Afleveringen

  • I kĂžleskabe pĂ„ Oxford Universitet ligger over 4.000 ĂŠldgamle hjerner opbevaret.

    Hjernerne kommer fra alle mulige og umulige steder pÄ Jorden, men de har allesammen det til fÊlles, at de har formÄet at overleve tidens tand. Hjernerne er nemlig ufatteligt gamle. Ja, faktisk er den Êldste over 12.000 Är gammel.

    I denne episode af Brainstorm gÄr Anne Sophie og Nana pÄ jagt i det store hjernearkiv sammen med forsker Martin Wirenfeldt Nielsen.

    De undersÞger, hvem hjernerne har tilhÞrt, hvorfor de er blevet bevaret i sÄ mange Ärtusinder, og hvad hjernerne kan lÊre os om moderne hjernesygdomme.

    Vi skal pÄ en rejse fra menneskeofringer pÄ toppen af et hÞjt bjerg i Inkariget til massegrave fra Den Spanske Borgerkrig i jagten pÄ hjernernes oprindelse. Vi skal ogsÄ hÞre om en svensk mand, der led en forfÊrdelig skÊbne i Stenalderens nordÞstlige Sverige.

    Du kan godt glĂŠde dig!

    Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
    Denne episode er baseret pÄ to artikler pÄ Videnskab.dk skrevet af Mette MÞlgaard.

    FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.

    Artikler, episoden er baseret pĂ„â€˜Menneskehjerner er blevet bevaret pĂ„ mystisk vis i tusinder af Ă„r’, Videnskab.dk, 2024‘Arkiv med fortidshjerner kan vĂŠre med til at kaste lys over sygdomme i hjernen’, Videnskab.dk, 2024MedvirkendeMartin Wirenfeldt Nielsen, overlĂŠge og patolog, Syddansk Universitetshospital, ansvarlig for Syddansk Universitets medicinske hjernesamlingRedaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovStudieStudie, hvor forskerne kortlagt over 4.000 fortidshjerner

  • Lort pĂ„ pille.

    Ja, det lyder jo knapt sÄ delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra KÞbenhavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi.

    Forskerne er i gang med at undersĂžge, om det kan lade sig gĂžre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan vĂŠre en del af Ă„rsagen til deres lidelse.

    I dagens afsnit af Brainstorm dykker vĂŠrterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de gĂ„r pĂ„ opdagelse i tarmens ‘þkosystem’ for at fĂ„ svar pĂ„, hvad der i det hele taget lader til at gĂ„ galt i tarmen pĂ„ anorektikere.

    I episoden kan du ogsÄ fÄ svar pÄ: Hvordan den mulige nye behandling til anorektikere virker Om det i det hele taget kunne lade sig gÞre, at fÄ kvinderne i forsÞget til at sluge en pille med andre menneskers affÞring iHvordan mus reagerer, nÄr man giver dem tarmbakterier fra anorektikereHvordan fÊcestransplantation mÄske kan hjÊlpe mennesker med mange andre psykiske lidelser end anoreksi
    Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
    FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.

    MedvirkendeKenneth Barfod, lektor i mikrobiologi, Institut for FĂždevarevidenskab - KU Food, KĂžbenhavns UniversitetMette Bentz, forsker og psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri
    Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov

    StudierKenneth Barfod og kollegaers preprint-studie, hvor de har givet mus tarmbakterier fra anorektikereDet danske studie, der har kortlagt tarmbakterier fra 77 anorektikere... og sĂ„ lige to andre Brainstorm-afsnit om tarmen og hjernen:MĂŠrk dig pĂ„ maven – derinde sidder din ‘anden hjerne’Kan tarmen gĂžre din hjerne syg?

  • Zijn er afleveringen die ontbreken?

    Klik hier om de feed te vernieuwen.

  • Kan du meditere dig til et sundere sind? Det er hovedspĂžrgsmĂ„let i dagens episode.

    Nana og Anne Sophie har nemlig besĂžg af den amerikanske forsker Richard Davidson i studiet, der gĂŠster KĂžbenhavn i forbindelse med sin deltagelse i arrangementet Science and Cocktails.

    Richard Davidson har studeret meditation og meditationens kobling til mental trivsel i over 40 Ă„r ved hjĂŠlp af hjernescanninger og psykologiske metoder, og i dette afsnit skal du hĂžre om resultaterne.

