Afleveringen
-
Debatten raser ofte om de sociale medier. Den ene side siger, at det er en kloak af lort som ejes af amerikanerne, der vil misbruge vores data. Den anden side mener, at ordene pÄ sociale medier sikrer, at alle er med i debatten og dermed er blevet et af demokratiets vigtigste vÊrktÞjer. Jeppe SÞe tilhÞrer den sidste flÞj og mener, at vi styrker hinanden ved at dele ord med andre. At vi fÄr et bedre samfund men selvfÞlgelig skal lÊre at bruge det. Lige nu er der for mange katte og billeder af cafe latte. Vi har forhÄbentlig mere pÄ hjerte?
Humoren og satiren har altid vÊret del af samfundet. Den bruges enten til at sÊtte magten pÄ plads eller som overlevelse blandt dem, der er pÄ samfundets bund. Holberg og H.C. Andersen satte barren hÞjt - og vi andre forsÞger at fÞlge med dem bÄde med spidende satire og muhammedtegninger. ViderefÞrer vi en tradition, der er vigtig? Er der grÊnser for humor og satire? Skal den Ände frit eller er der nogle uskrevne regler? Og griner vi af det samme? Jeppe SÞe tager samtalen med stand-up-komiker Thomas Hartmann.
-
I denne sidste udgave af SÞeforklaringer, er ordet frit. Jeppe SÞe har sommeren igennem valgt alle emnerne og lytterne har deltaget i stor stil. Derfor er det selvfÞlgelig passende, at lytterne selv fÄr lov at bestemme emnet, i denne sommerens sidste samtale. Det krÊver mod at sÊtte ord i verden, men vi mÄ aldrig stoppe med at tale sammen. Uden samtalen gÄr al udvikling i stÄ - og mange har noget pÄ hjerte, der aldrig rigtigt kommer i medierne. I dagens sidste udgave af programmet fÄr de muligheden.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Folkeskolen er vores vigtigste institution, der skal uddanne og danne vores bÞrn til en sund og stÊrk fremtid. Siden reformen har folkeskolen haft problemer. LÊrerne flygter, bÞrn vÊlger friskoler til som aldrig fÞr - og politikerne er i vildrede, fordi de kan se pÄ forskning, at deres reform ikke har gjort noget som helst bedre end fÞr. Om lidt gÄr skolen i gang igen. ForÊldreintra vÄgner og vi starter pÄ et nyt skoleÄr. Samme gÞr en ny minister og en ny regering. Der er rullet reform-tiltag tilbage med kortere skoledage og nationale tests er pÄ retur. Men er vi i mÄl og hvilken folkeskole Þnsker vi? Jeppe SÞe tager samtalen med lytterne.
-
MÄske glemmer vi danskere ofte, hvor frie vi egentlig er her i landet. Vi har frihed til at lave skoler, frihed til at lave foreninger, frihed til at sige hvad vi vil og frihed til at vÊre os selv. Men der kommer flere og flere love, som strammes hver gang en forside rammer avisen - og pludselig har vi mÄske mistet evnen til at opfÞre os ordentligt, fordi vi ikke lÊngere fÞler hvad der er rigtigt, men i stedet skal slÄ det op i loven. OgsÄ de uskrevne regler vi kaster ned over hinanden begrÊnser friheden. Jeppe SÞe tager samtalen med lytterne..
-
Debatten raser ofte om de sociale medier. Den ene side siger, at det er en kloak af lort som ejes af amerikanerne, der vil misbruge vores data. Den anden side mener, at ordene pÄ sociale medier sikrer, at alle er med i debatten og dermed er blevet et af demokratiets vigtigste vÊrktÞjer. Jeppe SÞe tilhÞrer den sidste flÞj og mener, at vi styrker hinanden ved at dele ord med andre. At vi fÄr et bedre samfund men selvfÞlgelig skal lÊre at bruge det. Lige nu er der for mange katte og billeder af cafe latte. Vi har forhÄbentlig mere pÄ hjerte? Jeppe SÞe tager samtalen med lytterne.
