Afleveringen
-
Debatten raser ofte om de sociale medier. Den ene side siger, at det er en kloak af lort som ejes af amerikanerne, der vil misbruge vores data. Den anden side mener, at ordene på sociale medier sikrer, at alle er med i debatten og dermed er blevet et af demokratiets vigtigste værktøjer. Jeppe Søe tilhører den sidste fløj og mener, at vi styrker hinanden ved at dele ord med andre. At vi får et bedre samfund men selvfølgelig skal lære at bruge det. Lige nu er der for mange katte og billeder af cafe latte. Vi har forhåbentlig mere på hjerte?
Humoren og satiren har altid været del af samfundet. Den bruges enten til at sætte magten på plads eller som overlevelse blandt dem, der er på samfundets bund. Holberg og H.C. Andersen satte barren højt - og vi andre forsøger at følge med dem både med spidende satire og muhammedtegninger. Viderefører vi en tradition, der er vigtig? Er der grænser for humor og satire? Skal den ånde frit eller er der nogle uskrevne regler? Og griner vi af det samme? Jeppe Søe tager samtalen med stand-up-komiker Thomas Hartmann.
-
I denne sidste udgave af Søeforklaringer, er ordet frit. Jeppe Søe har sommeren igennem valgt alle emnerne og lytterne har deltaget i stor stil. Derfor er det selvfølgelig passende, at lytterne selv får lov at bestemme emnet, i denne sommerens sidste samtale. Det kræver mod at sætte ord i verden, men vi må aldrig stoppe med at tale sammen. Uden samtalen går al udvikling i stå - og mange har noget på hjerte, der aldrig rigtigt kommer i medierne. I dagens sidste udgave af programmet får de muligheden.
-
Zijn er afleveringen die ontbreken?
-
Folkeskolen er vores vigtigste institution, der skal uddanne og danne vores børn til en sund og stærk fremtid. Siden reformen har folkeskolen haft problemer. Lærerne flygter, børn vælger friskoler til som aldrig før - og politikerne er i vildrede, fordi de kan se på forskning, at deres reform ikke har gjort noget som helst bedre end før. Om lidt går skolen i gang igen. Forældreintra vågner og vi starter på et nyt skoleår. Samme gør en ny minister og en ny regering. Der er rullet reform-tiltag tilbage med kortere skoledage og nationale tests er på retur. Men er vi i mål og hvilken folkeskole ønsker vi? Jeppe Søe tager samtalen med lytterne.
-
Måske glemmer vi danskere ofte, hvor frie vi egentlig er her i landet. Vi har frihed til at lave skoler, frihed til at lave foreninger, frihed til at sige hvad vi vil og frihed til at være os selv. Men der kommer flere og flere love, som strammes hver gang en forside rammer avisen - og pludselig har vi måske mistet evnen til at opføre os ordentligt, fordi vi ikke længere føler hvad der er rigtigt, men i stedet skal slå det op i loven. Også de uskrevne regler vi kaster ned over hinanden begrænser friheden. Jeppe Søe tager samtalen med lytterne..
-
Debatten raser ofte om de sociale medier. Den ene side siger, at det er en kloak af lort som ejes af amerikanerne, der vil misbruge vores data. Den anden side mener, at ordene på sociale medier sikrer, at alle er med i debatten og dermed er blevet et af demokratiets vigtigste værktøjer. Jeppe Søe tilhører den sidste fløj og mener, at vi styrker hinanden ved at dele ord med andre. At vi får et bedre samfund men selvfølgelig skal lære at bruge det. Lige nu er der for mange katte og billeder af cafe latte. Vi har forhåbentlig mere på hjerte? Jeppe Søe tager samtalen med lytterne.
-
Humoren og satiren har altid været del af samfundet. Den bruges enten til at sætte magten på plads eller som overlevelse blandt dem, der er på samfundets bund. Holberg og H.C. Andersen satte barren højt - og vi andre forsøger at følge med dem både med spidende satire og muhammedtegninger. Viderefører vi en tradition, der er vigtig? Er der grænser for humor og satire? Skal den ånde frit eller er der nogle uskrevne regler? Og griner vi af det samme? Jeppe Søe tager samtalen både med stand-up-komiker Thomas Hartmann og især lytterne.
-
Sammendrag af ugens 'Søeforklaringer'. Journalist, blogger og debattør Jeppe Søe har præsten Grundtvig tatoveret på sin ryg og hans daglige debatprogram er netop idealet om den grundtvigske samtale, om både de små og store ting.
-
Vi mennesker er fulde af fordomme. Nogle er uskadelige, andre er dedikeret onde - men uanset hvor dejligt det måske kunne være, at vi så alle andre mennesker som forskellige individer, fremfor at putte dem i kasser, så KAN vi ikke slippe fordommene. Vi har dem, om vi vil det eller ej. Det ligger nemlig helt naturligt i vores hjerner at tale andre abeflokke ned. Jeppe Søe tager samtalen med lytterne.
-
Medierne er fulde af såkaldte eksperter, der søger efter de sværeste fremmedord for at lyde kloge, når de skal udlægge teksten for alle os andre. Ofte ville det være rart, hvis en dreng kom løbende ind i studiet og råbte "han har jo ikke noget på". Hvorfor skal vi altid gøre alt så besværligt, når det indlysende måske er mere end nok. Og hvis man siger det, der er indlysende, får man at vide man er banal. Folkelighed opstår først, når vi taler samme sprog - og når vi husker at få alle med i samtalen.