    Vi dykker blandt andet ned i, hvordan meditation kan gÞre dig bedre til at hÄndtere livskriser som stress, skilsmisse eller ensomhed. Vi ser ogsÄ pÄ, om meditation kan lindre psykiske lidelser og hjernesygdomme sÄsom angst, depression og Alzheimers.

    Ja, meditation lover meget, men kan meditationen holde, hvad den lover?

    Meditation er omgivet af en ekstrem hype, og der bliver tjent masser af penge pÄ bÞger, workshops og apps om meditationstrÊning. Derfor benytter vi ogsÄ anledningen til at rydde op i myter og misforstÄelser om meditation og finder ud af, prÊcis hvad det kan.

    I episoden kan du ogsÄ fÄ svar pÄ:Hvorfor tibetanske munkes hjerner er helt ekstraordinÊreHvordan Richard Davidson mÞdte og blev nÊre venner med Dalai LamaOm meditation kan vÊre farligt for nogle menneskerHvordan du selv kan bruge meditation til at Þge din trivsel, hvis du er nybegynder Brainstorm er stÞttet af Lundbeckfonden.
    FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.

    MedvirkendeRichard Davidson, professor i psykologi og psykiatri, leder af Center for Healthy Minds, University of Wisconsin-MadisonRedaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovStudierStudier der nĂŠvnes i podcasten:Studie, der viser, at ensomhed (manglende connection) er farligere end at ryge 15 cigaretter om dagenStudie, der viser en kobling mellem hĂžj dĂždelighed og fĂžlelsen af ikke at have et formĂ„l i livet (manglende purpose)Mental trivsel kan Ăžges af ‘the four pillars of well-being’Studie om tibetanske munkes hjerneaktivitetStudie om smerteforsĂžg med rutinerede meditatorer og nybegyndere

    Andre studier:Systematisk gennemgang finder blandet evidens for meditations virkning mod smerter, trÊthed, dÄrlig sÞvn m.fl. ved sygdomme sÄsom krÊft, Parkinsons og kroniske smerterVidenskabelig gennemgang af mindfulness-forskning, der rydder op i myter og overdrivelserVidenskabelig gennemgang, der finder moderat evidens for, at meditation hjÊlper pÄ angst, depression og smerter Meta-analyse, der viser, at mindfulness-baserede interventioner kan lindre depressionVidenskabelig gennemgang, der viser, at meditation kan hjÊlpe pÄ stress

  • Kan du huske den stribede kjole, der skiftede farve, alt efter hvem der kiggede pĂ„ den?
    Vi diskuterede allesammen pÄ livet lÞs, om kjolens striber mon var guldfarvede, eller om de egentlig var sorte.

    Men kjolen var faktisk ingen af delene. I virkeligheden er den nĂŠrmere orange! Vi blev allesammen snydt af en optisk illusion.

    SÄ hvad er det, der kortslutter i hjernen, siden vi ser noget, der er helt forkert? Hvordan kan optiske illusioner snyde os til at tro, at en kjole har en anden farve, end den har - eller at noget for eksempel bevÊger sig, selvom det stÄr bomstille?

    Det undersÞger vÊrterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm, hvor vi er taget pÄ illusionsmuseum!

    Til at os vÊrterne rundt i illusionernes verden fÄr vi selskab af professor pÄ Institut for Psykologi ved KÞbenhavns Universitet - og illusionsentusiast - Randi Starrfelt, som forsker i, hvordan vi mennesker opfatter verden ud fra de visuelle input, vi fÄr.

    Lyt med og bliv klogere pĂ„:hvordan optiske illusioner et smuthul til at forstĂ„, hvordan hjernen fungererom vi overhovedet kan regne med noget af det, vi serhvorfor det egentlig er meget godt, at vores hjerne ‘opdigter’ tingBrainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.

    FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.

    Medvirkende:Randi Starrfelt, professor, Institut for Psykologi, KĂžbenhavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovLinks:Artikel om #kjolegateStudie om rotating snake-illusionen, som bliver nĂŠvnt i podcastenStudie om, hvordan hjernen udfylder huller for at skabe et sandsynligt billede Studie om, hvad visuel perception fortĂŠller os om hjernen og sindet

  • Der er fuldt knald pĂ„ stamcelleforskningen i disse Ă„r!

