Afleveringen
-
Er kirken en varmestue for antidemokratiske mørkemænd og er det en trussel mod folkestyret, når Ida Auken foreslår at tilknyttet en præst til Folketinget? Eller er kristendommen tværtimod en væsentlig del af forklaringen på, at vi fik demokratier i Vesten? Dette diskuterer Nej til nyt i dette korte og effektive sommerprogram. Her skal det også handle om Dansk Folkeparti, der er godt på vej til at blive det største borgerlige parti. Hvad betyder det for dansk borgerlighed – og hvor er DF egentlig på vej hen? Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø
-
Hvad bliver der af det udrejsecenter i Rwanda? Får Mette Frederiksen held med at etablere modtagecentre udenfor EU? Og Får de statsborgerskab med conflakespakken i England? Mens Mikkel Andersson passer grillen, tager Niels Jespersen sig en snak med tidligere minister Kaare Dybvad om det varme emne i udlændinge- og integrationsdebatten i dag.
I haven:
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Kaare Dybvad Bek, MF for Socialdemokratiet, tidligere Beskæftigelsesminister og tidligere Udlændinge- og integrationsminister, mm. -
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Er Danmark på vej mod endnu en folkeafstemning om EU? Panelet dykker ned i Lars Løkkes udmelding om at afskaffe retsforbeholdet og diskuterer, om tiden er moden til at genåbne en af de mest følsomme EU-debatter.
Samtalen kredser om, hvordan EU har forandret sig fra et økonomisk samarbejde til et sikkerheds- og geopolitisk fællesskab præget af krigen i Ukraine, usikkerheden om USA og behovet for stærkere europæisk samarbejde. Samtidig vender panelet de politiske risici ved folkeafstemninger, de nye skillelinjer i dansk EU-politik og spørgsmålet om, hvorvidt vælgerne overhovedet oplever et problem, som retsforbeholdet skal løse.
Til sidst rettes blikket mod EU's migrationspolitik, idéen om asylcentre uden for Europa og den markante udvikling i både dansk og europæisk udlændingepolitik. En debat om et Europa, der er blevet mere realistisk – og måske også mere brutalt.
Medvirkende: Niels Jespersen, Martin E.O. Grunz, Lea Friedberg og Leif Donbæk -
Redaktør Christian Egander Skov taler med Bo Heimann om bogen "I den orange mands verden"
-
Det er 10 år siden, briterne stemte sig ud af EU – og i den anledning ser vi nærmere på, hvad Brexit har kastet af sig. Bliver Nigel Farage snart Storbritanniens næste premierminister, og skal EU i så fald lukke landet ind igen?
Vi vender alt fra hvorfor "control over immigration" endte med mere indvandring end nogensinde, til om selve idéen bag Brexit egentlig var god, men bare kluntet udført.
Og så løber vi selvfølgelig hele armadaen af europæiske højrefløjspartier igennem – Reform UK, Rassemblement National, AfD, Fratelli d'Italia – og diskuterer, om EU er på vej ind i en større højrebølge, og hvad det betyder for sammenholdet om Ukraine, klimaet og forsvaret.
Podcasten er produceret af Udestuen med støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
I stuen: Niels Jespersen, Mikkel Andersson, Kasper Jensen og Aida Ammary -
Vi har fået ny regering. Det er Nej til nyt-panelet ikke ovenud begejstret for. For regeringen er dels ny, dels værdipolitisk venstredrejet i et sådant omfang, at den ene af vores panelister slet ikke kunne klare at deltage i den del af udsendelsen! Vi diskuterer hvorfor SSFMR-regeringen vækker sorg, og så skal vi have afklaring på dette års store forfatterbattle. Hvem er det borgerlige Danmark største forfatter Frederik Lind Køppen eller Jakob Ellemann? Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter
-
VLAK er tilbage....Måske?
I nyt afsnit af Sekunder i midnat taler vi om Troels Lund Poulsens (V) forsøg på at genoplive en borgerlig VLAK-regering.
Men er det et reelt regeringsprojekt med billigere benzin, lavere afgifter og borgerlig retning, eller er det bare en politisk prøveballon, der sender aben videre til Lars Løkke Rasmussen?
