Afleveringen
-
Holder den stadig? Ida og Jakob har genset Don Bluth' og Steven Spielbergs Landet for Længe Siden, som man husker som en af de smukkeste tegnefilm fra 1980'erne og en Bluths bedste. Det er en gensyn med et helt særligt dinosaurus-drama - med store følelser, animation og musik.
-
Vi har vænnet os til computeranimerede CGI-øgler lige siden Jurassic Park - men når Ray Harryhausen gik i gang med sin stop motion animation, skete der noget magisk. I 1966 brugte han magien til at genskabe et helt katalog af dinosaurusser i Hammer-filmen One Million Years BC. Den har Jakob og Christopher genset, og den bliver ved med at imponere. Og så er Raquel Welch jo også med (filmen er måske ikke helt videnskabeligt korrekt, men....)
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Monty Banks var populær som komiker i stumfilm i slutningen af tyverne - flere af hans film nåede også til Danmark. Men han er totalt glemt i dag, helt ufortjent. Ole og Jakob har set en række af hans film, bl.a. spillefilmen Atta Boy fra 1927, som er en del af et smukt restaureret Kickstarter projekt af Dave Glass fra D&D. Tak for indsatsen - et helt privat initiativ fra folk med kærlighed til de glemte stumfilmkomikere.
-
De flyvende tallerkner blev set overalt, da denne UFO-klassiker havde premiere! Jakob og Benjamin har set Earth Vs. the Flying Saucers fra 1956 - hvor en lille håndfuld amerikanske forskere og militærfolk bekæmper et angreb fra rummet. Filmen har klassiker-status, især pga Ray Harryhausens stop-motion-animerede flyvende tallerkner - som angrebet menneskene og især Washington.
-
Frankensteins søn er den mindst kendte af Boris Karloffs tre Frankenstein-film, men den er ret fantastisk. Jakob og Christopher har set Son of Frankensrtein - hvor Bela Lugosi som Igor leverer en af sine bedste præstationer i en film, der har så meget af byde på. Og vi har også set Frankenstein Meets the Wolfman, hvor Lugosi forsøger sig i rollen som monsteret.....
Kan også ses i videoformat på YouTube.
-
Troels og Christopher elsker at finde nye måder at spille gamle spil på, og nu har de endeligt fået fingrene i den nye maskine fra Analogue, nemlig Analogue 3D, en maskine lavet med det ene mål at køre Nintendo 64 spil så godt og så præcist som muligt.
-
Da tegnefilmen Det Magiske Sværd havde premiere i 1998 lignede den en Disney-film - en animeret eventyr-musical med en stærk kvindelig helt. Men Warner-logoet afslørede, at den var fra en konkurrent. Ida og Jakob har genset denne ikke så klassiske, men dog alligevel seværdige film - som blev animeret på flere studiet - også et dansk.
-
De skrækkelige Disney-kopi-film hjemsøgte markedet i 90'erne, og gør det stadig - men ikke alle fortjener hån. Denne japanske Aladdin fra Toei 1982 er faktisk slet ikke så tosset - Ida havde den som en af barndommens favoritter, og Jakob må indrømme, at den har mere at byde på, end man skulle tro. "Aladdin and the Wonderful Lamp", instrueret af Yoshikatsu Kasai.
-
Samme år som Ringenes Herre udsendte Astrid Lindgren sin første fantasy-bog Mio Min Mio. Og i 1987 blev den filmatiseret med Christian Bale som helt o g Christopher Lee som den onde ridder Kato. Julia og Jakob har genset den gamle film, som dengang blev sablet af kritikken, men er den virkelig så dårlig? Se mere om og Lindgrens fantasyverden i denne Stegelcast.
-
Brian Iskov har fundet end et filmmesterværk (?) optaget i København. Denne gang med den danske superstjerne Birte Tove - men fra den periode, hvor hun arbejdede i Hong Kong for de berømte Shaw Brothers. Jakob og Brian har set filmen, som på dansk dvd mange år senere kom til at hedde Kineser på Sengekanten - for at lukrere 70'ernes Sengekant-filmen.
Læs mere om optagelserne på Brians blog:
https://brianiskov.blogspot.com/2025/01/location-cph-8-kineser-paa-sengekanten.htmlOg det er jo et af Brians mange ekspertområder - han har faktisk skrevet en hel bog om den periodes danske sengekant-og-stjernetegn filmhit. Køb den her:
https://booklab.dk/shop/boeger/danmark-paa-sengekanten-af-brian-iskov/ -
_ _ _ _ _ _
En amerikansk actionkrimi optaget i København!? Ja, selvfølgelig!
Jakob har besøg af Brian Iskov, som har forsket i baggrunden for filmen Hidden Fear, som instruktøren Andre de Toth (Kendt for House of Was med Vincent Price) optog i 1956. De har set filmen og fortæller om dens dramatiske handling og om København som eksotisk bagtæppe.