    Lige nu er tre forskergrupper i Japan, USA og vores broderland Sverige i fuld gang med at udvikle stamcellebehandlinger, der skal hjĂŠlpe Parkinsons-patienter.

    I dagens episode af Brainstorm dykker Nana og Anne Sophie derfor ned i, hvordan stamceller kan hjÊlpe pÄ Parkinsons-patienters ryste-symptomer, og hvorfor behandlingen tager sÄ pokkers lang tid at udvikle...

    Forskere har nemlig vÊret i gang med at lave forskellige typer af celleterapi i flere Är, men vi har stadig til gode at kunne blive behandlet med stamceller pÄ hospitalet.

    SÄ, hvornÄr kommer behandlingen? Hvordan fungerer den? Og hvad er de stÞrste udfordringer pÄ vejen mod stamceller?

    Det spÞrgsmÄl stiller vÊrterne til Josefine RÄgÄrd Christiansen. Hun er nemlig en af de forskere, der har haft fingrene godt nede i de svenske forsÞg.

    Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.

    FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.

    Medvirkende:Josefine RĂ„gĂ„rd Christiansen, ph.d.-studerende, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine, KĂžbenhavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovLinks:Studie, der gik forud for klinisk forsĂžg med en ny stamcelle-baseret terapi til behandling af Parkinson’s sygdom i Sverige: ‘Preclinical quality, safety, and efficacy of a human embryonic stem cell-derived product for the treatment of Parkinson’s disease, STEM-PD’, Cell Stem Cell, 2023PrĂŠkliniske studier, der har gĂ„et forud for, at myndigheder har godkendt menneskeforsĂžg med Parkinson’s patienter: Amerikansk studie: ‘Preclinical efficacy and safety of a human embryonic stem cell-derived midbrain dopamine progenitor product’, MSK-DA01, Cell Stem Cell, 2021Japansk studie: ‘Pre-clinical study of induced pluripotent stem cell-derived dopaminergic progenitor cells for Parkinson’s disease’, Nature Communications, 2020Review-artikel om succeser og udfordringer med udvikling af stamcelleterapi: ‘Clinical translation of pluripotent stem cell-based therapies: successes and challenges’, Stem Cells & Regeneration, 2024.Musik:‘Stem Cells - Science Revision Song’ af Hannah’s Science World pĂ„ YouTube

  • GlĂŠdelig 1. april! Dagen, hvor vi kan drive gĂŠk med hinanden.

    I dag mÄ du fortÊlle rÞverhistorier om, at du skal flytte til udlandet, eller at du har vundet en million kroner, uden at nogen kommer efter dig. I flere Ärhundreder har vi nemlig drillet hinanden med kÊkke lÞgnehistorier, nÄr kalenderen har vist 1. april.

    Men hvorfor driller vi egentlig hinanden, nÄr forÄret kommer? Kan den menneskelige psykologi forklare, at vi holder fast i en tradition, hvor vi systematisk snyder hinanden pÄ samme tid hvert Är?

    Det kan du blive klogere pÄ i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana gÄr pÄ jagt efter psykologien bag pranks og drillerier.

    I episoden kan du ogsÄ finde ud af: Hvordan aber driller hinandenOm aprilsnarren er ved at uddÞHvorfor aprilsnarren kan forberede os pÄ de kriser, der er pÄ vejBrainstorm er stÞttet af Lundbeckfonden.
    FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.

    Medvirkende:Marc Hye-Knudsen, humorforsker og Lab manager pÄ Cognition and Behavior Lab ved Aarhus BSSCaroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling pÄ det Kgl. Bibliotek
    Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov

    Links:Studiet om aber, der driller hinanden
 og den nuttede video med abe-drillerierMarc Hye-Knudsens artikel om rituelle klovnerier Caroline Nyvangs artikel om aprilsnaren i aviserneBrainstorm-episode om humor, og hvad der sker i hjernen, nÄr vi griner

  • De sociale medier TikTok, Facebook og Instagram flyder over med videoer, hvori det pĂ„stĂ„s, at simple fingerĂžvelser kan gĂžre din hjerne skarpere.

    MÄske er du selv stÞdt ind i Þvelsen, hvor du skiftevis skal lave en pistol og et peace-tegn med hÞjre og venstre hÄnd?

    Det er Brainstorm-vĂŠrten Nana i hvert fald, og hun har sat sig for at komme til bunds i, om videoernes postulater har noget pĂ„ sig. Kan ‘fingergymnastik’ virkelig styrke kognitionen?

