Waargebeurde misdaad – Denemarken – Aanbevolen podcasts

  • Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?

    Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der beskæftiger sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske drabssager, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.

    Udover de ugentlige sager kommer vi hver med anbefalinger til andre gode podcasts, oplevelser, film, serier, artikler og bøger inden for genren. Du kan finde alle vores anbefalinger gennem årene på www.moerkelandpodcast.dk/anbefalinger.

    Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.

    Facebook: @moerkeland
    Instagram: @moerkelandpodcast
    Mail: kontakt@moerkelandpodcast.dk
    Musik: Bensound.com


    Værter: Camilla og Kristine

    Facebook: @moerkeland
    Instagram: @moerkelandpodcast
    Mail: kontakt@moerkelandpodcast.dk
    Musik: Bensound.com

  • Bandeland er Ekstra Bladets dybdegående journalistik om den organiserede kriminalitet i den danske underverden. I denne podcast får du de mest interessante fortællinger fra rocker- og bandemiljøet. Følg med, når vi kaster lys over en mørk og lukket verden.

  • True Story er danske kriminalhistorier fra den virkelige verden. En god blanding af True Crime, dokumentar og historiefortælling.

    Sagerne er genfortællinger af virkelige danske kriminalsager, som de har været beskrevet i andre medier. Af hensyn til diskretion kan visse navne være ændret og detaljer være udeladt.

    Produceret, redigeret og fortalt af Martin Hylander.

    Musik: www.incompetech.com.

  • Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes virkelighed, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst domfældelsen.

    I hver episode kigger vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut.

    Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency.
    Vært: Stine Bolther, Kriminalreporter.
    Medvirkende: Jens Møller Jensen, Tidl. Drabschef, Ove Pedersen, Tidl. Drabschef, Kurt Kragh, Tidl. Drabschef, Ove Dahl, Til. Drabschef, Hans Petter Hougen, Retsmediciner, Bent Hytholm Jensen, Kriminaltekniker, Jakob Buch-Jepsen, Advokat, Anne Birgitte Stürup, Anklager & Mette Grith Stage, Forsvarsadvokat, Politihistoriker og museumsleder på Politimuseet Frederik Strand.

  • En kvinde, der forsvinder på mystisk vis en uge før sit bryllup. To teenagere, der planlægger et mord over sms. Og et kærestepar, der flygter fra politiet fra Finland til Danmark. 'Mord i nord' fortæller historierne om nogle af de mest opsigtsvækkende, hårrejsende og spektakulære drabssager i Skandinavien.

    'Mord i Nord' er en podcast udgivet på Podimo. Hvis du ønsker at lytte til alle afsnit af serien, kan du tilmelde dig på https://podimo.com/dk/mordinord

  • Marcela, Hanne, Betina, Stine, Anette og Lene. Det er navnene på seks kvinder, som alle blev dræbt i København over en periode på bare ni måneder, mellem 1989 og 1990. Kun ét af drabene er i dag opklaret – det drab blev begået af Marcel Lychau Hansen, bedre kendt som Amagermanden.

    Sebastian Richelsen har siden sin tid i politiet læst til journalist, men har aldrig kunne give slip på de uopklarede kvindedrab. Derfor dykker han i ‘Den danske seriemorder’ ned i sagerne for at se på dem med nye øjne. Måske dukker der noget op, og måske har nogen med årene fået lyst til at tale. Sebastian Richelsen taler med vidner, pårørende og de personer som sad med sagerne i sin tid.

    For at forstå hvilken person Amagermanden var og er tager Sebastian Richelsen med ‘Den danske seriemorder’ dig med på en tidsrejse gennem hans liv.

    ‘Den danske seriemorder’ er på i alt seks episoder. Du kan lytte til de resterende episoder i Mofibos app.

  • Få et unikt indblik i retsmedicinernes arbejdsmetoder og overvejelser. Krimigenrens film og romaner giver ofte et unuanceret billede af den opgave, retsmedicinerne udfører for politiet. I denne podcastserie får du den ægte vare med eksakte fakta fortalt af medarbejderne fra Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet.

  • Hvorfor elsker vi tv og film, der bygger på virkelige forbrydelser? Og hvad er det for nogle faktorer, der spiller ind, når likvideringer og bestialske mord gøres til underholdning? I programmet forsøger vi at finde svarene ved selv at arbejde med stoffet og skabe en film eller serie med inspiration fra en af nyere tids største forbrydelser. Vært: Anders Christiansen.

  • Når nogen bliver slået ihjel, så er det tit gerningsmanden og politiet, der får lov til at fortælle deres versioner. Men hvor efterlader det dem, der står tilbage – og har mistet en person, som de havde helt tæt inde på livet? I podcastserien Ofrene tager Sandie Westh udgangspunkt i pårørende til drab. Nu får de endelig lov til at fortælle deres version. De indeholder nemlig alle de historier, der aldrig er blevet fortalt.

  • I marts 2018 bliver en hypnotisør fra Rødovre idømt tre år og seks måneders fængsel for overgreb begået på ti kvinder. Seksuelle overgreb. Perioden, hvor krænkelserne og voldtægterne har fundet sted, strækker sig over en periode på minimum seks år, og alle overgreb er sket, imens kvinderne har været under hypnose. 'Hypnotisøren' er en podcast, der over fem afsnit - gennem interviews med flere af de kvindelige ofre - dykker ned i den gruopvækkende sag, hvor ofrene stadig har store mén fra de både fysiske og psykiske overgreb.

