Afgespeeld

  • I denne episode ser jeg nærmere på den medieomtale, der har været i den forgangne uge.

    Først var Maja Lüchau - som medvirkede i Spies-dokumentaren og som senere har klaget over den - i podcasten ‘Q&Co’ med Henrik Qvortrup

    Thomas Falbe havde igen ikke tid til at møde op for at mødes med den person, som medvirker i hans eget program - og hvis klage han har afvist overhovedet at behandle.

    Gæsteværten i podcasten var en kvinde, der om nogen kender DR indefra.

    Nemlig journalisten, tv-værten og healeren Paula Larrain.

    I ‘Q&Co’ sagde hun bl.a.:

    ’Nogen gange skal man lade være med at tro, at bare fordi, det er DR, og de får gratis penge kørende ind, at de så er mere seriøse hvad angår journalistik af denne type end alle mulige andre.

    De køber udsendelser fra private producenter, men det er en megahård kamp at pitche historier ind, og de skal stramme de historier allerede, når de sælger dem ind. Så de kan ikke lige pludselig udvide researchen for at være fair.’

    ’DR har kommercielle hensyn, og de agerer derfor ikke som journalister. De agerer som magtfolk, og i dette tilfælde som interessenter og part.

    De har købt en dokumentar, som der nu er skabt tvivl omkring, og nu har de bare at holde fast, for ellers rykker DERES hoveder, hvis de indrømmer, at der er noget galt med den dokumentar.

    Og så sidder der nogle chefer inde på DR, som får en skideballe, eller som ikke får forlænget deres kontrakt.

    Det er derfor, at de svarer, som de gør - at der ikke er noget at komme efter - og det er også derfor, at man ikke altid kan stole på, om sådan en dokumentar er fin i kanten eller ej.’

    ’Jeg kan ikke sige, om den er fin i kanten, men jeg kan bare sige, at når Bo Østlund - som jo ingen interesse har i at gå efter andet, end hvad han tror er rigtigt - og når en kilde stiller op her i dag og ikke har anden interesse end at prøve at fortælle sin historie, så kan man lave en interesse-udredning og sige:

    Hov Thomas Falbe. hvorfor er det lige, at du ikke dukker op her? Er det fordi, du har noget at skjule eller er det fordi, du bare vil have lagt den her ned?

    Han VIL bare have lagt den ned.

    Han vil ikke diskutere det mere, for han ved udmærket godt, at hvis han ikke dukker op, så kapper man hovedet af slangen, som man siger i spinsproget.

    Så er der ingen kilder, og så tørrer historien ud.’

    Mens DR har valgt taktikken at lukke helt ned og nægte at kommentere og behandle klager, så er direktøren for produktionsselskabet Laud People, som har produceret ‘Spies og morgenbolledamerne’ for DR, anderledes aktiv.

    Som lyttere af denne podcast vil vide, har Lau Rabjerg-Eriksen i flere omgange kontaktet min amerikanske udbyder Buzzsprout, som til sidst endte med meddele, at de fjernede podcasten med få dages varsel, så den var tæt på at forsvinde - og Eriksen har også fjernet en episode fra Spotify.

    Og da medieforskeren Søren Schultz Jørgensen - docent i medievidenskab på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i torsdags i sin faste medieklumme i Politiken skrev om de danske mediers larmende tavshed om denne podcast, klagede Lau Rabjerg-Eriksen til Politiken og krævede, at kommentaren blev fjernet fra nettet.

    Politikens chefredaktion afviste at afpublicere den.

    I en åben dialog på Søren Schultz Jørgensens LinkedIn-profil, skriver medieforskeren:

    ‘Åbent spørgsmål: Hvor mange medier, der har været på nippet til at omtale Bo Østlunds kritikpunkter, har du mødt med argumentet om, at en omtale ville være injurierende?’

    Endelig skal du også i denne episode høre, hvad der sker, når tre journalister i et program på P1 i 339 sekunder skal diskutere en podcast, som ingen af dem har hørt eller hørt om.

    Vært & producer:Bo Østlund

    Medvirkende:Maja Lüchau & Bo Østlund

    Der bliver i denne episode bragt klip fra:Ekstra Bladets podcast ‘Q&Co’DRs program ‘Tabloid’ på P1DRs program ‘4. division’ på P1

    Musik:‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ,‘Esy Conversation’/Gold In June, ‘Awake’/Megan Wofford, ‘Its just a Good Thing’/Martin Landstrom.(Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)

    **

    Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor.Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:

    https://www.buymeacoffee.com/booestlund

    1000 tak for hjælpen.