    BĂ„de Nana og Anne Sophie er lidt skeptiske over for ideen, men ifĂžlge to hjerneforskere - Kamilla Miskowiak og Albert Gjedde - er effekten af fingergymnastik pĂ„ vores hjerner noget mere nuanceret end som sÄ 

    Svaret pÄ, om fingergymnastik kan gÞre hjernen skarpere, tager os forbi kinesisk naturmedicin, forbi musikeres hjerner og forbi memoreringsteknikker, der involverer bÞf bearnaise og bilnummerplader.

    MedvirkendeKamilla Miskowiak, professor, Institut for Psykologi, KĂžbenhavns Universitet, leder af Neurocognition and Emotion in Affective Disorders (NEAD) Centre, Psykiatrisk Center KĂžbenhavn Albert Gjedde, professor emeritus pĂ„ KĂžbenhavns Universitet og husforskerRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilderVideoer, der pĂ„stĂ„r, at fingergymnastik styrker hjernen: Her og her.Studie om at fingerĂžvelser styrker ĂŠldres demenspatienters kognitive funktioner, Brain Behavior and Immunity Integrative, 2023Studier om musikeres hjerner: ‘What can studying musicians tell us about motor control of the hand?’, Journal of Anatomy, 2006‘Heritability of Childhood Music Engagement and Associations with Language and Executive Function: Insights from the Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD) Study’, Behavior Genetics, 2023‘In vivo evidence of structural brain asymmetry in musicians’, Science, 1995‘Corpus callosum: musician and gender effects’, Neuroreport, 2003‘Increased cortical representation of the fingers of the left hand in string players’, Science, 1995

  • TrĂŠning er sundt. SĂ„dan er det. Det ved vi alle sammen godt.
    Men hvad er egentlig de gavnlige effekter af trÊning, nÄr det kommer til hjernen?

    Det undersþger vérterne Anne Sophie og Nana efter at have lést den nye bog ‘Gik Einstein til Fitness?’ det netop handler om forskning i hjernen og tréning.

    HÞr om alt fra Muhammed Ali til elcykler i denne episode, hvor Nana og Anne Sophie - for at bruge en sportsanalogi - har sat et stÊrkt forskerhold bestÄende af bogens forfatter Troels Wesenberg KjÊr samt Carl-Johan Boraxbekk.

    Lyt med, hvis du er nysgerrig efter, om der findes sportsgrene, der er sérligt skadelige eller sérligt gode for hjernen og for vores kognitive evner. Eller hvis du vil hþre om boksere, hvis personligheder har éndret sig drastisk efter slag i hovedet


    MedvirkendeCarl-Johan Boraxbekk, klinisk professor i neurologi, Afdeling for Klinisk Medicin, KĂžbenhavns UniversitetTroels Wesenberg KjĂŠr, tidl. hjerneforsker og professor pĂ„ KĂžbenhavns Universitet, foredragsholder og forfatter indenfor hjerneomrĂ„detRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilder‘Gik Einstein til Fitness?’ Politikens Forlag, 2024Studie om NFL’s kobling til Parkinson’s, JAMA Network Open, 2023Studie om neurologiske skadevirkninger af boksning og MMA, British Journal of Sports Medicine, 2024Studie om store forandringer i hjernen blandt boksere og MMA-kĂŠmpere, National Library of Medicine, 2022Systematisk gennemgang af studier om trĂŠnings effekt pĂ„ kognitionen, Nature Human Behaviour, 2023Sundhedsstyrelsens undersĂžgelse af fysisk trĂŠning som behandling mod forskellige sygdomme, 2018Studie om, at lĂŠsioner i hjernens hvide substans forudsiger, om trĂŠning Ăžger hjernens plasticitet og hukommelse, Nature Translational Psychiatry, 2023FĂžlg Brainstorm pĂ„ Instagram.

  • Hvis du er som de fleste andre danskere, anerkender du de menneskeskabte klimaforandringer og har lyst til at nedbringe dit CO2-udslip.

    Men hvis du er som mange andre danskere, spiser du ogsÄ stadig meget kÞd, kÞrer i bil, tager ofte pÄ flyrejser og shopper pÄ nettet. Find selv pÄ flere eksempler.