  • Nye afsnit hver onsdag på Podimo.
    Få 30 dages gratis adgang til eksklusivt indhold på Podimo lige her:
    https://go.podimo.com/utrolige-sekter-kb-30d

    Hvad kendetegner en sekt? Hvordan tiltrækker de deres medlemmer? Og hvad er det der fastholder mennesker, i sekteriske fællesskaber i årevis?
    I denne podcast fortælles historierne om de mest spektakulære sekter gennem historien. Sekterne er vidt forskellige men har det til fælles, at de dyrker en tro der af de fleste vil opfattes som radikal og afvigende.

    Historierne i denne podcast er virkelige.
    De er baseret på allerede offentligt tilgængelige informationer om sagerne som de har været gengivet i andre medier.
    Vi gør opmærksom på at der i løbet af podcasten kan forekomme beskrivelser og detaljer, som kan virke voldsomme og stødende.

    Husk at følge podcasten her på Podimo hvis du vil have besked når der er nye episoder og følg også podcasten på instagram: Utroligesekter.

    Instagram: "Utroligesekter"
    Mail: utroligesekter@mail.com
    Produceret af Podimo
    Klip: Jakob Ranum
    Musik & lyddesign: Peter Sejersbøl
    Redaktør: Trine Schou

    Få 30 dages gratis adgang til eksklusivt indhold på Podimo lige her:
    https://go.podimo.com/utrolige-sekter-kb-30d

    Vi lyttes ved!

  • True horror stories written by those that made it out alive. First person accounts narrated and produced by Andrew Tate in an anthology of terror and suspense. To hear you story on the show, send it to letsnotmeetstories@gmail.com

  • Denne podcast handler om psykologien bag psykisk vold:

    Den vil med viden fra eksperter og psykologer samt personlige beretninger besvare spørgsmålet: Hvorfor det kan være så svært at gå.

    Samtidig vil den søge at give håb og styrke til at kunne forlade psykisk vold. Gennem andres beretninger kan den oplevede ensomhed og forvirring mindskes og broen til hjælp bygges.

    Psykolog Cleoh Søndergaard, der også producerer podcasten 'Indsigt med Cleoh - Samtaler om Psykologi' står bag denne podcast.

    Hun er specialiseret i psykisk vold, parforhold og sexologi. Hun tilbyder også gruppeterapi til personer udsat for psykisk vold, hovedsageligt kvinder.

  • I Uopklaret fortælles historierne om nogle af de mest spektakulære, uopklarede kriminalsager. Hvilke skæbner og livshistorier gemmer sig bag mysterierne?

    “Uopklaret” er en dansk oversættelse af den amerikanske podcast “Unresolved”.

  • Velkommen til Forbrydelse og Moral - en podcast der udkommer i samarbejde med K-News - Karnov Groups digitale nyhedsmagasin. En (hovedsageligt) strafferetlig podcast hvor du sammen med mig, Jacob Barckmann, får lov til at møde en række mennesker, der alle har det tilfælles, at de på den ene eller anden måde er dybt begravet i det danske retssystem.

    Mit mål er at få retssystemets aktører til at reflektere over deres egne og hinandens roller. Jeg vil lære om de dele af strafferetten og retssystemet, som man typisk ikke får med fra den strafferetlige undervisning på jurastudiet. Den slags lærdom man normalt først gør sig, når man træder ud i virkeligheden og ind på den strafferetlige scene. Af den grund bliver et af denne podcasts formål også at forstå hvilke moralske og etiske dilemmaer, de professionelle aktører møder, når de varetager deres respektive roller i retssystemet. Jeg ved nemlig allerede, at der er et utal af forskellige spørgsmål med tilsvarende mange forskelligeartede svar, der vil være til stor læring og inspiration for mange, og som forhåbentlig i sidste ende kan gøre både mig og mine lyttere meget klogere på det system, der er fundamentalt i en demokratisk retsstat.

    Da jeg lavede de første episoder, havde jeg aldrig "interviewet" nogen før. Både lydkvalitet, interviewteknik og personlige introduktioner bliver derfor (efter egen opfattelse) forbedret løbende fra afsnit til afsnit, idet jeg gør mig utallige erfaringer løbende gennem podcasten.

    God fornøjelse hvis du lytter med.

    Kontakt
    Instragram: “Barckmann”
    Mail: Barckmannjacob@gmail.com

  • I 2019 blev den 58-årige læge Charlotte Asperud midt om natten overfaldet i sit hjem i Tisvildeleje. Hun døde kort efter på hospitalet. En 56-årig mand står tiltalt for drabet, og i podcasten “Lægedrabet” rapporterer journalist Anna Hjortsø løbende fra retssagen.

    Optagelse, redigering og mix: Anna Hjortsø
    Musik: Simon Visti Tang

    Læs mere på sn.dk/Gribskov

  • Det er ikke mere end en måned siden, at han senest skrev til en pige under 15 år på TikTok. Selv er han 28 år.

    I fem måneder har vores journalister fulgt i sporet på en mand, som bliver kaldt pædofil og voldtægtsmand på flere forskellige sociale medier.

    Men er det rigtigt?

    Selv siger han, at han er uskyldig.

    Vi har talt med talrige kvinder, der har været i kontakt med ham. 12 har valgt at stå frem. Denne podcast er deres historie.