    Læs mere om mig på:

    www.words-on-wheels.com

  • Denne episode af podcasten handler blandt andet om manipulation og dramaturgiske virkemidler.

    Det er f.eks. ikke tilfældigt, at Laud People, som har produceret Spies og Morgenbolledamerne’ lægger lyde af fnisende og grinende unge piger ind under de videoklip og fotos, der er i dokumentaren - det sker for at understrege aldersforskellen.

    Jeg har i denne episode også en samtale med filminstruktøren Torben Skjødt Jensen, der i efteråret 1999 havde premiere på dokumentaren ‘Simons Film’, som blev vist for mere end én million seere på DR.

    Vi skal ikke tale om DR-dokumentaren men helt generelt om den måde, som man i dag skruer en dokumentar sammen på. * Torben Skjødt Jensen: ’Der er kommet nogle helt nye genrer gennem de sidste fem seks, syv, otte år på grund af Netflix og True Crime. Det handler ikke nødvendigvis om at spørge: ‘Er det nu sandt, hvad der bliver sagt her? Skal vi ikke lige prøve at høre nogle andre, om de også har oplevet det på den måde?’ Nej, har vi ikke længere behov for at høre, for nu er det bare sådan, at dén sandhed, som disse mennesker repræsenterer, det er dén sandhed, som jeg som filmmager gerne vil have, at publikum skal sidde med ude foran tv-skærmene eller i biografsalen - og så får I ikke mere end det.’

    I denne episode møder du også Anika Barkan fra DR-dokumentaren som skuespiller i 2014, da hun havde hovedrollen i ‘Heidi – en rejse til Helvede med Simon Spies’, og der er et par elementer fra den dokumentariske teaterforestilling, som undrer mig.

    Og endelig lidt fra min egen verden, for jeg befinder mig i en lidt mærkelig tid, hvor jeg såmænd også på grund af mit arbejde med denne podcast oplever en smædekampagne med kraftige forsøg på at miskreditere mig og mit arbejde. Bl.a. løbes der med rygter om, at Janni Spies skulle betale for mit arbejde med denne podcast, og dit gæt på, hvem der har skabt dem og løber med dem, er lige så god som godt som mit.

    Jeg blev præsenteret for rygtet, da jeg deltog i Henrik Qvortrups podcast ‘Q&Co’, hvor jeg havde troet, at vi skulle diskutere de problemer, jeg fremsætter i denne podcast - men det endte i stedet med, at jeg skulle forsvare den.

    Laud og People ønskede ikke at stille op til denne udgave af Q og Co.

    Fredag den 31. marts glædede jeg mig så til at høre Laud People og DR diskutere Spies-dokumentaren i DR’s eget mediekritiske magasin ‘Tabloid’ på P1, men både Laud Peoples direktør Lau Rabjerg Eriksen og DR’s chefredaktør Thomas Falbe ville hellere tale om mig og mit dårligere arbejde end forholde sig til de helt faktuelle oplysninger, som fremkommer i denne podcast.

    Og selv om værten Marie Louise Toksvig startede med at sige, at programmet ikke skulle handle om mig, så løb det helt af sporet med medværten Michael Jeppesen, som igen og igen fik lov at afbryde Toksvig for at nedgøre mit arbejde.

    En temmelig mærkelig radio-oplevelse.

    Vært & producer:
    Bo Østlund

    Medvirkende:
    Torben Skjødt Jensen & Bo Østlund.

    Der bliver i denne episode bragt klip fra:
    ‘Spies og Morgenbolledamerne’ – produceret af Laud People og DR
    P1-programmet ‘Tabloid’
    Dokumentarfilmen ‘Ole Ege - den uartige dreng’ – produceret af Torben Skjødt Jensen
    Mediepodcasten ‘Q&CO’ produceret af Henrik Qvortrup for Ekstra Bladet
    24syvs mediemagasin ‘Babylon’
    ‘Simons Film’ –Instrueret af Torben Skjødt Jensen og produceret af Steen Herdel & Co i en co-produktion med DR TV
    ‘Heidi – en rejse til Helvede med Simon Spies’ – produceret af Torben Skjødt Jensen og PostEdited TV & Film for DR

    Musik:
    ‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ’, ‘Easy Conversation’/Gold In June, ‘The Journal’/Heath Cantu, ‘Soft Reminder’/Eneide, ‘Its just a Good Thing’/Martin Lindstrom.
    (Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)

    **

    Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor.Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:

    https://www.buymeacoffee.com/booestlund

    1000 tak for hjælpen.