Værter: Ali Aminali og Christian Egander Skov -
I dag har mange højreradikale aktivister og forfattere som det naturligste i verden et globalt udsyn. De netværker ikke alene tværs af landegrænser, men formulerer tilmed deres politiske mål med reference til mange af de samme teorier og ideologiske tænkere. Denne internationale orientering er i høj grad muliggjort at det forarbejde, som det højreradikale forlag Arktos har lavet. Ved at udgive højreradikal litteratur fra hele Vesten på engelsk har de således lagt fundamentet for en fælles politisk, teoretisk og strategisk referenceramme. For forlaget har målet hele tiden været at holde ilden i live til den dag kommer, hvor højreradikalismen igen kan gøre sin genkomst. Gæst: Carol Schaeffer, journalist og senior fellow ved Atlantic Council’s Europe Center. Podcasten bygger på min bog Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede.
-
Rygterne har længe svirret om den russiske højreradikale tænker Alexander Dugin. I vestlige medier er han flere gange blevet beskrevet som en slags chefideolog for Putins styre. Nogle har endda sammenlignet ham med den russiske mystiker Rasputin, der var mistænkt for at manipulere med Ruslands sidste tsar-familie. Og det vækker bekymring, for Dugin er en geopolitisk hardliner, som har argumenteret for en endnu hårdere kurs, når det kommer til krigen i Ukraine. Men er det retvisende, når den russiske tænker omtales som ”Putins hjerne” i vestlige medier? Hvor stor er Dugins indflydelse reelt i Rusland? Og hvilken rolle spiller han på den globale radikale højrefløj? Gæst: Marlène Laruelle, professor i statskundskab ved Luiss University. Podcasten bygger på min bog Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede.
-
Johannes Kjærbøl var formand for Dansk Metal, da han blev udnævnt til minister. Hans politiske liv var præget af store udfordringer - og han havde nogle af de mest vanskelige opgaver at løse: handelsminister i 1930erne, arbejdsminister under Besættelsen og grønlandsminister i 1950erne.
Thomas Skriver Jensen er socialdemokratisk folketingsmedlem, og var før sit politiske virke formand for Metal Ungdom. Vi taler om faglig identitet, repræsentation, folkelighed og vilkårene som politiker når man er faglært.
I studiet:
Ida Auken, MF for Socialdemokratiet og teolog
Martin E.O. Grunz, historiker og forfatter
Thomas Skriver Jensen, MF for Socialdemokratiet og industritekniker -
Mens Udestuens faste panel har været arbejdsramt, er verden for alvor gået af lave. Eller er den? Hvem sidder med kortene i Hormuz-strædet? Hvad gør mest ondt – USA’s blokade af Iran eller de stigende amerikanske benzinpriser?
Og hvad betyder konflikten for Ukraine? Hvordan kan Putin blive mere farlig, jo mere han taber?
Mikkels selverklærede rindalisme inkluderer også hans egen fløj, så det er ikke herfra, I får et fuldtonet forsvar for blomsten af det borgerlige Danmarks digterspirer.
Men er det ikke påfaldende, at man skal være højreorienteret for at være ægte punk (I unge kalder det “brat”)? Og hvordan endte ultranationalistiske Balkan-militser som højrefløjens svar på Chiapas-indianerne?
I studiet:
Mikkel & Niels -
Nicolaj Bang er forsvundet, men i stedet for at lede efter ham, kaster resten af vores panel sig ud i den intellektuelle debat om både danskhed og folkelighed.
For en af panelisterne har for nyligt forfattet en bog, der hedder Folkeligt skal alt nu være, hvor han kaster sig ind i begge debatter. Hvad er et folk? Og ikke mindst hvem tilhører et folk.
Vi er Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen "Tidens tegn" samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen "Folkeligt skal alt nu være".
Køb Folkeligt skal alt nu være her: Folkeligt skal alt nu være | Gyldendal -
Nicolaj Bang er forsvundet, men i stedet for at lede efter ham, kaster resten af vores panel sig ud i den intellektuelle debat om både danskhed og folkelighed. For en af panelisterne har for nyligt forfattet en bog, der hedder Folkeligt skal alt nu være, hvor han kaster sig ind i begge debatter. Hvad er et folk? Og ikke mindst hvem tilhører et folk. Vi er Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen »Tidens tegn« samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen »Folkeligt skal alt nu være«. Køb Folkeligt skal alt nu være her
-
Hvad er meningen med det hele? Hvad er det, der har sneget sig ind i Nej til nyts feed? Ja, det er egentlig bare den almindelige Critique-podcast. Nå, men hvad er så meningen med arbejdslivet? Godt spørgsmål! Det bøvler alle vist med, eller i hvert fald alle i den kreative klasse, hvor arbejde og fritid smelter sammen. Det skriver museumsdirektør David Holt Olsen i sin nye bog Mening, der netop er udkommet. Ja, det er næsten blevet en folkesygdom, og eftersom vores redaktør Christian Egander Skov er forfatter til bogen Folkeligt skal alt nu være, hvad var så mere naturligt
-
Disclaimer: Anne-Sofie er ret irriterende i det her afsnit. Hun lover at tage en quaalude næste gang. Afsnittet er optaget i februar.
