Afleveringen

  • I denne episode har jeg besøg af to unge kvinder, Josefine og Nikoline, som begge lever med ADHD – og som har fundet en helt særlig støtte i deres venskab. Sammen dykker vi ned i, hvordan det er at være to mennesker med samme diagnose, men meget forskellige livserfaringer, og hvordan man kan spejle sig i hinandens styrker og udfordringer.

    Vi taler om, hvor uvurderligt det er at have et venskab, hvor man bliver mødt uden forklaring – hvor forståelsen ligger i blikket, energien og erfaringen. Et venskab, hvor man ikke skal undskylde for at være “for meget”, forvirret eller sårbar.

    Men vi stopper ikke der. I sidste del af udsendelsen åbner vi op for et vigtigt emne: medicinens rolle. Hvorfor er der tidspunkter og steder, hvor man virkelig har brug for sin ADHD-medicin – og hvorfor klarer man sig uden i andre situationer? Hvad er det for nogle omgivelser og krav, der gør det nødvendigt? Og findes der viden eller erfaringer, vi kan læne os op ad, når vi prøver at navigere i det her?

    En ærlig, varm og vigtig samtale om selvforståelse, støtte, og hvordan man som ven og medmenneske kan gøre en forskel – særligt når man selv ved, hvordan det føles.

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev: https://mailchi.mp/8e6a0218e081/mailchimp-signup

    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Josefine og Nikoline

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • I denne episode møder du Sofie, 29 år, der fortæller sin stærke og ærlige historie om et liv i høj fart – indtil en udefrakommende begivenhed ramte som en stress-tsunami. Det blev starten på en nedtur, der førte til både en depression og senere diagnoserne ADHD og autisme.

    Sofie deler åbent om kampen for at forstå sig selv og finde fodfæste – midt i mødet med et system, der ikke altid er let at navigere i. Hun fortæller om sit forløb i jobcentret, hvilke redskaber og støttetilbud der har hjulpet hende, og hvordan hun har kæmpet sig frem til det sted, hun står i dag.

    Jeg har også besøg af Mansour fra Center for Specialundervisning for Voksne, som fortæller om de kommunale tilbud, der findes og hvordan Sofie blev hjulpet – og hvad man egentlig kan forvente, hvis man står i en lignende situation som Sofie.

    🔹 Hvordan ser et godt kommunalt tilbud ud for mennesker med ADHD og autisme?

    🔹 Hvad virker – og hvad gør ikke?

    🔹 Hvilke råd har Sofie til andre, der står midt i kaos?

    En vigtig episode om at falde – og finde vej op igen.


    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Sofie og Mansour

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • Zijn er afleveringen die ontbreken?

    Klik hier om de feed te vernieuwen.

  • I denne episode får jeg igen besøg af vores faste huspsykiater, Anne Phillipsen, som netop er vendt hjem fra verdens største ADHD-konference i Madrid med over 5.000 psykiatere fra hele verden. Hun deler den nyeste viden og de mest opsigtsvækkende tendenser inden for ADHD-forskning og behandling.

    Vi taler blandt andet om ADHD og overgangsalder – et overset emne med stor betydning for mange kvinder – og om den mulige sammenhæng mellem ADHD og histamin. Og så bliver det virkelig interessant, når Anne fortæller om, hvordan man i Holland anvender et nikotinfrit middel, oprindeligt udviklet til rygestop, som medicin mod ADHD.

    Lyt med og bliv opdateret på det nyeste fra forskningsfronten – og få masser af stof til eftertanke!

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev:
    https://mailchi.mp/8e6a0218e081/mailchimp-signup

    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Anne Phillipsen

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • Hvad sker der, når overgangsalder, ADHD og kroniske smerter rammer samtidig – og det hele vælter ind på én gang? I denne ærlige og stærke episode får Manu besøg af Sara Rantzau, der som 49-årig står midt i netop den storm.

    Sara er privattræner, coach og aktiv model – og hun arbejder især med kvinder i overgangsalderen. Men de seneste år har også budt på hendes egen personlige rutsjebanetur: overgangsalder som 46-årig, en ADHD-diagnose som voksen og en krop, der har kæmpet med smerter siden ungdommen.