    Læs mere om mig på:

    www.words-on-wheels.com

  • Dokumentaren’Spies og Morgenbolledamerne’ skulle efter planen have været sendt i både Danmark, Sverige og Norge som led i aftalen om samproduktion, men svensk tv har besluttet, at de af juridiske og etiske hensyn ikke vil sende DR’s storsatsning.

    STV tør simpelthen ikke sende dokumentaren, da man frygter, at man ved at vise den vil krænke Simon Spies’ gravfred.

    ‘Vi havde betænkeligheder i forhold til en eventuel krænkelse af den afdøde’, fortæller Micael Lekberg i denne episode af podcasten.

    Micael Lekberg er programchef for Sveriges Television AB - og han har ansvaret for stationens udgivelser.

    Han fortæller:

    ’Det vigtigste hensyn er til de efterladte - det vil sige ægtefælle og børn. Vi var usikre på, hvorvidt de nære pårørende - Janni Spies og familie - fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig.

    Derudover er der spekulationerne i dokumentaren om Simon Spies’ påståede sadistiske træk. Vi mener ikke, at de i denne version er tilstrækkeligt underbyggede og beviste.

    Der er i dokumentaren en række konkrete påstande om forskellige former for seksuelle overgreb. Det er oplysninger, der er baseret på rygter og spekulationer om udøvelse af sadistisk vold.

    Dokumentaren konkluderer, at de førte til store vanskeligheder for mange pigers liv. I nogle tilfælde forårsagede Simon Spies sågar deres død i form af selvmord eller overdoser.’

    Mats Lundblad, som er projektleder & redaktør på Sveriges Television, uddyber:

    ’Vores advokat frygtede, at vi kunne gøre os skyldige i ærekrænkelse af en afdød ved at sende dokumentaren.

    Redaktøren på SVT Etik, som vi bad om at vurdere serien, havde hovedsageligt indvendinger imod Simon Spies’ påståede sadistiske sider i episode 3 og hvad forskellige medvirkende påstod.

    Det var meget baseret på rygter uden førstehåndsoplysninger fra en person, som havde været udsat for noget. Der savnedes simpelthen tilstrækkelige beviser. Det var baseret for meget på spekulationer til, at vi kunne offentliggøre det uden en klipning og redigering.’

    Både produktionsselskabet Laud People og DR var ifølge SVT klar til at klippe dokumentaren om, så den kunne vises, men det hele krævede en kraftig redigering, og SVT’s programledelse mente efter at have fået en pris ikke, at det var besværet værd.

    Så svenskerne får ikke ‘Spies og Morgenbolledamerne’ at se.

    I denne episode af podcasten møder du også otte af dokumentarens medvirkende, som er overraskende over at at have medvirket i en dokumentar, som de mener var meget negativ over for Simon Spies.

    Ingen af dem kan genkende dén Spies, som de selv kendte, når de ser dokumentaren.

    Flere giver også udtryk for, at deres udsagn er blevet klippet og brugt hårdt, så de passede ind i dokumentarens kontekst.

    ‘Hvis jeg havde vidst på forhånd, at der skulle komme sådan en udskamning af Spies ud af det, så ville jeg ikke have deltaget’, siger den ene.

    ‘Den er ikke lavet særlig sympatisk.’, siger en anden - mens en tredje fastslår:

    ‘Jeg havde slet ikke indtryk af, at det udelukkende handlede om at prøve at få manden ned med nakken.’

    Vært & producer:
    Bo Østlund

    Medvirkende:
    Maja Lüchau, Palle Hass, Kent Richter, Susanne Krage, Inger Weile, Helle E. Barslev, Ole Monberg, Tove Stub, Poul Erik Jensen & Bo Østlund.