Rose har haft en kæreste i 12 dage og synes, at det er hårdt. Der er mønstre, der skal opdages, følelser der skal reguleres, hvilket fører til, at hun crasher Anne-Sofies første date efter et brud. Et brud som hun i øvrigt håndterer dårligt ifølge Rose. Vi taler om tilknytning, angst for mænd og kedelige søndag aftener.
I studiet:
Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen, jurist og journalist
Rose Marie-Elizabeth von Schüle, jurist -
Louis Pio grundlagde Socialdemokratiet, FH-fagbevægelsen og A-pressen.
I denne 1. Maj-udgave af Ånd og Hånd, tager vi fat på stifteren over dem alle: Louis Pio.
Som gæst i studiet er bogaktuelle Christian Egander Skov, der binder Pio sammen med danskheds- og folkelighedsdebatten.
Vi læser i Pios bog ‘Sagnet om Holger Danske’, og følger ham gennem krig, fængsel, Det Vilde Vesten og Floridas sumpe.
I studiet:
Ida Auken, MF for Socialdemokratiet og teolog
Martin E.O. Grunz, historiker og forfatter
Christian Egander Skov, historiker og forfatter -
Sekunder i Midnat er en podcast med Ali Aminali og Christian Egander Skov om politik, kultur, samfund og idéer. I hvert afsnit tager de fat i de emner, der fylder lige nu, og ser nærmere på, hvad de siger om den tid, vi lever i. En podcast for dig, der gerne vil lidt dybere.
I dette afsnit taler de om, at Venstre og Konservative er blevet inviteret ind i regeringsforhandlingerne med Socialdemokratiet. Hvad siger det om det borgerlige Danmarks retning lige nu? Og hvad sker der, når dele af højrefløjen igen forfalder til etno-vrøvl, identitetsfiksering og den samme gamle besættelse af afstamning, kultur og tilhørsforhold?
I debut afsnittet af Sekunder i Midnat ser vi nærmere på to emner, der på hver deres måde siger noget væsentligt om den politiske og kulturelle tilstand i Danmark netop nu.
Vært: Ali Aminali og Christian Egander Skov -
Folk strømmer til museerne, der har slået besøgsrekorder de seneste år. Men hvordan står det til med kuratorernes faglighed? Skal museerne konkurrere med SoMe eller fremstille et alternativ?
Nikolaj Bøgh og Katja Kvaale kommer ind på den ideologiske ensretning, som de oplever i dele af det danske museumsvæsen, ikke mindst på Nationalmuseet, hvor blandt andre Rane Willerslev og Jim Lyngvild får kritik for nogle af deres bidrag.
De diskuterer også debatten om repatriering af museumsgenstande, armslængdeprincippet, nedprioriteringen af etnografiske samlinger i den postkoloniale tid og meget mere.
I studiet:
Nikolaj Bøgh, medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse for De Konservative
Katja Kvaale, antropolog, forfatter og kommentator ved Berlingske -
Der bliver i medierne spekulyseret stærkt over, om 1973 har ringet og vil have Jordskredsvalget tilbage.
Udestuen har inviteret uformelle borgerlige hushistoriker Christian Egander Skov og den socialdemokratiske hofhistoriker emeritus Martin. E.O. Grunz på besøg, til en udlægning af hvad der ligner og hvad der ikke gør.
Til at at holde rede på de historiske kamphaner har chefredaktør for Netavisen Pio (og historiker) Niels Jespersen indfundet sig.
Lever folkepartierne? Eksisterer massepartierne? Hvem er DKP anno 2026? Har SoMe ændret de politiske vilkår? Vil partierne overhovedet danne regering?
Spørgsmålene hober sig op - og Udestuen leverer efter bedste evne svarene.
I studiet
Martin. E.O. Grunz, historiker
Christian Egander Skov, historiker
Niels Jespersen, historiker - Laat meer zien