    Pointen er, at vores handlinger ikke stemmer overens med vores klimaholdninger.
    Det kan podcast-vÊrterne Anne Sophie og Nana i hÞj grad genkende. Derfor tager de i dette afsnit et kig pÄ den menneskelige psyke og pÄ de psykologiske barrierer, der blokerer vejen til en bÊredygtig livsstil.

    Lyt til episoden og hÞr de to klimapsykologer forklare, hvorfor vi ikke Êndrer vores levevis, nÄr vi nu gerne vil. Du fÄr ogsÄ tips til, hvordan vi allesammen kan rydde de psykologiske barrierer for et bÊredygtigt liv ad vejen.

    MedvirkendeSimon Elsborg Nygaard, selvstĂŠndig konsulent, ph.d. i bĂŠredygtighedspsykologi og bĂŠredygtig trivsel, ekstern lektor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Alfred Sköld, adjunkt, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilderStudie, der viser, at et flertal af danskerne anerkender menneskeskabte klimaforandringer: ‘Polarization within consensus? An audience segmentation model of politically dependent climate attitudes in Denmark’, Journal of Environmental Psychology, 2023Markedsanalyse fra Landbrug og FĂždevarer: ‘Analyse af danskernes syn pĂ„ klima og bĂŠredygtighed’, 2023Studie om danskernes kĂždforbrug: ‘Danskerne har nedsat kĂždforbruget - men vi halter efter de andre europĂŠere’, KĂžbenhavns Universitet, 2021Rejsende i KĂžbenhavns Lufthavn: ‘Stor vĂŠkst i KĂžbenhavns Lufthavn: TĂŠt pĂ„ 27 millioner rejsende’ CPH, 2024Alfreds Skölds studie af klimaaktivisme: ‘Shared Hope: Emotions of Climate Activism’, Qualitative Studies Videnskab.dk-artikel om shifting baseline syndrome: ‘Vi opdager ikke naturens nedgang, fordi vi har glemt, hvordan den engang sĂ„ ud’, 2021FĂžlg Brainstorm pĂ„ Instagram.

  • Du kender mĂ„ske udtrykket, at du ikke kommer sovende til noget? Men faktisk er der noget, der tyder pĂ„, at du godt kan sove dig til bedre ideer.

    Thomas Edison, manden bag den moderne lyspÊre, og den spanske maler, Salvador Dalí pÄstod nemlig begge at bruge en sÊrlig sÞvnteknik til at kickstarte deres kreativitet.

    De to Brainstorm-vĂŠrter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen, dykker ned i et studie, der tester, om teknikken virkelig virker - og de undersĂžger, hvordan det sĂ„ kan vĂŠre, at den kan skabe et kreativt ‘sweetspot’.

    Lyt med, hvis du vil vide:

    Hvilket sĂžvnstadie der booster din kreativitetHvad en sĂžvnforskers bedste rĂ„d er til dig, der gerne vil sove dig til Ăžget kreativitet.Hvordan det gik for Anne Sophie, da hun forsĂžgte sig med den berĂžmte sĂžvnteknik der hjemme.Medvirkende:Louise Piilgaard Petersen, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for stamcellemedicin, KĂžbenhavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilder:Videnskab.dk-artikel fra 2021, som denne podcast-episode er baseret pĂ„: ‘BerĂžmt sĂžvnteknik brugt af Edison og DalĂ­ kan berige din kreativitet’SĂžvnstudie om Edison og DalĂ­s sĂžvnteknik: ‘Sleep onset is a creative sweet spot’, Science Advances, 2021, DOI: 10.1126/sciadv.abj5866 FĂžlg Brainstorm pĂ„ Instagram.

  • Hvad har kolde tĂŠer med hjernesundhed at gĂžre? Er nogle motionsformer bedre for psyken end andre? Og er det faktisk sundt for dit mentale helbred at tage pĂ„ festival?

    Det kan du fĂ„ svar pĂ„ i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast - hvor vĂŠrt Nana Elving Hansen er gĂ„et en tur i arkiverne og har fundet fire tips til en sundere hjerne.

    Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.