    Der bliver i denne episode bragt klip fra:
    Dokumentaren ‘Spies og morgenbolledamerne’ - produceret for DR af Laud People.
    DRs ‘P1 Debat’
    TV2’s ‘Presselogen’

    Musik:
    ‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ’, ‘Easy Conversation’/Gold In June, ‘The Golden Spiral’/Yi Nantiro, ‘It Starts With Us’/Airae, ‘Eye of the Newscaster’/Out To The World, ‘Cotton Dreams’/Elm Lake, ‘Its just a Good Thing’/Martin Lindstrom.
    (Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)

    **

    Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor.Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:

    https://www.buymeacoffee.com/booestlund

    1000 tak for hjælpen.

    Læs mere om mig på:

    www.words-on-wheels.com

  • Denne første episode handler om Charlotte Fredericia-Nielsen - den eneste nulevende, tidligere morgenbolledame, som medvirker i DR-dokumentaren. Og derfor også en af dokumentarens bærende kilder.

    I podcasten kommer det frem, at Charlotte befandt sig et svært sted i sit liv og drak en flaske vodka om dagen, da optagelserne til dokumentaren fandt sted. Hun fortæller selv, at hun ikke gik nogen steder uden sin vodka, og ifølge Charlotte Fredericia-Nielsen forlangte og fik hun en flaske vodka og 1000 kroner for at medvirke i DRs dokumenter.

    Vodkaen blev ifølge Charlotte købt på vejen i taxaen til hotellet, hvor interviewet fandt sted.

    Disse nye oplysninger rejser naturligvis spørgsmålet, om det er etisk forsvarligt at benytte og interviewe en sårbar kilde, som drikker 20 genstande om dagen?

    Det er samtidig - hvis det er sket, som Charlotte forklarer - et journalistisk problem, hvis man betaler sine kilder for at optræde med penge eller naturalier. Det betyder nemlig, at man ikke kan være sikker på, at journalisten får rene udsagn, som ikke er styret af betalingen, og derfor falder sandhedsværdien, fordi en kilde måske har en interesse i at sige noget bestemt.

    Denne episode af podcasten ‘Simon Spies - karaktermord i primetime?’ dokumenterer adskillige væsentlige forskelle på de oplysninger og hårde anklager, som Charlotte Fredericia-Nielsen fremkommer med i DR-dokumentaren sammenholdt med, hvad hun tidligere har udtalt til ugeblade og aviser, skrevet på sin egen Facebook-profil samt fortæller i interviewet i denne podcast.

    I denne episode kan du også høre, hvorledes man i DR-dokumentaren har håndplukket og cherry-picked lige nøjagtig dé udtalelser fra artikler i henholdsvis BILLED-BLADET i 1982 og Ekstra Bladet i 1992, som passer ind i dokumentarens ønskede budskab, mens man har udeladt alle de oplysninger, som viser, at Charlotte i mere end to år havde et dejligt ungdomsliv efter sin tid i Spies Rejser - og at en kæreste og ikke Simon Spies var skyld i, at hun endte i et mangeårigt stofmisbrug.

    Charlotte Fredericia-Nielsen fortæller:

    ‘Simon Spies har intet gjort mod nogen som helst med mindre, de selv var med på den. Der er ikke nogen, der er blevet misbrugt mod deres vilje. Der blev lavet kontrakter, som klart viste, hvad der kunne komme til at ske. Der var ingen skjulte dagsordener, når du arbejdede der, og det har aldrig været min hensigt at sige noget dårligt. Det er svært for mig at forstå, at folk tror, at jeg sviner Simon til, for det er det sidste, jeg nogensinde vil gøre.’

    Vært og producer:
    Bo Østlund

    Medvirkende:
    Charlotte Fredericia-Nielsen, Eva Vedel, Søren Schultz Jørgensen, Trine Dyhr, Bjarne Elholm & Bo Østlund.

    Der bliver i denne episode bragt klip fra:
    Dokumentaren ‘Spies og morgenbolledamerne’ - produceret for DR af Laud People.
    Podcasten ‘I skyggen af Solkongen Spies’ - produceret for DR af MonoMono og Laud People.
    TV2s mediekritiske magasin ’Presselogen.
    ‘DR Deler’ - et medieformat på www.dr.dk
    DRs mediemagasin ‘Tabloid’ på P1.

    Musik:
    ‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ‘Philosophia’/David Celeste, ‘Its just a Good Thing’/Martin Lindstrom, ‘The Journal’/Heath Cantu, ’Naked (In The Night)(Instrumental Version/Lars Lowe, ‘Good Fortune’/Line Nesgaard, ‘The Eternal Scene’/Rand Aldo, ‘It Starts With Us’/Airae
    (Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)

    **

    Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor.Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:

    https://www.buymeacoffee.com/booestlund

    1000 tak for hjælpen.