    🔊 Sammen taler vi om:

    Hvordan Saras ADHD og overgangsalder smeltede sammen i én stor identitetskriseHvorfor mange kvinder overser de første tegn – og hvorfor det ikke bare er digFysiske smerter, hormonkaos og mental udmattelse – og vejen tilbage til styrke og glædeHvordan Sara bruger sin erfaring til at hjælpe andre kvinder med at genvinde energienDe største fordomme – og de vigtigste ting, hun ville ønske, hun havde vidstSmå og store redskaber til at finde balancen, når både psyke og krop ryster

    🎧 Det her er en ærlig og livsnær samtale om at miste fodfæstet – og finde det igen.


    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Sara Rantzau

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • I denne særlige episode får jeg besøg af Maria, der deler sin dybt personlige og rørende fortælling om livet som partner til en med ADHD. Maria faldt pladask for en mand, der både rummede intens kærlighed og et liv i kaos. Sammen oplevede de forelskelse, familieliv og håb – men også afhængighed, kontrol, jalousi, depression og store følelsesmæssige udsving.

    Maria fortæller ærligt om at være midt i et parforhold, hvor ADHD'en – særligt ubehandlet – satte sit præg på både hverdag og kærlighedsliv. Vi taler om at leve med uforudsigelighed, om at være den, der skal bære overblikket, kontrollen og forstå diagnosen – og om beslutningen om at give forholdet én sidste chance, men på nye vilkår.

    Det her er en vigtig samtale for dig, der er pårørende – og især for dig, der lever med eller har levet med en partner med ADHD. Marias historie rammer dybt, og vi sætter fokus på både de svære og smukke sider af at elske et menneske med en hjerne, der aldrig står stille.

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev for mere viden om ADHD og autisme:

    https://mailchi.mp/8e6a0218e081/mailchimp-signup

    Rasmus Lorenzen
    Mail: [email protected]
    Telefon: 31 58 28 50

    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Maria

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • I dette afsnit zoomer vi ind på kroppens mest tilgængelige – og ofte oversete – værktøj til at berolige et overophedet nervesystem.

    Jeg har inviteret fysioterapeut og åndedrætsterapeut Lotte Paarup i studiet. Hun har arbejdet professionelt med krop, sind og vejrtrækning i mere end 25 år.

    Vi gennemgår, hvordan langsom, dyb vejrtrækning aktiverer vagus-nerven. Erfaringer viser, at både struktureret og naturligt dyb vejrtrækning på mange måder fungerer som den perfekte “medicin” til at skabe ro i kroppen.

    Når nervesystemet er i alarmtilstand, blusser ADHD-symptomer som impulsivitet, uro og koncentrationsbesvær op.

    Episoden er en praktisk fortsættelse af vores seneste “tarm-afsnit”. Nu flytter vi fokus op til mellemgulvet og viser, hvordan vejrtrækningen er den hurtigste vej til at berolige både fordøjelsen, pulsen – og ADHD-hjerner på overarbejde.

    Tag dine hovedtelefoner på, find en behagelig stol, og lad Lotte guide dig igennem øvelserne i realtid. Alt, du behøver, er din krop – resten får du i podcasten.

    www.åndedrættet.nu

    Vores øvelse i afsnittet:
    https://aandedraettet.nu/lidt-hacks-til-dit-aandedraet-og-nervesystem/

    Åndedrætsblomsten som guide af din åndedrætsrytme, ned i tempo og dine udåndinger.
    https://aandedraettet.nu/aandedraetsblomsten-som-et-anker/

    3D åndedrættet: 3D-grebet og burger-grebet
    https://aandedraettet.nu/3d-aandedraettet-helt-simpelt-saadan-goer-du/

    Link til bog ”Når kroppen siger fra – Tag kontakten igen”
    https://www.denintelligentekrop.dk/nar-kroppen-siger-fra-tag-kontakten-igen-lotte-paarup

    Link til BiBi
    https://www.denintelligentekrop.dk/bibi-breathing-buddy-andedraetscoach

    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Lotte Paarup

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • Velkommen til anden del af min samtale med Anette Jakobsen, som lever med både ADHD og autisme – en kombination, der også kaldes AUDHD. Vi fortsætter, hvor vi slap, og dykker endnu dybere ned i, hvordan livet med denne dobbeltdiagnose kan opleves.

    Samtalen tager fortsat afsæt i bogen Autsider af Magali De Reu – en stærk og personlig fortælling, som giver os masser at tale ud fra. Vi kommer omkring emner som hjernens måde at forudse verden på, følelsesmæssige reaktioner, stressniveauer, relationer, arbejdstilpasning og de mange strategier, man udvikler for at navigere i en verden, der ikke altid forstår én.