Læs mere om filmen på Brian Iskovs blog:
https://brianiskov.blogspot.com/2017/09/location-cph-6-hidden-fear.html
_ _ _ _ _ _Tjek JakobStegelmann.dk
Website med artikler, video og podcast om alt det særeste og mest vidunderlige fra den kulørte kulturs verden. Her dyrker vi det, vi elsker - alt det mærkelige, spændende og fascinerende - alt det, vi fylder vores ynkelige, forrygende liv med.
Her er der være plads til alt det, der ikke er med i mainstream-medierne.
Redaktør og udgiver: Jakob Stegelmann
-
Hvad kendetegner en Boomershooter? Det spørgsmål prøver Troels og Benjamin at svare på i denne Stegelcast, samtidig med at anbefale deres yndlings-boomershootere. Kig med, der er i hvert fald et spil eller to du ikke kender.
-
Ole Knudsen gæster i dag Stegelcast, for at snakke om Bamse og Dukkelise og Søren Spætte med Jakob Stegelmann. Ole må indrømme, at ikke alle tegneserier er skabt lige - men der er nu nogle guldkorn imellem alligevel.
-
I Sovjettiden var Ukraine en del af imperiet og ukrainsk og russisk kultur lånte flittigt fra hinanden. Den russisk-ukrainske forfatter Nikolai Gogol fra det 19.århundrede var pensum på linie med Holberg og Andersen: han skrev både uhyggelige eventyr og satire om sin egne - hans "Døde Sjæle" er en klassiker, og mange af hans gysere er filmatiseret i flere lande, f.eks. Italien. Men her er nu en Gogol-film, som Christopher har fundet i en smuk restaureret udgave: Viy fra 1967. Jeg havde kun hørt om den, men aldrig set den, og det blev en fantastisk og mærkelig oplevelse, som bare måtte med i den nye udgave af Stegelcast. Der indgår hekse, religion, besværgelser og en nat med et lig - det hele i en sær blanding af russisk filmstil og Hammer horror. Filmen kan købes på Bluray hos f.eks. Faraos Cigarer og Laserdisen.
-
Hun er fra Mars, og hun er på Netflix. For Netflix har heldigvis plads til klassikere, der måske var glemt - men som vi fandt. Benjamin og jeg har set denne utrolige film om en invasion fra Mars, hvor der åbenbart er mangel på mænd. Hør mere om Mars-boernes mission og den engelske film, når vi fortæller om vores oplevelser i denne nye Stegelcast-episode med video. DEVIL GIRL FROM MARS blev indspillet i England i 1954, med de amerikanske Danziger-brødre som producenter og skotten David MacDonald som instruktør. I hovedrollerne ses den mystiske Patricia Laffan som Mars-kvinden og Hugh McDermott som den mandlige helt fra jorden. Lyt med her og se de utrolige klip fra filmen, som altså kan streames på Netflix.
-
Jeg har længe gerne ville revitalisere Stegelcast, så vi også udkom med video på youtube. Og nu er det lykkedes. Ideen er den samme - jeg mødes med mine venner - eller mine venner mødes med hinanden - og snakker om ting, vi elsker og som vi synes, verden skal høre om. Det er jo ikke sikkert, at verden deler vores synspunkt, for hverken min eller mine venners smag er den bedste.... Den første udkommer i dag, og man kan så vælge om man vil se det med video på youtube - eller bare høre det som før i podcastudgaven. Første episode handler om den lidt glemte næsten-superhelt DOC SAVAGE, og især den helt specielle filmatisering, han blev udsat for i 1975, og som Christopher Leo og jeg har set på dvd. Der er meget ved DOC SAVAGE, som så dagens lys i 1933, der minder om de første superheltes universer - og Stan Lee har da også nævnt, at DOC var en stor inspiration for ham, da han søsatte de mange nye Marvel-helte i 60'erne. Så han er jo et oplagt tema: Håber i vil se eller lytte med i den første STEGELCAST i det nye format. Kommende gæster er Ole Knudsen, Benjamin Stegelmann, Troels Møller og mange flere, og vi regner med at udkomme engang om ugen indtil vi løber tør for emner (og tid - det her er, som alle Stegelcast indtil videre, ganske gratis og uhonoreret).
-
Stegelcast har ligget stille længe, mest fordi vi har været underdrejet af produktionen af TROLDSPEJLET SPECIALS og SCIENCE VS FICTION - begge noget større produktioner, som tilmed er lønnet - i modsætning til Stegelcast, som vi indtil videre laver helt pro bono, som amerikanske advokater siger, når de arbejder frivilligt i samfundets og det godes tjeneste....
Men en enkelt episode er det blevet til, og den kommer her. Ole Knudsen og jeg satte os i studiet i sommervarmen, og lavede denne episode, som nu er klippet færdig og klar til at blive lyttet til i juledagene. Meget passende derfor at Ole starter med at fortæller om sine to julebøger, der også blev til i hedebølgen. VED JULELAMPENS SKÆR 2022, som Ole har redigeret, og LOKUMSBOGEN 2023, som han har skrevet sammen med Sten Wijkmann Kjærsgaard (som vistnok er en re-inkarnation af Tycho Brahe). Den sidste er en oplagt værtindgave til nytårsfesten og en guldgrube af læsestof, i år nu timed også med billig gas.
- Laat meer zien