-
Nær klimadebatten skal finde en synder, er det næsten altid landbruget der står for skud. De skal blev bedre, de skal blive økologiske og de skal i det hele taget tage sig sammen! Men mens vi peger fingre, glemmer vi så ikke at pege på os selv? Det er klart det er bedre at sige, at det hele skyldes Gert fra Gram, mens vi glemmer, at vi selv kværner kemi afsted fra opvaskeren, vaskemaskinen og brusebadet. Tænk hvis vi kunne stå mere sammen og lave en fælles indsats - uden at pege fingre. Jeppe Søe tager samtalen med lytterne.
-
De fleste vil gøre alt for deres børn. Men hvornår er alt bare alt for meget? Kan vi elske børn så meget, at de nærmest glemmer at livet også består af modgang? Når vi åbent anklager forældre for at curle deres børn, er det så egentlig retfærdigt? Hvor går grænsen - hvis den er der. Hvornår bliver kærlighed til omklamring - og hvilken generation får vi ud af at rydde vejen for bump hele vejen i mål. Jeppe Søe, der selv er far til fire, tager samtalen med lytterne.
-
Både børn og voksne har snuden begravet i en skærm. Enten for at løse krydsord hurtigere end vennerne, plante korn på et virtuelt landbrug eller pløkke andre i Fortnite. Debatten kører konstant, om dette er sundt eller usundt - men er der egentlig forskel på at sidde i sofaen og se tour de france eller sidde og spille fodbold på fjernsynet? Der er selvfølgelig noget om, at alt bør benyttes med måde - men mens kritikken hagler ned er computerspil blevet en stor sportsgren. Jeppe Søe tager samtalen med lytterne.
-
Sammendrag af ugens 'Søeforklaringer'. Journalist, blogger og debattør Jeppe Søe har præsten Grundtvig tatoveret på sin ryg og hans daglige debatprogram er netop idealet om den grundtvigske samtale, om både de små og store ting.
-
Der er utallige i verden der går og VED at jorden er flad. Vi andre forstår dem ikke - og mener de er helt på månen. Men månen tror de heller ikke på og de er ukuelige i deres sammenhold. Hvordan er det egentlig at føle at man virkelig VED noget og har bevist det, når resten af verden mener man bør indlægges. Hvordan er det at være blandt de eneste, der kender sandheden. Føler man sig udenfor eller ovenpå? Jeppe Søe tager samtalen - både med lyttere der tror, ved og dem der griner.
-
Mennesket er flokdyr, der har det bedst i grupper. Her kan man finde trøst, bekræftelse og hjælp. Uden flok er vi ensomme og alene. I dag er flokkene rykket på internettet, hvor vi nemt kan finde et fællesskab med andre, der mener det samme som os. Uanset hvor totalt vanvittig vores holdning er, findes der et sted på kloden andre, der har samme synspunkt. Og så holder vi ellers sammen. Som små hære at trolde, der vil forandre verden. Vi forsøger at få flere med. Overbevise andre om, at de er forkerte på den - og vupti har vi skabt en bevægelse. Jeppe Søe tager samtalen med lytterne.
-
Vi mennesker er som aldrig før engageret i debatten. Vi mener noget og vi står sammen. Eller gør vi? Vi er gode til at dele hashtags og gå med en t-shirt der viser, at vi er engagerede i en sag, men det går over. Der kommer en ny sag, et nyt hashtag, en ny kamp - og så skifter vi med flokken. Vi løser sjældent en skid - men har fælleskaber som modefænomener. Hvor er den livslange kamp for en sag? Og hvorfor mister vi interessen? Jeppe Søe tager samtalen med lytterne.
-
Jeppe Søe fortsætter samtalen fra i går om feminisme. Hans påstand er, at feminismen har sejret og holder den kunstigt i live, ved at få den over på enshed, 50/50 kvoter og ens priser ved frisøren. Måske vi i stedet skulle begynde at tale om ligestilling mellem mennesker - eller endnu bedre: Ligeværd! Et smukt ord, der inkluderer alle mennesker på trods af køn, hudfarve, stilling og antallet af biler i indkørslen.
-
Gudskelov har kvinderne fået lige rettigheder i de fleste vestlige lande. Men ligestilling handler ikke kun om køn. Nogle feminister holder fast i, at alt skal deles 50/50 og reagerer, hvis fordelingen er skæv. Men skal ligestilling virkelig handler om at regne på en lommeregner? Handler ligestilling ikke bare om, at der skal være lige adgang og mulighed for alle mennesker, men om de så vælger det er deres egen sag? Jeppe Søe tager samtalen med lytterne.
-
I årtier har politikernes troværdighed ligget lavt. Endda helt under os journalisters. Men hvem bærer egentlig skylden for, at de folkevalgte åbenbart er så uønskede? Er det medierne, politikerne - eller vælgernes skyld? I sig selv er det jo nærmest tragikomisk, at vi hvert fjerde år vælger 179 ind - og allerede dagen efter, er vi enige om, at det er de helt forkerte. Jeppe Søe tager samtalen alvorligt med lytterne... Det og meget mere om medier og politikere i denne uges sammendrag af Søeforklaringer.
-
Enhver debat har det med at indeholde ordene "det var langt bedre i gamle dage". Men det var det jo ikke. Der er med sikkerhed ting, som vi kan lære af fortiden - men at tro det var bedre end nu, er en fejl. Det er videnskab at vi altid sætter fortiden i et bedre lys - vi husker solskin bedre end regn. Og de unge har til alle tider hadet, at vi andre konstant henviser til noget, de ikke har været med i. Jeppe Søe tager samtalen med lytterne for at finde frem til, om de gamle dage skal glemmes eller bruges.
- Laat meer zien