    Det blev en samtale fyldt med indsigt, refleksion og ikke mindst ærlighed – og jeg blev endnu en gang mindet om, hvor vigtigt det er at forstå kompleksiteten i at have både ADHD og autisme.

    Episoden er til dig, der vil blive klogere – uanset om du selv har AUDHD, er tæt på én der har, eller blot vil forstå lidt mere om, hvordan det hele hænger sammen.

    Vil du dykke endnu længere ned i mine egne tanker om AUDHD og emnet generelt, så husk at skrive dig op til mit nyhedsbrev:

    https://mailchi.mp/8e6a0218e081/mailchimp-signup

    Tryk play – og lyt med!


    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Anette Jakobsen

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • I denne episode – den første af to – har jeg besøg af Anette Jakobsen, som både har ADHD og autisme, også kaldet AUDHD. Sammen tager vi udgangspunkt i bogen Autsider af den belgiske forfatter Magali De Reu, som giver et rammende indblik i livet med AUDHD.

    Vi taler blandt andet om den forudsigende hjerne, temperament, stress, tilknytning, copingstrategier, parforhold, arbejdspladser og meget mere. Det blev en samtale, hvor jeg personligt lærte utroligt meget om de særlige udfordringer – og styrker – der kan være forbundet med at have både ADHD og autisme.

    Glæd dig til en ærlig, lærerig og nærværende snak, der giver masser af stof til eftertanke – uanset om du selv har en diagnose, er pårørende eller bare nysgerrig på emnet.

    Lyt med!


    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Anette Jakobsen

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • I denne episode får jeg besøg af René på 50 år, som står foran en udredning for ADHD. Sammen dykker vi ned i de tanker og følelser, der opstår, når man som voksen – og som mand – skal forholde sig til en mulig diagnose. René deler åbent om de udfordringer, han oplever med psykisk sårbarhed, og vi taler om, hvorfor det ofte kan være endnu mere tabubelagt for mænd at åbne op om deres følelser. Hvor gør man egentlig af sine følelser, når der ikke er nogen at tale med? Og hvad gør det ved vores oplevelse af maskulinitet? René fortæller om frygten for, hvordan partneren vil opfatte én, hvis man viser sine svagheder – en frygt, mange mænd kan spejle sig i. Vi stiller også spørgsmålet: Er det i virkeligheden det mest maskuline at turde være sårbar?

    Vi taler om, hvordan behovet for dopamin – for eksempel gennem anerkendelse i et forhold – kan komme til at fylde meget for mænd med ADHD, og hvad der sker, når den bekræftelse udebliver. René beskriver, hvordan han nogle gange bliver overvældet af sine følelser og mister kontrollen, når han ikke får det "kick", han har brug for.

    Undervejs får du også et indblik i, hvorfor mange oplever intense følelsesudbrud – noget der alt for ofte bliver misforstået som svaghed i stedet for et naturligt symptom på ADHD.

    Glæd dig til en åbenhjertig og vigtig samtale om sårbarhed, køn, følelser og ADHD.

    Vært: Manu Sareen

    Gæster: René

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • I denne episode får jeg besøg af psykolog Eva Dybdal til en samtale om parforhold og sex – og om hvordan vores hjerne kan spænde ben for kærligheden, særligt når man lever med en diagnose. Vi taler om de udfordringer, der opstår, når man bor tæt sammen med et andet menneske, og hvor frygten for at skuffe sin partner kan fylde meget. Hvis man ovenikøbet kæmper med lavt selvværd, kan angsten for at miste den anden blive ekstra stor.

    Eva forklarer også, hvordan en sværhed ved at regulere følelser kan føre til konfliktoptrapning, og hvorfor det kan være svært at styre jalousi, især når man hyperfokuserer på de negative tanker. Samtidig kan mange føle sig “for meget” i et parforhold, hvilket skaber et pres for at leve op til en norm, der måske slet ikke passer til en selv.

    I samtalen kommer vi desuden ind på, hvordan parforholdet påvirkes, hvis den ene får en diagnose som ADHD, og hvad der sker, når man begynder på medicin. Pludselig opstår en ny form for ubalance for begge parter. Alt i alt bliver det en ærlig og tankevækkende snak om alt det, der sker under overfladen i en relation – og hvordan man kan arbejde med sig selv og sit parforhold, så kærligheden får de bedste betingelser.