    Medvirkende:Albert Gjedde, professor emeritus ved KÞbenhavns Universitet, gÊsteforelÊser pÄ Institut for Klinisk Medicin pÄ Aarhus Universitetshospital og Brainstorm-redaktionens helt egen husforsker.Birgitte Rahbek Kournum, lektor ved Institut for Neurovidenskab pÄ KÞbenhavns UniversitetAksel Tjora, professor pÄ Institutt for Sosiologi og Statsvitenskap, Norges Teknisk-naturvitenskapelige Universitet (NTNU) Links:
    Artikel om hvilke typer motion, der er bedst for vores mentale sundhed

    Brainstorm-episoder
    ‘Festivaler er gode for din mentale sundhed – sĂ„dan maksimerer du effekten‘
    ‘Hvor meget ved ChatGPT om hjernen?’
    ‘SĂžvn-special fra FolkemĂždet: SĂ„dan sover din hjerne godt om natten’
    ‘Hjernespecial: Sov sĂždt kĂŠre lytter og visselul
 sĂ„dan kan musik fĂ„ dig til at sove’

    Redaktion:
    Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus

    FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.

  • Har du nogensinde set filmen ‘Eternal Sunshine in a Spotless Mind’, hvor hovedpersonen fĂ„r fjernet minderne om sin ekskĂŠreste?

    Det lyder mÄske som ren fantasi, men faktisk hÄber forskere med speciale i hjernens proteiner pÄ en dag at kunne gÞre noget lignende: Fjerne traumatiske minder fra hjernen for pÄ den mÄde at kunne behandle hjernesygdomme som PTSD. Men den lÞsning ligger ikke lige rundt om hjÞrnet - det krÊver nemlig detaljeret viden om hjernens proteiner.

    Proteiner er nemlig hjernens hardware, og de spiller en afgĂžrende rolle for vores hukommelse og sĂŠrligt for vores evne til at lagre minder i langtidshukommelsen.

    I dagens afsnit af Brainstorms kommer du med pĂ„ en tur til proteinernes forunderlige verden og lĂŠrer, hvordan de lagrer minder i hjernens ‘hovedbibliotek’. Du skal lytte til afsnittet, hvis du vil vide:

    hvorfor hjernens proteiner er uundvĂŠrlige for vores hukommelsehvordan forskere en dag drĂžmmer om at kunne ‘klippe’ dĂ„rlige minder ud af hjernen hvad proteinerne i hjernen ellers laver end at lagre minderhvad Nanas yndlingsĂžl er, og om det mon lykkes hende at fĂ„ Anne Sophie til aldrig at glemme det :) MedvirkendeMalene Overby, postdoc ved Institut for Klinisk Medicin pĂ„ Aarhus UniversitetMacarena GĂłmez de Salazar, postdoc, Institut for MolekylĂŠrbiologi og Genetik - Proteinvidenskab, Aarhus UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilder‘Memory formation in the absence of experience’ Nature, 2019‘The role of protein synthesis in memory consolidation: Progress amid decades of debate’, Neurobiology, Learning and Memory, 2009‘Rapid, experience-dependent translation of neurogranin enables memory encoding’, PNAS, 2018FĂžlg Brainstorm pĂ„ Instagram.

  • Skarpe lys, biplyde og gule udsalgsskilte. En tur i Bilka er ikke bare en stille og rolig indkĂžbstur for 20-Ă„rige Sophie. Turen kan tvĂŠrtimod fĂžles som en kĂŠmpe eksplosion af sanseindtryk.

    SĂ„dan fortĂŠller Sophie i denne uges episode af Brainstorm. Hun er diagnosticeret med autisme og har svĂŠrt ved at sortere i de sanseindtryk, hun mĂžder i sin dagligdag.

    I afsnittet kan du hÞre Sophie sÊtte ord pÄ, hvordan det fÞles, nÄr hendes sanseapparat bliver bombarderet med lyde, dufte, smage, berÞringer og synsindtryk.

    Men hvorfor sanser mennesker med autisme verden anderledes?

    Det giver to forskere et bud pÄ i dagens afsnit.

    Her fortÊller de ogsÄ om det nye syn pÄ den autistiske hjerne, der er opstÄet inden for de seneste fÄ Är. Nu om dage tror mange forskere, at sanseforstyrrelser faktisk er en del af Ärsagen til nogle af de udfordringer, folk med autisme ofte har.

    MedvirkendeMartin Vestergaard GĂžtsczhe, psykolog og seniorforsker, psykiatrien i Region SjĂŠllandSabata Gervasio, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilder‘Kapitel 4: Sensorisk sensitivitet som markĂžr for autisme’ i Hjernen og Psyken, 2023, HjerneforumFĂžlg Brainstorm pĂ„ Instagram.

