Afgespeeld
-
I denne episode af 'En sundhedspodcast' er rollerne byttet om, og det er Sara Jin Smidt, der står bag denne podcast og sundhedsuniverset Healthy Skinny Bitch, der er i den varme stol til en snak med journalist Camilla Nivaro Holm om sit eget vægttab på 15 kg, om at gå fra at hade motion til at leve af det, om at gå ned med stress og rejse sig igen og om at finde en sund balance i en travl og hektisk hverdag.
-
Camilla Nivaro tog 30 kg på under sin anden graviditet, og da vægten sagde 92 kg stoppede hun med at veje sig. Det var 9 måneder, hvor hun havde spist som var det hendes sidste nadver, og med udsigten til sit drømmebryllup med drømmemanden 10 måneder efter sin fødsel af sønnen Freddie var der ingen tid at spilde. Hun ville tilbage i form og have en slank, stærk og sund krop - både til selve bryllupsdagen og hendes hektiske liv med et fuldtidsjob, to små drenge og to bonusbørn. Så da Camilla stoppede med at amme gik hun på et intensivt kost- og træningsforløb, hvor hun smed de sidste 18 kg, der manglede for at komme ned på sin før fødselsvægt. Det er nu over 2 år siden, at Camilla blev gift, og i dette afsnit af "En sundhedspodcast" fortæller hun både om selve forløbet, men også tiden efter, hvor hun har skulle finde en sund balance, hvor der både er plads til broccoli, squats, tid med ungerne og fredag med bland-selv slik.
-
Der er rigtig mange spørgsmål, der rejser sig efter en graviditet. Hvornår må du gå i gang med at træne? Hvor skal du starte? Har dine mavemuskler samlet sig eller er de stadig delte? Skal du spise noget særligt? Og hvornår kan du gå i gang med at smide de eventuelle ekstra kilo, der er røget på under graviditeten?
I dagens afsnit af 'En sundhedspodcast' taler Sara Jin Smidt, der er cand.scient i Human Ernæring med fysioterapeut og cand.scient i Idræt og Sundhed Anette Paulsen om hvilke do's and don'ts du med fordel skal være særlig opmærksom på, når det kommer til kost og træning efter graviditeten.