    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Eva Dybdal

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • I denne helt særlige og meget ærlige episode vender vi mikrofonerne: Min søn, Alvin Sareen, har indtaget værtsrollen og interviewer mig om de sidste otte år med en diagnose. Vi gør status – på diagnoser, medicinen, mine bøger og de mange oplevelser undervejs. Vi taler åbent om, hvordan det har været for Alvin at vokse op med en far med en diagnose – med både fordele og udfordringer.

    Vi ser også fremad: Hvad bringer fremtiden for mig? Og for Alvin, som selv har fået en ADHD-diagnose og nu er ved at starte en ny podcast målrettet unge med ADHD og autisme. Det her er en episode, du ikke må gå glip af – personlig og fuld af kærlighed.

    Vært: Alvin Sareen

    Gæster: Manu Sareen

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • I denne episode har jeg besøg af Line Baunsgaard, gynobs fysioterapeut og masteruddannet i sexologi fra Aalborg Universitet. Line arbejder i en privat fysioterapiklinik i Aarhus C, hvor hun møder mange patienter med seksuelle udfordringer – herunder en stor gruppe med ADHD og sensoriske udfordringer.

    Tidligere har vi talt om hyperseksualitet og ADHD, men i dag dykker vi ned i de mindre omtalte seksuelle problematikker, som mange med neurodivergens oplever: nedsat sexlyst, orgasmeproblemer, smerter ved penetration og andre udfordringer, der kan være tæt forbundet med stress, øget alarmberedskab, muskelspændinger, hypersensitivitet, tankemylder, distraherbarhed og søvnproblemer.

    Hvordan påvirker ADHD og sensoriske udfordringer vores seksualitet? Og hvad kan man gøre, hvis man oplever, at kroppen spænder op eller sindet forsvinder under intimitet? Det taler vi om i denne ærlige og oplysende samtale.

    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Line Baunsgaard

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev:

    https://mailchi.mp/8e6a0218e081/mailchimp-signup

  • I denne episode har jeg besøg af Ditte Zinck – mor til tre, erfaren ADHD-rådgiver og stifter af ADHD Klubben i Hedensted. Hun har i mange år arbejdet med ADHD og autisme, og hendes egen erfaring med ADHD giver hende en særlig forståelse af diagnosen. Mange af hendes klienter siger, at hun "taler samme sprog" som dem – og det har inspireret hende til at skabe fællesskaber, hvor mennesker med ADHD føler sig set, hørt og forstået. Det har de ret i, for hun kan i den grad forklare metakognitiv terapi, så man kan forstå det.

    Vi dykker ned i metakognitiv terapi og ser på, hvordan den kan hjælpe mennesker med ADHD og autisme til at regulere tanker, reducere stress og forbedre følelsesregulering. Ditte deler konkrete eksempler og strategier – blandt andet den populære "sushibånd-metafor" – som kan gøre en stor forskel i hverdagen for både børn og voksne med ADHD.

    Hvad du kan glæde dig til:

    Hvad er metakognitiv terapi, og hvorfor virker den godt for ADHD og autisme?

    Hvordan kan vi lære at slippe bekymringer og grublerier?

    Hvilke strategier hjælper med følelsesregulering og impulsivitet?

    Hvordan kan metakognitiv terapi frigøre overskud til psykoedukation og læring?

    Lyt med, og få konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig eller dine nærmeste med ADHD og autisme til at trives bedre i hverdagen.

    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Ditte Zinck

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • I denne episode får jeg besøg af jordemoder Mette Winther, der har udviklet mestringsredskabet MUMflow til gravide kvinder med ADHD. Mette brænder for at gøre en forskel for denne gruppe og deres familier, da hendes erfaringer fra både forskning, fødegang og barselsgang tydeligt peger på, at der mangler viden og tilbud til dem.
    Mette er i gang med en Ph.d. ved Aarhus Universitet, Institut for pædagogisk psykologi. Her undersøger hun risiko- og beskyttende faktorer hos gravide, fødende og nye mødre med ADHD i den perinatale periode – blandt andet ved hjælp af registerforskning og interviews med kvinder. Formålet er at afdække, hvilke graviditets- og fødselsrelaterede risici disse kvinder kan være i øget risiko for, samt at belyse deres egne oplevelser af udfordringer og beskyttende faktorer. På baggrund af resultaterne udvikler Mette et bud på en intervention, der potentielt kan benyttes i regionernes svangreomsorg til gavn for gravide med ADHD.