    Læs mere om mig på:

    www.words-on-wheels.com

  • I denne episode kigger jeg nærmere på de meget kraftige anklager mod Simon Spies, som Lise Lotte Lundsgaard Breeden kommer med i DR-dokumentaren.

    Lise Lotte Breeden præsenteres som tidligere direktørlærling, og hverken i DR-dokumentaren eller på en række andre platforme såsom ‘P1 Morgen’ og 24syv’s mediemagasin ‘Babylon’ holder Lise Lotte sig tilbage med verbale kanonsalver og anklager som disse:

    ‘De er Simons adspredelse. Simons fornøjelse. Simons ‘gør med dem, hvad du vil’. De er ikke hans elskerinder. De er ikke hans veninder. De har ikke status som hunde. De har nærmest status som kaniner, som man kan tage ud af buret og ‘hvor er den blød og lækker’ og sætte den ind i buret igen - og trække en anden frem en anden gang.’

    ‘Vi fik ikke skyggesiderne at vide. Der var billeder af smilende unge piger med bare bryster, men vi så ikke billeder af grædende unge piger og piger, der lå og forsøgte at begå selvmord.’

    ‘Du så ikke nogen piger med blå mærker, du så ikke billeder af piger, der løb skrigende væk.’

    ‘Prøv at forestil dig, at du er blevet brugt. Du er færdig. Du er blevet spyttet ud som et gammelt æbleskrog, fordi du er en tidligere Spies-morgenbolledame.’

    ‘Det er på tide, vi begynder at tale om Simon Spies’ mørke sider. Han gjorde noget ravende forkert. Han begik overgreb på de piger. Han anså dem ikke for andet end kaniner.’

    Lise Lotte Breeden fortæller også, at hun under sit ophold i Spies blev som en storesøster for morgenbolledamerne, og at hun trøstede dem i kantinen, når de sad og græd.

    Og i P1 morgen beretter Lise Lotte om dengang, da hun reddede en forældreløs, marokkansk morgenbolledame, som forsøgte at begå selvmord, væk fra Spies - hvorefter Charlotte som 21-årig blev værge for hende.

    Men kan noget som helst af dette bevises?

    Mindes andre ansatte fra dengang grædende morgenbollepiger i kantinen?

    Har nogen andre ansatte fra dengang nogensinde hørt om en marokkansk morgenbolledame, som forsøgte at begå selvmord?

    Er der i det hele taget nogen, som nogensinde har set Lise Lotte i kantinen?

    Og var Lise Lotte - det tredje kronvidne i DR-dokumentaren - overhovedet tæt på Simon Spies og hans morgenbolledamer?

    Hvis ikke, så er det en kendsgerning, at der også kan drages tvivl om dette vidne i DR-dokumentaren - som denne podcast har gjort med dokumentarens to eneste morgenbolledamer i de to første episoder.

    I denne podcast hører du 15 tidligere Spies-ansatte fra dengang gå i rette med både Lise Lotte Breedens og DR-dokumentarens oplysninger og anklager - og du får også forklaringen på begrebet ‘direktørlærling’, som var noget helt, helt andet, end seerne bliver præsenteret for i ‘Spies og morgenbolledamerne’ samt i artikler og radioudsendelser på bl.a. DR.

    Vært og producer:
    Bo Østlund

    Medvirkende:
    Søren Daugaard, Betty Hansen, Anders Sørensen, Birgitte Tjalve Kristiansen, Ann Madsen, Palle Hass, Gitte Storm, Maja Lüchau, Randi Valentin, Helle E. Barslev, Morten Baron, Claus Nielsen Gregersen, Bonett Trusell, ‘L’ & Bo Østlund.

    Der bliver i denne episode bragt klip fra:
    Dokumentaren ‘Spies og morgenbolledamerne’ - produceret for DR af Laud People.
    DRs ‘P1 Morgen’
    Podcasten ‘I skyggen af Solkongen Spies’ - produceret for DR af Laud People pg MonoMono
    24syv’s mediemagasin ‘Babylon’

    Musik:
    ‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ’, ‘Awake’/Megan Wofford, ‘Its just a Good Thing’/Martin Lindstrom.
    (Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)

    **

    Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor.Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:

    https://www.buymeacoffee.com/booestlund

    1000 tak for hjælpen.

