer du ønsker jeg deler i podcasten på >>> [email protected]
-
Ensomheden går hånd i hånd med en spiseforstyrrelse, og følelsen af forkerthed og utilstrækkelighed fylder ofte indeni. Det kan føles som at være splittet, og håbløshed og angsten for ikke at slå til er nogle af følelserne bag en spiseforstyrrelse.
En spiseforstyrrelse handler ikke om mad - men om følelser, og der er altid en dybereliggende årsag til, at man udvikler en spiseforstyrrelse. Der er et vigtigt budskab og sprog vi må søge at forstå, og må møde spiseforstyrrelsen med venlighed og forståelse, og vi skal turde stille de vigtige og måske svære spørgsmål.
Jeg fortæller i dagens episode om et skelsættende besøg i kælder for godt 23 år siden, og hvordan der dengang blev plantet et vigtigt frø i mit indre.
www.christinabendix.dk
-
Det kan gå tilbage, og det oplever mange i vejen ud af en spiseforstyrrelse. Fra at have været i en god udvikling kan ydre omstændigheder som eks. Corona-krisen give et tilbagefald til gamle uhensigtsmæssige vaner i spiseforstyrrelsen.
I dagens episode deler jeg et skriv fra en ung pige som netop har oplevet at gamle mønstre har sneget sig ind igen, og jeg taler lidt om, at vi ofte må tage flere runde med de gamle "skeletter" og mindes om undervejs, at netop tilbagefald kan være en del af vejen ud.
Episoden i dag handler også om at håndtere selvkritiske tanker, om selvkærlig praksis og hvorfor sund grænsesætning er alfa omega for at have det godt.
- Laat meer zien