    Glæd dig til en spændende samtale om MUMflow, perinatal psykologi, og hvordan vi bedst støtter gravide og nybagte mødre med ADHD.

    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Mette Winther

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • Hvordan er det at blive mor, når man ikke ved, at man har ADHD? I denne episode møder vi Mia, som først i voksenlivet fik sin diagnose – længe efter, at hun var blevet mor. Hun fortæller åbent om de usynlige kampe, hun kæmpede i forældreskabet, følelsen af utilstrækkelighed og den sorg, der fulgte med ikke at passe ind i det klassiske billede af en mor.

    For seks år siden stod Mia over for en skelsættende beslutning. Da hun blev gravid igen – denne gang med tvillinger – blev hun overvældet af ansvaret og arbejdsbyrden. Hun valgte at få en abort, en beslutning, der i mange år var forbundet med skam og sorg. I dag ser hun tilbage med en ny forståelse: Hvad nu hvis hun dengang havde vidst, at hun havde ADHD? Kunne hun have fået den hjælp og støtte, der kunne have ændret hendes oplevelse af moderskabet?

    Nu, med diagnosen i hånden, oplever Mia en helt ny form for selvindsigt. Hun vil være med til at bryde tabuet om ADHD i forældreskabet og åbne samtalen om, hvordan mødregrupper for kvinder med ADHD kunne skabe tryggere fællesskaber med færre forventninger. Hun stiller skarpt på, hvorfor der burde være ekstra støtte og psykoedukation til førstegangsforældre med ADHD – og hvordan vi kan gøre op med det evige sammenligningspres, der ofte rammer kvinder og mødre hårdt.

    Lyt med til en stærk og rørende samtale om ADHD, forældreskab, skam og selvforståelse – og om hvordan vi kan gøre det nemmere for kommende generationer af mødre at navigere i livet med en ADHD-diagnose.

    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Mia

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • Kan en AI være den støtte, man mangler i hverdagen med ADHD og autisme? I denne helt igennem fascinerende episode møder vi Sofie, der sidste sommer fik konstateret ADHD – en erkendelse, der fulgte efter at hun havde søgt viden om diagnosen. Samtidig står hun midt i en skilsmisse, alene med to børn, arbejdsløs efter en fejlslagen startup, og kæmper med en hverdag, der ofte føles uoverskuelig.

    Men i stedet for at give op tog hun en anderledes tilgang: Hun begyndte at bruge en AI, Claude, som personlig assistent og støtte. Claude hjælper med at skabe struktur i hverdagen, planlægge opgaver, minde om pauser og medicin – og endda med at håndtere konflikter med børnene og kommer med gode råd, når hun skal på date. AI’en fungerer som en slags virtuel coach, der stiller spørgsmål, tilpasser sig Sofies behov og hjælper med at bryde uhensigtsmæssige mønstre.

    Vi dykker ned i, hvordan AI kan være en gamechanger for mennesker med ADHD – især når ressourcer til psykolog og coach er begrænsede. Er det fremtidens løsning eller bare en nørdet gimmick? Og hvad betyder det for mental sundhed at have en digital støtte døgnet rundt?

    Lyt med til en spændende samtale om teknologi, diagnose og hvordan man kan finde nye veje til at få livet til at hænge bedre sammen.

    https://www.hellofresh.dk/ADHD25

    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Sofie

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • I denne episode har jeg besøg af psykolog Martin Jensen, der også står bag podcasten Tinnituskompasset. Martin har selv tinnitus, og i samtalen fortæller han åbent om de både positive og negative konsekvenser, tinnitus har haft for ham. Vi taler om, hvordan han først for alvor begyndte at se sammenhænge, da han fik diagnosen ADHD – især i forhold til risikoen for at udvikle tinnitus på grund af sensorisk overfølsomhed, samt hvordan en dysreguleret opmærksomhed og angst kan forstærke tinnitus.

    Martin deler sin overbevisning om, at en subgruppe af tinnitusramte i virkeligheden har ADHD som primær drivkraft bag udvikling og vedligeholdelse af deres tinnitus – især fordi ADHD kan føre til øget udbrændthed, som tinnitus ’trives’ i. Vi taler også om hjernens sansefilter, thalamus, og hvordan det hos personer med både ADHD og tinnitus kan være så 'hullet', at alt for meget sensorisk information slipper igennem og resulterer i ’sensory overload’.