-
Humoren og satiren har altid vÊret del af samfundet. Den bruges enten til at sÊtte magten pÄ plads eller som overlevelse blandt dem, der er pÄ samfundets bund. Holberg og H.C. Andersen satte barren hÞjt - og vi andre forsÞger at fÞlge med dem bÄde med spidende satire og muhammedtegninger. ViderefÞrer vi en tradition, der er vigtig? Er der grÊnser for humor og satire? Skal den Ände frit eller er der nogle uskrevne regler? Og griner vi af det samme? Jeppe SÞe tager samtalen bÄde med stand-up-komiker Thomas Hartmann og isÊr lytterne.
-
Sammendrag af ugens 'SÞeforklaringer'. Journalist, blogger og debattÞr Jeppe SÞe har prÊsten Grundtvig tatoveret pÄ sin ryg og hans daglige debatprogram er netop idealet om den grundtvigske samtale, om bÄde de smÄ og store ting.
-
Vi mennesker er fulde af fordomme. Nogle er uskadelige, andre er dedikeret onde - men uanset hvor dejligt det mÄske kunne vÊre, at vi sÄ alle andre mennesker som forskellige individer, fremfor at putte dem i kasser, sÄ KAN vi ikke slippe fordommene. Vi har dem, om vi vil det eller ej. Det ligger nemlig helt naturligt i vores hjerner at tale andre abeflokke ned. Jeppe SÞe tager samtalen med lytterne.
-
Medierne er fulde af sÄkaldte eksperter, der sÞger efter de svÊreste fremmedord for at lyde kloge, nÄr de skal udlÊgge teksten for alle os andre. Ofte ville det vÊre rart, hvis en dreng kom lÞbende ind i studiet og rÄbte "han har jo ikke noget pÄ". Hvorfor skal vi altid gÞre alt sÄ besvÊrligt, nÄr det indlysende mÄske er mere end nok. Og hvis man siger det, der er indlysende, fÄr man at vide man er banal. Folkelighed opstÄr fÞrst, nÄr vi taler samme sprog - og nÄr vi husker at fÄ alle med i samtalen.
-
NÊr klimadebatten skal finde en synder, er det nÊsten altid landbruget der stÄr for skud. De skal blev bedre, de skal blive Þkologiske og de skal i det hele taget tage sig sammen! Men mens vi peger fingre, glemmer vi sÄ ikke at pege pÄ os selv? Det er klart det er bedre at sige, at det hele skyldes Gert fra Gram, mens vi glemmer, at vi selv kvÊrner kemi afsted fra opvaskeren, vaskemaskinen og brusebadet. TÊnk hvis vi kunne stÄ mere sammen og lave en fÊlles indsats - uden at pege fingre. Jeppe SÞe tager samtalen med lytterne.
-
De fleste vil gÞre alt for deres bÞrn. Men hvornÄr er alt bare alt for meget? Kan vi elske bÞrn sÄ meget, at de nÊrmest glemmer at livet ogsÄ bestÄr af modgang? NÄr vi Äbent anklager forÊldre for at curle deres bÞrn, er det sÄ egentlig retfÊrdigt? Hvor gÄr grÊnsen - hvis den er der. HvornÄr bliver kÊrlighed til omklamring - og hvilken generation fÄr vi ud af at rydde vejen for bump hele vejen i mÄl. Jeppe SÞe, der selv er far til fire, tager samtalen med lytterne.
-
BÄde bÞrn og voksne har snuden begravet i en skÊrm. Enten for at lÞse krydsord hurtigere end vennerne, plante korn pÄ et virtuelt landbrug eller plÞkke andre i Fortnite. Debatten kÞrer konstant, om dette er sundt eller usundt - men er der egentlig forskel pÄ at sidde i sofaen og se tour de france eller sidde og spille fodbold pÄ fjernsynet? Der er selvfÞlgelig noget om, at alt bÞr benyttes med mÄde - men mens kritikken hagler ned er computerspil blevet en stor sportsgren. Jeppe SÞe tager samtalen med lytterne.
-
Sammendrag af ugens 'SÞeforklaringer'. Journalist, blogger og debattÞr Jeppe SÞe har prÊsten Grundtvig tatoveret pÄ sin ryg og hans daglige debatprogram er netop idealet om den grundtvigske samtale, om bÄde de smÄ og store ting.