    Læs mere om mig på:

    www.words-on-wheels.com

  • I den første episode kom det frem, at Charlotte Fredericia Nielsen - den eneste nulevende morgenbolledame i DR-dokumentaren - ifølge eget udsagn drak en flaske vodka om dagen, da optagelserne til dokumentaren fandt sted. Ifølge Charlotte Fredericia-Nielsen forlangte hun - og fik også - en flaske vodka og 1000 kroner for at medvirke.

    Den første episode af denne podcast dokumenterede også, at Charlotte Fredericia-Nielsen altid har været begejstret for Simon Spies, og at hun var dybt overrasket, da hun opdagede, at hun havde medvirket i en kritisk dokumentar.

    I denne episode af podcasten kaster jeg et kritisk blik på fremstillingen af den anden morgenbolledame i DR-dokumentaren, Heidi Kristensen.

    Og igen dukker overraskende oplysninger op.

    Podcasten afslører blandt andet, at Heidi Kristenden ikke arbejdede i tre år hos Simon Spies - som fastslået i dokumentaren og fortalt på samtlige medie-platforme af DR.

    Heidi arbejdede kun i Spies Rejser i et halvt år i 1978.

    En overraskende oplysning taget i betragtning, at man i store artikler netop har fortalt om den gennemgribende og grundige research med dobbeltcheck af samtlige oplysninger.

    Heller ikke DR-dokumentarens påstand om, at Heidi Kristensen blev smidt på gaden af Simon Spies, da hun sagde nej til hans ægteskabstilbud, kan verificeres.
    Tværtimod fortæller Heidi Kristensen selv i en stor artikel i februar 1987, at hun selv sagde op. Og at Spies belønnede hende for tiden hos ham med et pænt beløb på hendes bankbog,

    I artiklen kalder hun i øvrigt sin korte tid i Spies Rejser for ‘en eventyrverden’.

    Begge de to medvirkende morgenbolledamer i DR-dokumentaren har således offentligt givet udtryk for, at de var utroligt glade for at arbejde for Simon Spies, og ingen af dem har tilsyneladende forladt Spies Rejser på den måde, som det fremstilles i dokumentaren, som fastslår, at Charlotte Fredericia-Nielsen blev frosset ud, og at Heidi blev smidt ud.

    Tilsyneladende sagde begge selv stille og roligt op.

    Denne episode kigger også nærmere på Anika Barkan, som i DR-dokumentaren leder efter svar på sin afdøde halvsøster Heidis skæbne.

    I dokumenteren fortælles ikke, at Anika Barkin allerede i 2014 medvirkede og deltog i researchen til et teaterstykke om samme emne.

    ‘Det var jo nærmest pædofili’, blev hun citeret for at sige allerede for ni år siden - samt for disse udtalelser:

    ‘Heidi havde ingen venner. Spies havde fanget hende ind sit net. Han havde købt hende. Spies reducerede Heidi til en vare, som han kunne smide væk, når han ikke længere havde brug for den’.

    ‘Heidi fik aldrig en chance for at slippe væk fra Simons cirkus – heller ikke efter at hun rent faktisk var blevet fyret fra rejsekongen. Hun var blevet psykisk forkrøblet og tilmed narkoman’.

    Da DR i 2020 og 2021 søgte medvirkende, skrev de i deres opslag på sociale medier, at der skulle laves ‘en fordomsfri dokumentar’.

    Vært og producer:
    Bo Østlund

    Medvirkende:
    Anika Barkin, Charlotte Fredericia-Nielsen & Bo Østlund.

    Der bliver i denne episode bragt klip fra:
    Dokumentaren ‘Spies og morgenbolledamerne’ - produceret for DR af Laud People.
    DRs mediemagasin ‘Tabloid’ på P1.

    Musik:
    ‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ’, ‘The Golden Spiral’/Yi Nantiro, ‘Soft Reminder’/Eneide, ‘In This Moment’/Gavin Luke, ‘Its just a Good Thing’/Martin Lindstrom.
    (Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)

    **

    Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor.Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:

    https://www.buymeacoffee.com/booestlund

    1000 tak for hjælpen.

    Læs mere om mig på:

    www.words-on-wheels.com