  • Brainstorms helt egen husforsker, Albert Gjedde, er tilbage! Hurra! Heldigvis til en hyggelig, positiv og behagelig episode om humor...

    
eller hvad?
    For det viser sig, at humor i sin reneste form er en skrÊkreaktion, en forsvarsreaktion. SÄ hvordan afgÞr hjernen, om du skal skraldgrine eller lÞbe for livet, nÄr Brainstorm-vÊrt Nana fortÊller en fantastisk joke?

    Det undersĂžger selvsamme Nana Elving Hansen med Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm med uvurderlig hjĂŠlp fra hjerneforsker Albert Gjedde.

    Albert Gjedde bringer ogsÄ et budskab til Brainstorms lyttere, som du kan hÞre til sidst i episoden.

    Medvirkende:
    Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi pÄ Syddansk Universitet og professor emeritus pÄ KÞbenhavns Universitet

    Redaktion:
    Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna CĂŠcilie Majholm, Astrid Marie Wermus

    Studier:Canadisk studie om dorsale og ventrale basalganglierDansk studie om det préfrontale cortex’ rolle i at processere fþlelsesméssige input Studie om hukommelsens rolle i at konstruere mulige scenarier for fremtiden
    FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.

  • Det skulle have handlet om humor i dag - men det mĂ„ du desvĂŠrre have til gode, for Anne Sophie er blevet syg.

    Det er der ikke meget sjovt ved. SÄ god bedring til Anne Sophie, og sÄ hÞres vi ved, nÄr vi er tilbage i nÊste uge. Der kan du nemlig blive klogere pÄ, hvad humor er, og hvad der sker i hjernen, nÄr din onkel fortÊller dig en (mÄske) sjov joke.

    I mellemtiden kan du fÄ dit ugentlige hjerne-fix pÄ videnskab.dk, hvor der er masser af artikler om hjernen. Eller gÄ pÄ jagt i vores podcast-arkiv pÄ din foretrukne platform - eller lige her.

    Og sÄ kan du ogsÄ glÊde dig til podcasts om bl.a. klima og autisme, som er pÄ vej til dine Þrer de kommende uger.

    Kh Nana og de andre Brainstormere

  • Bag enhver stĂŠrk kvinde, stĂ„r en stĂŠrk mand, siger man - og omvendt. Og bag storhjernens exceptionelle evner stĂ„r:

    Lillehjernen!
    Den har i mange Är vÊret kendt som kraftcenteret for motorik og bevÊgelse og hjÊlper os med alt fra at stÄ og gÄ til at kÞre bil og kaste med dartpile. Men i dag er forskerne enige om, at lillehjernen ikke kun finjusterer motorik: den er ogsÄ med til at finjustere vores tanker og fÞlelser.

    Og den kan mÄske endda hjÊlpe os med at lÞse gÄden om for eksempel ADHD, autisme, skizofreni og bipolar lidelse.

    Hvordan det hÊnger sammen, kan du bliver klogere pÄ i denne episode af Brainstorm, hvor vi sÊtter spotlyset pÄ storhjernens dygtige (og lidt hemmelige) hjÊlper.

    Medvirkende:Carsten Reidies Bjarkam, Professor og ledende overlÊge ved Neurokirurgisk afdeling pÄ Aalborg UniversitetshospitalPia Boxy, ph.d-studerende, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
    Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna CĂŠcilie Majholm, Astrid Marie Wermus
    Studier:Building better brains: the pleiotropic function of neurotrophic factors in postnatal cerebellar developmentThe cerebellar cognitive affective syndromeThrowing while looking through prisms. I. Focal olivocerebellar lesions impair adaptation
    FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.


  • Vi sender emojis pĂ„ livet lĂžs, nĂ„r vi skriver til hinanden. En glad smiley for at understrege noget positivt og Ă©n, der grĂŠder for at understrege noget negativt. Og sĂ„ videre.

    Men hvorfor bruger vi egentligt de smÄ gule humÞrikoner i stedet for bare at udtrykke klart, hvad vi vil sige pÄ skrift?

    Det kan vi mÄske finde forklaringen pÄ i vores hjerne.

    For eksempel viser forskning, at det er nemmere for os at afkode en emoji, der smiler, end et ansigt, der smiler.