-
Der er utallige i verden der gÄr og VED at jorden er flad. Vi andre forstÄr dem ikke - og mener de er helt pÄ mÄnen. Men mÄnen tror de heller ikke pÄ og de er ukuelige i deres sammenhold. Hvordan er det egentlig at fÞle at man virkelig VED noget og har bevist det, nÄr resten af verden mener man bÞr indlÊgges. Hvordan er det at vÊre blandt de eneste, der kender sandheden. FÞler man sig udenfor eller ovenpÄ? Jeppe SÞe tager samtalen - bÄde med lyttere der tror, ved og dem der griner.
-
Mennesket er flokdyr, der har det bedst i grupper. Her kan man finde trÞst, bekrÊftelse og hjÊlp. Uden flok er vi ensomme og alene. I dag er flokkene rykket pÄ internettet, hvor vi nemt kan finde et fÊllesskab med andre, der mener det samme som os. Uanset hvor totalt vanvittig vores holdning er, findes der et sted pÄ kloden andre, der har samme synspunkt. Og sÄ holder vi ellers sammen. Som smÄ hÊre at trolde, der vil forandre verden. Vi forsÞger at fÄ flere med. Overbevise andre om, at de er forkerte pÄ den - og vupti har vi skabt en bevÊgelse. Jeppe SÞe tager samtalen med lytterne.
-
Vi mennesker er som aldrig fÞr engageret i debatten. Vi mener noget og vi stÄr sammen. Eller gÞr vi? Vi er gode til at dele hashtags og gÄ med en t-shirt der viser, at vi er engagerede i en sag, men det gÄr over. Der kommer en ny sag, et nyt hashtag, en ny kamp - og sÄ skifter vi med flokken. Vi lÞser sjÊldent en skid - men har fÊlleskaber som modefÊnomener. Hvor er den livslange kamp for en sag? Og hvorfor mister vi interessen? Jeppe SÞe tager samtalen med lytterne.
-
Jeppe SÞe fortsÊtter samtalen fra i gÄr om feminisme. Hans pÄstand er, at feminismen har sejret og holder den kunstigt i live, ved at fÄ den over pÄ enshed, 50/50 kvoter og ens priser ved frisÞren. MÄske vi i stedet skulle begynde at tale om ligestilling mellem mennesker - eller endnu bedre: LigevÊrd! Et smukt ord, der inkluderer alle mennesker pÄ trods af kÞn, hudfarve, stilling og antallet af biler i indkÞrslen.
-
Gudskelov har kvinderne fÄet lige rettigheder i de fleste vestlige lande. Men ligestilling handler ikke kun om kÞn. Nogle feminister holder fast i, at alt skal deles 50/50 og reagerer, hvis fordelingen er skÊv. Men skal ligestilling virkelig handler om at regne pÄ en lommeregner? Handler ligestilling ikke bare om, at der skal vÊre lige adgang og mulighed for alle mennesker, men om de sÄ vÊlger det er deres egen sag? Jeppe SÞe tager samtalen med lytterne.
-
I Ärtier har politikernes trovÊrdighed ligget lavt. Endda helt under os journalisters. Men hvem bÊrer egentlig skylden for, at de folkevalgte Äbenbart er sÄ uÞnskede? Er det medierne, politikerne - eller vÊlgernes skyld? I sig selv er det jo nÊrmest tragikomisk, at vi hvert fjerde Är vÊlger 179 ind - og allerede dagen efter, er vi enige om, at det er de helt forkerte. Jeppe SÞe tager samtalen alvorligt med lytterne... Det og meget mere om medier og politikere i denne uges sammendrag af SÞeforklaringer.
-
Enhver debat har det med at indeholde ordene "det var langt bedre i gamle dage". Men det var det jo ikke. Der er med sikkerhed ting, som vi kan lĂŠre af fortiden - men at tro det var bedre end nu, er en fejl. Det er videnskab at vi altid sĂŠtter fortiden i et bedre lys - vi husker solskin bedre end regn. Og de unge har til alle tider hadet, at vi andre konstant henviser til noget, de ikke har vĂŠret med i. Jeppe SĂže tager samtalen med lytterne for at finde frem til, om de gamle dage skal glemmes eller bruges.
- Laat meer zien