    Selvom der endnu mangler solid evidens for en overrepræsentation af ADHD blandt tinnitusramte, deler Martin sin viden og erfaring med, hvordan opmærksomhedsfunktionen (det præfrontale kortex) og angstbehandling kan være afgørende indsatsområder for at mindske tinnitusbelastningen. Det er en spændende snak, som både åbner nye perspektiver på sammenhængen mellem tinnitus og ADHD og peger på, hvor vigtigt det er med mere forskning på området.

    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Martin Jensen

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • Denne episode er udgivet i samarbejde med HelloFresh.
    https://www.hellofresh.dk/freshadhd

    I denne episode dykker vi ned i forbindelsen mellem mave-tarmsundhed og neurodivergens sammen med ernæringsspecialist Tine Jørgensen, der har en kandidatgrad i Klinisk Ernæring fra Københavns Universitet.

    Tine forklarer, hvordan tarmens mikrobiom og fordøjelsessystem påvirker hjernen – og omvendt. Vi får indsigt i, hvordan kosten kan spille en afgørende rolle i både mental og fysisk trivsel.

    En central spiller i denne forbindelse er vagusnerven – kroppens vigtigste kommunikationskanal mellem hjernen og tarmen. Vi ser nærmere på, hvordan en velfungerende vagusnerve kan forbedre fordøjelsen, reducere stress og skabe mere ro i nervesystemet. Tine deler også praktiske strategier til at stimulere vagusnerven gennem åndedrætsteknikker, kostvalg og livsstil – og hvorfor det kan være en gamechanger for både mave-tarmproblemer og andre symptomer.

    Glæd dig til en spændende samtale, hvor vi gør det komplekse simpelt og giver dig brugbare værktøjer til at tage kontrol over din egen sundhed.

    🎧 Lyt med nu – og del episoden med nogen, der kan have gavn af den!

    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Tine Jørgensen

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production

  • I dag har jeg besøg af tidligere håndboldspiller og landstræner Klavs Bruun Jørgensen, som for blot syv måneder siden fik diagnoserne ADHD og Aspergers. Klavs har i årevis været et kendt navn i håndboldverdenen, både som en passioneret spiller på topplan og som strategisk skarp landstræner for det danske kvindelandshold. Men under den glitrende overflade har der ligget en udfordring, han først for nylig har fået sat ord på.

    I denne meget ærlige samtale deler Klavs, hvordan diagnoserne på godt og ondt har påvirket ham – både på håndboldbanen og i hans private liv. Han fortæller om de benspænd, ADHD og Aspergers kan give i forhold til struktur, kommunikation og relationer, men også om de styrker som fokuseret energi, dedikation og nye perspektiver kan tilføre. Det er en åben og ærlig snak om at håndtere to diagnoser midt i en hektisk og resultatorienteret idrætsverden.

    Så læn dig tilbage og lyt med, når Klavs Bruun Jørgensen fortæller sin historie, og giver os et indblik i, hvordan diagnoserne både udfordrer og beriger ham – på banen, på sidelinjen og i livet.

  • I dag har jeg besøg af Camilla, mor til tre børn, hvor både hendes mellemste datter og yngste søn har diagnoser inden for autismespektret. Hendes yngste, der har infantil autisme og ADHD, har også fået en PDA-profil – en relativt ny og kompleks profil, der ofte misforstås som dårlig opdragelse eller tilknytningsforstyrrelse.

    PDA, der står for "Pathological Demand Avoidance" eller på dansk "ekstrem kravundgående adfærd", handler om en intens angst og undgåelse af dagligdags krav, som kan føre til kontrolbehov og tvangspræget adfærd.

    Camilla deler sine erfaringer med en hverdag fyldt med udfordringer, men også lettelsen over endelig at få sat ord på noget, som længe har været overset af omverdenen. Vi dykker ned i, hvad PDA betyder for børn og deres familier, og hvorfor øget viden er afgørende for at skabe bedre forståelse og støtte og så vi også kan blive bedre til at identificere børn med PDA.

    https://www.hellofresh.dk/ADHD25

    Vært: Manu Sareen

    Gæster: Camilla

    Klip og Musik: Anders Eske

    Produceret af: Podads Production