    Men kan emojis ikke ogsÄ give anledning til misforstÄelser? Eller burde vi bare helt droppe at tale med hinanden, og bare kommunikere digitalt, nÄr nu vi bedre forstÄr emojis end ansigtsudtryk?

    Det er nogle af de spĂžrgsmĂ„l, Brainstorm-vĂŠrterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen leder efter svar pĂ„ i denne uges episode, hvor du ogsĂ„ kan quizze med og se, om du kan gĂŠtte, hvad en omvendt smiley egentlig signalerer
 🙃

    Medvirkende:Tina Thode Hougaard, lektor pÄ Institut for Kommunikation og Kultur - Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet Randi Starrfelt, professor i neuropsykologi pÄ KÞbenhavns Universitet
    Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna CĂŠcilie Majholm, Astrid Marie Wermus

    Studier:

    Emojis vs. facial expressions: An electrical neuroimaging study on perceptual recognitionEmojis as social information in digital communication
    FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.

  • Av for satan!
    Du bevÊger tommelfingeren, og en skarp smerte skyder op gennem hÄnden og fingeren. Du har vist scrollet lige lovligt meget pÄ mobilen, og dine led er ikke begejstrede.

    En fodboldtrĂŠner fra 80’erne ville mĂ„ske sende dig ud og ‘lĂžbe det vĂŠk’. Men frygt ej! Forskere fra Aalborg Universitet arbejder pĂ„ at finde en lĂžsning, hvor patienter med de sĂ„kaldte muskuloskeletale smerter skal prĂžve at kontrollere deres egne hjernesignaler og pĂ„ den mĂ„de dulme smerterne.

    Men kan man virkelig trĂŠne sine dĂžds-scroll-skavanker vĂŠk med hjernegymnastik? Det undersĂžger vĂŠrterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.

    Episoden er optaget live pÄ Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasieelever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk RÄd og stÞttet af Lundbeckfonden.

    Med pÄ scenen er forskerne Sabata Gervasio og Patrik KjÊrsdam Telléus. De er begge lektorer pÄ Aalborg Universitet i henholdsvis sundhedsteknologi og filosofi.

    Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.

    Medvirkende:Sabata Gervasio, lektor i sundhedsteknologi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi pÄ Aalborg Universitet Patrik KjÊrsdam Telléus, lektor i filosofi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi pÄ Aalborg Universitet
    Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna CÊcilie Majholm, Astrid Marie Wermus FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.

  • Vi sanser allesammen verden forskelligt. Nogle kan ikke lide at have uldtrĂžjer pĂ„, andre fĂ„r kriller af hĂžje lyde. Men for nogle bĂžrn, bliver deres sanser en modspiller i hverdagen.

    I denne sÊrepisode af Brainstorm kan du hÞre om, hvordan hjerneteknologi pÄ sigt kan hjÊlpe bÞrn med sansevanskeligheder. Ved hjÊlp af forskellige hjernespil kan forskerne nemlig Äbne et vindue ind til bÞrnenes hjerner og blive klogere pÄ, hvorfor de sanser verden anderledes end de fleste andre.

    Men hvor skal vi egentlig trÊkke grÊnsen i forhold til at bruge hjerneteknologi? Hvis nu vi kunne fjerne hjertesorger, hjernesygdomme og mÄske endda de sÊrprÊg, som en person med ADHD har - skulle vi sÄ gÞre det? Eller risikerer vi at ende med et samfund, hvor alle forskelle mellem os er udvisket, og diversitet er noget, der hÞrer fortiden tid?

    Det undersÞger vÊrterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm, hvor du ogsÄ kan hÞre, hvordan det gÄr, nÄr Anne Sophie prÞver hjernespillet pÄ scenen - og hvad et par vinterstÞvler har med neuro-etik at gÞre.

    Episoden er optaget live pÄ Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasielever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk RÄd og stÞttet af Lundbeckfonden.

    Med pÄ scenen er forskerne Sabata Gervasio og Patrik KjÊrsdam Telléus. De er begge lektorer pÄ Aalborg Universitet i henholdsvis sundhedsteknologi og filosofi.

    Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.


    Medvirkende:Sabata Gervasio, lektor i sundhedsteknologi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi pÄ Aalborg Universitet Patrik KjÊrsdam Telléus, lektor i filosofi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi pÄ Aalborg Universitet
    Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna CĂŠcilie Majholm, Astrid Marie Wermus
    FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.